L 140 Forslag til lov om ændring af SU-loven.

(Forhøjelse af fribeløb og forlængelse af bestemmelser om udvidede SU-lånemuligheder som følge af covid-19).

Af: Uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen (S)
Udvalg: Uddannelses- og Forskningsudvalget
Samling: 2020-21
Status: Stadfæstet

Betænkning

Afgivet: 02-02-2021

Afgivet: 02-02-2021

Betænkning afgivet af Uddannelses- og Forskningsudvalget den 2. februar 2021

20201_l140_betaenkning.pdf
Html-version

Betænkning afgivet af Uddannelses- og Forskningsudvalget den 2. februar 2021

1. Ændringsforslag

Uddannelses- og forskningsministeren har stillet 2 ændringsforslag til lovforslaget.

2. Indstillinger

Udvalget indstiller lovforslaget til vedtagelse med de stillede ændringsforslag.

Alternativet, Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ved betænkningsafgivelsen ikke medlemmer i udvalget og dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske bemærkninger i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.

3. Ændringsforslag med bemærkninger

Ændringsforslag

Til § 2

Af uddannelses- og forskningsministeren, tiltrådt af udvalget:

1) I den under nr. 1 foreslåede ændring af § 2, stk. 3, ændres »1. august 2021« til: »1. oktober 2021«.

[Ændret ophævelsesdato]

Til § 3

2) I den under nr. 1 foreslåede ændring af § 2, stk. 2, ændres »1. august 2021« til: »1. oktober 2021«.

[Ændret ophævelsesdato]

Bemærkninger

Til nr. 1 og 2

Det foreslås med lovforslagets § 2, nr. 1, og § 3, nr. 1, at ophævelsestidspunktet for SU-lovens § 10 c og § 21, stk. 5-9, rykkes fra den 1. marts 2021 til den 1. august 2021.

Med ændringsforslagene foreslås det, at ophævelsestidspunktet rykkes til den 1. oktober 2021.

Det rykkede ophævelsestidspunkt vil medføre, at uddannelsessøgende kan få adgang til de fulde forhøjede lånemuligheder, hvis de er i lønnet praktik i mindst en af månederne november 2020 til februar 2021 og senest i september 2021 er tilbage på den su-berettigende del af uddannelsen og igen modtager su.

Ændringsforslagene vil endvidere medføre, at uddannelses- og forskningsministerens bemyndigelse til at fastsætte regler om, at forhøjelsen af studielånet og slutlånet kan ske i andre måneder end dem, der er fastsat i loven, forlænges fra den 1. marts 2021 til den 1. oktober 2021.

Endelig vil ændringsforslagene medføre, at uddannelses- og forskningsministerens bemyndigelse til at fastsætte regler om yderligere udvidelse af slutlånstiden forlænges fra den 1. marts 2021 til den 1. oktober 2021.

4. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 20. januar 2021 og var til 1. behandling den 28. januar 2021. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Uddannelses- og Forskningsudvalget.

Oversigt over lovforslagets sagsforløb og dokumenter

Lovforslaget og dokumenterne i forbindelse med udvalgsbehandlingen kan læses under lovforslaget på Folketingets hjemmeside www.ft.dk.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 1 møde.

Høringssvar

Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i høring, og uddannelses- og forskningsministeren sendte den 20. januar 2021 dette udkast til udvalget, jf. L 140 - bilag 1. Den 29. januar 2021 sendte uddannelses- og forskningsministeren høringssvarene og et høringsnotat til udvalget.

Bilag

Under udvalgsarbejdet er der omdelt 4 bilag på lovforslaget.

Bjørn Brandenborg (S) Jens Joel (S) Julie Skovsby (S) Kasper Roug (S) Kasper Sand Kjær (S) fmd. Rasmus Horn Langhoff (S) Rasmus Stoklund (S) Anne Paulin (S) Troels Ravn (S) Stinus Lindgreen (RV) Katrine Robsøe (RV) Jacob Mark (SF) Astrid Carøe (SF) Bruno Jerup (EL) Rosa Lund (EL) Uffe Elbæk (UFG) Bertel Haarder (V) Anne Honoré Østergaard (V) nfmd. Carsten Kissmeyer (V) Mads Fuglede (V) Tommy Ahlers (V) Ulla Tørnæs (V) Jens Henrik Thulesen Dahl (DF) Marie Krarup (DF) Alex Ahrendtsen (DF) Katarina Ammitzbøll (KF) Birgitte Bergman (KF) Peter Seier Christensen (NB) Henrik Dahl (LA)

Alternativet, Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.

Socialdemokratiet (S)48
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)41
Dansk Folkeparti (DF)16
Radikale Venstre (RV)15
Socialistisk Folkeparti (SF)15
Enhedslisten (EL)13
Det Konservative Folkeparti (KF)12
Nye Borgerlige (NB)4
Liberal Alliance (LA)3
Alternativet (ALT)1
Inuit Ataqatigiit (IA)1
Siumut (SIU)1
Sambandsflokkurin (SP)1
Javnaðarflokkurin (JF)1
Uden for folketingsgrupperne (UFG)7