Efter afstemningen i Folketinget ved 2.
behandling den 26. januar 2021
Forslag
til
Lov om rentefrie lån svarende til
indberettet A-skat og arbejdsmarkedsbidrag i forbindelse med
covid-19
§ 1.
Virksomheder kan efter anmodning til told- og skatteforvaltningen
som et rentefrit lån få udbetalt et beløb
svarende til det beløb, der af virksomheden rettidigt er
indberettet som indeholdt A-skat og arbejdsmarkedsbidrag for
afregningsperioderne august og december 2020, hvis virksomheden i
disse afregningsperioder var omfattet af opkrævningslovens
§ 2, stk. 5, jf. dog § 2. Lånet efter 1. pkt.
udbetales via det cvr- eller SE-nummer, der skal anvendes ved
afregningen, og kan ikke overstige det rettidigt indberettede
tilsvar, som ligger til grund for lånet, efter eventuelle
negative reguleringer.
§ 2.
§ 1, 1. pkt., gælder ikke for virksomheder, der
1) er under
konkursbehandling,
2) er under
rekonstruktionsbehandling,
3) er under
likvidation,
4) er under
tvangsopløsning,
5) har stillet
eller er blevet pålagt at stille sikkerhed efter
opkrævningslovens § 11,
6) inden for de
seneste 3 år i medfør
af opkrævningslo??vens §
4, stk. 1, foreløbigt har fået fastsat et tilsvar af
skatter eller afgifter m.v., som ikke er erstattet af en angivelse
for afregningsperioden,
7) har en fysisk
eller juridisk person, som er ejer af virksomheden, reelt driver
virksomheden, er medlem af virksomhedens bestyrelse eller direktion
eller er filialbestyrer i virksomheden, og som inden for de sidste
10 år er dømt for skatte-, told- eller afgiftssvig
efter skatte-, told- eller afgiftslovgivningen
eller straffelo?vens § 289,
8) i perioden
fra og med den 17. december 2020 til tidspunktet for anmodning om
lån i henhold til § 1 har skiftet 50 pct. eller mere af
ejerkredsen, medmindre anmodningen om lån ledsages af en
erklæring fra en uafhængig, godkendt revisor om
ejerskiftet,
9) ikke opfylder
betingelserne for at modtage statsstøtte eller
10) er
offentlige institutioner.
Stk. 2.
Afgørelser om bevilling af lån efter denne lov kan
ikke påklages.
Stk. 3.
Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om
afskæring af virksomheder efter stk. 1, nr. 9, fra at
opnå lån efter § 1 og om indholdet af
erklæringen fra en uafhængig, godkendt revisor efter
stk. 1, nr. 8.
§ 3.
Udbetalte lån efter § 1 skal tilbagebetales senest den
1. november 2021 via indbetaling til skattekontoen.
Stk. 2.
Ophører virksomheden, således at den hverken har et
aktivt cvr- eller SE-nummer, skal det lån, der er udbetalt
efter § 1, tilbagebetales senest 14 dage efter ophøret.
Opfylder en virksomhed i løbet af låneperioden ikke
betingelserne i § 2, skal lånet tilbagebetales
straks.
§ 4.
Anmodning om lån i henhold til § 1 skal være
modtaget af told- og skatteforvaltningen senest den 31. marts
2021.
Stk. 2. Er
anmodningen om lån modtaget rettidigt, sker udbetaling af
beløb omfattet af § 1 til virksomhedens Nemkonto
så vidt muligt senest 5 bankdage efter modtagelsen af
anmodningen. Der ydes ikke rentegodtgørelse ved udbetaling
efter 5 bankdage, jf. 1. pkt.
Stk. 3. Kan
told- og skatteforvaltningen på grund af virksomhedens
forhold ikke foretage kontrol af en anmodning om udbetaling af
beløb omfattet af § 1, afbrydes udbetalingsfristen,
indtil virksomhedens forhold ikke længere hindrer kontrol.
Skønner told- og skatteforvaltningen, at udbetaling på
det foreliggende grundlag vil indebære en nærliggende
risiko for tab, kan udbetalingsfristen ligeledes afbrydes, indtil
virksomhedens forhold er undersøgt.
Stk. 4. Alene
beløb, der er tilovers efter modregning med debetsaldoen
på skattekontoen og med beløb, der efter
opkrævningslovens § 16 c, stk. 4, 4. pkt., er overgivet
til inddrivelse, udbetales som lån efter § 1.
Opkrævningslovens § 16 c, stk. 6, 1. pkt., finder
tilsvarende anvendelse.
Stk. 5.
Overdragelser af krav omfattet af § 1 kan ikke overstige det
beløb, der udbetales efter modregning, jf. stk. 4.
Stk. 6.
Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om
undtagelser fra anmodningsfristen, anmodningens indhold og
administration af anmodninger efter stk. 1.
§ 5.
Med bøde straffes den, der forsætligt eller groft
uagtsomt afgiver urigtige eller vildledende oplysninger eller
fortier oplysninger til brug for kontrollen med udbetaling af
beløb efter § 1 eller efterfølgende kontrol
heraf.
Stk. 2. Den, der
overtræder stk. 1 med forsæt til at opnå
større udbetalinger, end vedkommende er berettiget til efter
loven, straffes med bøde eller fængsel indtil 1
år og 6 måneder, medmindre højere straf er
forskyldt efter straffelovens § 289.
Stk. 3. I
forskrifter, der udstedes i medfør af loven, kan der
fastsættes straf af bøde for den, der forsætligt
eller groft uagtsomt overtræder bestemmelser i forskrifterne.
Det kan endvidere fastsættes, at straffen kan stige til
fængsel i indtil 1 år og 6 måneder under de
omstændigheder, der er nævnt i stk. 2, medmindre
højere straf er forskyldt
efter straffelo?vens § 289.
Stk. 4. Der kan
pålægges selskaber m.v. (juridiske personer)
strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.
§ 6.
Skatteministeren fastsætter tidspunktet for lovens
ikrafttrædelse.
§ 7.
Loven ophæves den 1. december 2021.
§ 8.
Loven gælder ikke for Færøerne og
Grønland.