Skriftlig fremsættelse (10. december
2020)
Beskæftigelsesministeren (Peter
Hummelgaard):
Herved tillader jeg mig for Folketinget at
fremsætte:
Forslag til lov om ændring af
sygedagpenge og barselsloven (Forlængelse af den midlertidige
periode med ret til sygedagpenge for lønmodtagere, der er i
øget risiko ved smitte med covid-19, og for
lønmodtagere, der er pårørende til personer,
der er i øget risiko ved smitte med covid-19,
forlængelse af den midlertidige periode med udvidet ret for
arbejdsgiver til refusion og for selvstændige til
sygedagpenge som følge af covid-19 og forlængelse af
den midlertidige periode med ret til dagpenge ved pasning af
børn som følge af covid-19)
(Lovforslag nr. L 123)
Lovforslaget forlænger tre ordninger
på syge- og barselsdagpengeområdet, der er
indført som følge af covid-19, frem til den 31. marts
2021.
Den ene ordning giver lønmodtagere,
der er i øget risiko for et alvorligt sygdomsforløb
ved smitte med covid-19, en midlertidig ret til sygedagpenge i
perioden. Det samme gælder for lønmodtagere, der er
pårørende til personer i øget risiko.
Den anden ordning giver arbejdsgivere en
udvidet ret til refusion fra medarbejderens første
fraværsdag. Det gælder for arbejdsgivere til
lønmodtagere, der er smittet eller antaget smittet med
covid-19. Ordningen giver også ret til refusion for den
periode, hvor lønmodtagere ikke kan passe deres arbejde
på grund af en anbefaling fra sundhedsmyndighederne om
hjemmeophold på grund af konkrete forhold i forbindelse med
covid-19. Selvstændige, der er i samme situationer, har
også ret til sygedagpenge fra kommunen fra første
fraværsdag.
Den tredje ordning giver forældre til
børn, der som følge af et eller flere konkrete
covid-19 smittetilfælde i dagtilbud, skole eller institution
m.v. hjemsendes i overensstemmelse med sundhedsmyndighedernes
anbefalinger, og forældre til børn, der er konstateret
smittet med covid-19, ret til dagpenge efter barselsloven. Det
gælder både forældre, som er lønmodtagere
og forældre, der er selvstændige.
På grund af den ekstraordinære
situation er der behov for, at lovforslaget hastebehandles. Det
forudsætter en række dispensationer fra reglerne i
Folketingets forretningsorden.
Lovforslagets hastende karakter er
også årsagen til, at lovforslaget ikke har været
sendt i høring, og at det ikke har været muligt at
sikre vedtagelse af lovforslaget senest 4 uger før den 1.
januar eller den 1. juli.
Det foreslås, at lovforslaget
træder i kraft den 31. december 2020.
Det vurderes med betydelig usikkerhed, at
ændringerne vil medføre offentlige merudgifter
på 480,4 mio. kr. efter skat og tilbageløb i 2021.
Idet jeg i øvrigt henviser til
lovforslaget og bemærkninger hertil, skal jeg anbefale
lovforslaget til Folketingets velvillige behandling.