Vil ministeren redegøre for, på hvilken måde det er sikret, at den foreslåede nye eksamensordning ikke vil gå ud over kvaliteten af den uddannede statsautoriserede revisor, herunder redegøre for hvilke krav/opgaver/emner i den hidtidige revisoreksamen, der har gjort det vanskeligt for mange at bestå - og om disse krav/opgaver/emner bliver opgivet med den foreslåede nye eksamensordning samt konsekvenserne af at opgive disse? Der henvises til lovforslagets bemærkninger, hvoraf bl.a. fremgår at man i den foreslåede nye eksamensordning i højere grad vil lægge vægten på revisorens kerneopgaver, nemlig afgivelsen af erklæringer, f.eks. for virksomheders årsregnskaber, og at det faglige indhold af prøverne vil fokusere på revision og anden erklæringsafgivelse, mens andre fagområder, f.eks. selskabsret, skatteret, og erhvervsret kun vil skulle indgå i det omfang, det har betydning for revision eller anden erklæringsafgivelse.
Dato: 30-10-2020
Status: Endeligt besvaret
Emne:
regnskab og revision