Efter afstemningen i Folketinget ved 2.
behandling den 11. februar 2021
Forslag
til
Lov om epidemier m.v. (epidemiloven)
Kapitel 1
Lovens
formål og anvendelsesområde
§ 1.
Formålet med loven er at beskytte samfundet og enkeltpersoner
mod de sygdomme, der er nævnt i § 2, ved at udrydde
eller forebygge, forhindre, inddæmme og begrænse
udbredelsen og indførelsen her i landet.
§ 2.
Loven omfatter smitsomme sygdomme, alment farlige sygdomme og
samfundskritiske sygdomme.
Stk. 2. Ved en
smitsom sygdom forstås en sygdom eller en tilstand, som er
forårsaget af mikroorganismer eller andre smitstoffer, som
kan overføres fra, til eller imellem mennesker.
Stk. 3. Ved en
alment farlig sygdom forstås en smitsom sygdom, der er
særlig smitsom, har høj dødelighed eller kan
give alvorlige eller varige skader, og som kan
1)
medføre behandling, sygefravær eller
rehabiliteringsforløb af langvarig karakter,
2) få
så stor udbredelse, at sygdommen bliver en væsentlig
trussel mod folkesundheden, eller
3) give en
særlig stor sygdomsbyrde, fordi der ikke findes effektiv
forebyggelse eller behandling.
Stk. 4. Ved en
samfundskritisk sygdom forstås en alment farlig sygdom, hvis
udbredelse medfører eller risikerer at medføre
alvorlige forstyrrelser af vigtige samfundsfunktion????er.
Stk. 5.
Sundhedsstyrelsen fastsætter nærmere regler om, hvilke
sygdomme der omfattes af stk. 2 og 3.
Stk. 6.
Sundhedsministeren kan fastsætte nærmere regler om,
hvilke sygdomme der omfattes af stk. 4. Regler i medfør af
1. pkt. kan fastsættes med en gyldighedsperiode på
højst 6 måneder ad gangen.
Kapitel 2
Ansvar for
forebyggende tiltag og foranstaltninger mod udbredelse af smitsomme
sygdomme
§ 3.
Det påhviler enhver forvaltningsmyndighed efter anmodning at
yde vejledning til og bistå Styrelsen for
Pati??entsikkerhed og andre myndigheder, der varetager
opgaver efter denne lov, med at varetage de pligter og
beføjelser, som disse efter loven er tillagt, og med at
gennemføre foranstaltninger efter denne lov.
Stk. 2.
Sundhedsministeren kan fastsætte regler om, at private i
særlige tilfælde kan bistå med at varetage
myndighedsopgaver i henhold til loven.
Stk. 3.
Vedkommende minister kan bemyndige andre ministre og myndigheder
til at udøve de beføjelser, der i loven er tillagt
ministeren eller myndigheder, og til at iagttage de pligter,
der påhviler ministeren og myndigheden.
Stk. 4. Regler i
medfør af stk. 2 og 3 kan fastsættes med en
gyldighedsperiode på højst 4 uger ad gangen, medmindre
særlige grunde undtagelsesvis tilsiger en længere
gyldighedsperiode.
§ 4.
Kommunalbestyrelsen og regionsrådet skal træffe
foranstaltninger for at forebygge og sikre sig mod udbredelsen af
smitsomme sygdomme, herunder udarbejde planer for håndtering
af smitsomme sygdomme og sikre, at kommunens og regionens
institutioner og personale er bekendt med myndighedernes
anbefalinger og vejledninger om håndtering af smitsomme
sygdomme.
§ 5.
Det påhviler enhver myndighed og juridisk person at holde sig
orienteret om anbefalinger og vejledninger, som er relevante for
myndigheden eller den juridiske person, om håndtering af
smitsomme sygdomme.
§ 6.
Sundhedsstyrelsen kan fastsætte regler om offentlige og
private behandlingssteders og autoriserede sundhedspersoners
medvirken i forebyggelse og bekæmpelse af smitsomme
sygdomme.
Stk. 2.
Sundhedsstyrelsen kan fastsætte regler om forebyggelse af
smitsomme sygdomme på offentlige og private dagtilbud, skoler
og andre uddannelsesinstitutioner.
Kapitel 3
Epidemikommissionen
§ 7.
Sundhedsministeren nedsætter en epidemikommissi?o?n.
Stk. 2.
Epidemikommissionen består af 1 formand og 1 medlem, der
udpeges af sundhedsministeren, og 9 medlemmer, der udpeges af
sundhedsministeren efter indstilling fra henholdsvis
erhvervsministeren, finansministeren, justitsministeren, Styrelsen
for Patientsikkerhed, Sundhedsstyrelsen, Statens Serum Institut,
rigspolitichefen, KL og Danske Regioner. Sundhedsministeren udpeger
herudover efter samme fremgangsmåde 1 næstformand og 1
stedfortræder for hvert medlem.
Stk. 3.
Epidemikommissionen kan invitere andre personer til at deltage i
møder, herunder repræsentanter for andre myndigheder,
andre særligt sagkyndige og interesseorganisationer.
Stk. 4.
Sundhedsministeriet stiller sekretaria??tsbistand til
rådighed for Epidemikommissionen.
Stk. 5.
Sundhedsministeren kan fastsætte nærmere regler om
Epidemikommissionens virksomhed i en forretningsorden.
§ 8.
Epidemikommissionen rådgiver af egen drift eller efter
anmodning sundhedsministeren og andre ministre om
håndteringen af alment farlige og samfundskritiske sygdomme.
Kommissionen kan herunder indstille, at vedkommende minister
fastsætter regler i medfør af denne lov, eller at
allerede fastsatte regler ændres eller ophæves.
Stk. 2.
Epidemikommissionen afgiver efter anmodning fra vedkommende
minister indstilling om, hvorvidt der bør fastsættes
regler i medfør af § 2, stk. 6, 1. pkt., § 3, stk.
2 og 3, § 24, stk. 1, §§ 28, 30, 32, 34-37 og 40,
§ 49, stk. 4 og 5, § 53, § 55, stk. 1 og 2, og
§§ 56-58. Epidemikommissionen skal, inden den afgiver
indstilling efter 1. pkt., inddrage andre særligt sagkyndige
såsom lægevidenskabelige selskaber, sundhedsfaglige
repræsentanter, repræsentanter med ekspertise på
det sociale område, patientforeninger, Arbejdstilsynet og
børne- og undervisningsområdet.
Kapitel 4
Parlamentarisk
kontrol med anvendelsen af bemyndigelsesbestemmelser
§ 9.
Vedkommende minister kan alene fastsætte regler i
medfør af § 2, stk. 6, 1. pkt., § 3, stk. 2 og 3,
§ 24, stk. 1, §§ 28, 30, 32, 34-37 og 40, § 49,
stk. 4 og 5, § 53, § 55, stk. 1 og 2, og §§
56-58, hvis indholdet af reglerne sammen med en indstilling fra
Epidemikommissionen forinden er forelagt for et af Folketinget
nedsat udvalg og udvalget ikke har udtalt sig imod reglernes
udstedelse, jf. dog stk. 2. 1. pkt. omfatter ikke ophævelse,
lempelse eller uvæsentlige ændringer af allerede
fastsatte regler.
Stk. 2.
Foreligger der en overhængende og akut fare for eller trussel
mod folkesundheden, kan vedkommende minister udstede reglerne
uden forudgående forelæggelse for udvalget efter stk.
1. I så fald skal ministeren uden unødigt ophold efter
udstedelsen af reglerne forelægge disse for udvalget. Udtaler
udvalget sig herefter imod reglerne, skal ministeren ophæve
reglerne.
Stk. 3.
Vedkommende minister kan fastsætte en rimelig frist for,
hvornår udvalget senest skal tilkendegive, om udvalget
udtaler sig imod reglerne.
§
10. Indstiller Epidemikommissionen af egen drift eller efter
anmodning, at der fastsættes regler i medfør af §
2, stk. 6, 1. pkt., § 3, stk. 2 og 3, § 24, stk. 1,
§§ 28, 30, 32, 34-37 og 40, § 49, stk. 4 og 5,
§ 53, § 55, stk. 1 og 2, og §§ 56-58, eller at
regler, der er fastsat i medfør af disse bestemmelser,
ophæves eller lempes, og vil vedkommende minister ikke
følge indstillingen, skal ministeren hurtigst muligt
orientere et af Folketinget nedsat udvalg om kommissionens
indstilling og om, at ministeren ikke vil følge den. 1. pkt.
omfatter ikke uvæsentlige ændringer af allerede
fastsatte regler.
§
11. Vedkommende minister offentliggør
Epidemikommissionens indstillinger om, hvorvidt der bør
fastsættes regler i medfør af § 2, stk. 6, 1.
pkt., § 3, stk. 2 og 3, § 24, stk. 1, §§ 28,
30, 32, 34-37 og 40, § 49, stk. 4 og 5, § 53, § 55,
stk. 1 og 2, og §§ 56-58. Skal der ske forelæggelse
for eller orientering af det af Folketinget nedsatte udvalg efter
§§ 9 og 10, skal indstillingen offentliggøres
hurtigst muligt efter forelæggelsen eller orienteringen.
