Skriftlig fremsættelse (10. december
2020)
Beskæftigelsesministeren (Peter
Hummelgaard):
Herved tillader jeg mig for Folketinget at
fremsætte:
Forslag til lov om ændring af lov om
adgang til iværksættelse af midlertidig
arbejdsfordeling som led i håndteringen af covid-19 og lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v. (Forlængelse af den
midlertidige arbejdsfordelingsordning, forlængelse af
suspension af forbrug af dagpenge, undtagelse for automatisk
genindplacering, undtagelse for månedskontrol m.v.)
(Lovforslag nr. L 122)
Lovforslaget udmønter en række
elementer fra Trepartsaftale om forlængelse af midlertidig
arbejdsfordelingsordning, som regeringen og arbejdsmarkedets parter
har indgået i november 2020. Ordningen har til formål
at hjælpe virksomheder, der fortsat er udfordret af
coronakrisen, til at undgå afskedigelser.
Lovforslaget udmønter
følgende elementer i trepartsaftalen om forlængelse af
den midlertidige arbejdsfordelingsordning:
- Forlængelse af ordningen
- Udvidet fleksibilitet ved kollektivt at
kunne aftale nedsættelse af arbejdstiden inden for de
pågældende organisationers overenskomstområde med
op til 80 pct.
- Opsagte medarbejdere kan
pålægges at arbejde i samme omfang som ansatte, der
omfattes af arbejdsfordeling, hvis opsagte medarbejdere modtager
fuld løn
- Håndteringen af tvister i
Arbejdsretten
- Forlængelse af perioden med
suspension af forbrug af dagpenge for medlemmer omfattet af en
arbejdsfordelingsordning og en midlertidig
arbejdsfordelingsordning
- Undtagelse for automatisk genindplacering
i en dagpengeperiode for medlemmer omfattet af en midlertidig
arbejdsfordelingsordning
- Ophævelse af
beskæftigelseskravet for arbejdsgivers betaling af fast
arbejdsgiverbidrag til ledige omfattet af en midlertidig
arbejdsfordelingsordning samt arbejdsgiverbidrag indgår ikke
i opgørelsen af det maksimale antal G-dage pr. år
- Undtagelse for månedskontrol for
medlemmer omfattet af en midlertidig arbejdsfordelingsordning
På grund
af den ekstraordinære situation er der behov for, at
lovforslaget hastebehandles. Det forudsætter en række
dispensationer fra reglerne i Folketingets forretningsorden.
Lovforslagets
hastende karakter er også årsagen til, at lovforslaget
ikke har været sendt i høring, og at det ikke har
været muligt at sikre vedtagelse af lovforslaget senest 4
uger før den 1. januar eller den 1. juli.
Det foreslås derfor, at lovforslaget
træder i kraft hurtigst muligt og får virkning fra
ikrafttrædelsen.
De samlede økonomiske konsekvenser
af lovforslaget skønnes at medføre offentlige
merudgifter efter skat og tilbageløb og inklusiv de
adfærdsmæssige konsekvenser på 3,2 mio. kr. i
2020, 498,8 mio. kr. i 2021, 7,9 mio. kr. i 2022 og 27,6 mio. kr. i
2023.
Idet jeg i øvrigt henviser til
lovforslaget og de ledsagende bemærkninger, skal jeg hermed
anbefale lovforslaget til det Høje Tings velvillige
behandling.