Fremsat den 22. december 2020 af skatteministeren (Morten Bødskov)

Forslag

til

Lov om ændring af lov om afgift af ledningsført vand og lov om vandforsyning m.v.

(Forhøjelse af vandafgiften og ophævelse af bestemmelser om drikkevandsbidraget)

§ 1

I lov om afgift af ledningsført vand, jf. lovbekendtgørelse nr. 171 af 25. februar 2020, foretages følgende ændringer:

1. I § 3, stk. 1, ændres »6 kr. og 18 øre« til: »6 kr. og 37 øre«.

2. § 3, stk. 2, ophæves.

§ 2

I lov om vandforsyning m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 1450 af 5. oktober 2020, foretages følgende ændringer:

1. § 11 b ophæves.

2. § 52 a, stk. 1, nr. 13, ophæves.

Nr. 14 og 15 bliver herefter nr. 13 og 14.

§ 3

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. februar 2021.

Stk. 2. Lovens § 1, nr. 1, finder anvendelse på leverancer, der sker fra og med den 1. februar 2020.

Stk. 3. For løbende leverancer, for hvilke afregningsperioden påbegyndes inden lovens ikrafttrædelsestidspunkt og afsluttes efter dette tidspunkt, beregnes den ændrede afgift af så stor en del af leverancen, som tidsrummet fra lovens ikrafttrædelsestidspunkt til afregningsperiodens afslutning udgør i forhold til den samlede afregningsperiode.

Bemærkninger til lovforslaget

1. Indledning

Regeringen (Socialdemokratiet), Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten og Alternativet har den 6. december 2020 indgået aftale om finansloven for 2021, der blandt andet gennemfører en række initiativer, der har til formål at forbedre den danske natur og miljø. Forslaget har til formål at udmønte en del af denne aftale.

Aftaleparterne ønsker at føre en bæredygtig politik og tage ansvar for den grønne omstilling. Et vigtigt element heri er at modvirke forringelser af den danske natur og miljø. Det er fuldstændigt naturligt, at man i Danmark kan åbne for vandhanen og drikke vandet. Danmark har noget af verdens bedste drikkevand. De seneste år har der dog vist sig et stigende pres på drikkevandsressourcerne, og det vurderes derfor vigtigt at sikre den målrettede beskyttelse af drikkevandet fremadrettet.

Mere konkret har dette lovforslag til formål at tilvejebringe den fremtidige finansiering af den statslige grundvandskortlægning og kommunernes indsatsplanlægning m.v., ved en forhøjelse af vandafgiften, hvormed den vigtige opgave at sikre den fremtidige beskyttelse af drikkevandet kan opretholdes. Forhøjelsen af vandafgiften erstatter det midlertidige drikkevandsbidrag, som udløber ved udgangen af 2020. Drikkevandsbidraget blev indført for at finansiere grundvandskortlægningen og den kommunale indsatsplanlægning.

Med lovforslaget foreslås det at forhøje afgiften af ledningsført vand, så finansieringen af den statslige grundvandskortlægning og udpegning samt kommunernes indsatsplanlægning og koordinationsforum fremover alene tilvejebringes ved afgiften på ledningsført vand, som følge af, at drikkevandsbidraget ophører med virkning fra den 1. januar 2021. Det foreslås derfor, at vandafgiften forhøjes med 19 øre pr. m3 fra den 1. februar 2021. Forhøjelsen svarer til det i 2020 gældende drikkevandsbidrag, hvorved der ikke vil ske ændringer i det samlede afgiftsniveau.

Finansieringen af grundvandskortlægning og den kommunale indsatsplanlægning, som hidtil har været finansieret via drikkevandsbidraget, sker herefter på finansloven og indgår i den tværgående udgiftspolitiske prioritering.

2. Lovforslagets indhold

2.1. Forhøjelse af vandafgiften

2.1.1. Gældende ret

Der skal betales afgift af ledningsført vand, som forbruges her i landet, jf. § 1 i lov om afgift af ledningsført vand (herefter vandafgiftsloven). Afgiften på ledningsført vand udgør i 2020 6 kr. og 18 øre pr. m3 vand, jf. vandafgiftslovens § 3, stk. 1. Der skal desuden, til og med den 31. december 2020 betales et bidrag til drikkevandsbeskyttelse, som i 2020 udgør 19 øre pr. m3 vand, jf. vandafgiftslovens § 3, stk. 2. Drikkevandsbidraget har til formål at finansiere Miljø- og Fødevareministeriets og kommunernes opgaver i forbindelse med beskyttelse af grundvandet, herunder kortlægning og udpegning af områder med drikkevandsinteresser, indvindingsoplande og områder, som er særligt følsomme over for forurening.