Kapitel 5
Foranstaltninger
over for enkeltpersoner
Generelle betingelser
§
12. Foranstaltninger efter § 13, § 14, stk. 1,
§ 15, stk. 1, og § 18, stk. 1, kan
iværksættes over for enkeltpersoner for at forebygge,
inddæmme eller udrydde alment farlige eller samfundskritiske
sygdomme. Foranstaltninger efter § 19, stk. 1, og § 20
kan iværksættes over for personer og
løsøre m.v., der formodes forurenet med smitstof
eller biologisk kampstof.
Stk. 2.
Styrelsen for Patientsikkerhed skal, forinden der træffes
afgørelse efter § 13, § 14, stk. 1, § 15,
stk. 1, § 18, stk. 1, § 19, stk. 1, og § 20,
opfordre den person, som foranstaltningen påtænkes
rettet imod, til frivilligt at medvirke til at gennemføre
foranstaltningen. Hvis den person, som
en foranstaltning påtænkes rettet imod, bor eller har
midlertidigt ophold på en offentlig eller privat institution
eller et behandlingssted el.lign., skal den pågældende
institution m.v. efter anmodning fra Styrelsen for Patientsikkerhed
sikre, at opfordringen til frivilligt at medvirke
gennemføres.
Stk. 3. Enhver
foranstaltning efter dette kapitel skal være nødvendig
og så kortvarig som muligt og stå i rimeligt forhold
til formålet med foranstaltningen. Den mindst indgribende og
mest skånsomme foranstaltning skal anvendes, hvis denne er
tilstrækkelig til at opnå formålet.
Foranstaltninger skal ophæves, når det ikke
længere er nødvendigt at opretholde
foranstaltningen.
Stk. 4.
Foranstaltninger efter dette kapitel skal efterprøves af
Styrelsen for Patientsikkerhed, henholdsvis 3, 10, 20 og 30 dage
efter at foranstaltningen er iværksat, for at påse, om
betingelserne for foranstaltningen fortsat er opfyldt.
Undersøgelse
§
13. Styrelsen for Patientsikkerhed kan påbyde enhver,
der lider af en alment farlig eller samfundskritisk sygdom, eller
som formodes at kunne være smittet med en sådan, at
lade sig undersøge af en sundhedsperson.
Indlæggelse
§
14. Styrelsen for Patientsikkerhed kan påbyde enhver,
der lider af en alment farlig eller samfundskritisk sygdom, eller
som formodes at kunne være smittet med en sådan, at
lade sig indlægge på et sygehus eller anden egnet
facilitet, herunder hvis det er nødvendigt i forbindelse med
undersøgelse efter § 13, behandling efter § 18,
stk. 1, eller rensning efter § 19, stk. 1.
Stk. 2.
Afgørelser om indlæggelse kan træffes med en
varighed af maksimalt 4 uger. Afgørelser kan forlænges
med op til 4 uger ad gangen.
Isolation
§
15. Styrelsen for Patientsikkerhed kan påbyde enhver,
der lider af en alment farlig eller samfundskritisk sygdom, eller
som formodes at kunne være smittet med en sådan, at
lade sig isolere.
Stk. 2.
Afgørelser om isolation kan træffes med en varighed af
maksimalt 4 uger. Afgørelser kan forlænges med op til
4 uger ad gangen.
§
16. Regionsrådet skal sikre, at isolation efter §
15, stk. 1, kan ske i en egnet facilitet, hvis isolation i eget
hjem ikke er mulig.
§
17. Kommunalbestyrelsen og regionsrådet stiller efter
regler fastsat i medfør af stk. 2 faciliteter til
rådighed til isolation af personer, der lider af en alment
farlig eller samfundskritisk sygdom, eller som formodes at kunne
være smittet med en sådan, og som på baggrund af
kommunalbestyrelsens eller regionsrådets visitation af hensyn
til andres sundhed frivilligt vil lade sig isolere på en
sådan facilitet.
Stk. 2.
Sundhedsministeren fastsætter nærmere regler om
kommunalbestyrelsens og regionsrådets ansvar efter stk. 1,
herunder om, at tilvejebringelse af isolationsfaciliteter kan ske
ved kommunalbestyrelsen og regionsrådet selv, i samarbejde
med andre kommuner eller regioner eller ved indgåelse af
aftale med private leverandører. Sundhedsministeren
fastsætter endvidere nærmere regler om kriterier for
visitation til isolationsfaciliteter efter stk. 1, herunder om
målgruppe, om retningslinjer for isolationsfaciliteter og om
egenbetaling.
Behandling
§
18. Styrelsen for Patientsikkerhed kan påbyde enhver,
der lider af en alment farlig eller samfundskritisk sygdom, eller
som formodes at kunne være smittet med en sådan, at
lade sig behandle af en sundhedsperson.
Stk. 2.
Afgørelser om behandling kan træffes med en varighed
af maksimalt 4 uger. Afgørelser kan forlænges med op
til 4 uger ad gangen.
Rensning og andre foranstaltninger over for
personer, løsøre m.v., der formodes forurenet med
smitstof eller biologisk kampstof
§
19. Styrelsen for Patientsikkerhed kan påbyde, at der
skal iværksættes rensning af personer, der formodes
forurenet med smitstof eller biologisk kampstof. Styrelsen for
Patientsikkerhed kan også påbyde desinfektion af
løsøre, fast ejendom, befordringsmidler el.lign.
Stk. 2. Ansvaret
for at afgrænse det biologiske fareområde og de
eksponerede personer påhviler Statens Serum Institut.
Stk. 3.
Sundhedsstyrelsen kan fastsætte nærmere regler om
rensning af personer, der formodes forurenet med smitstof eller
biologisk kampstof.
§
20. Styrelsen for Patientsikkerhed kan påbyde, at
personer, som formodes forurenet med smitstof eller biologisk
kampstof, skal lade sig teste for smitstof eller biologisk kampstof
eller anvende værnemidler, beskyttelsesudstyr el.lign. for at
hindre spredning af smitstof eller biologisk kampstof.
Gennemførelse og opretholdelse af
foranstaltninger på offentlige og private institutioner,
behandlingssteder og lign.
§
21. Styrelsen for Patientsikkerhed kan i forbindelse med
afgørelser efter § 13, § 14, stk. 1, § 15,
stk. 1, § 18, stk. 1, § 19, stk. 1, og § 20 anmode
den offentlige eller private institution eller det offentlige eller
private behandlingssted el.lign., jf. § 12, stk. 2, 2. pkt.,
om at sikre, at en afgørelse gennemføres.
Stk. 2.
Styrelsen for Patientsikkerhed kan efter anmodning fra den
offentlige eller private institution eller det offentlige eller
private behandlingssted el.lign. tillade, at der med henblik
på at gennemføre og opretholde en foranstaltning efter
§ 13, § 14, stk. 1, § 15, stk. 1, § 18, stk. 1,
§ 19, stk. 1, og § 20 kan benyttes følgende former
for magtanvendelse over for den person, som foranstaltningen retter
sig mod:
1) Fysisk
fastholdelse, tilbageholdelse og tilbageførsel af den
pågældende.
2)
Aflåsning af lokaler, hvori den pågældende
befinder sig.
Politiets bistand til at gennemføre
påbud
§
22. Efterkommer en person ikke et påbud efter dette
kapitel, yder politiet under anvendelse af den fornødne magt
i overensstemmelse med lov om politiets virksomhed bistand til at
sikre, at påbuddet gennemføres og opretholdes.
Stk. 2.
Sundhedsministeren kan efter forhandling med justitsministeren
fastsætte regler om politiets bistand efter stk. 1.
Kapitel 6
Samfundsmæssige foranstaltninger
Generelle betingelser
§
23. Foranstaltninger efter dette kapitel kan
iværksættes for at forebygge eller inddæmme
udbredelse af en samfundskritisk sygdom, jf. dog stk. 2.
Stk. 2.
Foranstaltninger efter §§ 26, 28, 29, 31 og 33 kan
endvidere iværksættes for at forebygge eller
inddæmme udbredelse af en alment farlig sygdom.
Stk. 3. Enhver
foranstaltning efter dette kapitel skal være nødvendig
og så kortvarig som muligt og stå i rimeligt forhold
til formålet med foranstaltningen. Den mindst indgribende og
mest skånsomme foranstaltning skal anvendes, hvis denne er
tilstrækkelig til at opnå formålet.
Foranstaltninger skal ophæves, når det ikke
længere er nødvendigt at opretholde
foranstaltningen.
Stk. 4. Regler i
medfør af § 24, stk. 1, og §§ 28, 30, 32 og
34-37 kan fastsættes med en gyldighedsperiode på
højst 4 uger ad gangen, medmindre særlige grunde
undtagelsesvis tilsiger en længere gyldighedsperiode.
Stk. 5.
Restriktioner eller forbud, der fastsættes i medfør af
§§ 29, 31 og 33, kan fastsættes med en
gyldighedsperiode på højst 4 uger ad gangen.
Forbud mod, at flere personer befinder sig på
samme sted
§
24. Justitsministeren kan efter forhandling med
sundhedsministeren fastsætte regler for hele eller dele af
landet om forbud mod, at flere personer befinder sig på samme
sted, jf. dog stk. 2. Regler fastsat i medfør af 1. pkt. kan
omfatte indendørs, udendørs, offentlige og private
steder, hvor flere personer befinder sig på samme sted.
