Fremsat den 10. december 2020 af børne- og undervisningsministeren (Pernille Rosenkrantz-Theil)

Forslag

til

Lov om ændring af lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag og lov om ændring af lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, lov om erhvervsuddannelser og lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v.

(Justering af det praktikpladsafhængige arbejdsgiverbidrag og indførelse af fleksibelt uddannelsesbidrag)

§ 1

I lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, jf. lovbekendtgørelse nr. 187 af 9. marts 2020, som ændret ved § 1 i lov nr. 1693 af 26. december 2017 og § 1 i lov nr. 1737 af 27. december 2018 foretages følgende ændringer:

1. Kapitel 5 d ophæves.

2. I § 17 b, 2. pkt., ændres »praktikårselever og bonus efter kapitel 5 c og 5 d« til: »praktikårselever efter § 21 h, stk. 2, bonus efter kapitel 5 c og tilskud efter § 21 j«.

3. § 18, stk. 1, 1.-6. pkt., ophæves, og i stedet indsættes:

»Alle arbejdsgivere, jf. § 2, betaler årligt et bidrag på 2.354 kr. pr. fuldtidsbeskæftiget i 2021-pris- og lønniveau til Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag. Bidraget efter 1. pkt. dækker udgifter i medfør af kapitel 2 bortset fra § 5, stk. 2, og udgifter i medfør af kapitel 2 a, 3, 4 og 4 a, herunder administrationsudgifter. Bidraget efter 1. pkt. dækker endvidere udviklings- og administrationsudgifter i medfør af kapitel 5 c, §§ 21 a-21 k og 26 b.«

4. I § 21 a, stk. 1, 1. pkt., ændres »kapitel 5 d og § 21 c, jf. dog §§ 21 b og 21 i« til: »§ 21 j, jf. dog §§ 21 b, 21 i og 21 k«.

5. I § 21 a, stk. 2, 1. pkt., ændres »jf. § 15 g, stk. 3« til: »jf. § 21 h, stk. 2«.

6. I § 21 a, stk. 2, 2. pkt., ændres »jf. § 21 h« til: »jf. § 21 h, stk. 1«.

7. § 21 a, stk. 5, nr. 2, affattes således:

»2) Den vægtede ratio efter nr. 1 multipliceres med en sektorspecifik faktor, som fastsættes i overensstemmelse med 2.-4. pkt. Differencen mellem den realiserede udvikling i antallet af indgåede uddannelsesaftaler siden 2016, som er opgjort for seneste kalenderår, og 10.000 ekstra indgåede uddannelsesaftaler fordeles mellem henholdsvis den private, den kommunale, den regionale og den statslige sektor, jf. stk. 11, på baggrund af hver sektors andel af erhvervsuddannede årsværk i året før kalenderåret i forhold til det samlede antal erhvervsuddannede årsværk i året før kalenderåret. For den kommunale sektor sker herefter et fradrag på 900 uddannelsesaftaler. Den sektorfordelte sum af opgørelsen efter 2. og 3. pkt. multipliceres herefter med merbidragssatsen efter stk. 3 for at beregne det forventede samlede merbidrag for hver sektor. Den sektorspecifikke faktor fastsættes herefter som den faktor, der, multipliceret med den vægtede faktor efter nr. 1, medfører en måluddannelsesratio, der indebærer merbidrag svarende til opgørelsen efter 4. pkt. Kan den sektorspecifikke faktor ikke beregnes pr. 15. marts, anvendes det foregående års faktor.«

8. § 21 c ophæves.

9. § 21 d, stk. 1, 1. pkt., affattes således:

»Overstiger indtægterne fra merbidrag efter § 21 a med fradrag for fritagelse efter §§ 21 b, 21 i og 21 k udgifterne til tilskud efter § 21 j, udbetales overskuddet til arbejdsgiverne pr. praktikårselev, jf. § 21 h, stk. 2, i overensstemmelse med stk. 2 og 3 og regler fastsat i medfør af § 21 f, stk. 3.«

10. § 21 e ophæves.

11. § 21 f, stk. 1, 1. pkt., affattes således:

»Bestyrelsen for Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag kan bestemme, at opkrævning og udbetaling i relation til merbidragsordningen efter § 21 a, fritagelsesordningerne efter §§ 21 b, 21 i og § 21 k, tilskudsordningen efter § 21 j og overskudsdelingsordningen efter § 21 d gennemføres som en samlet opgørelse til de berørte arbejdsgivere.«

12. § 21 f, stk. 3, 2. pkt., ophæves.

13. I § 21 f, stk. 4, indsættes efter »uddannelser sidestillet med erhvervsuddannelser«: »og fuldførte uddannelser sidestillet med erhvervsuddannelser«.

14. I § 21 g ændres »§§ 21 a og 21 e« til: »§ 21 a«, og »§§ 15 g, 15 h, 21 b, 21 c, 21 d og 21 i« ændres til: »§§ 21 b, 21 d, 21 i, 21 j og 21 k«.

15. I § 21 h, 1. pkt., indsættes efter »jf. dog § 21 a, stk. 7-9,«: »eller som har en uddannelse, der er godkendt i medfør af § 21 f, stk. 4, som den højest fuldførte uddannelse,«.

16. I § 21 h indsættes som stk. 2:

»Stk. 2. En praktikårselev svarer til en elev i en uddannelsesaftale af 1 kalenderårs varighed. Uddannelsesaftaler i henhold til § 66 f, stk. 1, og § 66 r, stk. 3, i lov om erhvervsuddannelser indgår ikke i beregningen af praktikårselever. Alene kalenderdage i tilskudsåret indgår i beregningen af praktikårselever. Tilskudsåret er perioden fra den 1. januar til og med den 31. december i det kalenderår, hvor der optjenes tilskud efter § 21 j.«

17. Efter § 21 i indsættes:

»§ 21 j. Til arbejdsgivere omfattet af § 2 yder Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag i overensstemmelse med stk. 2 og 3 og regler udstedt i medfør af § 21 f, stk. 3, et tilskud pr. praktikårselev, jf. § 21 h, stk. 2, med uddannelsesaftale inden for uddannelser, der er oprettet i medfør af lov om erhvervsuddannelser, og uddannelser, der er godkendt i medfør af § 21 f, stk. 4.

Stk. 2. Det er en betingelse for retten til tilskud, at arbejdsgiveren opfylder sin måluddannelsesratio efter § 21 a.

Stk. 3. Opgørelsen af tilskud foretages pr. sektor, jf. § 21 a, stk. 11. Opgørelsen foretages året efter tilskudsåret. Tilskud pr. praktikårselev beregnes forholdsmæssigt ved at dividere det samlede merbidrag i tilskudsåret i den pågældende sektor indregnet over- og underskud hidrørende fra efterregulering for foregående kalenderår med det antal praktikårselever hos arbejdsgivere, der opfylder betingelsen i stk. 2. Tilskud kan maksimalt udgøre 15.000 kr. pr. praktikårselev.

§ 21 k. De regioner, der er nævnt i § 1, stk. 3, i regionsloven, og som opfylder betingelsen i § 21 a, stk. 2, fritages for at betale merbidrag efter § 21 a, stk. 1, for følgende antal praktikårselever:

1) Region Hovedstaden: 521 praktikårselever.

2) Region Sjælland: 300 praktikårselever.

3) Region Syddanmark: 430 praktikårselever.

4) Region Midtjylland: 407 praktikårselever

5) Region Nordjylland: 212 praktikårselever.«

18. I § 26 b, stk. 1, ændres »jf. § 21 h, efter §§ 21 a, 21 c og 21 e« til: »jf. § 21 h, stk. 1, efter § 21 a«.

§ 2

I lov nr. 1737 af 27. december 2018 om ændring af lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, lov om erhvervsuddannelser og lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v. (Modelparametre for erhvervsuddannelser til brug for beregning af praktikpladsafhængigt arbejdsgiverbidrag, justering af det aktivitetsafhængige VEU-bidrag, merbidragsfritagelse m.v.) foretages følgende ændringer:

1. § 1, nr. 12, ophæves.

2. I § 5, stk. 1, ændres »stk. 2-5« til: »stk. 2-4«.

3. § 5, stk. 4, ophæves.

Stk. 5-8 bliver herefter stk. 4-7.

§ 3

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2021.

Stk. 2. Regler fastsat i medfør af den gældende § 21 f, stk. 1 og 3, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, jf. lovbekendtgørelse nr. 187 af 9. marts 2020, forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af forskrifter udstedt i medfør af § 21 f, stk. 1 og 3, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 11 og 12.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse

1. Indledning

2. Lovforslagets hovedpunkter

2.1. Justering af det praktikpladsafhængige AUB-bidrag

2.1.1. Gældende ret

2.1.1.1. Fordelsbonus, praktikbonus og fordelsuddannelser

2.1.1.2. Tilskud for faglærte medarbejdere

2.1.1.3. Merbidrag og fritagelse for merbidrag

2.1.1.4. Over- og underskudsdeling m.v.

2.1.2. Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2.2. Indførelse af fleksibelt uddannelsesbidrag

2.2.1. Gældende ret

2.2.2. Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

6. Klima- og miljømæssige konsekvenser

7. Forholdet til EU-retten

8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

9. Sammenfattende skema

1. Indledning

Danmark har brug for flere dygtige faglærte. Dette skal bl.a. ske gennem oprettelsen af flere lærepladser, en reduktion af frafaldet på erhvervsuddannelserne, styrket rekruttering til uddannelserne og øget kvalitet.

Som led i udmøntningen af trepartsaftalen om tilstrækkelig og kvalificeret arbejdskraft i hele Danmark og praktikpladser (trepartsaftalen fra 2016), som den daværende regering (Venstre) indgik med arbejdsmarkedets parter (Dansk Arbejdsgiverforening, Finanssektorens Arbejdsgiverforening, Lederne, Landsorganisationen i Danmark, FTF, AC, KL og Danske Regioner), blev der med lov nr. 706 af 8. juni 2017 i regi af lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag etableret et praktikpladsafhængigt AUB-bidrag.

