Fremsat den 20. januar 2021 af skatteministeren (Morten Bødskov)

Forslag

til

Lov om ændring af personskatteloven

(Nedsættelse af bundskatten som følge af kommunale skattestigninger)

§ 1

I personskatteloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 799 af 7. august 2019, som ændret bl.a. ved lov nr. 94 af 31. januar 2020 og senest ved § 4 i lov nr. 738 af 30. maj 2020, foretages følgende ændring:

1. § 6, stk. 2, affattes således:

»Stk. 2. For indkomståret 2021 udgør procenten 12,09. For indkomståret 2022 og efterfølgende indkomstår udgør procenten 12,10. For personer, der ikke har pligt til at betale indkomstskat efter § 8 c eller kommunal indkomstskat efter lov om kommunal indkomstskat, udgør procenten for indkomståret 2021 4,09. For indkomståret 2022 og efterfølgende indkomstår udgør procenten 4,10.«

§ 2

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. april 2021.

Stk. 2. Loven har virkning fra og med indkomståret 2021.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Indledning

1.1. Lovforslagets formål og baggrund

Der foreslås en nedsættelse af bundskatten med 0,02 procentpoint som kompensation for, at kommuneskatten samlet stiger med 175 mio. kr. i 2021.

2. Nedsættelse af bundskatten som følge af kommunale skattestigninger

2.1. Gældende ret

Bundskat er en statslig indkomstskat, der betales af personer, som er skattepligtige til Danmark.

Grundlaget for bundskatten består af den personlige indkomst med tillæg af eventuel positiv nettokapitalindkomst. Der kan ikke fradrages negativ nettokapitalindkomst og ligningsmæssige fradrag i grundlaget for bundskatten. For ægtefæller foretages der en udligning af deres eventuelle positive og negative nettokapitalindkomster, før bundskatten beregnes, så det kun er i det omfang, at de samlet set har positiv nettokapitalindkomst, at denne medregnes til bundskattegrundlaget.

Bundskatten beregnes for indkomståret 2021 med 12,11 pct.

Der gælder særlige regler for indbyggere på Ertholmene (dvs. Christiansø og Frederiksø), som ikke betaler kommuneskat og kirkeskat, fordi Ertholmene hverken er en del af en kommune eller en region. For disse personer udgør bundskatten 4,11 pct. for indkomståret 2021.

I 2017 blev der gennemført en forhøjelse af bundskatten for at finansiere afskaffelse af PSO-afgiften, jf. lov nr. 191 af 27. februar 2017. Forhøjelserne sker gradvist fra indkomståret 2018 til indkomståret 2022. Parallelt med den gradvise forhøjelse er bundskatten blevet sænket med 0,02 pct. for indkomståret 2018 og efterfølgende indkomstår, jf. lov nr. 724 af 8. juni 2018, med 0,03 pct. for indkomståret 2019 og efterfølgende indkomstår, jf. lov nr. 271 af 26. marts 2019, og senest med 0,03 pct. for indkomståret 2020 og efterfølgende indkomstår, jf. lov nr. 94 af 31. januar 2020.

For indkomståret 2022 og efterfølgende indkomstår beregnes bundskatten således med 12,12 pct. For indbyggere på Ertholmene udgør procenten 4,12 for indkomståret 2022 og efterfølgende indkomstår.

Der er fastsat et loft over den samlede skatteprocent, som en skattepligtig kan komme til at betale af sin indkomst. Dette loft benævnes det skrå skatteloft. Der gælder ét loft for beskatningen af personlig indkomst og ét for beskatningen af positiv nettokapitalindkomst.

Skatteloftet for personlig indkomst virker på den måde, at hvis indkomstskatteprocenterne til staten bestående af bundskat og topskat samt skatteprocenten til kommunen til sammen for indkomståret 2021 overstiger 52,06 pct., så reduceres topskatten for så vidt angår den personlige indkomst med en procent svarende til forskellen mellem summen af skatteprocenterne og 52,06 pct. Tilsvarende reduceres procenten for topskatten af positiv nettokapitalindkomst med et antal procentpoint svarende til forskellen mellem summen af skatteprocenterne og 42 pct.

Parallelt med forhøjelserne af bundskatten som følge af afskaffelse af PSO-afgiften forhøjes skatteloftet for personlig indkomst til 52,07 pct. i 2022 og efterfølgende indkomstår.

2.2. Den foreslåede ordning

Med kommunernes vedtagelse af budgetter og skatteprocenter for 2021 kan det konstateres, at kommuneskatten samlet set stiger med ca. 175 mio. kr. i 2021.

Det foreslås at kompensere borgerne for denne skattestigning ved at nedsætte den statslige bundskat i 2021 og følgende år med 0,02 procentpoint.

Baggrunden for nedsættelsen af bundskatten er bl.a., at der med Aftale om reform af det kommunale tilskuds- og udligningssystem fra maj 2020 er enighed om at understøtte, at kommunernes indkomstskat under ét ikke stiger som følge af udligningsreformen, jf. også Aftale om kommunernes økonomi for 2021.