Det følger af vandafgiftslovens § 2, stk. 1, at vandafgiften betales af registrerede virksomheder. Vandafgiften skal endvidere betales af ejeren af en ejendom, der forsynes med ledningsført vand, men ikke får leveret vand fra en almen vandforsyning, jf. vandafgiftslovens § 2, stk. 2.

Almene vandforsyninger skal anmelde sig til registrering hos Skatteforvaltningen, jf. vandafgiftslovens § 4, stk. 1. Ved almene vandforsyninger forstås den person eller juridiske enhed, der ejer et eller flere vandforsyningsanlæg, der forsyner eller har til formål at forsyne mindst 10 ejendomme, jf. vandforsyningslovens § 3, stk. 3.

Virksomheder og institutioner m.v., der leverer varer eller ydelser omfattet af momsloven, og som i forbindelse med leveringen af disse varer og ydelser forbruger ledningsført vand fra andre anlæg end almene vandforsyninger, såfremt vandforbruget overstiger 1000 m3 pr. år, skal ligeledes lade sig registrere hos Skatteforvaltningen, jf. vandafgiftslovens § 4, stk. 2.

Virksomheder, der forbruger vand fra egen boring til både godtgørelsesberettigede formål og ikke-godtgørelsesberettigede formål, skal kun lade sig registrere, hvis forbruget til de ikke-godtgørelsesberettigede aktiviteter årligt udgør over 1.000 m3.

Godtgørelsesberettigede formål omfatter virksomheders forbrug af vand i forbindelse med momspligtig levering af varer og ydelser, der ikke er omfattet af momslovens § 13, stk. 1.

Hvis en virksomhed også leverer vand til mindst 10 andre ejendomme eller til et vandværk, skal virksomheden registreres som vandværk.

2.2. Drikkevandsbidraget

2.2.1. Gældende ret

Bidraget til drikkevandsbeskyttelse er øremærket miljøministerens og kommunernes opgave med beskyttelse af drikkevandet efter § 11 b i lov om vandforsyning (herefter vandforsyningsloven). Provenuet overføres via en intern statslig overførsel fra Skatteministeriet til Miljø- og Fødevareministeriet. Bidraget opkræves af alle vandindvindere, både kommunalt ejede almene vandforsyningsanlæg, øvrige almene vandforsyningsanlæg og private brønde og boringer. Efter vandafgiftslovens § 9 kan virksomheder, der er registreret efter momsloven, få tilbagebetalt afgiften.

Vandforsyningslovens § 11 b opregner de opgaver, som skal finansieres gennem bidraget til drikkevandsbeskyttelsen. Det drejer sig om Miljø- og Fødevareministeriets udgifter forbundet med grundvandskortlægning og udpegning, som nævnt i vandforsyningslovens § 11 og § 11 a, stk. 1, nr. 1 - 5, og kommunernes omkostninger til koordinationsforum og udarbejdelse af indsatsplaner, jf. vandforsyningslovens §§ 12-13 a.

Vandforsyningslovens § 52 a, stk. 1, indeholder en udtømmende opregning af de udgifter, som en almen vandforsyning kan indregne i vandprisen under overholdelse af den indtægtsramme eller den regnskabsmæssige kontrolramme, som måtte være fastsat for forsyningen i medfør af § 6 eller § 6 a i lov om vandsektorens organisering og økonomiske forhold. I vandforsyningslovens § 52 a, stk. 1, nr. 13, fremgår udgifter til dækning af afgifter i forbindelse med vandafgiftslovens § 3, stk. 2, og vandforsyningslovens § 11 b.

2.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås, at vandafgiften på 6 kr. og 18 øre pr. m3 forhøjes med 19 øre pr. m3, svarende til drikkevandsbidraget i 2020, så afgiften, fra den 1. februar 2021, vil komme til at udgøre 6 kr. og 37 øre pr. m3.