På baggrund af trepartsaftalen om ekstraordinær hjælp til elever og lærlinge samt virksomheder (håndtering af ubalancen i Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag) fra maj 2020 (herefter trepartsaftalen fra maj 2020) mellem regeringen og arbejdsmarkedets parter (Dansk Arbejdsgiverforening, Fagbevægelsens Hovedorganisation, KL og Danske Regioner) blev 5,4 mia. kr. af den forventede opsparing og overskud i Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag udmøntet for at holde hånden under elever og lærlinge og samtidig give en økonomisk håndsrækning til danske virksomheder.

Som led i trepartsaftalen fra maj 2020 blev det endvidere aftalt mellem regeringen og arbejdsmarkedets parter, at der skal indgås aftale om justering af modellen for det praktikpladsafhængige AUB-bidrag ud fra de pejlemærker, at ordningen skal give økonomisk incitament til at oprette flere lærepladser, at justeringen skal medføre, at ordningen bliver mere enkel, og at justeringen skal sikre økonomisk balance i ordningen for såvel private som offentlige arbejdsgivere.

Det bemærkes i den forbindelse, at der på tidspunktet for fremsættelse af nærværende lovforslag bliver behandlet forslag til lov om ændring af lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag (Modelparametre for erhvervsuddannelser til brug for beregning af praktikpladsafhængigt arbejdsgiverbidrag for 2021, fastholdelse af merbidragssats og justering af aktivitetsafhængigt VEU-bidrag for 2021), jf. Folketingstidende 2020-21, tillæg A, L 48 som fremsat. L 48 som fremsat vil indebære, at merbidragssatsen på 27.000 kr. i det praktikpladsafhængige AUB-bidrag fastholdes for 2021. Det fremgår af bemærkningerne til L 48 som fremsat, at der efter omstændighederne kan blive tale om ændringsforlag til denne del af det fremsatte lovforslag som følge af, at de aktuelle trepartsdrøftelser ikke var afsluttet ved fremsættelsen af L 48. Det bemærkes for god ordens skyld, at trepartsaftalen fra november 2020 ikke vil indebære ændring af merbidragssatsen for 2021. Som følge af trepartsaftalen fra november 2020 vil merbidragssatsen på 27.000 kr. endvidere skulle fastholdes også efter 2021.

Det fremgår endvidere af trepartsaftalen fra maj 2020, at der skal skabes en bedre sammenhæng mellem arbejdsgivernes indbetalinger og de faktiske udgifter i den ordinære AUB-ordning med henblik på at sikre, at der ikke fremover utilsigtet bliver opsparet midler i ordningen, samt at sikre at budgetteringen kan rumme en øget aktivitet på erhvervsuddannelserne, dvs. et fleksibelt uddannelsesbidrag. Regeringen og arbejdsmarkedets parter er derfor enige om, at der skal etableres et fleksibelt uddannelsesbidrag, som vil indebære en løbende tilpasning af indbetalingerne til Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag i takt med udviklingen i udgifterne i AUB-ordningen. Dette vil skulle ske gennem en årlig justering af uddannelsesbidraget, som er fastsat i loven. Bidraget vil skulle fastsættes første gang for 2021 på baggrund af de forventede udgifter i Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag i 2021.

Det bemærkes, at det i henhold til trepartsaftalen fra maj er en betingelse for indførelsen af et fleksibelt uddannelsesbidrag, at uddannelsesbidraget, som finansierer den ordinære AUB-ordning, skal finansiere nye ambitiøse initiativer til fremme af lærepladser og styrkelse af de erhvervsfaglige uddannelser svarende til 500 mio.kr. årligt. Etablering af et fleksibelt uddannelsesbidrag sker således under forudsætning af, at der kan indgås en aftale om udmøntning af rammen på de 500 mio. kr.

Regeringen og arbejdsmarkedets parter (Dansk Arbejdsgiverforening, Fagbevægelsens Hovedorganisation, KL og Danske Regioner) har den 21. november 2020 indgået "Trepartsaftale om flere lærepladser og entydigt ansvar" (herefter trepartsaftalen fra november 2020) om den fremtidige model for det praktikpladsafhængige AUB-bidrag og en række initiativer til samlet 500 mio. kr. årligt finansieret via Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, jf. ovenfor om indførelse af et fleksibelt uddannelsesbidrag.

Det foreslås på denne baggrund, at modellen med det praktikpladsafhængige AUB-bidrag justeres, så der indføres et nyt tilskud til arbejdsgivere, der opfylder deres måltal i ordningen. Det foreslåede nye tilskud vil skulle erstatte de gældende ordninger i det praktikpladsafhængige AUB-bidrag med bonus for praktikpladser inden for fordelsuddannelserne (fordelsbonus) og for merbeskæftigelse i praktikpladser (praktikbonus) samt ordningen med tilskud for faglærte medarbejdere, som samtidig foreslås ophævet.

Det foreslås i forlængelse heraf, at der indføres en merbidragsfritagelse for de fem regioner, da det fremgår af "To-årig praktikpladsaftale om uddannelserne til social-og sundhedshjælper, social-og sundhedsassistent samt pædagogisk assistent for 2020-2021" af februar 2019, at kommunerne fra 1. januar 2020 overtager det fulde ansættelsesansvar for eleverne på social- og sundhedsuddannelserne. Regionerne har fortsat uddannelsesansvar for eleverne under uddannelsens regionale praktiktid. Flytningen af ansættelsesansvaret fra 1. januar 2020 indebærer dog, at regionerne ikke længere får godskrevet dette uddannelsesansvar i regi af det praktikpladsafhængige AUB-bidrag og på den baggrund kan blive opkrævet merbidrag, selv om regionerne har bidraget til uddannelsesopgaven. Forslaget om merbidragsfritagelse vil indebære, at såfremt regionerne skal betale merbidrag efter loven, vil de få merbidragsfritagelse for et antal elever, der fastsættes direkte i loven.

Det foreslås tillige, at der foretages enkelte mindre præciseringer af gældende bestemmelser om ordningen for det praktikpladsafhængige AUB-bidrag.

Endelig forslås det, at der indføres et fleksibelt uddannelsesbidrag fra og med 2021. I den forbindelse foreslås det, at bidraget for 2021 fastsættes til 2.354 kr. pr. fuldtidsbeskæftiget, hvilket vil indebære en nedsættelse af bidraget med 178 kr. i forhold til det bidrag, der ellers var fastsat for 2021.

Det fremgår af trepartsaftalen fra november 2020, at regeringen og arbejdsmarkedets parter ønsker, at lovforslaget hastebehandles i Folketinget med henblik på ikrafttræden den 1. januar 2021. Dette skyldes, at regeringen og arbejdsmarkedets parter lægger stor vægt på, at ændringerne træder i kraft ved førstkommende bidragsår. Det er på den baggrund nødvendigt, at ændringerne træder i kraft ved årsskiftet 2020/2021. Af samme grund fremgår det af fremsættelsestalen, at lovforslaget ønskes hastebehandlet.

2. Lovforslagets hovedpunkter

2.1. Justering af det praktikpladsafhængige AUB-bidrag

2.1.1. Gældende ret

Efter ordningen med det praktikpladsafhængige AUB-bidrag belønnes de virksomheder, der bidrager til at uddanne faglært arbejdskraft, mens de virksomheder, der ikke i tilstrækkelig grad bidrager til at uddanne faglært arbejdskraft, omvendt pålægges et større ansvar for den samlede finansiering i Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag.

Det praktikpladsafhængige AUB-bidrag er et afgrænset kredsløb inden for rammerne af den generelle AUB-ordning. Det praktikpladsafhængige AUB-bidrag er lige som den generelle AUB-ordning solidarisk og skal hvile i sig selv, blot inden for fire afsnørede kredsløb (den private sektor, den kommunale sektor, den regionale sektor og den statslige sektor). Kredsløbet består af indtægter i form af merbidrag fra arbejdsgivere samt udgifter i form af et tilskud pr. erhvervsuddannet årsværk (dvs. for faglærte medarbejdere), en fordelsbonus (bonus for praktikpladser inden for fordelsuddannelserne), og en praktikbonus (bonus for merbeskæftigelse i praktikpladser). Et evt. over- eller underskud i kredsløbet fordeles eller opkræves efterfølgende hos arbejdsgiverne, så der hvert år er balance mellem indtægter og udgifter. Alle arbejdsgivere er omfattet af det praktikpladsafhængige AUB-bidrag og vil kunne drage fordel heraf. Såvel skattebyrden som skattesubjektet er fastsat ved lov på baggrund af objektive, generelle kriterier, og betingelserne for at være berettiget til ydelser efter reglerne om det praktikpladsafhængige AUB-bidrag er endvidere fastsat ved lov. Det praktikpladsafhængige AUB-bidrag udgør således ikke en undtagelse til den generelle AUB-ordning.

Til brug for beregningen af det praktikpladsafhængige AUB-bidrag indgår bl.a. begreberne praktikårselev og erhvervsuddannet årsværk. Begrebet praktikårselev anvendes til at beskrive uddannelsesaftalernes volumen, mens begrebet erhvervsuddannet årsværk anvendes til at beskrive volumen af den anvendte faglærte arbejdskraft. Disse begreber beskrives nærmere nedenfor under hhv. pkt. 2.1.1.1. og 2.1.1.2.

2.1.1.1. Fordelsbonus, praktikbonus og fordelsuddannelser

Lovens kapitel 5 d indeholder regler om bonus for praktikpladser inden for fordelsuddannelserne (fordelsbonus) og for merbeskæftigelse i praktikpladser (praktikbonus).

Fordelsbonus ydes efter § 15 g i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag. Efter denne bestemmelse yder Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag til arbejdsgivere en bonus pr. praktikårselev med uddannelsesaftale inden for uddannelser, der er oprettet i medfør af lov om erhvervsuddannelser, og uddannelser, der er godkendt af børne- og undervisningsministeren efter anmodning fra en relevant brancheorganisation i medfør af § 21 f, stk. 4 (dvs. de uddannelser, som bestyrelsen for Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag har sidestillet med erhvervsuddannelser). De uddannelser, der kan godkendes efter § 21 f, stk. 4, er erhvervsfiskeruddannelsen og lokomotivføreruddannelsen. Bestemmelsen har ikke været anvendt.

