Bilag 1

Spørgsmål 1 og beskæftigelsesministerens svar herpå er optrykt efter ønske fra DF.

Spørgsmål 1:

Vil ministeren kommentere henvendelsen af 28. januar 2021 fra HK Handel, jf. L 146 - bilag 2?

Svar:

Da henvendelsen af 28. januar 2021 fra HK Handel, jf. L 146 - bilag 2, indeholder flere spørgsmål, er det for overblikkets skyld nødvendigt at gengive de enkelte delspørgsmål, som hermed besvares:

I L 146 - bilag 2 anfører HK Handel følgende:

Ved folketingets 1. behandling af lovforslaget svarede Ministeren følgende på et spørgsmål fra salen:

»… det der til gengæld gør sig gældende, og det der er aftalt med parterne, det er, at det er maksimalt fem feriedage mv., som det er en lønmodtager kan bidrage med som sin part i lønkompensationsordningen«

Bestemmelsen i §3, stk. 4 om at medarbejder højst kan pålægges 5 feriedage synes desværre ikke så klar, som ministeren gav udtryk for.

Den løbende tilrettelæggelse af perioder med lønkompensation frembyder i den forbindelse problemer, der kan illustreres med følgende eksempel:

En lønmodtager pålægges at holde en feriedag mv. i den nuværende periode fra 18. januar og 21 dage frem. Lønmodtageren har endvidere fået fastlagt sin vinterferie til uge 7 (5 dage). Forlænges lønkompensationsperioden nogle uger efter 7. februar vil lønmodtagerne dermed have afholdt 6 dage, der jf. § 3, stk. 4, 2. pkt. »indgår i opgørelsen efter pkt. 1.« Tilsvarende problemer kan opstå med på forhånd fastlagt påskeferie mv.

Svar:

Der fremsættes i forbindelse med 2. behandlingen præciserende ændringsforslag til forslagets § 3, stk. 4, 2. pkt., så den får følgende ordlyd:

»Optjent ferie, afspadsering, anden opsparet frihed i ansættelsesforholdet og tjenestefrihed uden løn, der er afviklet efter den 17. januar 2021 i lønkompensationsperioden, indgår i de feriedage m.v., som lønmodtageren skal holde efter stk. 1 - 3, og i opgørelsen efter 1. pkt.«

Ændringsforslaget præciserer, at optjent ferie, afspadsering, anden opsparet frihed i ansættelsesforholdet og tjenestefrihed uden løn, der er afviklet efter den 17. januar 2021 i lønkompensationsperioden, indgår i de feriedage m.v., som lønmodtageren i alle tilfælde kan pålægges at holde efter ordningen.

Hvis der f.eks. inden den 17. januar 2021 er indgået aftale om, at lønmodtageren skal holde 1 feriedag i de første 21 kalenderdage, hvor arbejdsgiveren får lønkompensation for lønmodtageren, kan arbejdsgiveren ikke varsle ferie m.v. efter den foreslåede ordning for denne periode.

I L 146 - bilag 2 anfører HK Handel følgende:

»I lovforslaget på S. 8, 1. spalte, sidste afsnit i bemærkningerne fremgår følgende.

»Forslaget betyder, at har arbejdsgiveren forinden den 18. januar 2021 fastsat ferie til afholdelse, også selvom ferien er fastsat til afholdelse uden for den aktuelle lønkompensationsperiode, vil arbejdsgiveren ikke kunne ændre ferie efter ferieloven, medmindre væsentlige, upåregnelige driftsmæssige hensyn gør det nødvendigt, jf. ferielovens § 9, stk. 3, eller ændringen sker som følge af en aftale mellem lønmodtageren og arbejdsgiveren. Denne ferie, der således er fastlagt til at ligge uden for en aktuel lønkompensationsperiode, medfører heller ikke, at lønmodtageren ikke kan varsles til at holde dage efter ordningen i loven.«

Denne sætning (navnlig ordet »aktuel« ) indikerer, at loven ikke forhindrer afholdelse/pålæggelse af mere end 5 dage under ordningen, blot kan man ikke længere varsle hvis antallet 5 er nået.

Dette stemmer tillige dårligt med aftaleteksten i trepartsaftalen, hvoraf det fremgår:

»… dog kan lønmodtageren maksimalt pålægges at bidrage med 5 feriedage mv. i perioden efter denne aftale« og

»Det forudsættes, at allerede varslet eller aftalt ferie mv. som er fastlagt forud for den 17. januar, afholdes som planlagt og indgår i de dage, som det er en lønmodtager kan bidrage med som sin part i lønkompensationsordningen.«

Såvel ministerens tilkendegivelse som 3 parts- aftalens tekst flugter altså dårligt med bemærkningerne i lovforslaget.«

Svar:

Den allerede fastsatte ferie m.v., som tæller med i de maksimalt 5 dage, er alene dage, som ligger i lønkompensationsperioden. Det af HK fremhævede i bemærkningerne relaterer sig til den situation, at arbejdsgiveren forinden f.eks. har varslet hovedferie i hovedferieperioden, og der som følge heraf ikke er mere optjent ferie at varsle. Dette hindrer imidlertid ikke arbejdsgiveren i at varsle brug af anden frihed, eller hvis lønmodtageren ikke har anden frihed, tjenestefrihed uden løn efter ordningen.

I L 146 - bilag 2 anfører HK Handel følgende:

»En fair måde at rette op på det, ville være, at det blev fastsat, at antallet af feriedage mv. som den enkelte lønmodtager har bidraget med opgøres, når lønkompensationsperioderne er slut. Og hvis antallet overstiger 5, måtte overskydende feriedage mv. tilbageføres til lønmodtager.

Arbejdsgiver har herved kun mistet rådigheden over lønmodtageren den pågældende dag, da arbejdsforpligtelsen jo som følge af lønkompensationsordningen var suspenderet.

Under alle omstændigheder har vi en klar interesse i, at loven bliver tydelig på dette punkt, da så mange af vores medlemmer på grund af restriktionerne i detailhandlen bliver omfattet. Og de har behov for, at vi kan give klare svar om deres forpligtelser og rettigheder.

En afklaring af problemstillingen er derfor særdeles ønskelig«

Svar:

Det fremgår af forslaget, at allerede fastlagt ferie m.v. før den 17. januar 2021 fastholdes. Efter forslaget skal lønmodtageren højst holde 5 dage efter ordningen.

Det betyder, at der skal ske efterregulering, hvis arbejdsgiveren har varslet ferie m.v. efterordingen, og det senere viser sig, at lønmodtageren kommer til at holde mere ferie m.v. end ordningen tillader. I den situation vil den overskydende varslede ferie m.v. efter ordningen bortfalde.

Denne forståelse er også udtrykt i bemærkningerne på side 7, første spalte, næstsidste afsnit.