Regler fastsat i medfør af 1. pkt. kan fravige anden
lovgivning.
Stk. 2. Stk. 1
gælder ikke for domstolene og Folketinget og for forsamlinger
med et politisk eller andet meningsbefordrende øjemed.
Stk. 3.
Justitsministeren kan fastsætte regler om, at der uden
retskendelse er adgang til lokaler og lokaliteter med henblik
på kontrol af overholdelsen af regler fastsat i medfør
af stk. 1, og om politiets bistand i den forbindelse. 1. pkt.
omfatter ikke private boliger.
Forbud mod ophold på bestemte
steder
§
25. Er der i medfør af § 24, stk. 1, fastsat
regler om forbud mod, at flere personer befinder sig på samme
sted, kan politiet nedlægge forbud mod ophold på et
bestemt sted, som er omfattet af disse regler, og hvortil der er
almindelig adgang, hvis det efter politiets skøn er
nødvendigt for at forhindre fare for smitte med den
samfundskritiske sygdom det pågældende sted, jf. dog
stk. 2. Forbud efter 1. pkt. omfatter ikke almindelig færden
det pågældende sted.
Stk. 2. Forbud
efter stk. 1 gælder ikke for forsamlinger med et politisk
eller andet meningsbefordrende øjemed.
Stk. 3. Forbud
efter stk. 1 meddeles for en periode på indtil 7 dage.
Perioden kan forlænges, hvis betingelserne for at
nedlægge et forbud fortsat er opfyldt.
Stk. 4.
Justitsministeren fastsætter efter forhandling med
sundhedsministeren nærmere regler om politiets
beføjelser efter stk. 1. Justitsministeren kan endvidere
fastsætte regler om, at den, der har rådighed over et
sted, som er omfattet af et forbud, efter anmodning fra politiet
skal bistå med opsætning af skilte el.lign.
Afspærring af områder
§
26. Styrelsen for Patientsikkerhed kan påbyde, at der
skal ske afspærring af et bestemt område, hvor en
alment farlig eller samfundskritisk sygdom optræder, hvor der
er risiko for, at en sådan sygdom optræder eller
bringes ind, eller hvor der er mistanke om, at der er udlagt
biologisk kampstof, således at samvær med omgivelserne
forhindres i fornødent omfang.
Stk. 2.
Påbud om afspærring efter stk. 1 meddeles for en
periode på indtil 7 dage. Perioden kan forlænges, hvis
betingelserne for at nedlægge et påbud fortsat er
opfyldt.
Stk. 3.
Sundhedsministeren kan fastsætte nærmere regler om
påbud efter stk. 1.
Politiets bistand til at gennemføre forbud og
påbud
§
27. Politiet kan anvende den fornødne magt i
overensstemmelse med lov om politiets virksomhed for at sikre
overholdelsen af regler om forbud mod, at flere personer befinder
sig på samme sted, fastsat i medfør af § 24, stk.
1, forbud mod ophold bestemte steder nedlagt i medfør af
§ 25, stk. 1, og påbud om afspærring af
områder efter § 26, stk. 1.
Foranstaltninger over for en flerhed af personer,
som har befundet sig på steder med konstateret
smitte
§
28. Sundhedsministeren kan fastsætte regler om, at
personer, som har befundet sig et bestemt sted, deltaget i en
forsamling, et arrangement eller en begivenhed el.lign., hvor der
er konstateret smitte med en alment farlig eller samfundskritisk
sygdom, skal lade sig undersøge af en sundhedsperson eller
isolere i en egnet facilitet.
Restriktioner for eller forbud mod adgangen til
eller brugen af behandlings-, pleje- og omsorgsinstitutioner
m.v.
§
29. Styrelsen for Patientsikkerhed kan påbyde
kommunalbestyrelsen for en bestemt periode at fastsætte
restriktioner for eller forbud mod adgangen til eller brugen af
kommunale plejehjem, plejeboliger, aflastningspladser,
anbringelsessteder, botilbud og lign. og private alternativer
dertil beliggende i den pågældende kommune.
Stk. 2.
Styrelsen for Patientsikkerhed kan påbyde regionsrådet
for en bestemt periode at fastsætte restriktioner for eller
forbud mod adgangen til eller brugen af offentlige og private
sygehuse, klinikker, anbringelsessteder og lign. beliggende i den
pågældende region.
Stk. 3.
Vedkommende minister kan efter rådgivning fra
Epidemikommissionen for en bestemt periode fastsætte
restriktioner for eller forbud mod adgangen til eller brugen af
konkrete statslige institutioner, hvor personer permanent eller
midlertidigt har bopæl eller ophold, og som den
pågældende minister har driftsansvaret for.
Stk. 4.
Styrelsen for Patientsikkerhed kan påbyde et konkret
behandlingssted eller en institution m.v., som ikke er omfattet af
stk. 1-3, for en bestemt periode at fastsætte restriktioner
for eller forbud mod adgangen til eller brugen af
behandlingsstedet, institutionen m.v.
Stk. 5.
Restriktioner og forbud, der fastsættes efter stk. 1-4, kan
fravige anden lovgivning.
Stk. 6.
Sundhedsministeren kan efter forhandling med vedkommende minister
fastsætte nærmere regler om Styrelsen for
Patientsikkerheds adgang til at udstede påbud efter stk. 1, 2
og 4, om offentliggørelse af disse påbud og de
restriktioner og forbud, som er fastsat på baggrund af
påbuddet, og om tidspunktet for disses ikrafttræden.
Regler fastsat i medfør af 1. pkt. kan fravige anden
lovgivning.
§
30. Vedkommende minister kan efter forhandling med
sundhedsministeren fastsætte regler for hele eller dele af
landet om restriktioner for eller forbud mod adgangen til eller
brugen af offentlige og private plejehjem, plejeboliger,
aflastningspladser, anbringelsessteder, botilbud og lign., sygehuse
og klinikker eller lignende institutioner, hvor personer permanent
eller midlertidigt har bopæl eller ophold. Regler fastsat i
medfør af 1. pkt. kan fravige anden lovgivning.
Restriktioner for eller forbud mod adgangen til
eller brugen af indendørs eller udendørs offentlige
institutioner, faciliteter m.v.
§
31. Styrelsen for Patientsikkerhed kan påbyde
kommunalbestyrelsen for en bestemt periode at fastsætte
restriktioner for eller forbud mod adgangen til eller brugen af
indendørs eller udendørs kommunale institutioner og
faciliteter beliggende i den pågældende kommune.
Stk. 2.
Styrelsen for Patientsikkerhed kan påbyde regionsrådet
for en bestemt periode at fastsætte restriktioner for eller
forbud mod adgangen til eller brugen af indendørs eller
udendørs regionale institutioner og faciliteter beliggende i
den pågældende region.
Stk. 3.
Vedkommende minister kan efter rådgivning fra
Epidemikommissionen for en bestemt periode fastsætte
restriktioner for eller forbud mod adgangen til eller brugen af
konkrete indendørs eller udendørs statslige
institutioner og faciliteter, som den pågældende
minister har driftsansvaret for.
Stk. 4.
Restriktioner og forbud, der fastsættes efter stk. 1-3, kan
fravige anden lovgivning.
Stk. 5.
Sundhedsministeren kan efter forhandling med vedkommende minister
fastsætte nærmere regler om Styrelsen for
Patientsikkerheds adgang til at udstede påbud efter stk. 1 og
2, om offentliggørelse af disse påbud og de
restriktioner og forbud, som er fastsat på baggrund af
påbuddet, og om tidspunktet for disses ikrafttræden.
Regler fastsat i medfør af 1. pkt. kan fravige anden
lovgivning.
§
32. Vedkommende minister kan efter forhandling med
sundhedsministeren fastsætte regler for hele eller dele af
landet om restriktioner for eller forbud mod adgangen til
eller brugen af indendørs eller udendørs offentlige
institutioner og faciliteter. Regler fastsat i medfør af 1.
pkt. kan fravige anden lovgivning.
Restriktioner for eller forbud mod adgangen til
eller brugen af offentlige og
private dagtilbud, skoler og andre
uddannelsesinstitutioner
§
33. Styrelsen for Patientsikkerhed kan påbyde
kommunalbestyrelsen for en bestemt periode at fastsætte
restriktioner for eller forbud mod adgangen til eller brugen
af kommunale dagtilbud, skoler og andre uddannelsesinstitutioner og
private alternativer beliggende i den pågældende
kommune.
Stk. 2.
Styrelsen for Patientsikkerhed kan påbyde regionsrådet
for en bestemt periode at fastsætte restriktioner for eller
forbud mod adgangen til eller brugen af regionale
uddannelsesinstitutioner beliggende i den pågældende
region.
Stk. 3.
Vedkommende minister kan efter rådgivning fra
Epidemikommissionen for en bestemt periode fastsætte
restriktioner for eller forbud mod adgangen til eller brugen af
konkrete statslige dagtilbud, skoler og andre
uddannelsesinstitutioner m.v., som den pågældende
minister har driftsansvaret for.
Stk. 4.
Styrelsen for Patientsikkerhed kan påbyde en konkret
uddannelsesinstitution m.v., som ikke er omfattet af stk. 1-3, for
en bestemt periode at fastsætte restriktioner for eller
forbud mod adgangen til eller brugen af uddannelsesinstitutionen
m.v.