En praktikårselev svarer til en elev i en uddannelsesaftale af 1 kalenderårs varighed. Uddannelsesaftaler i henhold til § 66 f, stk. 1, og § 66 r, stk. 3, i lov om erhvervsuddannelser (dvs. delaftaler i skolepraktik og delaftaler i fgu-baseret erhvervsuddannelse) indgår ikke i beregningen af praktikårselever. Alene kalenderdage i bonusåret indgår i beregningen af praktikårselever, der kan udløse bonus. Bonusåret er perioden fra den 1. januar til og med den 31. december i det kalenderår, hvor der optjenes bonus.

Der foretages i året efter bonusåret en opgørelse af, hvilke fordelsuddannelser der kan udløse bonus for bonusåret. Der kan alene ydes bonus for uddannelsesaftaler inden for de uddannelser, der er omfattet af denne opgørelse. Det er alene uddannelserne på listen over fordelsuddannelser for bonusåret, som børne- og undervisningsministeren godkender og offentliggør i henhold til § 15 i, der indgår i opgørelsen. Følgende betingelser skal være opfyldt: For det første må andelen af uddannelsesaktive elever, som har kvalificeret sig til at påbegynde hovedforløbet på fordelsuddannelsen, og som efter 3 måneder ikke har indgået en uddannelsesaftale med en arbejdsgiver, ikke overstige 10 pct. i bonusåret. For det andet må andelen af elever i skolepraktik på fordelsuddannelsen ikke overstige 15 pct. af omfanget af praktik og skolepraktik for samtlige elever på fordelsuddannelsen i bonusåret.

Fordelsbonus pr. praktikårselev beregnes forholdsmæssigt af en pulje på 20 mio. kr., som divideres med det samlede antal bonusudløsende praktikårselever i bonusåret. Fordelsbonus kan maksimalt udgøre 5.000 kr. pr. praktikårselev.

Efter § 15 i godkender børne- og undervisningsministeren, hvilke uddannelser oprettet i medfør af lov om erhvervsuddannelser og hvilke uddannelser godkendt i medfør af § 21 f, stk. 4, der i det kommende kalenderår er fordelsuddannelser, på baggrund af ansøgninger fra arbejdsgivernes brancheorganisationer og på baggrund af forholdet mellem efterspørgslen efter og udbuddet af faglært arbejdskraft. Børne- og undervisningsministeren offentliggør årligt en revideret liste over godkendte fordelsuddannelser på Børne- og Undervisningsministeriets hjemmeside.

Praktikbonus ydes efter § 15 h i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag. Efter denne bestemmelse yder Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag til arbejdsgivere en bonus pr. praktikårselev med uddannelsesaftale inden for uddannelser, der er oprettet i medfør af lov om erhvervsuddannelser, og uddannelser, der er godkendt i medfør af § 21 f, stk. 4. Det er en betingelse for retten til bonus, at arbejdsgiveren i bonusåret har en måluddannelsesratio i henhold til § 21 a. Det er endvidere en betingelse, at arbejdsgiverens uddannelsesratio i bonusåret er højere end arbejdsgiverens måluddannelsesratio.

Praktikbonus ydes for merbeskæftigelse målt i praktikårselever, som den pågældende arbejdsgiver har haft i bonusåret i perioden fra den 1. januar til og med den 31. december, der overstiger gennemsnittet af den pågældende arbejdsgivers samlede antal praktikårselever i de foregående 3 år. For en arbejdsgiver, der har oprettet sin virksomhed i et af de 3 foregående år, udregnes gennemsnittet som en forholdsmæssig del af det antal praktikårselever, som arbejdsgiveren har haft i de år, hvor virksomheden har eksisteret. Praktikbonus udgør 25.000 kr. pr. praktikårselev.

Lovens kapitel 5 d nyaffattes automatisk den 1. januar 2022, jf. § 1, nr. 12, jf. § 5, stk. 4, i lov nr. 1737 af 27. december 2018 om ændring af lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, lov om erhvervsuddannelser og lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v. (Modelparametre for erhvervsuddannelser til brug for beregning af praktikpladsafhængigt arbejdsgiverbidrag, justering af det aktivitetsafhængige VEU-bidrag, merbidragsfritagelse m.v.). Nyaffattelsen af kapitel 5 d er primært af teknisk karakter, idet den alene vil indebære den materielle ændring, at praktikbonus pr. praktikårselev fra og med 1. januar 2022 vil blive beregnet forholdsmæssigt af en pulje på 20 mio. kr., som divideres med det samlede antal bonusudløsende praktikårselever i bonusåret. Praktikbonus vil maksimalt udgøre 15.000 kr. pr. praktikårselev. Nyaffattelsen af kapitel 5 d vil således ikke indebære andre ændringer af praktikbonus og vil ikke indebære ændringer af fordelsbonus eller fordelsuddannelseskonceptet.

2.1.1.2. Tilskud for faglærte medarbejdere

Efter § 21 c i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag modtager alle arbejdsgivere et årligt tilskud pr. erhvervsuddannet årsværk, jf. herom umiddelbart nedenfor. Bestyrelsen for Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag opgør tilskuddets størrelse. Tilskudsgrundlaget opgøres som andelen af Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrags samlede udgifter til skolepraktikydelse, der finansieres af uddannelsesbidraget efter lovens § 18, stk. 1, og som kan henføres til indbetalinger for erhvervsuddannede årsværk i det foregående år. Tilskudsgrundlaget deles herefter med antallet af erhvervsuddannede årsværk i det forudgående år for at finde tilskuddet pr. erhvervsuddannet årsværk. § 21 c indeholder desuden regler om reduktion eller bortfald af tilskuddet i de tilfælde, hvor arbejdsgiverens erhvervsuddannede årsværk er under et nærmere bagatelniveau.

Efter § 21 h i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag forstås der ved erhvervsuddannede årsværk en eller flere medarbejdere, som har en erhvervsuddannelse som den højest fuldførte uddannelse, jf. dog § 21 a, stk. 7-9 (om fastsættelse af uddannelsesniveau, når en arbejdsgiver har ansat medarbejdere med uoplyst uddannelsesbaggrund), og som tilsammen har en beskæftigelsesgrad, der svarer til én persons fuldtidsarbejde i et helt kalenderår. Erhvervsuddannelse som højest fuldførte uddannelse omfatter ikke skolebaseret uddannelse uden praktik i en virksomhed. Alle erhvervsuddannede medarbejdere, herunder ikkefuldtidsbeskæftigede, indgår med deres respektive beskæftigelsesgrad i beregningen af virksomhedens samlede antal erhvervsuddannede årsværk. Beskæftigelsesgraden udregnes på grundlag af arbejdsgivernes ATP-bidrag.

2.1.1.3. Merbidrag og fritagelse for merbidrag

§ 21 a i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag regulerer merbidraget i ordningen med det praktikpladsafhængige AUB-bidrag. Efter § 21 a, stk. 1, 1. pkt., betaler alle arbejdsgivere, der opfylder betingelsen i stk. 2, et årligt merbidrag til Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag til dækning af udgifter til fordelsbonus, praktikbonus og tilskud for faglærte medarbejdere. Som undtagelse hertil findes de to ordninger med fritagelse for merbidrag i loven §§ 21 b og 21 i, jf. herom nedenfor.

Til brug for beregningen af merbidraget indgår bl.a. begreberne praktikårselev, jf. pkt. 2.1.1.1 og erhvervsuddannet årsværk, jf. pkt. 2.1.1.2.

Det følger af § 21 a, stk. 2, at såfremt en arbejdsgivers uddannelsesratio er lavere end arbejdsgiverens måluddannelsesratio, skal arbejdsgiveren betale et merbidrag for hver praktikårselev, som arbejdsgiveren mangler for at opfylde måluddannelsesratioen. Til brug for beregning af merbidraget opgøres måluddannelsesratio og uddannelsesratio i praktikårselever ved at multiplicere hver ratio med antallet af erhvervsuddannede årsværk, vægtet med deres modelparameter, som enten er fastsat i bilag 1 til loven eller i § 21 a, stk. 6-9. En arbejdsgivers måluddannelsesratio beregnes først, når arbejdsgiveren har haft mere end et erhvervsuddannet årsværk i det foregående kalenderår. Har arbejdsgiveren ikke en måluddannelsesratio, betales der ikke merbidrag.

Det følger af § 21 a, stk. 3, at en arbejdsgivers samlede merbidrag opgøres på grundlag af forskellen på måluddannelsesratioen og uddannelsesratioen opgjort i praktikårselever multipliceret med merbidragssatsen. Merbidragssatsen udgør i 2018-2020 27.000 kr. årligt pr. praktikårselev.

Efter § 21 a, stk. 4, beregnes en arbejdsgivers uddannelsesratio på baggrund af forholdet mellem antallet af praktikårselever og antallet af erhvervsuddannede årsværk hos den pågældende arbejdsgiver. I beregningen vægtes de forskellige typer af erhvervsuddannede årsværk og praktikårselever med en modelparameter. Uddannelsesratioen for 1 kalenderår opgøres i det efterfølgende år.

Efter § 21 a, stk. 5, beregnes en arbejdsgivers måluddannelsesratio af flere forskellige elementer, som er fastsat i stk. 5, nr. 1 og 2.

Efter § 21 a, stk. 5, nr. 1, er det ene element en vægtet ratio bestående af summen af følgende:

a) En brancheratio (25 pct.), der beregnes som forholdet mellem antallet af praktikårselever for alle virksomheder inden for en given hovedbranche, jf. stk. 10, og antallet af erhvervsuddannede årsværk samlet set inden for branchen. I beregningen vægtes de forskellige typer af erhvervsuddannede årsværk og praktikårselever med deres respektive modelparameter.

b) En uddannelsesratio for det samlede arbejdsmarked (75 pct.), der beregnes som forholdet mellem det samlede antal praktikårselever og det samlede antal erhvervsuddannede årsværk. I beregningen vægtes de forskellige typer af erhvervsuddannede årsværk og praktikårselever med deres respektive modelparameter.