Det foreslås desuden at ophæve vandafgiftslovens § 3, stk. 2, om bidrag til drikkevandsbeskyttelse, som følge af, at drikkevandsbidraget alene skal betales til og med den 31. december 2020 og efterfølgende overgår til finansloven 2021. Fra og med den 1. januar 2021 vil bestemmelsen således være overflødig.

Forslaget har til formål at tilvejebringe finansiering af den fremtidige grundvandskortlægning og den kommunale indsatsplanlægning svarende til drikkevandsbidraget i 2020 for at finansiere Miljø- og Fødevareministeriets fortsatte opgavevaretagelse af den statslige grundvandskortlægning og kommunernes indsatsplanlægning m.v.

Herefter foreslås det derfor indbudgetteret under § 24, Miljø- og Fødevareministeriet, de udgifter forbundet med de statslige og kommunale opgaver med grundvandskortlægning og udpegning samt indsatsplanlægning og koordinationsforum, som i dag dækkes gennem bidraget til drikkevandsbeskyttelse, jf. vandforsyningslovens § 11 b. Det drejer sig om Miljø- og Fødevareministeriets udgifter forbundet med grundvandskortlægning og udpegning, som nævnt i vandforsyningslovens § 11 og § 11 a, stk. 1, nr. 1 - 5, og kommunernes omkostninger til koordinationsforum og udarbejdelse af indsatsplaner, jf. vandforsyningslovens §§ 12-13 a.

Som en konsekvens af de foreslåede ophævelser af vandforsyningslovens § 11 b og vandafgiftslovens § 3, stk. 2, foreslås vandforsyningslovens § 52 a, stk. 1, nr. 13, ligeledes ophævet, da vandforsyninger fremover ikke kommer til at have udgifter forbundet med opkrævningen af drikkevandsbidraget.

3. Økonomiske konsekvenser og implementerings­konse­kvenser for det offentlige

3.1. Økonomiske konsekvenser for det offentlige

Forslaget om forhøjelse af vandafgiften skønnes at indebære et merprovenu på ca. 45 mio. kr. (2021-niveau) i 2021 såvel umiddelbart som efter tilbageløb og adfærd, jf. tabel 1.

Finansårsvirkningen i 2021 skønnes at udgøre ca. 45 mio. kr.

Prisfølsomheden på vandforbruget skønnes at være forholdsvis lille. Den forslåede forhøjelse af vandafgiften skønnes derfor kun at have en marginal adfærdsregulerende virkning på forbruget.

Merprovenuet ved den foreslåede forhøjelse af vandafgiften svarer til mindreprovenuet ved drikkevandsbidragets ophør i udgangen af 2020. Derved er der samlet set ingen provenumæssige konsekvenser ved ophøret af drikkevandsbidraget og den foreslåede forhøjelse af vandafgiften.

Ved finansiering af grundvandskortlægning og kommunernes indsatsplanlægning via den foreslåede forhøjelse af vandafgiften, i stedet for drikkevandsbidraget, er finansieringen i tråd med øvrige statslige udgifter på finansloven og indgår i den tværgående udgiftspolitiske prioritering.

Den foreslåede forhøjelse af vandafgiften vil udelukkende påvirke husholdninger, idet erhverv er undtaget for afgiften. For forbrugerne vil der dog ikke være en ændring af det samlede afgiftsniveau.

3.2. Implementeringskonsekvenser for det offentlige

Lovforslaget vurderes ikke at medføre nævneværdige implementeringsmæssige konsekvenser for Skatteforvaltningen.

De syv principper for digitaliseringsklar lovgivning vurderes at være fulgt i relevant omfang.

Det betyder, at den foreslåede forhøjelse af vandafgiften alene medfører mindre systemmæssige tilretninger i Skattefovaltningens eksisterende it-systemer.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervs­livet m.v.

4.1. Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet

Forslaget om forhøjelse af vandafgiften skønnes isoleret set at medføre negative økonomiske konsekvenser for de almene vandforsyningsanlæg (kommunalt- eller forbrugerejede forsyningsanlæg), svarende til den umiddelbare provenupåvirkning, der udgør ca. 45 mio. kr. årligt. Denne omkostning forventes overvæltet i form af højere priser til forbrugerne. Set i sammenhæng med ophøret af drikkevandsbidraget pr. 1. januar 2021 er der dog ingen konsekvenser ved den foreslåede forhøjelse af vandafgiften.