Stk. 5.
Restriktioner og forbud, der fastsættes efter stk. 1-4, kan
fravige anden lovgivning.
Stk. 6.
Sundhedsministeren kan efter forhandling med vedkommende minister
fastsætte nærmere regler om Styrelsen for
Patientsikkerheds adgang til at udstede påbud efter stk. 1, 2
og 4, om offentliggørelse af disse påbud og de
restriktioner og forbud, som er fastsat på baggrund af
påbuddet, og om tidspunktet for disses ikrafttræden.
Regler fastsat i medfør af 1. pkt. kan fravige anden
lovgivning.
Stk. 7.
Børne- og undervisningsministeren kan fastsætte regler
om nødpasning for brugere af dagtilbud og skoler m.v.
omfattet af påbud efter stk. 1.
§
34. Vedkommende minister kan efter forhandling med
sundhedsministeren fastsætte regler for hele eller dele af
landet om restriktioner for eller forbud mod adgangen til eller
brugen af offentlige og private dagtilbud, skoler og andre
uddannelsesinstitutioner og regler om nødpasning. Regler
fastsat i medfør af 1. pkt. kan fravige anden
lovgivning.
Restriktioner for eller forbud mod adgangen til
eller brugen af transportmidler
§
35. Vedkommende minister kan efter forhandling med
sundhedsministeren fastsætte regler for hele eller dele af
landet om restriktioner for eller forbud mod adgangen til
eller brugen af transportmidler. Regler fastsat i medfør af
1. pkt. kan fravige anden lovgivning.
Restriktioner for eller forbud mod adgangen til
eller brugen af lokaler og lokaliteter, som fysiske eller juridiske
personer råder over, og hvortil offentligheden har
adgang
§
36. Erhvervsministeren eller vedkommende minister kan efter
forhandling med sundhedsministeren fastsætte regler for hele
eller dele af landet om restriktioner for eller forbud mod adgangen
til eller brugen af lokaler og lokaliteter, som fysiske eller
juridiske personer råder over, og hvortil offentligheden har
adgang, og som ikke er omfattet af §§ 30, 32, 34 eller
35. Regler fastsat i medfør af 1. pkt. kan fravige anden
lovgivning.
Anvendelse af personlige smitteforebyggende midler i
det offentlige rum
§
37. Sundhedsministeren kan fastsætte regler for hele
eller dele af landet om anvendelse af personlige smitteforebyggende
midler i det offentlige rum.
Kapitel 7
Foranstaltninger
mod indførelse af alment farlige og
samfundskritiske sygdomme i
landet
§
38. Ved et skibs ankomst fra udlandet skal føreren og
en eventuel skibslæge underrette Styrelsen for
Patientsikkerhed, hvis der er personer om bord, der lider af en
alment farlig eller samfundskritisk sygdom, eller som formodes at
kunne være smittet med en sådan, eller hvis andre
forhold om bord indebærer fare for udbredelse af alment
farlige eller samfundskritiske sygdomme.
Stk. 2. Ved et
luftfartøjs ankomst fra udlandet skal føreren
eller dennes befuldmægtigede forinden landingen via
lufttrafiktjenesten underrette Styrelsen for Patientsikkerhed, hvis
der er personer om bord, der lider af en alment farlig eller
samfundskritisk sygdom, eller som formodes at kunne være
smittet med en sådan, eller hvis andre forhold om bord
indebærer fare for udbredelse af alment farlige eller
samfundskritiske sygdomme.
Stk. 3.
Sundhedsministeren kan efter forhandling med vedkommende minister
fastsætte nærmere regler om indholdet af
underretningspligten efter stk. 1 og 2.
Stk. 4.
Sundhedsministeren kan efter forhandling med vedkommende minister
fastsætte regler om, at underretningspligten efter stk. 1 og
2 kan fraviges for skibe og luftfartøjer, der ankommer fra
nærmere angivne lande eller går i regelmæssig
rutefart, og for lodsbåde, fiskerbåde og andre mindre
fartøjer.
Stk. 5.
Sundhedsministeren kan efter forhandling med vedkommende minister
fastsætte regler om, at underretningspligten efter stk. 1 og
2 skal gælde ved andre transportmidlers ankomst fra udlandet,
herunder busser og tog.
§
39. Sundhedsministeren kan efter forhandling med vedkommende
minister fastsætte regler om, i hvilket omfang der fra et
skib, luftfartøj eller andet transportmiddel, der ankommer
fra udlandet, ikke må ske samvær med personer i land
eller uden for en lufthavn eller uden for den terminal, hvortil
transportmidlet ankommer, før Styrelsen for Patientsikkerhed
har meddelt tilladelse til frit samvær eller til at forlade
lufthavnen eller terminalen. Styrelsen for Patientsikkerhed kan
fastsætte som betingelse for at meddele tilladelse til frit
samvær efter regler fastsat i medfør af 1. pkt. med
personer i land eller uden for en lufthavn eller uden for den
terminal, hvortil transportmidler ankommer, at passagerer og
besætningsmedlemmer skal lade sig undersøge for, om de
lider af en alment farlig eller samfundskritisk sygdom, at de skal
lade sig isolere, eller at de pågældende om
nødvendigt skal lade sig indlægge til observation
på et sygehus.
Stk. 2. Politiet
yder efter anmodning og under anvendelse af den fornødne
magt i overensstemmelse med lov om politiets virksomhed bistand med
henblik på at sikre overholdelsen af regler fastsat i
medfør af stk. 1.
§
40. Sundhedsministeren kan efter forhandling med vedkommende
minister fastsætte regler om, at personer, der ankommer til
landet fra eller har bopæl i udlandet, skal fremvise
dokumentation for, at de ikke har en nærmere bestemt alment
farlig eller samfundskritisk sygdom, at de skal lade sig
undersøge for, om de pågældende har en alment
farlig eller samfundskritisk sygdom, at de skal lade sig isolere,
eller at de om nødvendigt skal lade sig indlægge til
observation på et sygehus. Der kan i den forbindelse
fastsættes regler om, at den pågældende selv skal
afholde udgifterne til isolation. Sundhedsministeren kan alene
fastsætte regler efter 1. pkt., når det er
nødvendigt for at forebygge indførsel af alment
farlige eller samfundskritiske sygdomme i landet.
Stk. 2. Regler i
medfør af stk. 1 kan fastsættes med en
gyldighedsperiode på højst 4 uger ad gangen, medmindre
særlige grunde undtagelsesvis tilsiger en længere
gyldighedsperiode.
§
41. Sundhedsministeren kan fastsætte regler om, hvilke
foranstaltninger der kan iværksættes over for gods,
bagage og post for at hindre indførelse og udbredelse af en
alment farlig eller samfundskritisk sygdom.
Stk. 2.
Sundhedsministeren kan fastsætte regler om, hvilke
foranstaltninger der skal iværksættes for at hindre, at
rotter eller andre gnavere og vektorer fører smitte fra en
alment farlig eller samfundskritisk sygdom ind i eller ud af
landet.
§
42. Sundhedsministeren kan efter forhandling med
forsvarsministeren fastsætte regler om, hvilke lempelser der
skal gælde for orlogsfartøjer og militære
luftfartøjer.
Stk. 2.
Sundhedsministeren kan efter forhandling med vedkommende minister
med henblik på at opfylde traktater fastsætte regler,
der fraviger bestemmelserne i §§ 38-41.
§
43. Sundhedsministeren kan fastsætte regler om, at
ejeren af et skib eller luftfartøj afholder udgifterne til
undersøgelse for og eventuel udryddelse af rotter eller
andre gnavere og vektorer i henhold til regler fastsat i
medfør af § 41, stk. 2, herunder et beløb til
dækning af Styrelsen for Patientsikkerheds omkostninger.
Stk. 2. Ejeren
af et skib eller luftfartøj, der efter Styrelsen for
Patientsikkerheds skøn kun anløber havn eller
foretager landing for at landsætte syge eller lig, afholder
udgifterne til eventuelle foranstaltninger iværksat i
medfør af loven, bortset fra udgifter til
lægeundersøgelse og til andre supplerende
undersøgelser, der er nødvendige for at konstatere en
undersøgt persons helbredstilstand.
Stk. 3. I de
tilfælde, der er nævnt i stk. 2, afholder ejeren af
skibet eller luftfartøjet udgifterne til de syges behandling
og pleje og til de dødes begravelse eller
ligbrænding.
Stk. 4. Udgifter
til foranstaltninger, der i strandingstilfælde
iværksættes i henhold til loven, dækkes så
vidt muligt af værdien af det strandede gods.
Stk. 5.
Personer, der uberettiget går om bord på et skib eller
luftfartøj, før tilladelse til frit samvær er
meddelt, afholder udgifter, som opstår herved.
Kapitel 8
Foranstaltninger
med henblik på smittehåndtering, obduktion
m.v.
§
44. Styrelsen for Patientsikkerhed foretager
smitteopsporing, når det er nødvendigt for at
forebygge eller inddæmme udbredelse af en alment farlig eller
samfundskritisk sygdom.