Efter § 21 a, stk. 5, nr. 2, er det andet element en sektorspecifik faktor, som beregnes på baggrund af den vægtede ratio. Den vægtede ratio ovenfor multipliceres med en sektorspecifik faktor svarende til de forventede udbetalinger af fordelsbonus og praktikbonus samt tilskud for faglærte medarbejdere. De forventede udbetalinger fordeles mellem henholdsvis den private, den kommunale, den regionale og den statslige sektor, jf. stk. 11, som summen af de budgetterede udgifter i kalenderåret multipliceret med hver sektors andel af erhvervsuddannede årsværk i året før kalenderåret i forhold til det samlede antal erhvervsuddannede årsværk i året før kalenderåret. Den sektorspecifikke faktor fastsættes herefter svarende til de forventede sektorspecifikke udbetalinger. For den kommunale sektor reduceres faktoren svarende til effekten af et merbidrag for 900 praktikårselever. Kan den sektorspecifikke faktor ikke beregnes pr. 15. marts, anvendes det foregående års faktor.

Efter § 21 a, stk. 10, anvendes ved opgørelse af hovedbrancher Dansk Branchekode 2007 (DB07) med undergrupperinger. Undergruppen Bygge og Anlæg opdeles i to, hvor branchen Bygningsinstallation udspaltes fra Bygge og Anlæg med udgangspunkt i 127-standardgrupperingen (43.00.1). Det resterende indhold i Bygge og Anlæg vil udgøre branchen Bygge og Anlæg.

Efter § 21 a, stk. 11, placeres alle arbejdsgivere på baggrund af Danmarks Statistiks sektorgruppering i det erhvervsstatistiske register (ESR) efter standarden ESA2010, jf. bilag 2 til loven, som tilhørende en af de fire sektorer: 1) Privat sektor, 2) kommunal sektor, 3) regional sektor, 4) statslig sektor.

Der findes to ordninger med fritagelse for merbidrag i ordningen med det praktikpladsafhængige AUB-bidrag.

Efter nærmere regler i § 21 b kan en arbejdsgiver efter ansøgning til Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag fritages for at betale merbidrag for den periode, hvor arbejdsgiveren har søgt en elev via et synligt og aktuelt opslag på Børne- og Undervisningsministeriets centrale praktikpladsportal uden at indgå en uddannelsesaftale.

Efter § 21 i kan visse private leverandører af ydelser efter serviceloven (hjemmehjælp m.v.) efter ansøgning til Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag fritages for at betale merbidrag for elever på erhvervsuddannelsen til social- og sundhedshjælper og erhvervsuddannelsen til social- og sundhedsassistent, som arbejdsgiveren uddanner efter skriftlig aftale med den offentlige myndighed, som har indgået uddannelsesaftale

2.1.1.4. Over- og underskudsdeling m.v.

§ 21 d regulerer overskudsdelingen i ordningen med det praktikpladsafhængige AUB-bidrag. Overstiger indtægterne fra merbidrag med fradrag for fritagelse for merbidrag således udgifterne til fordelsbonus og praktikbonus samt tilskud for faglærte medarbejdere, udbetales overskuddet til arbejdsgiverne pr. praktikårselev. Opgørelsen foretages året efter bidragsåret. Opgørelsen af overskud foretages pr. sektor, dvs. hhv. den private, kommunale, regionale og statslige sektor. Overskud tilbagebetales til arbejdsgivere placeret i sektoren for hver praktikårselev, som arbejdsgiveren har haft i det år, som overskuddet vedrører. Overskud pr. praktikårselev beregnes ved at dividere overskuddet med antal praktikårselever i bidragsåret i den pågældende sektor. Elever inden for erhvervsuddannelser samt uddannelser, der er godkendt i medfør af § 21 f, stk. 4, indgår i beregningen. Ved opgørelsen af overskud anvendes det antal praktikårselever, der er i virksomheder, som har en måluddannelsesratio (dvs. et måltal).

§ 21 e i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag regulerer underskudsdelingen i ordningen med det praktikpladsafhængige AUB-bidrag. Overstiger udgifterne til fordelsbonus og praktikbonus samt tilskud for faglærte medarbejdere således indtægterne fra merbidrag med fradrag for fritagelse for merbidrag, opkræves underskuddet hos arbejdsgiverne. Opgørelsen foretages året efter bidragsåret. Opgørelsen af underskud foretages pr. sektor, dvs. hhv. den private, kommunale, regionale og statslige sektor. Underskud opkræves blandt arbejdsgivere placeret i sektoren for hvert erhvervsuddannet årsværk, som arbejdsgiveren har haft i det år, som underskuddet vedrører. Underskud pr. erhvervsuddannet årsværk beregnes ved at dividere underskuddet med antal erhvervsuddannede årsværk i bidragsåret i den pågældende sektor. Ved opgørelsen af underskud anvendes det antal erhvervsuddannede årsværk, der udløser tilskud til arbejdsgiveren efter § 21 c.

Efter § 21 f i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag kan bestyrelsen for Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag bestemme, at opkrævning og udbetaling i relation til ordningerne med fordelsbonus og praktikbonus, merbidragsordningen, fritagelsesordningerne, ordningen med tilskud for faglærte medarbejdere og over- og underskudsdelingsordningerne gennemføres som en samlet opgørelse til de berørte arbejdsgivere.

Bestyrelsen for Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag kan endvidere fastsætte nærmere regler om opkrævning og udbetaling, herunder i nødvendigt omfang praktiske og administrative betingelser i relation til uddannelser, som godkendes efter stk. 4 (dvs. de uddannelser, som bestyrelsen for Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag har sidestillet med erhvervsuddannelser), og om administration af de omfattede ordninger i øvrigt. Der kan herunder fastsættes regler om beregning af fordelsbonus og beregning af gennemsnit efter bestemmelsen om praktikbonus.

Efter § 21 f, stk. 4, kan børne- og undervisningsministeren efter anmodning fra de relevante brancheorganisationer godkende, at uddannelsesaftaler inden for uddannelserne til hhv. erhvervsfisker og lokomotivfører kan indgå i det samlede kompleks af ordninger med de retsvirkninger, der for disse ordninger i øvrigt følger af denne lov.

Efter § 21 f, stk. 5, er børne- og undervisningsministeren bemyndiget til at fastsætte regler om betingelserne for godkendelse af uddannelser efter stk. 4. Bemyndigelsen er ikke anvendt.

§ 26 b, stk. 1, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag bestemmer, at Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag til et register vedrørende uddannelsesniveau, som oprettes til brug for opgørelsen af erhvervsuddannede årsværk, efter § 21 a (merbidrag), § 21 c (tilskud for faglærte medarbejdere) og § 21 e (underskudsdeling) kan indsamle data om uddannelsesniveau på individniveau fra Danmarks Statistik.

2.1.2. Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Med trepartsaftalen fra november 2020 har regeringen og arbejdsmarkedets parter indgået aftale om den fremtidige model for det praktikpladsafhængige AUB-bidrag. For en nærmere beskrivelse af lovforslagets baggrund henvises til pkt. 1 i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.

Der foreslås på denne baggrund en grundlæggende forenkling af modellen for det praktikpladsafhængige AUB-bidrag med henblik på, at ændringerne fremadrettet skal bringe ordningen i økonomisk balance og sikre bedre økonomiske incitamenter til at oprette lærepladser til elever på erhvervsuddannelserne.

Det foreslås derfor, at modellen med det praktikpladsafhængige AUB-bidrag justeres, så der indføres et nyt tilskud til de arbejdsgivere, der opfylder deres måluddannelsesratio (dvs. deres måltal) i det praktikpladsafhængige AUB-bidrag. Ret til tilskuddet vil i sagens natur forudsætte, at arbejdsgiveren har en måluddannelsesratio. Tilskuddet vil blive beregnet pr. praktikårselev, jf. nedenfor. Praktikårseleverne vil ikke blive vægtet med en modelparameter, jf. lovens bilag 1 og § 21 a, stk. 6-9.

Der vil ydes tilskud for praktikårselever med uddannelsesaftale inden for uddannelser, der er oprettet i medfør af lov om erhvervsuddannelser, og inden for uddannelser, der er godkendt i medfør af lovens § 21 f, stk. 4, (dvs. de uddannelser, som bestyrelsen for Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag har sidestillet med erhvervsuddannelser og som børne- og undervisningsministeren har godkendt efter § 21 f, stk. 4).

Der vil ydes tilskud for alle praktikårselever, dvs. ikke kun for det antal praktikårselever, der ligger over arbejdsgiverens måluddannelsesratio. Hvis en arbejdsgiver således har fem praktikårselever, men kun skal have tre praktikårselever for at opfylde sin måluddannelsesratio, vil arbejdsgiveren være berettiget til tilskud for alle fem praktikårselever. Det nye elevtilskud vil dermed belønne alle arbejdsgivere, der uddanner elever og opfylder deres måluddannelsesratio. Samtidig vil de arbejdsgivere, der ikke opfylder deres måluddannelsesratio samlet set skulle betale en større del af finansieringen i modellen for det praktikpladsafhængige AUB-bidrag, da de ikke længere vil være berettiget til et tilskud pr. erhvervsuddannet medarbejder. Dette tilskud foreslås at udgå af ordningen sammen med de to bonusordninger.

Opgørelsen af tilskud vil skulle foretages pr. sektor, (dvs. den private, den kommunale, den regionale og den statslige sektor), og opgørelsen vil skulle foretages året efter tilskudsåret. Tilskud pr. praktikårselev vil skulle beregnes forholdsmæssigt ved at dividere det samlede merbidrag i tilskudsåret i den pågældende sektor indregnet evt. over- og underskud hidrørende fra efterregulering for foregående kalenderår, jf. herom nedenfor, med det antal praktikårselever hos arbejdsgivere, der er berettiget til tilskuddet i tilskudsåret. Ved årligt at afstemme tilskudsudbetalingerne til det samlede merbidrag (indregnet den nævnte efterregulering af tilskuddet) i sektoren som led i årsopgørelsen (praktikpladsregnskabet), vil der skabes balance i ordningen. Ved fastsættelsen af beløbet for det foreslåede tilskud som led i årsopgørelsen vil beløbet derved blive fastsat ud fra de faktiske indtægter i ordningen i samme opgørelsesår. Dette vil ske efter nedenstående formel:

Tilskud pr. praktikårselev = Samlet merbidrag / Antal praktikårselever i virksomheder, der opfylder måltallet.