4.2. Administrative konsekvenser for erhvervslivet

Lovforslaget vurderes ikke at medføre administrative konsekvenser for erhvervslivet.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget vurderes ikke at have administrative konsekvenser for borgerne.

6. Klima- og miljømæssige konsekvenser

Den foreslåede forhøjelse af vandafgiften vil skulle bidrage til finansieringen af grundvandskortlægningen og den kommunale indsatsplanlægning og vil derved have indirekte positive miljømæssige effekter.

Grundvandskortlægningen består i, at Miljøstyrelsen løbende kortlægger nye indvindingsoplande. Denne kortlægning har en vigtig miljømæssig funktion, idet der, fx ved etablering af nye drikkevandsboringer, er arealer, der kan være særligt sårbare for udvaskning af nitrat og pesticider.

Den kommunale indsatsplanlægning består i, at kommunerne (på baggrund af Miljøstyrelsens vurdering af indvindingsoplandes arealanvendelse, forureningstrusler mv.) udarbejder indsatsplaner på miljøfølsomme arealer, der indeholder en detaljeret opgørelse over behovet for miljømæssig beskyttelse, samt retningslinjer og tidsplan for indsatsen til opnåelse af miljømæssig beskyttelse.

Den foreslåede forhøjelse af vandafgiften vurderes ikke at have klimamæssige effekter.

7. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.

8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 7. december 2020 været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:

3F Hotel og Restauration, Affald Plus, ARI, Biobrændselsforeningen, Blik- og Rørarbejderforbundet, Borger- og retssikkerhedschefen i Skatteforvaltningen, Brancheforeningen for Decentral Kraftvarme, Brancheforeningen for Flaskegenbrug, Brancheforeningen for Skov, Have og Park-Forretninger, Brintbranchen, Bryggeriforeningen, Business Danmark, Carta, CEPOS, Cevea, DAKOFA, Danmarks Frie, Danmarks Jordbrugsforskning, Danmarks Naturfredningsforening, Danmarks Restauranter og Cafeer, Danmarks Skibskredit, Danmarks Vindmølleforening, Dansk Affaldsforening, Dansk Energi, Dansk Erhverv, Dansk Erhvervsfremme, Dansk Fjernvarme, Dansk Gartneri, Dansk Gasteknisk Center, Dansk Industri, Dansk Landbrugsrådgivning, Dansk Lokalsyn, Dansk Metal, Dansk Miljøteknologi, Dansk Retursystem A/S, Dansk Selskab for Miljøret, Dansk Skovforening, Dansk Solcelleforening, Dansk Told- og Skatteforbund, Danske Advokater, Danske Biobrændsels- og Kulimportørers Association, Danske Energiforbrugere, Danske Regioner, Danske Vandværker, DANVA, De Samvirkende Købmænd, Det Økologiske Råd, De Økonomiske Råd, DI, Digitaliseringsstyrelsen, Drivkraft Danmark, Eksportrådet, EmballageIndustrien, Energi Danmark, Energinet.dk, Energistyrelsen, Energitilsynet, FDL - Frie Danske Lastbilvognmænd, FDM, Forbrugerrådet Tænk, FORCE Technology, Foreningen af Danske Skatteankenævn, Foreningen af Rådgivende Ingeniører, Foreningen Biogasbranchen, Foreningen Danske Kraftvarmeværker, Foreningen Danske Revisorer, Foreningen for Platformsøkonomi i Danmark, FSE, FSR - danske revisorer, GAFSAM, GEUS, GRAKOM, HK-Kommunal, HK-Privat, HOFOR, HORESTA, IBIS, Justitia, KL, Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, Kraka, Landbrug & Fødevarer, Landsforeningen for Bæredygtigt Landbrug,Landsskatteretten, Ledernes Hovedorganisation, Maskinleverandørene, Metalemballagegruppen, Miljøstyrelsen, Moderniseringsstyrelsen, Nationalt Center for Miljø og Energi, Naturstyrelsen, Noah, Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi, Nærbutikkernes Landsforening, Nævnenes Hus, Plastindustrien, SAGRO, Sammenslutningen af Mindre Erhvervsfartøjer, SEGES, Serviceforbundet, Sikkerhedsstyrelsen, Skatteankestyrelsen, SMVdanmark, SRF Skattefaglig Forening, Søfartsstyrelsen, Vedvarende Energi og VELTEK.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Det følger af vandafgiftslovens § 3, stk. 1, at afgiften på forbrug af ledningsført vand udgør 6 kr. og 18 øre pr. m3.