§
45. Statens Serum Institut kan tilbyde test til
befolkningen, når det er nødvendigt for at forebygge
eller inddæmme udbredelse af en alment farlig eller
samfundskritisk sygdom.
§
46. Sundhedsministeren kan til varetagelse af det i § 1
nævnte formål fastsætte nærmere regler om
ind- og udførsel af lig og om disses behandling og transport
her i landet.
§
47. Styrelsen for Patientsikkerhed kan beslutte, at
obduktion skal ske, når det formodes eller konstateres, at et
dødsfald er forårsaget af en alment farlig eller
samfundskritisk sygdom og obduktion vurderes at være
nødvendig for med sikkerhed at fastslå, at et
dødsfald skyldes en alment farlig eller samfundskritisk
sygdom, eller for at skaffe relevant viden om en alment farlig
eller samfundskritisk sygdom.
Stk. 2.
Styrelsen for Patientsikkerhed skal snarest muligt, og inden
obduktion foretages, oplyse afdødes nærmeste
pårørende om, at der vil blive foretaget
obduktion.
§
48. Styrelsen for Patientsikkerhed kan anmode de relevante
myndigheder om at iværksætte de undersøgelser af
bakteriologisk eller lignende art, der er nødvendige for med
sikkerhed at fastslå en smittes art, oprindelse og
udbredelse.
Kapitel 9
Oplysningspligter og behandling af personoplysninger
i forbindelse med smitteopsporing og overvågning af smitsomme
sygdomme m.v.
Oplysningspligt for fysiske og juridiske
personer
§
49. Fysiske personer er forpligtet til efter anmodning fra
Styrelsen for Patientsikkerhed at afgive personoplysninger,
herunder oplysninger om deres forudgående opholdssted i ind-
eller udland og navn og kontaktoplysninger på de personer,
som vedkommende har været i nær kontakt med. Styrelsen
for Patientsikkerhed kan alene i relevant omfang anmode om
oplysninger efter 1. pkt., og kun hvis det er nødvendigt med
henblik på at hindre udbredelse af eller smitte med en alment
farlig eller samfundskritisk sygdom.
Stk. 2.
Myndigheder, institutioner og sundhedspersoner er forpligtet til
efter anmodning fra Styrelsen for Patientsikkerhed at videregive
oplysninger fra patientjournaler m.v. og omsorgsjournaler, i det
omfang det er nødvendigt for styrelsens beslutning om at
træffe foranstaltninger i medfør af kapitel 5.
Stk. 3.
Juridiske personer er forpligtet til efter anmodning fra Styrelsen
for Patientsikkerhed at afgive personoplysninger, herunder
oplysninger om personnummer, kontaktoplysninger på ansatte
eller medlemmer og oplysninger om deres færden. Hvis en
virksomhed drives som en enkeltmandsvirksomhed, påhviler
oplysningspligten efter 1. pkt. den enkelte virksomhedsejer.
Styrelsen for Patientsikkerhed kan alene i relevant omfang anmode
om oplysninger efter 1. pkt., og kun når det er
nødvendigt med henblik på at hindre udbredelse af
eller smitte med en alment farlig eller samfundskritisk sygdom.
Styrelsen for Patientsikkerhed kan kun anmode om personoplysninger,
i det omfang sådanne foreligger.
Stk. 4.
Sundhedsministeren kan, hvis det er nødvendigt for at hindre
udbredelse af eller smitte med en alment farlig eller
samfundskritisk sygdom, fastsætte regler om, at juridiske
personer og virksomhedsejere, hvis der er tale om
enkeltmandsvirksomheder, skal registrere bestemte oplysninger,
herunder oplysninger om tilstedeværelse og kontaktoplysninger
på ansatte, medlemmer og gæster.
Stk. 5.
Sundhedsministeren kan fastsætte regler om fysiske og
juridiske personers oplysningsforpligtelser ud over de
oplysningspligter, som er fastsat i stk. 1-3, hvis det er
nødvendigt for at hindre udbredelse af eller smitte med en
alment farlig eller samfundskritisk sygdom. Regler om
oplysningspligter efter 1. pkt. kan omfatte pligt for fysiske og
juridiske personer til at afgive oplysninger til offentlige
myndigheder og til private.
Stk. 6. Regler i
medfør af stk. 4 og 5 kan fastsættes med en
gyldighedsperiode på højst 4 uger ad gangen, medmindre
særlige grunde undtagelsesvis tilsiger en længere
gyldighedsperiode.
§
50. Efter anmodning fra Styrelsen for Patientsikkerhed skal
den ansvarshavende for et transportmiddel, herunder
luftfartøjer, skibe, tog og busser, eller dennes
befuldmægtigede udlevere oplysninger om passagerer og
besætningsmedlemmer, i det omfang sådanne foreligger,
hvis en person om bord lider af en alment farlig eller
samfundskritisk sygdom eller formodes at kunne være smittet
med eller efterfølgende konstateres smittet med en
sådan. Styrelsen for Patientsikkerhed kan alene i relevant
omfang anmode om oplysninger efter 1. pkt., og kun når det er
nødvendigt med henblik på at hindre udbredelse af
eller smitte med en alment farlig eller samfundskritisk sygdom.
Stk. 2.
Sundhedsministeren kan efter forhandling med vedkommende minister
fastsætte regler om, at den ansvarshavende for et
transportmiddel skal registrere bestemte oplysninger om passagerer
og besætningsmedlemmer, hvis det er nødvendigt for at
hindre udbredelse af eller smitte med en alment farlig eller
samfundskritisk sygdom. Sundhedsministeren kan endvidere efter
forhandling med vedkommende minister fastsætte nærmere
regler om, hvilke oplysninger der skal udleveres i medfør af
stk. 1, og i hvilken form.
Stk. 3.
Sundhedsministeren kan efter forhandling med justitsministeren
fastsætte regler om, at politiet bistår Styrelsen for
Patientsikkerhed med at fremskaffe oplysninger omfattet af stk. 1
fra luftfartselskaber.
Stk. 4.
Sundhedsministeren kan efter forhandling med vedkommende minister
fastsætte regler om, at den ansvarshavende for et
transportmiddel eller dennes befuldmægtigede skal udlevere
bestemte oplysninger til Styrelsen for Patie?ntsikkerhed straks ved
ankomsten til landet, når det er nødvendigt for at
hindre indførelse i landet af eller udbredelse af smitte med
alment farlige eller samfundskritiske sygdomme. Sundhedsministeren
kan endvidere efter forhandling med vedkommende minister
fastsætte nærmere regler om, i hvilken form oplysninger
efter 1. pkt. skal udleveres.
Anmeldelsesordning vedrørende smitsomme
sygdomme
§
51. Sundhedsstyrelsen kan fastsætte regler om, at det
påhviler regionsråd, kommunalbestyrelser, autoriserede
sundhedspersoner og de private personer eller institutioner, der
driver sygehuse eller som i andet regi udfører
laboratorieanalyser, at videregive personoplysninger
vedrørende smitsomme sygdomme omfattet af § 2 til de
centrale sundhedsmyndigheder.
Stk. 2.
Sundhedsstyrelsen kan fastsætte regler om, at det
påhviler regionsråd, kommunalbestyrelser, autoriserede
sundhedspersoner og de private personer eller institutioner, der
driver sygehuse, eller som i andet regi udfører
laboratorieanalyser, at videregive prøvemateriale eller
analyseresultatet af gensekventering af virus eller lignende
analyser af prøvemateriale fra prøver, der
konstaterer, at en person lider af en smitsom sygdom omfattet af
§ 2, til de centrale sundhedsmyndigheder.
Udveksling af personoplysninger mellem
myndigheder
§
52. Styrelsen for Patientsikkerhed videregiver efter
anmodning fra Statens Serum Institut personoplysninger, som
styrelsen behandler i forbindelse med smitteopsporing af personer,
der er smittet med en sygdom omfattet af § 2, herunder
følgende:
1) Personnummer
eller anden identifikation.
2) Formodet
smittekilde.
3) Hvorvidt den
smittede har haft symptomer, herunder sygdomsdebut.
4)
Forudgående udlandsophold, herunder flyrejser.
5) Antal
nære kontakter, som den smittede har oplyst til Styrelsen for
Patientsikkerhed.
6) Om den
smittede er en del af et afgrænset udbrud.
Stk. 2. Statens
Serum Institut kan alene anmode om oplysninger efter stk. 1,
når det er nødvendigt for instituttets varetagelse af
opgaver vedrørende forebyggelse og bekæmpelse af
smitsomme sygdomme omfattet af § 2.
Stk. 3.
Styrelsen for Patientsikkerhed videregiver personoplysninger, som
behandles i forbindelse med obduktioner, der er gennemført
på baggrund af beslutning truffet i medfør af §
47, stk. 1, til Statens Serum Institut, når det er
nødvendigt til brug for instituttets varetagelse af opgaver
vedrørende smitteovervågning.
Stk. 4.
Styrelsen for Patientsikkerhed kan videregive personoplysninger,
herunder helbredsoplysninger, til den myndighed, som i
medfør af § 3, stk. 1, bistår styrelsen med
varetagelse af de pligter og beføjelser, som styrelsen efter
loven er tillagt, eller med at gennemføre foranstaltninger
efter denne lov, i det omfang det er nødvendigt, for at den
pågældende myndighed kan yde denne bistand.