Det bemærkes, at tilskuddet vil blive beregnet pr. sektor og således kan variere pr. praktikårselev afhængigt af, hvilken sektor arbejdsgiveren tilhører. For arbejdsgivere i samme sektor vil tilskudsbeløbet pr. praktikårselev være det samme.

Det forventes, at bestyrelsen for Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag vil fastsætte regler om, at Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag én gang årligt i forbindelse med årsopgørelsen vil fastsætte tilskudssatsen for de respektive sektorer, og at satsen for de respektive sektorer herefter ikke genberegnes. Fastsættelsen af en dato for beregningen af tilskudssatsen vil dermed følge samme princip, som hidtil har været gældende for det praktikpladsafhængige AUB-bidrag i forhold til fx underskudsdeling og overskudsdeling. Dette har baggrund i, at det vurderes, at det ikke vil være hensigtsmæssigt at genberegne tilskudssatsen for de respektive sektorer i forbindelse med de kvartalsvise efterreguleringer, som finder sted i overensstemmelse med § 18 i bekendtgørelse om det praktikpladsafhængige AUB-bidrag. Såfremt tilskudssatsen skulle efterreguleres på baggrund af ændrede data i sektorerne, efter at beregningen havde fundet sted i forbindelse med udsendelse af årsopgørelsen, ville det betyde, at samtlige arbejdsgivere ville modtage en efterregulering hvert kvartal i op til 3 år efter bidragsåret. Det er derimod ikke hensigten at ændre på reglerne om efterregulering af den enkelte arbejdsgivers praktikpladsafhængige AUB-bidrag, som således vil blive efterreguleret på baggrund af beregningsgrundlaget i bekendtgørelsens § 19 om bl.a. arbejdsgiverens sektorplacering pr. 1. januar og skolernes registrerede uddannelsesaftaler, som er indberettet til Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag via Styrelsen for It og Læring. Sådan efterregulering i forhold til tidligere tilskudsår vil kunne indebære et over- eller underskud, som dermed vil få betydning for beregningen af tilskuddet i tilskudsåret.

For at undgå alt for store omfordelinger mellem arbejdsgiverne inden for de fire sektorkredsløb (den private, kommunale, regionale og statslige sektor) foreslås det at fastsætte et maksimalt beløb for elevtilskuddet på 15.000 kr. pr. praktikårselev. Det kan f.eks. være relevant i det regionale sektorkredsløb, hvor der er relativt få arbejdsgivere, herunder en række mindre arbejdsgivere og fem meget store arbejdsgivere i form af de fem regioner. Såfremt de fem regioner ikke måtte opfylde deres måluddannelsesratio, kunne det indebære, at en mindre arbejdsgiver - uden den foreslåede maksimering af beløbet - kunne være berettiget til et uforholdsmæssigt stort elevtilskud pr. praktikårselev. Maksimumbeløbet skal således forhindre, at der beregnes og udbetales et uforholdsmæssigt stort elevtilskud pr. praktikårselev.

Ved at indføre et maksimum for elevtilskuddet vil der fortsat være behov for en overskudsdeling, så et eventuelt overskud føres tilbage til arbejdsgiverne pr. sektor. Overskuddet vil som i dag skulle føres tilbage til arbejdsgiverne pr. praktikårselev.

Der vil med den foreslåede model ikke kunne forekomme et underskud i ordningen. Den eksisterende mekanisme for underskudsdeling (opkrævning af beløb pr. faglært medarbejder) foreslås derfor ophævet.

Det foreslåede nye tilskud vil skulle erstatte de gældende ordninger i det praktikpladsafhængige AUB-bidrag med bonus for praktikpladser inden for fordelsuddannelserne (fordelsbonus) og for merbeskæftigelse i praktikpladser (praktikbonus) samt ordningen med tilskud for faglærte medarbejdere, som samtidig foreslås ophævet. Det bemærkes i den forbindelse, at konceptet med fordelsuddannelser efter forslaget vil fortsætte i 2021 uden mulighed for fordelsbonus for 2021 og herefter vil ophøre pr. 1. januar 2022. Efter forslaget vil børne- og undervisningsministeren for sidste gang skulle godkende fordelsuddannelser i 2020, dvs. for 2021. Fordelsuddannelseskonceptet vil i 2021 have en kommunikativ effekt i forhold til at signalere til potentielle elever, at lærepladsmulighederne er særligt gode på disse uddannelser. Der vil dog ikke i 2021 være en økonomisk belønning for at oprette lærepladser på disse uddannelser. Det bemærkes i den forbindelse, at den foreslåede ophævelse af §§ 15 og 15 i ikke vil have betydning i 2021 for elever omfattet af § 66 a, stk. 5, i lov om erhvervsuddannelser. Efter denne bestemmelse, som for de omhandlede elever er relevant i 2021 og derfor fortsat vil skulle gælde i 2021, men i øvrigt ophøre sammen med det samlede koncept med fordelsuddannelser pr. 1. januar 2022, er fristen for eleven til at modtage tilbud om skolepraktik efter stk. 1 fra 1 til 3 måneder for elever på uddannelser, der på tidspunktet for grundforløbets afslutning er på listen over godkendte forventede fordelsuddannelser, jf. § 15 e, stk. 6, henholdsvis § 15 i i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag. Der forventes senere i indeværende folketingssamling at blive fremsat lovforslag om ændring af lov om erhvervsuddannelser, som vil indeholde forslag om at ophæve lovens § 66 a, stk. 5, med virkning fra den 1. januar 2022.

Det foreslås i forlængelse af de foreslåede ændringer ovenfor, at der indføres en merbidragsfritagelse for de fem regioner. Forslaget vil indebære, at såfremt regionerne skal betale merbidrag, vil de få merbidragsfritagelse for et antal elever, der fastsættes direkte i loven.

Den foreslåede merbidragsfritagelse har baggrund i, at det som led i den seneste dimensioneringsaftale for social- og sundhedsuddannelserne blev aftalt, at kommunerne fra 1. januar 2020 skal være arbejdsgivere for alle nye elever på uddannelsen til social- og sundhedsassistent. Før dette tidspunkt var nogle elever ansat i regionerne, mens andre elever var ansat i kommunerne. Eleverne er i praktik i både det kommunale og det regionale sundhedsvæsen, og sådan vil det også være fremadrettet.

Det ændrede ansættelsesansvar har dog konsekvens for regionernes opfyldelse af måluddannelsesratioen (måltallet) i det praktikpladsafhængige AUB-bidrag. Selv om regionerne også fremover vil have elever på uddannelsen til social- og sundhedsassistent i uddannelsesforløb, vil disse elever ikke tælle med i regionernes opfyldelse af regionernes respektive måluddannelsesratioer.

Det er ambitionen, at regionerne fortsat skal have en tilskyndelse til at bidrage til uddannelsesopgaven på de offentlige velfærdsområder, ikke mindst i lyset af aktuelle udfordringer med at rekruttere social- og sundhedspersonale. Derfor foreslås det, at regionerne får merbidragsfritagelse for et fast antal praktikårselever, så de ikke opkræves et merbidrag alene som følge af, at ansættelsesansvaret formelt ligger hos kommunerne.

Den foreslåede fritagelse for merbidrag kan i bidragsåret ikke overstige arbejdsgiverens beregnede merbidrag i bidragsåret. De respektive regioner vil derfor ikke vil kunne få merbidragsfritagelse for et større beløb end det beregnede merbidrag.

Det foreslåede antal praktikårselever vil efter forslaget blive fratrukket ved beregning af merbidrag, dvs. at de indirekte vil komme til at indgå i beregning af tilskudsgrundlaget for det foreslåede tilskud for elever, jf. lovforslagets § 1, nr. 17. Den foreslåede merbidragsfritagelse vil ikke have betydning for opgørelsen af uddannelsesratioen for den arbejdsgiver, der har indgået uddannelsesaftalen med eleven.

Anvendelsen af ordningen vil blive monitoreret af Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag som del af administrationens ordinære opfølgning på den samlede praktikpladsafhængige AUB-model. Herudover vil regeringen og Danske Regioner løbende vurdere, om den foreslåede merbidragsfritagelse er hensigtsmæssigt fastsat, eller om der er behov for justeringer.

Der foreslås en samlet merbidragsfritagelse for et antal praktikårselever i regionerne, der tager udgangspunkt i den aftalte dimensionering af uddannelsen til social- og sundhedsassistent fratrukket det skønnede frafald af elever før den regionale praktiktid. Der er herefter sket opgørelse af det samlede antal praktikuger i regionalt regi, der er omregnet til praktikårselever. Dette samlede niveau for antal praktikårselever i regionerne er herefter fordelt ud på de fem regioner efter den aktuelle fordelingsnøgle for regionernes interne fordeling af det dimensionerede antal elever. Det bemærkes, at den foreslåede merbidragsfritagelse vil gives på CVR-niveau.

Det foreslås på den baggrund, at Region Hovedstaden fritages for at betale merbidrag for 521 praktikårselever, Region Sjælland for 300 praktikårselever, Region Syddanmark for 430 praktikårselever, Region Midtjylland for 407 praktikårselever og Region Nordjylland for 212 praktikårselever.

Såfremt der sker ændringer i dimensioneringsaftalen, en mærkbar udvikling i elevfrafaldet eller ændrede fordelingsmekanismer mellem regionerne indbyrdes, vil regeringen og regioner drøfte og i givet fald tage initiativ til en justering af niveau og fordeling.

Endelig foreslås det, at der foretages enkelte mindre præciseringer af gældende bestemmelser om ordningen for det praktikpladsafhængige AUB-bidrag.

Som følge af den foreslåede ophævelse af de to bonusordninger, foreslås det endelig, at lov nr. 1737 af 27. december 2018 om ændring af lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, lov om erhvervsuddannelser og lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v. (Modelparametre for erhvervsuddannelser til brug for beregning af praktikpladsafhængigt arbejdsgiverbidrag, justering af det aktivitetsafhængige VEU-bidrag, merbidragsfritagelse m.v.) ændres, idet denne lovs § 1, nr. 12, indeholder en parallelaffattelse af bestemmelserne om de to bonusordninger, som ellers vil træde i kraft den 1. januar 2022. Parallelaffattelsen vil hermed ikke komme til at træde i kraft.

