Skriftlig fremsættelse (12. januar 2021)

Beskæftigelsesministeren (Ane Halsboe-Jørgensen, fg.):

Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte:

Forslag til lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om sygedagpenge og lov om aktiv socialpolitik (Suspension af dagpengeforbrug og suspension af G-dage ved hjemsendelser og arbejdsfordeling, forlængelse af retten til sygedagpenge og yderligere forlængelse af 12-månedersperioden i 225-timersreglen som følge af covid-19)

(Lovforslag nr. L 135)

Lovforslaget udmønter dele af aftale mellem regeringen og Venstre, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten, Der Konservative Folkeparti og Alternativet om tillæg til aftale om genåbning af generelle kompensationsordninger af den 16. december 2020.

På baggrund af aftalen foreslås det, at suspensionen af dagpengeforbruget genindføres for alle dagpengemodtagere i perioden fra den 1. januar 2021 til og med den 28. februar 2021. Perioden medregnes ikke i den lediges dagpengeanciennitet. Det foreslås videre, at personer, som blev omfattet af forlængelsen af dagpengeperioden med 2 måneder, jf. § 55, stk. 8, i loven, på det tidligst mulige tidspunkt den 1. november 2020, også vil blive omfattet af suspensionen af forbrug af dagpengeperioden med 2 måneder. Endvidere foreslås det, at arbejdsgivers betaling af dagpengegodtgørelsen for 1. og 2. ledighedsdag (G-dage) ved ordinær arbejdsfordeling eller hjemsendelse suspenderes i perioden fra og med lovens ikrafttræden til og med 18. marts 2021.

Det foreslås endvidere, at retten til sygedagpenge forlænges med en måned, så ingen sygedagpengemodtagere overgår til jobafklaringsforløb til og med den 28. februar 2021.

Det foreslås også, at suspensionen af 225-timersreglen for kontanthjælpsmodtagere m.v. forlænges til og med den 28. februar 2021. Personer, der har fået nedsat hjælpen, eller hvor hjælpen er bortfaldet, og som i perioden har ordinære arbejdstimer, kan tælle disse med til opfyldelse af arbejdskravet på 225 timer.

På grund af den ekstraordinære situation er der behov for, at lovforslaget hastebehandles. Det forudsætter en række dispensationer fra reglerne i Folketingets forretningsorden.

Lovforslagets hastende karakter er også årsagen til, at lovforslaget ikke har været sendt i høring, og at det ikke har været muligt at sikre vedtagelse af lovforslaget senest 4 uger før den 1. januar eller den 1. juli.

Det foreslås, at lovforslaget træder i kraft ved bekendtgørelse i Lovtidende og at det kan stadfæstes straks efter dets vedtagelse.

Det vurderes med betydelig usikkerhed, at ændringerne vil medføre offentlige merudgifter på ca. 165 mio. kr. i 2021, 199 mio. kr. i 2022 og 38 mio. kr. i 2023 efter skat og tilbageløb.

Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslaget og de ledsagende bemærkninger, skal jeg hermed anbefale lovforslaget til det Høje Tings velvillige behandling.