L 121 Forslag til lov om ændring af lov om godtgørelse til andenhåndseksponerede asbestofre.

(Udvidelse af godtgørelsesordningen).

Af: Sundheds- og ældreminister Magnus Heunicke (S)
Udvalg: Sundhedsudvalget
Samling: 2020-21
Status: Stadfæstet

Lovforslag som optrykt efter 2. behandling

Optrykt: 23-03-2021

Optrykt: 23-03-2021

Efter afstemningen i Folketinget ved 2. behandling den 23. marts 2021

20201_l121_efter_2behandling.pdf
Html-version

Efter afstemningen i Folketinget ved 2. behandling den 23. marts 2021

Forslag

til

Lov om ændring af lov om godtgørelse til andenhåndseksponerede asbestofre

(Udvidelse af godtgørelsesordningen)

§ 1

I lov nr. 552 af 29. maj 2018 om godtgørelse til andenhåndseksponerede asbestofre foretages følgende ændringer:

1. I § 1, stk. 1, udgår », der er indgivet senest den 31. december 2025,«.

2. I § 1, stk. 2, nr. 1, ændres »lungehindekræft (malignt pleura mesotheliom), bughindekræft (malignt mesotheliom i bughinden) eller testikelhindekræft (malignt mesotheliom i testikelhinden)« til: »malignt mesotheliom«.

3. I § 1 indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:

»Stk. 3. Uden for de tilfælde, der fremgår af stk. 2, kan en ansøger opnå godtgørelse efter stk. 1, hvis ansøgeren

1) er diagnosticeret med malignt mesotheliom, der er bekræftet ved patologisk undersøgelse af vævsprøve,

2) har været udsat for en industriel smittekilde gennem ikke erhvervsmæssigt ophold i nærheden af en sådan kilde og

3) ikke med overvejende sandsynlighed har været udsat for anden relevant eksponering, der er årsag til sygdommens opståen, herunder ved egen direkte erhvervsmæssig eksponering.«

Stk. 3 og 4 bliver herefter stk. 4 og 5.

4. I § 1, stk. 3, der bliver stk. 4, ændres »lungehindekræft, bughindekræft eller testikelhindekræft« til: »malignt mesotheliom«.

5. I § 3, stk. 1, stk. 2, 2. pkt., og stk. 3, ændres »Styrelsen for Patientsikkerhed« til: »Styrelsen for Patientklager«.

§ 2

Loven træder i kraft den 1. juli 2021.