Stk. 5.
Styrelsen for Patientsikkerhed kan videregive navn og oplysning om,
at en person er smittet med en nærmere bestemt alment farlig
eller samfundskritisk sygdom, til den offentlige eller private
institution, som personen bor eller går på, hvis der
på institutionen er konstateret smitte, og hvis det er
nødvendigt, for at institutionen kan træffe
nødvendige forholdsregler for at hindre udbredelse af eller
smitte med en alment farlig eller samfundskritisk sygdom.
Stk. 6. Statens
Serum Institut videregiver efter anmodning fra Styrelsen for
Patientsikkerhed personoplysninger, som instituttet indsamler og
registrerer i forbindelse med instituttets overvågning af
smitsomme sygdomme, herunder helbredsoplysninger, som instituttet
modtager i medfør af regler udstedt efter § 51, stk. 1,
og personoplysninger fra administrative registre. Styrelsen for
Patientsikkerhed kan alene anmode om oplysninger efter 1. pkt.,
når det er nødvendigt til brug for styrelsens opgaver
vedrørende smitteopsporing eller til brug for styrelsens
beslutning om foranstaltninger i medfør af kapitel 5.
Stk. 7. Statens
Serum Institut videregiver efter anmodning fra regionsrådet
personoplysninger, herunder helbredsoplysninger og personnummer, om
patienter, der har eller har haft infektioner i forbindelse med
sygehusbehandling. Regionsrådet kan alene anmode om
oplysninger efter 1. pkt., når det er nødvendigt til
brug for, at regionsrådet kan overvåge
hospitalserhvervede infektioner, og at regionsrådet kan
forebygge eller inddæmme sygdomsspredning på et
sygehus.
Stk. 8. Den
stedlige kommunalbestyrelse eller det stedlige regionsråd
videregiver personoplysninger, herunder helbredsoplysninger, efter
anmodning fra Styrelsen for Patientsikkerhed. Styrelsen for
Patientsikkerhed kan alene anmode om oplysninger efter 1. pkt.,
når det er nødvendigt med henblik på at hindre
udbredelse af eller smitte med en alment farlig eller
samfundskritisk sygdom, herunder når det er nødvendigt
til brug for styrelsens beslutning om foranstaltninger i
medfør af kapitel 5.
Bemyndigelsesbestemmelse vedrørende
behandling af personoplysninger
§
53. Sundhedsministeren eller vedkommende minister efter
forhandling med sundhedsministeren kan fastsætte regler om,
at personoplysninger kan behandles, hvis behandlingen er
nødvendig for at hindre udbredelse af eller smitte med en
alment farlig eller samfundskritisk sygdom. Regler fastsat i
medfør af 1. pkt. kan fravige regler om behandling af
personoplysninger i anden lovgivning.
Stk. 2. Regler i
medfør af stk. 1 kan fastsættes med en
gyldighedsperiode på højst 4 uger ad gangen, medmindre
særlige grunde undtagelsesvis tilsiger en længere
gyldighedsperiode.
Kapitel 10
Fravigelse af
regler i anden lovgivning og fastsættelse af særlige
foranstaltninger med henblik på at sikre forsyningen af
varer
§
54. Regler i medfør af §§ 55-58 kan
fastsættes med en gyldighedsperiode på højst 4
uger ad gangen, medmindre særlige grunde undtagelsesvis
tilsiger en længere gyldighedsperiode.
§
55. Sundhedsministeren kan fastsætte regler for hele
eller dele af landet om fravigelse af forpligtelser for det
offentlige og privates rettigheder over for det offentlige fastsat
i lovgivning inden for sundhedsministerens ressort eller i
afgørelser truffet af det offentlige i medfør af
lovgivning inden for sundhedsministerens ressort, når det som
følge af en samfundskritisk sygdom er nødvendigt for
at sikre kapacitet til behandling og pleje af personer med et akut
eller kritisk behandlingsbehov og de pågældende
forpligtelser og rettigheder må anses for at være af
mere underordnet betydning i forhold til det nævnte
kapacitetsbehov.
Stk. 2.
Sundhedsministeren kan fastsætte regler for hele eller dele
af landet om fravigelse af betingelser for patienters og borgeres
behandling, pleje og andre rettigheder m.v. inden for
sundhedsministerens ressort, når disse betingelser ikke vil
kunne opfyldes som følge af regler fastsat i medfør
af stk. 1.
Stk. 3.
Sundhedsministeren kan efter indstilling fra Sundhedsstyrelsen
fastsætte regler om fravigelse af § 1, stk. 3, og
§§ 74 og 74 a i lov om autorisation af sundhedspersoner
og om sundhedsfaglig virksomhed, når det som følge af
en samfundskritisk sygdom er nødvendigt for at sikre
sundhedsvæsenets personalemæssige kapacitet til
bestemte opgaver.
§
56. Vedkommende minister kan fastsætte regler for hele
eller dele af landet om fravigelse af forpligtelser for det
offentlige og privates rettigheder over for det offentlige fastsat
i anden lovgivning eller i afgørelser truffet af det
offentlige i medfør af anden lovgivning i følgende
tilfælde:
1) Fravigelse er
nødvendig for at forebygge eller inddæmme udbredelse
af en samfundskritisk sygdom her i landet.
2) Fravigelse er
påkrævet som følge af tiltag til at forebygge
eller inddæmme udbredelsen af en samfundskritisk sygdom her i
landet, og de pågældende forpligtelser og rettigheder i
den sammenhæng må anses for at være af mere
underordnet betydning.
3) Opfyldelse af
de pågældende forpligtigelser og rettigheder bliver
umulig eller uforholdsmæssig vanskelig som følge af
foranstaltninger mod samfundskritiske sygdomme iværksat efter
denne lov.
§
57. Vedkommende minister kan for hele eller dele af landet
fastsætte regler om, at forpligtelser, der ifølge
anden lovgivning påhviler private over for det offentlige,
fraviges, i det omfang det som følge af foranstaltninger mod
samfundskritiske sygdomme iværksat efter denne lov eller
regler fastsat i medfør af denne lov vil være umuligt
eller uforholdsmæssig vanskeligt for den private at opfylde
pligten.
§
58. Vedkommende minister kan i situationer med udbredelse af
eller fare for udbredelse af en samfundskritisk sygdom her i landet
fastsætte regler for hele eller dele af landet om
særlige foranstaltninger med henblik på at sikre
forsyningen af varer. Regler fastsat i medfør af 1. pkt. kan
fravige anden lovgivning.
§
59. Vedkommende minister kan efter forhandling med
justitsministeren fastsætte regler om, at regler fastsat i
medfør af § 24, stk. 1, og §§ 30, 32 og
34-37, som alene gælder for dele af landet, ikke
indføres i Lovtidende. Vedkommende minister fastsætter
efter forhandling med justitsministeren regler om, hvordan
oplysning om regler, der ikke indføres i Lovtidende, kan
fås.
Kapitel 11
Ekspropriation
§
60. Sundhedsministeren kan til brug for gennemførelse
af foranstaltninger efter denne lov eller regler fastsat i
medfør heraf iværksætte ekspropriation af privat
ejendom.
Stk. 2.
Udgør gennemførelse af foranstaltninger efter denne
lov eller regler fastsat i medfør af denne lov et
ekspropriativt indgreb, ydes fuldstændig erstatning til den
eller de berørte ejere.
Kapitel 12
Klage og
indbringelse for domstolene
§
61. Afgørelser truffet efter § 13, § 14,
stk. 1, § 15, stk. 1, § 18, stk. 1, § 19, stk. 1,
§ 20 og § 21, stk. 2, kan påklages til
Ankenævnet for Epidemiloven, der i sin virksomhed er
uafhængigt af instruktioner om den enkelte sags behandling og
afgørelse.
Stk. 2.
Ankenævnet for Epidemiloven påser, om betingelserne for
afgørelsen er opfyldt. Ankenævnet kan afvise sagen
uden realitetsbehandling, tiltræde eller omgøre
afgørelsen eller hjemvise sagen til fornyet behandling.
Ankenævnet for Epidemiloven kan i de sager, hvor den
påklagede afgørelse er ophævet, udtale, om
betingelserne for afgørelsen var opfyldt, da
afgørelsen blev truffet.
Stk. 3. Klager
til Ankenævnet for Epidemiloven har ikke opsættende
virkning.
Stk. 4.
Nævnets afgørelser kan ikke indbringes for anden
administrativ myndighed.
Stk. 5.
Styrelsen for Patientklager stiller sekretariatsbistand til
rådighed for nævnet.
Stk. 6.
Sundhedsministeren fastsætter efter forhandling med
nævnet dettes forretningsorden, herunder regler om formandens
adgang til at træffe afgørelse i sager, der ikke
skønnes at give anledning til tvivl, og regler om
sekretariatets kompetence til at træffe afgørelse i
sager.
Stk. 7.
Sundhedsministeren kan fastsætte regler om, at
afgørelser truffet efter regler fastsat i medfør af
denne lov i stedet kan påklages til en anden administrativ
myndighed end Ankenævnet for Epidemiloven.
§
62. Ankenævnet for Epidemiloven består af 1
formand, 1 næstformand og 4 beskikkede medlemmer.
Stk. 2.