De foreslåede ændringer vil endvidere indebære konsekvensændringer af flere af bestemmelserne i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag.

For nærmere om de foreslåede justeringer af det praktikpladsafhængige AUB-bidrag henvises til lovforslagets § 1, nr. 1, 2, 4-18 og § 2, og bemærkningerne hertil.

2.2. Indførelse af fleksibelt uddannelsesbidrag

2.2.1. Gældende ret

Alle arbejdsgivere betaler bidrag til Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag til dækning af udgifter til lønrefusion (bortset fra de udgifter til lønrefusion, som vedrører supplerende undervisning, der er studieforberedende, i en erhvervsuddannelses grundforløb og hovedforløb), udgifter til elevers ophold på kostafdelinger, tilskud til befordringsudgifter m.v., mobilitetsfremmende ydelser m.v. og skolepraktikydelse m.v., herunder administrationsudgifter. Bidraget dækker endvidere udviklings- og administrationsudgifter i det praktikpladsafhængige AUB-bidrag.

Bidragets størrelse er fastsat i loven. I 2015 udgjorde bidraget således 2.276 kr. pr. fuldtidsbeskæftiget i 2015-pris- og lønniveau, i 2016 udgjorde det 2.213 kr. pr. fuldtidsbeskæftiget i 2015-pris- og lønniveau, mens det i 2017 udgjorde 2.382 kr. pr. fuldtidsbeskæftiget i 2017-pris- og lønniveau. Herefter udgør bidraget 2.312 kr. årligt pr. fuldtidsbeskæftiget i 2017-pris- og lønniveau, dvs. i 2020 udgør bidraget således 2.468 kr. årligt pr. fuldtidsbeskæftiget i 2020-pris- og lønniveau.

2.2.2. Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Det fremgår af trepartsaftalen fra maj 2020, at der skal skabes en bedre sammenhæng mellem arbejdsgivernes indbetalinger og de faktiske udgifter i den ordinære AUB-ordning med henblik på at sikre, at der ikke fremover utilsigtet bliver opsparet midler i ordningen, samt at sikre at budgetteringen kan rumme en øget aktivitet på erhvervsuddannelserne, dvs. et fleksibelt uddannelsesbidrag. Som betingelse for indførelsen af det fleksible uddannelsesbidrag skal den ordinære AUB-ordning finansiere nye, ambitiøse initiativer til fremme af lærepladser og styrkelse af de erhvervsfaglige uddannelser svarende til 500 mio. kr. årligt i varige midler fra 2021.

Med trepartsaftalen fra november 2020 er der aftalt en række initiativer til samlet 500 mio. kr. årligt finansieret via Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, jf. ovenfor om indførelse af et fleksibelt uddannelsesbidrag. For en nærmere beskrivelse af lovforslagets baggrund henvises til pkt. 1 i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.

Det foreslås på denne baggrund, at der indføres et fleksibelt uddannelsesbidrag.

I modellen med det fleksible uddannelsesbidrag fastsættes uddannelsesbidraget efter det forventede udgiftsniveau for året. I det efterfølgende år gøres aktiviteten op, og hvis den samlede aktivitet er højere end budgetteret, vil arbejdsgiverne kollektivt skulle opkræves et højere uddannelsesbidrag pr. fuldtidsbeskæftiget medarbejder det efterfølgende år, svarende til merudgifterne. Omvendt hvis aktiviteten bliver mindre end budgetteret, vil uddannelsesbidrag blive reduceret fremadrettet. Begge dele vil skulle ske ved lov.

Den konkrete model for beregning af fremadrettet bidrag og fremsættelse af lovforslag er således som følger (idet år n er år nul):

År n-1: Medio året forberedes lovændring, hvor størrelsen på uddannelsesbidraget i år n fastsættes ud fra aktivitets- og udgiftsprognoserne udarbejdet i forbindelse med finanslovsforberedelserne for år n. Lovforslag fremsættes for Folketinget i efteråret.

År n: Arbejdsgivere indbetaler uddannelsesbidrag til Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag.

År n+1: Regnskabet over indbetalinger af uddannelsesbidrag og udbetalinger til ordninger dækket af uddannelsesbidraget i år n opgøres. Uddannelsesbidragets størrelse reguleres fremadrettet via lovændring, jf. beskrivelsen under år n-1, så der tages højde for ny prognose i år n+2 samt evt. over- eller underskud i år n.

År n+2: Arbejdsgivere indbetaler uddannelsesbidrag til Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, som ved lov, jf. beskrivelsen under år n-1 om fremadrettet regulering, er reguleret for over- eller underskud fra år n og tager højde for prognosen for år n+2.

År n+x: Osv.

Modellen med det fleksible uddannelsesbidrag vil i relation til nærværende lovforslag indebære, at bidraget foreslås sat ned med 178 kr. pr. fuldtidsbeskæftiget medarbejder i 2021 i forhold til det uddannelsesbidrag, som arbejdsgiverne ellers skulle have betalt i 2021. Det svarer til en bidragsnedsættelse for arbejdsgiverne på i alt ca. 0,4 mia. kr. Det fleksible uddannelsesbidrag omfatter såvel offentlige som private arbejdsgivere.

Det foreslås på denne baggrund, at størrelsen på uddannelsesbidraget i § 18, stk. 1, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag fastsættes således, at alle arbejdsgivere årligt vil skulle betale et bidrag på 2.354 kr. pr. fuldtidsbeskæftiget i 2021-pris- og lønniveau til Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag. Forslaget vil indebære en nedsættelse af bidraget.

Det bemærkes, at der forventes fremsat lovforslag årligt med henblik på fremadrettet regulering af bidragssatsen. I modsat fald vil det være den foreslåede bidragssats, der gælder.

For nærmere om det foreslåede fleksible uddannelsesbidrag henvises til lovforslagets § 1, nr. 3, og bemærkningerne hertil.

3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige

Justeringerne af modellen for det praktikpladsafhængige AUB-bidrag vil ikke samlet set have økonomiske konsekvenser for den offentlige sektor. Der er tre offentlige kredsløb i det praktikpladsafhængige AUB-bidrag (et kommunalt, et regionalt og et statsligt), hvor indtægter og udgifter hvert år skal udligne hinanden, dvs. der er tale om tre lukkede kredsløb. Det princip gælder fortsat, om end den indbyrdes fordeling mellem de enkelte arbejdsgivere i hvert kredsløb efter det foreslåede kan være anderledes. Den foreslåede merbidragsfritagelse for de fem regioner vil også ske inden for det lukkede regionale kredsløb og vil således heller ikke indebære mer- eller mindreudgifter for regionerne samlet set.

Det praktikpladsafhængige AUB-bidrag vil også fremadrettet basere sig på allerede tilgængelige oplysninger. Der vil dermed ikke være nye implementeringskonsekvenser for den offentlige sektor. Den foreslåede justering vil dog indebære en forenkling af modellen, der reducerer den løbende opgave med at forstå, hvordan adfærden på lærepladsmarkedet påvirker de økonomiske pengestrømme i det praktikpladsafhængige AUB-bidrag.

De administrative omkostninger forbundet med at justere modellen for det praktikpladsafhængige AUB-bidrag i Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag vil blive afholdt af uddannelsesbidraget. Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag vurderer foreløbigt og med betydelig usikkerhed, at implementeringsomkostninger kan udgøre ca. 15-20 mio. kr. fordelt over flere år. Den endelige implementeringsudgift vil dog afhænge af en række konkrete valg om den nærmere tekniske udmøntning, der først træffes i forbindelse med selve implementeringen.

Den foreslåede indførelse af fleksibelt uddannelsesbidrag vil medføre, at bidraget reduceres med 178 kr. pr. fuldtidsbeskæftiget medarbejder i 2021.

Lovforslaget vurderes i forlængelse heraf at være i overensstemmelse med principperne for digitaliseringsklar lovgivning. For så vidt angår princip 1 om enkle og klare regler bemærkes, at den foreslåede forenkling af modellen for det praktikpladsafhængige AUB-bidrag vil medføre, at hensigten bag ordningen træder endnu tydeligere frem. Således vil det være mere entydigt for den enkelte arbejdsgiver, at manglende opfyldelse af måluddannelsesratioen vil indebære, at arbejdsgiveren skal betale et merbidrag, mens opfyldelse af måluddannelsesratioen vil indebære, at arbejdsgiveren vil få et tilskud pr. praktikårselev. De enkelte definitioner på måleenheder i ordningen er entydigt fastsat i loven. Det vurderes i relation til princip 3 om automatisk sagsbehandling, at beregningen af det praktikpladsafhængige AUB-bidrag ikke vil kunne automatiseres yderligere, idet modellen er baseret på objektive data så som oplysninger om uddannelsesaftaler (elever), data på individniveau om uddannelsesoplysninger (medarbejdere) og modelparametre (begge). De foreslåede ændringer vil ikke indebære, at Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag vil skulle træffe skønsprægede afgørelser. Endvidere er de enkelte definitioner på måleenheder m.v. i ordningen entydigt fastsat i loven. Det bemærkes videre, at lovforslagets § 1, nr. 3, om fastsættelse af satsen for uddannelsesbidraget ikke vil medføre ændringer i Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrags systemer, idet der alene vil skulle ske en driftsopdatering.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Justeringerne af modellen for det praktikpladsafhængige AUB-bidrag vil ikke samlet set have økonomiske konsekvenser for den private sektor. Indtægter og udgifter skal hvert år udligne hinanden i det lukkede sektorkredsløb for den private sektor. Det princip gælder fortsat, om end den indbyrdes fordeling mellem de enkelte arbejdsgivere i sektoren efter det foreslåede kan være anderledes.

Det praktikpladsafhængige AUB-bidrag vil også fremadrettet basere sig på allerede tilgængelige oplysninger. Der er dermed ikke nye administrative konsekvenser for den private sektor. Der vil dog være administrative konsekvenser for erhvervslivet i form af en generel forenkling af ordningen, hvilket vil medføre en lettelse for virksomhederne i forbindelse med at få overblik over ordningen og agere efter dens incitamenter. Disse konsekvenser vurderes at være under 4 mio. kr., hvorfor de ikke kvantificeres nærmere.