For indkomståret 2021 foreslås således en nedsættelse af bundskattesatsen fra 12,11 pct. til 12,09 pct. og i 2022 og efterfølgende indkomstår fra 12,12 pct. til 12,10 pct. For indbyggerne på Ertholmene foreslås bundskatten for indkomståret 2021 nedsat fra 4,11 pct. til 4,09 pct. og i 2022 og efterfølgende indkomstår fra 4,12 pct. til 4,10 pct.

Herved neutraliseres det højere kommuneskatteniveau, således at skatterne samlet set holdes i ro.

Skatteloftet for personlig indkomst foreslås ikke nedsat parallelt med bundskattenedsættelsen. Den indirekte stramning af skatteloftet, som nedsættelsen af bundskatten og fastholdelsen af skatteloftet medfører, modsvarer det øgede skatteloftsnedslag, der gives som følge af det højere kommuneskatteniveau, der kompenseres for.

3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige

3.1. Økonomiske konsekvenser

Lovforslaget, der vedrører en nedsættelse af bundskatten, har til formål at kompensere borgerne for stigningen i den samlede kommuneskat på ca. 175 mio. kr. i umiddelbar virkning i 2021. Da bundskattesatsen fastsættes med to decimaler, er det ikke muligt at reducere bundskattesatsen, så det svarer præcist til forhøjelsen af kommuneskatten.

Reduktionen på 0,02 procentpoint skønnes således at indebære et mindreprovenu i 2021 på ca. 240 mio. kr. i umiddelbar virkning og ca. 170 mio. kr. efter tilbageløb og adfærd, jf. tabel 1.

For finansåret 2021 skønnes det umiddelbare mindreprovenu at udgøre ca. 120 mio. kr. Den resterende del af mindreprovenuet for 2021 vil blive udmøntet som overskydende skat eller reduceret restskat i forbindelse med årsopgørelsen for 2021 i foråret 2022.

For topskatteydere i kommuner, der er omfattet af det skrå skatteloft, medfører den lavere bundskattesats en afledt effekt på skatteloftet, idet en del af bundskattenedsættelsen ikke vil slå igennem på skattebetalingen, men blive neutraliseret af et mindre nedslag i topskatten. Samlet set reduceres nedslaget i topskatten med 10 mio. kr., hvilket er indregnet i skønnet over den umiddelbare virkning på ca. 240 mio. kr. En del af de 10 mio. kr. vil tilfalde kommunerne, da den kommunale medfinansiering af skattenedslaget vil reduceres med ca. 6 mio. kr. i 2021.

I forbindelse med det kommunale bloktilskud for 2022 og frem vil skøn over kommunernes skatteindtægter, herunder skøn for medfinansiering af skattenedslaget som følge af skatteloftet, være baseret på den nye bundskat. Der vil således i den forbindelse blive taget højde for mindreudgifterne for kommunerne som følge af bundskattenedsættelsens virkning på skatteloftet.

Forslaget har ingen økonomiske konsekvenser for regionerne.

3.2. Implementeringskonsekvenser for det offentlige

Lovforslaget vurderes ikke at medføre nævneværdige implementeringsmæssige konsekvenser for Skatteforvaltningen.

Lovforslaget følger principperne for digitaliseringsklar lovgivning.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Lovforslaget medfører ikke økonomiske eller administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Det vurderes, at principperne for agil erhvervsrettet regulering ikke er relevante for lovforslaget.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

Nedsættelsen af bundskatten vil blive indarbejdet i forskudsændringssystemet for 2021. Skattelettelsen opnås i løbet af 2021, hvis den skattepligtige får ændret sin forskudsopgørelse i løbet af indkomståret, mens de resterende skattepligtige vil få skattelettelsen i forbindelse med årsopgørelsen for 2021, som er tilgængelig i TastSelv i marts 2022. Her vil nedsættelsen af bundskatten alt andet lige resultere i en større overskydende skat eller en lavere restskat.

6. Klima- og miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget skønnes ikke at indebære klima- eller miljømæssige konsekvenser.

7. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.

8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Lovforslaget har ikke været sendt i ekstern høring, da lovforslaget er af teknisk karakter og udelukkende til gunst for borgerne.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Bundskat er en statslig indkomstskat, der betales af personer, som er skattepligtige til Danmark.

Grundlaget for bundskatten består af den personlige indkomst med tillæg af eventuel positiv nettokapitalindkomst, jf. personskattelovens § 6, stk. 1. Der kan ikke fradrages negativ nettokapitalindkomst og ligningsmæssige fradrag i grundlaget for bundskatten. For ægtefæller foretages der en udligning af deres eventuelle positive og negative nettokapitalindkomster, før bundskatten beregnes, så det kun er i det omfang, at de samlet set har positiv nettokapitalindkomst, at denne medregnes til bundskattegrundlaget, jf. personskattelovens § 6, stk. 3.

Efter personskattelovens § 6, stk. 2, 1. pkt., er bundskattesatsen 12,11 pct. i indkomståret 2021.