Sundhedsministeren udpeger nævnets formand og
næstformand, der begge skal være dommere, og beskikker
de 4 medlemmer efter indstilling fra Advokatrådet, Danske
Patienter, Lægeforeningen og Dansk Arbejdsgiverforening. Der
beskikkes 1 medlem efter indstilling fra hver organisation.
Sundhedsministeren beskikker efter samme fremgangsmåde
stedfortrædere for medlemmerne.
Stk. 3.
Nævnets medlemmer udpeges eller beskikkes for en periode af 2
år. Genudpegning og genbeskikkelse kan finde sted.
Udtræder formanden, næstformanden eller et medlem i
perioden, sker udpegning af ny formand, eller ny næstformand
eller beskikkelse af nyt medlem for den resterende del af
perioden.
Stk. 4. Ved
afgørelsen af sager sammensættes Ankenævnet for
Epidemiloven af formanden eller næstformanden og de 4
beskikkede medlemmer.
Stk. 5.
Ankenævnet for Epidemiloven drager selv omsorg for sagens
oplysning og træffer bestemmelse om tilvejebringelse af
eventuelle yderligere oplysninger, herunder sagkyndige
erklæringer.
§
63. Klager skal indgives, inden 4 uger efter at klageren har
fået meddelelse om afgørelsen. Ankenævnet for
Epidemiloven kan se bort fra en overskridelse af klagefristen, hvis
særlige grunde taler herfor.
Stk. 2. Klager
omfattet af § 61, stk. 1, skal indgives til Styrelsen for
Patientklager ved anvendelse af den digitale løsning, som
Styrelsen for Patientklager stiller til rådighed (digital
selvbetjening). Klager, der ikke indgives ved digital
selvbetjening, afvises af Styrelsen for Patientklager, jf. dog stk.
3.
Stk. 3. Hvis
Styrelsen for Patientklager finder, at der foreligger særlige
forhold, der gør, at klageren ikke må forventes at
kunne anvende digital selvbetjening, skal Styrelsen for
Patientklager tilbyde, at klagen kan indgives på anden
måde end ved digital selvbetjening efter stk. 1. Styrelsen
for Pati??entklager bestemmer, hvordan en klage omfattet af 1.
pkt. skal indgives, herunder om den skal indgives mundtligt eller
skriftligt.
Stk. 4. En
digital klage anses for at være kommet frem, når den er
tilgængelig for Styrelsen for Patientklager.
§
64. Styrelsen for Patientsikkerhed skal, inden 5
søgnedage efter at der er truffet en afgørelse eller
meddelt et påbud efter §§ 13-15, 18, 21 eller 26,
indbringe sagen for retten til prøvelse efter reglerne i
retsplejelovens kapitel 43 a om prøvelse af administrativt
bestemt frihedsberøvelse.
Stk. 2.
Sundhedsministeren eller den, ministeren bemyndiger hertil, skal
efter anmodning fra den person, foranstaltningen vedrører,
eller dennes repræsentant indbringe foranstaltninger efter
§§ 28 og 40, som har karakter af frihedsberøvelse,
for retten til prøvelse efter reglerne i retsplejelovens
kapitel 43 a om prøvelse af administrativt bestemt
frihedsberøvelse.
Kapitel 13
Straffebestemmelser m.v.
Straf
§
65. Medmindre højere straf er forskyldt efter anden
lovgivning, straffes med bøde eller fængsel indtil 6
måneder den, der
1) undlader at
efterkomme påbud meddelt efter § 13, § 14, stk. 1,
§ 15, stk. 1, § 18, stk. 1, § 19, stk. 1, § 20
eller § 26, stk. 1,
2)
overtræder et forbud efter § 25, stk. 1, eller
3) undlader at
efterkomme pligten til at underrette Styrelsen for Patientsikkerhed
efter § 38, stk. 1 eller 2.
Stk. 2.
Medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning,
straffes med bøde den, der undlader at efterkomme en
anmodning fremsat af Styrelsen for Patientsikkerhed efter §
49, stk. 1 og 3, eller § 50, stk. 1.
Stk. 3. I
regler, der fastsættes i medfør af loven, kan der
fastsættes straf af bøde eller fængsel indtil 6
måneder.
Stk. 4. Der kan
pålægges selskaber m.v. (juridiske personer)
strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.
Ransagning
§
66. Ransagning i sager om overtrædelse af
bestemmelserne i denne lov eller bestemmelse fastsat i
medfør af denne lov kan ske i overensstemmelse med
retsplejelovens regler om ransagning i sager, som efter loven kan
medføre frihedsstraf.
Kapitel 14
Ikrafttrædelsesbestemmelser, ændring af
anden lovgivning m.v.
Ikrafttræden
§
67. Loven træder i kraft den 1. marts 2021.
Stk. 2. Lov om
foranstaltninger mod smitsomme og andre overførbare
sygdomme, jf. lovbekendtgørelse nr. 1444 af 1. oktober 2020,
ophæves.
Stk. 3. Regler,
der er fastsat i medfør af lov om foranstaltninger mod
smitsomme og andre overførbare sygdomme, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1444 af 1. oktober 2020, som
ændret ved § 1 i lov nr. 160 af 3. februar 2021,
forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af
forskrifter fastsat i medfør af denne lov, jf. dog stk. 4.
Det gælder, selv om reglerne indeholder bestemmelser om, at
de ophæves den 1. marts 2021.
Stk. 4. Regler,
der er fastsat i medfør af § 1, stk. 2, §§ 6,
6 a, 12 a-12 f, 16 a og 21 a og 21 b i lov om foranstaltninger mod
smitsomme og andre overførbare sygdomme, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1444 af 1. oktober 2020, som
ændret ved § 1 i lov nr. 160 af 3. februar 2021,
ophæves den 15. april 2021.
Ændringer i anden lovgivning
§ 68. I
sundhedsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 903 af 26. august
2019, som ændret bl.a. ved lov nr. 273 af 26. marts 2019 og
senest ved § 2 i lov nr. 160 af 3. februar 2021, foretages
følgende ændringer:
1. I
§ 157 a, stk. 6, 2. pkt., og stk. 11, 1. pkt., ændres »det
danske børnevaccinationsprogram, eller som tilbydes et
barn« til: »de danske vaccinationsprogrammer, eller som
tilbydes personer«.
2.
Efter § 158 a indsættes i kapitel
43:
Ȥ 158 b. Personer, der
ikke har bopæl her i landet og ikke har ret til vaccination
under ophold i Danmark i medfør af EU-retten eller
internationale aftaler, kan under midlertidigt ophold gives adgang
til vaccinationsydelser mod smitsomme sygdomme. Sundhedsministeren
fastsætter nærmere regler om, hvilke vaccinationer der
er omfattet, herunder om,
1) hvilke
sygdomme der skal tilbydes vaccination mod,
2) hvilke
persongrupper der skal tilbydes vaccination på hvilke
vilkår, og
3) hvordan
tilbud om vaccination gives.«
3.
Efter § 232 indsættes i kapitel
71:
Ȥ 232 a.
Regionsrådet og kommunalbestyrelsen kan indgå aftale
med myndigheder eller organisationer om ved overkapacitet at yde
donation eller tidsbegrænset udlån af sundhedsfagligt
udstyr, lægemidler, personelbidrag m.v. med det formål
at yde støtte til udlandet i særlige situationer.
Stk. 2.
Regionsrådene kan bemyndige Danske Regioner, og
kommunalbestyrelserne kan bemyndige KL, til på deres vegne at
indgå aftaler efter stk. 1.
Stk. 3.
Sundhedsministeren kan pålægge regionsrådet og
kommunalbestyrelsen at indgå aftaler efter stk. 1 efter
inddragelse af de pågældende regioner eller
kommuner.
Stk. 4.
Regionsrådets og kommunalbestyrelsens beslutning om at
indgå aftale efter stk. 1 og 2 skal forelægges
sundhedsministeren til godkendelse. Sundhedsministeren kan
trække godkendelsen tilbage frem til det tidspunkt, hvor en
bindende aftale efter stk. 1 og 2 er indgået, hvis det
skønnes nødvendigt af hensyn til uforudsete
ændringer i en given situation.«
§ 69. I
lov om lægemidler, jf. lovbekendtgørelse nr. 99 af 16.
januar 2018, som ændret bl.a. ved § 1 i lov nr. 388 af
26. april 2017 og § 22 i lov nr. 1853 af 9. december 2020 og
senest ved § 6 i lov nr. 2071 af 21. december 2020, foretages
følgende ændringer:
1. §
76 affattes således:
Ȥ 76.
Lægemiddelberedskabet skal sikre opretholdelsen af
forsyningen af lægemidler her i landet i tilfælde af
forsyningsmæssige nødsituationer samt på
tidspunkter, hvor en sådan situation må anses for at
være nært forestående.
Stk. 2.
Lægemiddelberedskabet kan helt eller delvis aktiveres af
sundhedsministeren efter indstilling fra
Lægemiddelstyrelsen.
Stk. 3.
Når Lægemiddelberedskabet er aktiveret, kan
Lægemiddelstyrelsen træffe beslutning om at
iværksætte foranstaltninger i form af påbud,
forbud eller tilladelser over for personer eller virksomheder, der
er godkendt af Lægemiddelstyrelsen efter § 39, stk. 1 og
2, omfattet af § 39, stk. 3, eller registreret efter § 50
a, apoteker, sygehusapoteker eller indehavere af en
markedsføringstilladelse efter § 7, stk. 1, og personer
eller virksomheder, der har modtaget en særlig tilladelse
efter regler udstedt i medfør af stk. 6.
Stk. 4.
Lægemiddelstyrelsen kan suspendere tilladelser og
registreringer givet i medfør af denne lov, hvis en person
eller virksomhed omfattet af stk. 3 ikke efterlever et påbud
eller et forbud fra Lægemiddelstyrelsen.
Stk. 5.
Lægemiddelstyrelsen kan bemyndige en person til på
apotekerens vegne at gennemføre et påbud eller forbud
givet til en apoteker om gennemførelse af en beslutning
truffet efter regler, der er fastsat i medfør af stk. 6,
hvis apotekeren ikke har efterlevet påbuddet eller forbuddet.
Den bemyndigede person kan i overensstemmelse med et påbud
eller forbud udstedt efter stk. 3 på apotekerens vegne bl.a.
træffe beslutninger om apotekets drift, der kan
medføre økonomiske konsekvenser for apotekeren.
Stk. 6.
Sundhedsministeren fastsætter nærmere regler om de
foranstaltninger, som Lægemiddelstyrelsen efter stk. 3 kan
træffe, herunder regler om følgende:
1)
Organiseringen af et lægemiddelberedskab, der hører
under sundhedsberedskabet.
2)
Lægemiddelstyrelsens mulighed for at indhente oplysninger om
f.eks. lagre af aktive indholdsstoffer, mellemprodukter og
lægemidler, herunder al dokumentation, der hører til
virksomhedens drift, og foranstaltninger, der sikrer, at
sådanne lagre øges.
3) Flytning og
spredning af aktive indholdsstoffer, mellemprodukter og
lægemidler, herunder forbud mod spredning, og betalings- og
leveringsbetingelser for lægemidler, der flyttes eller
spredes i overensstemmelse med de fastsatte regler.
4) Fremstilling,
oplagring og udlevering af lægemidler.
5) Udlevering af
lægemidler til brugere, herunder begrænsninger,
ændringer i udleveringsgrupper og substitutionsgrupper og
ompakning, herunder prisen på det ompakkede
lægemiddel.
6) Apotekers og
sygehusapotekers adgang til at levere lægemidler til hinanden
og dispensation fra regler om apotekers åbningstider og
bemanding med farmaceuter og behandlerfarmaceuter.
7)
Fastsættelse af priser for lægemidler og optagelse af
lægemidler i Medicinpriser.
Stk. 7. Regler
fastsat i medfør af stk. 6 og foranstaltninger truffet i
medfør af stk. 1-5 kan fravige anden lovgivning.«
2.
Efter § 76 indsættes i kapitel
9:
Ȥ 76 a.
Lægemiddelstyrelsen kontrollerer i beredskabssituationer
overholdelsen af de krav, der fremgår af regler udstedt efter
§ 76, stk. 6, til aktive indholdsstoffer, mellemprodukter og
lægemidler og til dem, der håndterer aktive
indholdsstoffer, mellemprodukter og lægemidler efter
tilladelser givet efter regler udstedt i medfør af §
76, stk. 6, herunder personer og virksomheder, som er omfattet af
§ 76, stk. 3.
Stk. 2. For at
varetage kontrolopgaver efter stk. 1 har Lægemiddelstyrelsens
repræsentanter mod behørig legitimation og uden
retskendelse adgang til lokationer omfattet af stk. 1.
Stk. 3. For at
varetage kontrolopgaver efter stk. 1 kan Lægemiddelstyrelsen
vederlagsfrit mod kvittering udtage eller kræve udleveret
prøver af aktive indholdsstoffer, mellemprodukter eller
lægemidler, herunder emballage og indlægssedler.
Lægemiddelstyrelsen kan kræve alle oplysninger og
materialer, der er nødvendige for kontrolvirksomheden efter
1. pkt. og stk. 1 og 2.
§ 76 b.
Lægemiddelstyrelsen kan i beredskabssituationer til brug for
gennemførelse af foranstaltninger efter regler fastsat i
medfør af § 76, stk. 6, iværksætte
ekspropriation af privat ejendom.
Stk. 2.
Udgør gennemførelse af foranstaltninger efter regler
fastsat i medfør af § 76, stk. 6, et ekspropriativt
indgreb, ydes fuldstændig erstatning til den eller de
berørte ejere.«
3.
I § 104, stk. 1, nr. 4,
indsættes efter »§ 71 d, stk. 1,«:
»§ 76 a, stk. 3,«.
4.
I § 104, stk. 1, nr. 5,
indsættes efter »§ 71 c,«: »§ 76
a, stk. 2,«.
§ 70. I
retsplejeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1445 af 29.
september 2020, som ændret ved § 5 i lov nr. 1832 af 8.
december 2020, § 2 i lov nr. 1942 af 15. december 2020, §
1 i lov nr. 124 af 30. januar 2021 og § 4 i lov nr. 160 af 3.
februar 2021, foretages følgende ændring:
1. I
§ 469, stk. 1, 3. pkt.,
ændres »foranstaltninger efter § 16 a i lov om
foranstaltninger mod smitsomme sygdomme og andre overførbare
sygdomme« til: »afgørelser, påbud og
foranstaltninger efter epidemiloven«.
§ 71. I
lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester, jf.
lovbekendtgørelse nr. 128 af 7. februar 2014, som
ændret bl.a. ved § 3 i lov nr. 203 af 28. februar 2017
og § 19 i lov nr. 503 af 23. maj 2018 og senest ved § 1 i
lov nr. 1833 af 8. december 2020, foretages følgende
ændring:
1.
I § 31, stk.
6, indsættes efter
»statsadvokaterne,«: »Styrelsen for
Patientsikkerhed,«.
§ 72. I
lov nr. 241 af 19. marts 2020 om midlertidige foranstaltninger
på børne- og undervisningsområdet og
folkehøjskoleområdet og for den frie folkeoplysende
virksomhed til forebyggelse og afhjælpning i forbindelse med
covid-19 foretages følgende ændringer:
1.
I § 1, § 2, stk. 1, § 3,
stk. 1, 1. pkt., og stk. 2,
§ 4, stk. 1, 1. pkt., og stk. 2,
§ 5, § 6, stk. 1 og 3,
og § 7, 1. pkt., ændres
»regler fastsat i henhold til § 22, stk. 1, i lov om
foranstaltninger mod smitsomme og andre overførbare
sygdomme« til: »§ 33 i epidemiloven eller regler
fastsat i henhold til § 34 i epidemiloven«.
2. I
§§ 10 og 11 ændres »lov om
foranstaltninger mod smitsomme og andre overførbare
sygdomme« til: »epidemiloven«.
§ 73. I
lov om almene boliger m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 1203
af 3. august 2020, som ændret ved § 1 i lov nr. 2077 af
21. december 2020, lov nr. 2078 af 21. december 2020, § 1 i
lov nr. 2079 af 21. december 2020 og § 8 i lov nr. 2189 af 29.
december 2020, foretages følgende ændring:
1.
I § 44 indsættes som
stk. 2:
»Stk. 2.
Boligministeren kan fravige og supplere reglerne i dette kapitel
for en bestemt periode, når foranstaltninger mod
samfundskritiske sygdomme iværksat i medfør af
epidemiloven gør det umuligt eller uforholdsmæssig
vanskeligt for almene boligorganisationer, selvejende
institutioner, kommuner og regioner, som udlejer almene boliger, og
beboere at følge reglerne. Regler udstedt i medfør af
1. pkt. skal ophæves, når der ikke længere er
grundlag herfor.«
§ 74 I lov
om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet, jf.
lovbekendtgørelse nr. 995 af 14. juni 2018, som ændret
bl.a. ved § 5 i lov nr. 1555 af 18. december 2018 og § 3
i lov nr. 1436 af 17. december 2019 og senest ved § 2 i lov
nr. 1855 af 9. december 2020, foretages følgende
ændringer:
1. I
§ 1 indsættes efter stk. 8
som nyt stykke:
»Stk. 9.
Klager over iværksættelse af sundhedsfaglig virksomhed,
der er besluttet af Styrelsen for Patientsikkerhed i medfør
af § 13, § 14, stk. 1, og § 18, stk. 1, i
epidemiloven, kan ikke behandles af Styrelsen for
Patientklager.«
Stk. 9 bliver herefter stk. 10.
2. I
§ 2 indsættes efter stk. 3
som nyt stykke:
»Stk. 4.
Klager over iværksættelse af sundhedsfaglig virksomhed,
der besluttet af Styrelsen for Patientsikkerhed i medfør af
§ 13, § 14, stk. 1, og § 18, stk. 1, i epidemiloven,
kan ikke behandles af Sundhedsvæsenets
Disciplinærnævn.«
Stk. 4 bliver herefter stk. 5.
§
75. Loven gælder ikke for Færøerne og
Grønland, jf. dog stk. 2.
Stk. 2.
§§ 1-66 kan ved kongelig anordning sættes helt
eller delvis i kraft for Færøerne med de
ændringer, som de færøske forhold tilsiger.