De administrative omkostninger forbundet med at justere modellen for det praktikpladsafhængige AUB-bidrag i Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag vil blive afholdt af uddannelsesbidraget. Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag vurderer foreløbigt og med betydelig usikkerhed, at implementeringsomkostninger kan udgøre ca. 15-20 mio. kr. fordelt over flere år. Den endelige implementeringsudgift vil dog afhænge af en række konkrete valg om den nærmere tekniske udmøntning, der først træffes i forbindelse med selve implementeringen.

Den foreslåede indførelse af fleksibelt uddannelsesbidrag vil medføre, at bidraget reduceres med 178 kr. pr. fuldtidsbeskæftiget medarbejder i 2021.

Principperne 1-4 for agil erhvervsrettet regulering vurderes ikke at være relevante for lovforslaget, idet lovforslaget ikke vil have indflydelse på virksomhedernes muligheder for at teste, udvikle og anvende nye digitale teknologier og forretningsmodeller. For så vidt angår princip 5 for agil erhvervsrettet regulering ("Sikrer brugervenlig digitalisering") bemærkes, at implementeringen af det foreslåede ny elevtilskud og den regionale merbidragsfritagelse vil blive indarbejdet i Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrags eksisterende digitale systemer. Det foreslåede ny elevtilskud vil medføre en forenkling af modellen for det praktikpladsafhængige AUB-bidrag, og Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag vil på denne baggrund kunne gøre den eksisterende selvbetjeningsløsning og de digitale årsopgørelsesbreve mere overskuelige og brugervenlige. Den til enhver tid gældende sats for uddannelsesbidraget vil blive indarbejdet i Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrags eksisterende digitale systemer. Den til enhver tid gældende sats for uddannelsesbidraget fremgår af lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag. Den enkelte virksomhed kan tilgå Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrags selvbetjeningsløsning (det praktikpladsafhængige AUB-bidrag) og modtager endvidere opkrævninger vedrørende bl.a. praktikpladsafhængigt AUB-bidrag og uddannelsesbidrag i sin digitale postkasse. Lovforslaget vil således blive udmøntet i en eksisterende, brugervenlig, digital erhvervsrettet løsning.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for borgerne.

6. Klima- og miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen klima- og miljømæssige konsekvenser.

7. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 26. november 2020 til den 10. december 2020 været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:

Akademikerne, AOF Danmark, Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, Centralorganisationernes Fællesudvalg, Daghøjskoleforeningen, Danmarks Evalueringsinstitut, Danmarks Fiskeriforening Producent Organisation, Danmarks Statistik, Danmarks Vejlederforening, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk El-forbund, Dansk Center for Undervisningsmiljø, Dansk Erhverv, Dansk Folkeoplysnings Samråd, Dansk Industri, Dansk Metal, Dansk Ungdoms Fællesråd, Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier - Bestyrelserne, Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier - Lederne, Danske Forlag, Danske Handicaporganisationer, Danske HF & VUC, Danske Landbrugsskoler, Danske Regioner, Danske SOSU-skoler, Danske SOSU-skoler - bestyrelserne, Datatilsynet, Det Centrale Handicapråd, DOF, Erhvervsskolelederne, Erhvervsskolernes ElevOrganisation, Fagbevægelsens Hovedorganisation, Fagligt Fælles Forbund, FGU Danmark, Finanssektorens Arbejdsgiverforening, Folkeligt Oplysnings Forbund, Fora, Forbundet af Offentlige Ansatte, Foreningen af ledere ved danskuddannelserne, Foreningen af tekniske og administrative tjenestemænd, Foreningsfællesskabet Ligeværd, Forhandlingsfællesskabet, FSR - danske revisorer, Gymnasieskolernes Lærerforening, HK/Kommunal, HK/Stat, Institut for Menneskerettigheder, KL, LandboUngdom, Landbrug & Fødevarer, Landssammenslutningen af Handelsskoleelever, Lederne, LOF, Red Barnet, Rigsrevisionen, Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser (REU), Rådet for Etniske Minoriteter, Rådet for Voksen- og Efteruddannelse (VEU-Rådet), SMVdanmark, Studievalg Danmark, Tekniq Arbejdsgiverne og Uddannelsesforbundet.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Kapitel 5 d i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag indeholder regler om bonus for praktikpladser inden for fordelsuddannelserne (fordelsbonus) og for merbeskæftigelse i praktikpladser (praktikbonus). For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til pkt. 2.2.2 i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.

Det foreslås, at kapitel 5 d ophæves.

Forslaget vil medføre, at lovens kapitel 5 d vil blive ophævet den 1. januar 2021. Sidste bonusår for fordelsbonus efter § 15 g og praktikbonus efter § 15 h i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag vil således være 2020, og de to former for bonus vil på sædvanlig vis blive opgjort det efterfølgende år efter de hidtil gældende regler.

Det bemærkes i relation til fordelsbonus og fordelsuddannelser, at den foreslåede ophævelse af § 15 g og § 15 i vil medføre, at børne- og undervisningsministeren for sidste gang vil skulle godkende fordelsuddannelser i 2020, dvs. for 2021, hvorefter fordelsuddannelsesordningen i sin helhed vil ophøre pr. 1. januar 2022. Godkendelse af fordelsuddannelser for 2021 vil ikke kunne indebære fordelsbonus efter § 15 g.

Det bemærkes, at det foreslås i lovforslagets § 2, nr. 1, at den nyaffattelse af lovens kapitel 5 d, som ellers vil skulle træde i kraft den 1. januar 2022 i overensstemmelse med § 1, nr. 12, i lov nr. 1737 af 27. december 2018 om ændring af lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, lov om erhvervsuddannelser og lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v. (Modelparametre for erhvervsuddannelser til brug for beregning af praktikpladsafhængigt arbejdsgiverbidrag, justering af det aktivitetsafhængige VEU-bidrag, merbidragsfritagelse m.v.), samtidig foreslås ophævet, så at denne nyaffattelse alligevel ikke vil komme til at træde i kraft.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 2

Det følger af § 17 b, 2. pkt., i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, at det med hensyn til udenlandske elever er en betingelse for at indgå i opgørelsen af praktikårselever og bonus efter kapitel 5 c og 5 d, at eleven opfylder de betingelser, der er nævnt i § 19, stk. 2 og 3, i lov om erhvervsuddannelser og § 15, stk. 5 og 6, i lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse, dvs. at disse elever udløser statstilskud til den institution, som de går på.

Det foreslås, at § 17 b, 2. pkt., ændres, således at henvisningen til bestemmelsen om praktikårselever og bonus efter kapitel 5 c og 5 d ændres til en henvisning til praktikårselever efter det foreslåede § 21 h, stk. 2, jf. lovforslagets § 1, nr. 16, bonus efter det gældende kapitel 5 c og tilskud efter den foreslåede § 21 j, jf. lovforslaget § 1, nr. 17.

Forslaget er en konsekvens af, at lovens kapitel 5 d foreslås ophævet, jf. lovforslagets § 1, nr. 1, at definitionen på praktikårselever foreslås flyttet til det foreslåede § 21 h, stk. 2, jf. lovforslagets § 1, nr. 16, og at der foreslås indført et nyt tilskud til arbejdsgiverne for elever efter den foreslåede § 21 j, jf. lovforslaget § 1, nr. 17.

Forslaget vil medføre, at det med hensyn til udenlandske elever vil være en betingelse for at indgå i opgørelsen af praktikårselever efter det foreslåede § 21 h, stk. 2, bonus efter det gældende kapitel 5 c og tilskud efter den foreslåede § 21 j, at eleven opfylder de betingelser, der er nævnt i § 19, stk. 2 og 3, i lov om erhvervsuddannelser og § 15, stk. 5 og 6, i lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse, dvs. at disse elever udløser statstilskud til den institution, som de går på. Henvisningen til den foreslåede § 21 j vil medføre en udvidelse af anvendelsesområdet for § 17 b, således at bestemmelsen vil omfatte de foreslåede justeringer af det praktikpladsafhængige AUB-bidrag. I øvrigt vil forslaget medføre en videreførelse af gældende ret.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 3

Det fremgår af § 18, stk. 1, 1. pkt., i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, at alle arbejdsgivere, jf. lovens § 2, betaler bidrag til Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag til dækning af udgifter i medfør af kapitel 2 (lønrefusion) bortset fra § 5, stk. 2, (bortset fra de udgifter til lønrefusion, som vedrører supplerende undervisning, der er studieforberedende, i en erhvervsuddannelses grundforløb og hovedforløb) og udgifter i medfør af kapitel 2 a (dækning af udgifter til elevers ophold på kostafdelinger), kapitel 3 (tilskud til befordringsudgifter m.v.), kapitel 4 (mobilitetsfremmende ydelser m.v.) og kapitel 4 a (skolepraktikydelse m.v.), herunder administrationsudgifter.

Det følger af § 18, stk. 1, 2. pkt., at bidraget efter 1. pkt. endvidere dækker udviklings- og administrationsudgifter i medfør af kapitel 5 c (statslig bonus for 2017 for praktikpladser inden for fordelsuddannelserne og for merbeskæftigelse i praktikpladser) og 5 d (Bonus for praktikpladser inden for fordelsuddannelserne (fordelsbonus) og for merbeskæftigelse i praktikpladser (praktikbonus)) og §§ 21 a-21 i (merbidrag, fritagelsesordninger, tilskud for faglærte medarbejdere, over-/underskudsdeling m.v.) og § 26 b (Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrags uddannelsesregister).

Det følger af § 18, stk. 1, 3.-6. pkt., at bidraget i 2015 udgør 2.276 kr. pr. fuldtidsbeskæftiget i 2015-pris- og -lønniveau, i 2016 udgør bidraget 2.213 kr. pr. fuldtidsbeskæftiget i 2015-pris- og -lønniveau, i 2017 udgør bidraget 2.382 kr. pr. fuldtidsbeskæftiget i 2017-pris- og -lønniveau, og herefter udgør bidraget 2.312 kr. årligt pr. fuldtidsbeskæftiget i 2017-pris- og -lønniveau. I 2020 udgør bidraget således 2.468 kr. årligt pr. fuldtidsbeskæftiget i 2020-pris- og lønniveau

Endelig følger det af § 18, stk. 1, 7. og 8. pkt., at bidraget reguleres på finansloven for pris- og lønudviklingen med 2 pct. tillagt den i § 3 i lov om en satsreguleringsprocent nævnte tilpasningsprocent og afrundes til nærmeste hele kronebeløb.