Det foreslås, at afgiftssatsen i § 3, stk. 1, forhøjes, så afgiftssatsen på forbrug af ledningsført vand vil komme til at udgøre 6 kr. og 37 øre pr. m3.

Det betyder, at vandafgiften forhøjes med 19 øre pr. m3 ledningsført vand, hvilket svarer til drikkevandsbidraget, som skal betales til og med den 31. december 2020.

Til nr. 2

Det følger af vandafgiftslovens § 3, stk. 2, at der til og med den 31. december 2020 skal betales et bidrag til drikkevandsbeskyttelse. Drikkevandsbidraget udgør i 2020, 19 øre pr. m3 ledningsført vand.

Det foreslås, at § 3, stk. 2, ophæves.

Den foreslåede ophævelse sker som følge af, at drikkevandsbidraget ophører den 31. december 2020, hvilket betyder, at bestemmelsen fra og med den 1. januar 2021 vil være overflødig.

Til § 2

Til nr. 1

Det følger af vandforsyningslovens § 11 b, at der opkræves et bidrag pr. m3 afgiftspligtigt vand efter vandafgiftslovens § 3, stk. 2, til dækning af udgifter forbundet med Miljø- og Fødevareministeriets opgaver med grundvandskortlægning og udpegning som nævnt i vandforsyningslovens § 11 og § 11 a, stk. 1, nr. 1 - 5, og med kommunernes omkostninger til koordinationsforum og udarbejdelse af indsatsplaner, jf. vandforsyningslovens §§ 12, 13 og 13 a.

Det foreslås, at vandforsyningslovens § 11 b ophæves.

Den foreslåede ophævelse sker som følge af, at bidraget til drikkevandsbeskyttelse efter vandafgiftsloven § 3, stk. 2, ophører med udgangen af 2020, og at finansieringen af den statslige grundvandskortlægning og kommunernes indsatsplanlægning og koordinationsforum i vandforsyningslovens § 11 b som følge heraf overgår til Miljø- og Fødevareministeriets bevilling på Finanslov for 2021.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.2.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 2

Vandforsyningslovens § 52 a, stk. 1, indeholder en udtømmende opregning af de udgifter, som en almen vandforsyning kan indregne i vandprisen under overholdelse af den indtægtsramme eller den regnskabsmæssige kontrolramme, som måtte være fastsat for forsyningen i medfør af §§ 6 eller 6 a i lov om vandsektorens organisering og økonomiske forhold.

Det fremgår af vandforsyningslovens § 52 a, stk. 1, nr. 13, at udgifter til dækning af afgifter i forbindelse med vandafgiftslovens § 3, stk. 2, og vandforsyningslovens § 11 b kan indregnes i vandprisen.

Som en konsekvens af de foreslåede ophævelser af vandforsyningsloven § 11 b, jf. lovforslagets § 2, nr. 1, og vandafgiftslovens § 3, stk. 2, jf. lovforslagets § 1, nr. 1, foreslås vandforsyningslovens § 52 a, stk. 1, nr. 13, ophævet.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.2.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til § 3

Det foreslås i stk. 1, at loven træder i kraft den 1. februar 2021.

Det foreslås i stk. 2, at ændringerne i lovens § 1, nr. 1, om forhøjelse af vandafgiften, finder anvendelse på leverancer der sker fra og med den 1. februar 2020.

Det foreslås i stk. 3, at for løbende leverancer, for hvilke afregningsperioden påbegyndes inden lovens ikrafttrædelsestidspunkt og afsluttes efter dette tidspunkt, beregnes den ændrede afgift af så stor en del af leverancen, som tidsrummet fra lovens ikrafttrædelsestidspunkt til afregningsperiodens afslutning udgør i forhold til den samlede afregningsperiode. Er afregningsperioden eksempelvis perioden med månederne januar, februar, marts i 2021, vil der skulle betales afgift med 6 kr. og 18 øre pr. m3 vand for januar måned og med 6 kr. og 37 øre pr. m3 vand for februar og marts måned.

Loven gælder hverken for Færøerne eller Grønland, fordi de love, der foreslås ændret, ikke gælder for Færøerne eller Grønland og ikke indeholder en hjemmel til at sætte lovene i kraft for Færøerne eller Grønland.

Bilag

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov