Tilføjelse til
tillægsbetænkning afgivet af Sundheds- og
Ældreudvalget den 23. februar 2021
1. Ændringsforslag
Radikale Venstres medlemmer af udvalget har
stillet 1 ændringsforslag til lovforslaget.
2. Indstillinger
Et flertal i
udvalget (S, SF, RV og EL) indstiller lovforslaget til vedtagelse i den affattelse, hvori det
foreligger efter vedtagelsen af ændringsforslag ved 3.
behandling og med vedtagelsen af ændringsforslag nr. 32, som
omgør vedtagelsen af ændringsforslag nr. 9.
Et mindretal i
udvalget (V og KF) indstiller lovforslaget til vedtagelse i den affattelse, hvori det
foreligger efter vedtagelsen af ændringsforslag ved 3.
behandling. Mindretallet stemmer imod ændringsforslag nr.
32.
Et andet
mindretal i udvalget (DF og NB) indstiller lovforslaget til
forkastelse. Mindretallet stemmer imod
ændringsforslag nr. 32.
Et tredje
mindretal i udvalget (LA) vil redegøre for sin
indstilling til lovforslaget og ændringsforslag nr. 32 ved 3.
behandling.
Et fjerde
mindretal i udvalget (Susanne Zimmer (UFG)) indstiller
lovforslaget til forkastelse.
Mindretallet vil redegøre for sin indstilling til
ændringsforslag nr. 32 ved 3. behandling.
Alternativet, Inuit Ataqatigiit, Siumut,
Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ved afgivelsen af
tilføjelsen til tillægsbetænkning ikke medlemmer
i udvalget og dermed ikke adgang til at komme med indstillinger
eller politiske bemærkninger i tilføjelsen til
tillægsbetænkning.
En oversigt over Folketingets
sammensætning er optrykt i tilføjelsen til
tillægsbetænkning.
3. Politiske bemærkninger
Venstre og Det Konservative
Folkeparti
Venstres og Det Konservative Folkepartis
medlemmer af udvalget stemmer gult til ændringsforslag nr. 31
stillet af Nye Borgerlige uden for tillægsbetænkningen,
da partierne ikke kender omfanget af de økonomiske
konsekvenser af dette ændringsforslag, og da partierne heller
ikke kan få oplyst, hvad der menes med fuld erstatning.
4. Ændringsforslag med
bemærkninger
Ændringsforslag
Til § 31
Af et mindretal
(RV), tiltrådt af et mindretal
(S, SF og EL):
32)
Paragraffen udgår.
[Ændring som følge af
afstemningsfejl]
Bemærkninger
Til nr. 32
Ændringsforslag nr. 9 i udvalgets
tillægsbetænkning om indsættelse af en ny §
01 (§ 31) blev ved en afstemningsfejl vedtaget ved 3.
behandling.
Ændringsforslag nr. 32 retter op
på denne fejl og indebærer, at paragraffen igen
udgår af lovforslaget.
Hvis ændringsforslaget vedtages,
udgår henvisningen til § 01 (§ 31) i lovforslagets
§ 75, stk. 2.
5. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 22. december
2020 og var til 1. behandling den 19. januar 2021. Lovforslaget
blev efter 1. behandling henvist til behandling i Sundheds- og
Ældreudvalget. Udvalget afgav betænkning den 9. februar
2021. Lovforslaget var til 2. behandling den 11. februar 2021,
hvorefter det blev henvist til fornyet behandling i udvalget.
Udvalget afgav tillægsbetænkning den 23. februar
2021.
Lovforslaget var til 3. behandling den 23.
februar 2021, hvorunder behandlingen blev afbrudt og lovforslaget
henvist til fornyet behandling i udvalget.
Oversigt over lovforslagets
sagsforløb og dokumenter
Lovforslaget og dokumenterne i forbindelse
med udvalgsbehandlingen kan læses under lovforslaget på
Folketingets hjemmeside www.ft.dk.
Møder
Udvalget har, efter lovforslaget blev
henvist til fornyet udvalgsbehandling, behandlet lovforslaget i 1
møde.
Bilag
Efter udvalgets afgivelse af
tillægsbetænkning er der omdelt 3 bilag på
lovforslaget.
Annette Lind (S) Birgitte Vind (S)
Tanja Larsson (S) Camilla Fabricius (S) nfmd. Daniel Toft Jakobsen (S) Kasper
Roug (S) Julie Skovsby (S) Lennart Damsbo-Andersen (S) Rasmus Horn
Langhoff (S) Stinus Lindgreen (RV) Lotte Rod (RV) Kirsten Normann
Andersen (SF) Trine Torp (SF) Peder Hvelplund (EL) Pernille Skipper
(EL) Susanne Zimmer (UFG) Jane Heitmann (V) fmd. Ellen Trane Nørby (V) Hans
Andersen (V) Martin Geertsen (V) Marlene Ambo-Rasmussen (V) Sophie
Løhde (V) Liselott Blixt (DF) Karina Adsbøl (DF)
Mette Hjermind Dencker (DF) Jens Henrik Thulesen Dahl (DF) Per
Larsen (KF) Lars Boje Mathiesen (NB) Henrik Dahl (LA)
Alternativet, Inuit Ataqatigiit, Siumut,
Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i
udvalget.
Socialdemokratiet (S) | 49 | |
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) | 40 | |
Dansk Folkeparti (DF) | 16 | |
Socialistisk Folkeparti (SF) | 15 | |
Radikale Venstre (RV) | 14 | |
Enhedslisten (EL) | 13 | |
Det Konservative Folkeparti (KF) | 12 | |
Nye Borgerlige (NB) | 4 | |
Liberal Alliance (LA) | 3 | |
Alternativet (ALT) | 1 | |
Inuit Ataqatigiit (IA) | 1 | |
Siumut (SIU) | 1 | |
Sambandsflokkurin (SP) | 1 | |
Javnaðarflokkurin (JF) | 1 | |
Uden for folketingsgrupperne (UFG) | 8 | |