Der gælder ifølge personskattelovens § 6, stk. 2, 3. pkt., særlige regler for personer, der ikke har pligt til at betale kommunal indkomstskat efter § 8 c eller kommunal indkomstskat efter lov om kommunal indkomstskat. Disse personer omfatter indbyggere på Ertholmene (dvs. Christiansø og Frederiksø), som ikke betaler kommuneskat og kirkeskat, fordi Ertholmene hverken er en del af en kommune eller en region. For disse personer udgør bundskattesatsen 4,11 pct. for indkomståret 2021.

I 2017 blev der gennemført en forhøjelse af bundskatten for at finansiere afskaffelse af PSO-afgiften, jf. lov nr. 191 af 27. februar 2017. Forhøjelserne sker gradvist fra indkomståret 2018 til indkomståret 2022. Parallelt med den gradvise forhøjelse er bundskatten blevet sænket med 0,02 pct. for indkomståret 2018 og efterfølgende indkomstår, jf. lov nr. 724 af 8. juni 2018, med 0,03 pct. for indkomståret 2019 og efterfølgende indkomstår, jf. lov nr. 271 af 26. marts 2019, og senest med 0,03 pct. for indkomståret 2020 og efterfølgende indkomstår, jf. lov nr. 94 af 31. januar 2020.

For indkomståret 2022 og efterfølgende indkomstår beregnes bundskatten således med 12,12 pct., jf. personskattelovens § 6, stk. 2, 2. pkt. For indbyggere på Ertholmene udgør procenten 4,12 for indkomståret 2022 og efterfølgende indkomstår, jf. personskattelovens § 6, stk. 2, 4. pkt.

I personskattelovens § 19 er der fastsat et loft over den samlede skatteprocent, som en skattepligtig kan komme til at betale af sin indkomst. Dette loft benævnes det skrå skatteloft. Der gælder ét loft for beskatningen af personlig indkomst og ét for beskatningen af positiv nettokapitalindkomst.

Skatteloftet for personlig indkomst virker på den måde, at hvis indkomstskatteprocenterne til staten bestående af bundskat og topskat samt skatteprocenten til kommunen til sammen for indkomståret 2021 overstiger 52,06 pct., så reduceres topskatten for så vidt angår den personlige indkomst med et antal procentpoint svarende til forskellen mellem summen af skatteprocenterne og 52,06 pct. Tilsvarende reduceres procenten for topskatten af positiv nettokapitalindkomst med et antal procentpoint svarende til forskellen mellem summen af skatteprocenterne og 42 pct.

Som følge af kommunale skattestigninger i 2021 foreslås det at nyaffatte personskattelovens § 6, stk. 2, for at neutralisere det højere kommuneskatteniveau, således at skatterne samlet set holdes i ro.

Det foreslås i 1. pkt., at bundskattesatsen for indkomståret 2021 udgør procenten 12,09. I 2. pkt., foreslås, at bundskattesatsen for indkomståret 2022 og efterfølgende indkomstår udgør procenten 12,10.

Det betyder, at bundskatten vil blive sænket med 0,02 procentpoint fra 12,11 pct. til 12,09 pct. i 2021 og i 2022 og efterfølgende indkomstår fra 12,12 pct. til 12,10 pct.

Der foreslås i 3. pkt., at bundskattesatsen for personer, der ikke har pligt til at betale indkomstskat efter § 8 c eller kommunal indkomstskat efter lov om kommunal indkomstskat, udgør procenten 4,09 for indkomståret 2021. I 4. pkt. foreslås det, at bundskattesatsen for indkomståret 2022 og efterfølgende indkomstår udgør procenten 4,10.

Herved vil bundskatten også blive sænket med 0,02 procentpoint for indbyggere på Ertholmene, således at bundskatten for indkomståret 2021 vil blive nedsat fra 4,11 pct. til 4,09 pct. og i 2022 og efterfølgende indkomstår fra 4,12 pct. til 4,10 pct.

Skatteloftet for personlig indkomst på 52,06 pct. i 2021 og 52,07 pct. i 2022 og efterfølgende indkomstår, jf. personskattelovens § 19, stk. 1, samt for positiv nettokapitalindkomst på 42 pct., jf. personskattelovens § 19, stk. 2, foreslås ikke ændret. Den indirekte stramning af skatteloftet, som nedsættelsen af bundskatten og fastholdelsen af skatteloftet medfører, modsvarer det øgede skatteloftsnedslag, der gives som følge af det højere kommuneskatteniveau, der kompenseres for.

Til § 2

Det foreslås i stk. 1, at loven træder i kraft den 1. april 2021.

Det foreslås i stk. 2, at nedsættelsen af bundskatten tillægges virkning fra og med indkomståret 2021.

Nedsættelsen af bundskatten tillægges således virkning tilbage i tid. Det skyldes, at bundskattesatsen er gældende for hele indkomståret. Nedsættelsen af bundskatten indebærer en skattelettelse og er udelukkende af begunstigende karakter.

Loven gælder hverken for Færøerne eller Grønland, fordi den lov, der foreslås ændret, ikke gælder for Færøerne eller Grønland og ikke indeholder en hjemmel til at sætte loven i kraft for Færøerne eller Grønland.

Bilag

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov