Skriftlig fremsættelse (22. december
2020)
Justitsministeren
(Nick Hækkerup):
Herved tillader jeg mig for Folketinget at
fremsætte:
Forslag til lov om ændring af retsplejeloven og
forskellige andre love (Gennemførelse af dele af aftale om
politiets og anklagemyndighedens økonomi 2021-2023)
(Lovforslag nr. L 132)
Regeringen, Dansk Folkeparti, Radikale
Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten, Det Konservative
Folkeparti og Nye Borgerlige har den 15. december 2020
indgået en aftale om politiets og anklagemyndighedens
økonomi 2021-2023.
Aftalen sikrer bl.a. et mere robust og
nærværende politi, der er tættere på
borgerne, og som samtidig er bedre rustet til at følge med
udviklingen i kriminaliteten, der er blevet mere global, digital og
kompleks. Endvidere sikrer aftalen en styrket straffesagsbehandling
i politiet og anklagemyndigheden, som bl.a. skal nedbringe
sagsbehandlingstiden i straffesager.
Aftaleparterne er enige om en fuld
finansiering af aftalen, der bl.a. omfatter en række
moderniserings- og effektiviseringsinitiativer, som skal
understøtte, at politiet og anklagemyndigheden fortsat
forbedrer opgaveløsningen og bliver mere effektive. Dette
lovforslag har til formål at gennemføre den del af
finansieringen på Justitsministeriets område, som
kræver lovændringer.
Lovforslaget indeholder et forslag om at
forenkle politiets adgang til at indhente oplysninger, som
finansielle virksomheder mv. er i besiddelse af. Navnlig i sager
vedrørende efterforskning af økonomisk kriminalitet
skal der ofte indhentes et stort antal retskendelser med henblik
på at få udleveret materiale hos bl.a. banker og andre
finansielle virksomheder, hvilket forsinker efterforskningen og
lægger beslag på ressourcer hos politiet,
anklagemyndigheden og domstolene. Det foreslås derfor, at
politiet fremover skal kunne træffe afgørelse om
edition af oplysninger fra banker og andre finansielle virksomheder
uden indhentelse af retskendelse.
Det foreslås endvidere, at der sker
en inflationsregulering og forenkling af afgiftssatserne på
våbenområdet. De nuværende satser er ikke blevet
reguleret siden 1990.
Der foreslås herudover en
ændring af lov om hittegods med henblik på
afbureaukratisering af hittegodsområdet.
Politiet bruger i dag væsentlige
ressourcer på hittegodsområdet, som med fordel kan
afbureaukratiseres. Med henblik på at optimere
ressourceanvendelsen og afbureaukratisere området,
foreslås det at ændre hittegodsloven, således at
politiets opgaver vedrørende hittegods begrænses til
de områder, hvor politiets involvering vurderes at være
nødvendig. Med lovforslaget lægges der således
bl.a. op til, at hittegods fundet i offentlige institutioner,
forretninger mv., som allerede efter de gældende regler kan
opbevares af institutionen, forretningen mv. i indtil 30 dage,
fremover ikke efterfølgende skal afleveres til politiet, men
kan bortsælges, bortgives, destrueres eller tages i brug af
den pågældende institution, forretning mv., hvis ejeren
af hittegodset ikke har henvendt sig for at få dette
udleveret inden udløbet af de 30 dage.
Desuden foreslås det, at der sker en
inflationsregulering af gebyrsatserne for udstedelse af pas,
bortset fra personer der har nået folkepensionsalderen, idet
gebyrerne ikke er blevet pris- og lønreguleret siden
henholdsvis 1999 og 2005. Det foreslås samtidig, at gebyret
for udstedelse af pas fordobles i tilfælde, hvor en
ansøger om fornyelse eller udstedelse af nyt pas i
gyldighedsperioden ikke kan fremvise et gyldigt eller
udløbet pas, eller hvor passet fremvises i ødelagt
stand, hvilket bidrager til finansieringen af aftalen.
Hvert år forsvinder tusindvis af
danske pas. Det kan bl.a. skyldes, at pasindehaveren ulovligt
sælger sit pas videre, samt at nogle borgere ikke passer godt
nok på deres pas, så de mister det, eller det bliver
ødelagt. Uanset årsagen er der en risiko for, at
bortkomne pas bruges til kriminalitet, og danske pas er en
eftertragtet handelsvare blandt organiserede kriminelle. Derfor er
der behov for at indskærpe pligten til at opbevare sit pas
omhyggeligt.
Lovforslagets dele om regulering af
pasgebyr er den 18. december 2020 sendt i en kort høring med
frist for høringssvar den 8. januar 2021.
Det skyldes, at disse dele først er
sendt i høring efter indgåelsen af den politiske
aftale, og at det foreslås, at loven træder i kraft den
1. februar 2021.
En senere ikrafttrædelse vil
medføre færre indtægter og besparelser end
forudsat i aftalen og dermed få konsekvenser for den samlede
finansiering i aftalen.
Idet jeg i øvrigt henviser til
lovforslaget og de ledsagende bemærkninger, skal jeg hermed
anbefale lovforslaget til det Høje Tings velvillige
behandling.