Det foreslås, at § 18, stk. 1, 1.-6. pkt. ophæves, og at der i stedet indsættes 3 nye punktummer.

Efter det foreslåede § 18, stk. 1, 1. pkt., vil alle arbejdsgivere, jf. lovens § 2, årligt skulle betale et bidrag på 2.354 kr. pr. fuldtidsbeskæftiget i 2021-pris- og lønniveau til Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag.

Det foreslåede vil indebære en nedsættelse af den gældende bidragssats. Den foreslåede bidragssats vil gælde, indtil den igen ændres ved lov.

Efter det foreslåede § 18, stk. 1, 2. pkt., vil bidraget efter det foreslåede 1. pkt. skulle dække udgifter i medfør af kapitel 2 bortset fra § 5, stk. 2, og udgifter i medfør af kapitel 2 a, 3, 4 og 4 a, herunder administrationsudgifter.

Det foreslåede vil indebære en videreførelse af gældende ret.

Efter det foreslåede § 18, stk. 1, 3. pkt., vil bidraget efter det foreslåede 1. pkt. endvidere skulle dække udviklings- og administrationsudgifter i medfør af kapitel 5 c, §§ 21 a-21 k og 26 b.

Med den foreslåede formulering vil bidraget som noget nyt skulle dække udviklings- og administrationsudgifter i medfør af de foreslåede § 21 j om tilskud for elever og § 21 k om fritagelse for regionerne for merbidrag. Til gengæld vil bidraget ikke længere skulle dække administrationsomkostninger for de elementer, der med lovforslaget foreslås afskaffet. Eftersom gældende kapitel 5 d foreslås ophævet, jf. § 1, nr. 1, foreslås denne del af gældende ret ikke videreført.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 4

Det følger af § 21 a, stk. 1, 1. pkt., i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, at alle arbejdsgivere, jf. lovens § 2, der opfylder betingelsen i stk. 2, betaler et årligt merbidrag til Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag til dækning af udgifter i medfør af kapitel 5 d og § 21 c, jf. dog §§ 21 b og 21 i.

Det foreslås, at § 21 a, stk. 1, 1. pkt., ændres, således at henvisningerne i bestemmelsen til kapitel 5 d og § 21 c, jf. dog §§ 21 b og 21 i, ændres til henvisninger til den foreslåede § 21 j, jf. dog §§ 21 b, 21 i og den foreslåede 21 k.

Forslaget er en konsekvens af, at lovens kapitel 5 d og § 21 c foreslås ophævet, jf. lovforslagets § 1, nr. 1 og 8, og at der foreslås indført et nyt tilskud til arbejdsgiverne for elever efter den foreslåede § 21 j og en merbidragsfritagelse for regionerne efter den foreslåede § 21 k, jf. lovforslaget § 1, nr. 17.

Forslaget vil medføre, at alle arbejdsgivere, jf. lovens § 2, der opfylder betingelsen i stk. 2, vil skulle betale et årligt merbidrag til Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag til dækning af udgifter i medfør af den foreslåede § 21 j, jf. dog §§ 21 b, 21 i og den foreslåede 21 k.

Henvisningen til den foreslåede § 21 j vil medføre en justering af anvendelsesområdet for § 21 a, således at bestemmelsen vil omfatte det foreslåede nye tilskud for elever i det praktikpladsafhængige AUB-bidrag i stedet for ordningerne med fordelsbonus, praktikbonus og tilskud for faglærte medarbejdere. Henvisningen til den foreslåede § 21 k er en lovteknisk konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 17. I øvrigt vil forslaget medføre en videreførelse af gældende ret.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 5

Det følger af § 21 a, stk. 2, 1. pkt., i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, at såfremt en arbejdsgivers uddannelsesratio, jf. stk. 4, er lavere end arbejdsgiverens måluddannelsesratio, jf. stk. 5, skal arbejdsgiveren betale et merbidrag for hver praktikårselev, jf. § 15 g, stk. 3, som arbejdsgiveren mangler for at opfylde måluddannelsesratioen.

Det foreslås, at § 21 a, stk. 2, 1. pkt., ændres, således at henvisningen til § 15 g, stk. 3, ændres til det foreslåede § 21 h, stk. 2.

Forslaget er en konsekvens af, at definitionen på praktikårselever foreslås flyttet til det foreslåede § 21 h, stk. 2, jf. lovforslagets § 1, nr. 16.

Forslaget vil medføre, at såfremt en arbejdsgivers uddannelsesratio, jf. stk. 4, er lavere end arbejdsgiverens måluddannelsesratio, jf. stk. 5, skal arbejdsgiveren betale et merbidrag for hver praktikårselev, jf. det foreslåede § 21 h, stk. 2, som arbejdsgiveren mangler for at opfylde måluddannelsesratioen.

Forslaget vil medføre en videreførelse af gældende ret.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 6

Det følger af § 21 a, stk. 2, 2. pkt., i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, at måluddannelsesratio og uddannelsesratio til brug for beregning af merbidraget opgøres i praktikårselever ved at multiplicere hver ratio med antallet af erhvervsuddannede årsværk, jf. § 21 h, vægtet med deres modelparameter, jf. stk. 6.

Det foreslås, at § 21 a, stk. 2, 2. pkt., ændres, således at henvisningen til § 21 h ændres til § 21 h, stk. 1.

Forslaget er en lovteknisk konsekvens af, at definitionen på praktikårselever foreslås flyttet til det foreslåede § 21 h, stk. 2, jf. lovforslagets § 1, nr. 16. Herved vil den gældende § 21 h om erhvervsuddannede årsværk blive til § 21 h, stk. 1.

Forslaget vil medføre en videreførelse af gældende ret.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 7

Efter § 21 a, stk. 5, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag beregnes en arbejdsgivers måluddannelsesratio af flere forskellige elementer, som er fastsat i stk. 5, nr. 1 og 2.

Efter § 21 a, stk. 5, nr. 1, er det ene element en vægtet ratio bestående af summen af følgende:

a) En brancheratio (25 pct.), der beregnes som forholdet mellem antallet af praktikårselever for alle virksomheder inden for en given hovedbranche, jf. stk. 10, og antallet af erhvervsuddannede årsværk samlet set inden for branchen. I beregningen vægtes de forskellige typer af erhvervsuddannede årsværk og praktikårselever med deres respektive modelparameter.

b) En uddannelsesratio for det samlede arbejdsmarked (75 pct.), der beregnes som forholdet mellem det samlede antal praktikårselever og det samlede antal erhvervsuddannede årsværk. I beregningen vægtes de forskellige typer af erhvervsuddannede årsværk og praktikårselever med deres respektive modelparameter.

Efter § 21 a, stk. 5, nr. 2, er det andet element en sektorspecifik faktor, som beregnes på baggrund af den vægtede ratio. Den vægtede ratio ovenfor multipliceres med en sektorspecifik faktor svarende til de forventede udbetalinger af fordelsbonus og praktikbonus samt tilskud for faglærte medarbejdere. De forventede udbetalinger fordeles mellem henholdsvis den private, den kommunale, den regionale og den statslige sektor, jf. stk. 11, som summen af de budgetterede udgifter i kalenderåret multipliceret med hver sektors andel af erhvervsuddannede årsværk i året før kalenderåret i forhold til det samlede antal erhvervsuddannede årsværk i året før kalenderåret. Den sektorspecifikke faktor fastsættes herefter svarende til de forventede sektorspecifikke udbetalinger. For den kommunale sektor reduceres faktoren svarende til effekten af et merbidrag for 900 praktikårselever. Kan den sektorspecifikke faktor ikke beregnes pr. 15. marts, anvendes det foregående års faktor.

Det foreslås, at § 21 a, stk. 5, nr. 2, nyaffattes.

Efter det foreslåede § 21 a, stk. 5, nr. 2, 1. pkt., vil den vægtede ratio efter nr. 1 skulle multipliceres med en sektorspecifik faktor, som fastsættes i overensstemmelse med de foreslåede 2.-4. pkt.

Den foreslåede nyaffattelse har til formål at tydeliggøre lovteksten i forhold til fremgangsmåden ved beregningen af den sektorspecifikke faktorkomponent i måluddannelsesratioen. Der er ikke med den foreslåede nyaffattelse tilstræbt nogen konsekvens for arbejdsgivere.

Efter det foreslåede § 21 a, stk. 5, nr. 2, 2. pkt., vil differencen mellem den realiserede udvikling i antallet af indgåede uddannelsesaftaler siden 2016, som er opgjort for senest kalenderår, og 10.000 ekstra indgåede uddannelsesaftaler skulle fordeles mellem henholdsvis den private, den kommunale, den regionale og den statslige sektor, jf. stk. 11, på baggrund af hver sektors andel af erhvervsuddannede årsværk i året før kalenderåret i forhold til det samlede antal erhvervsuddannede årsværk i året før kalenderåret.

I praksis indebærer dette, at udviklingen i antal indgåede uddannelsesaftaler siden 2016 hvert år opgøres og sammenholdes med målsætningen fra trepartsaftalen fra 2016 om 10.000 ekstra uddannelsesaftaler. Såfremt der i 2022 eksempelvis indgås 5.500 flere uddannelsesaftaler end i 2016, vil differencen til målsætningen på 10.000 flere uddannelsesaftaler udgøre (10.000-5.500) = 4.500 uddannelsesaftaler. Disse 4.500 uddannelsesaftaler fordeles herefter på de fire sektorer. Dette sker ud fra en fordelingsnøgle baseret på hver sektors andel af det samlede antal erhvervsuddannede årsværk. Såfremt den private sektor beskæftiger 70 pct. af alle erhvervsuddannede årsværk, tilskrives den private sektor 70 pct. af de manglende 4.500 uddannelsesaftaler svarende til 3.150 manglende uddannelsesaftaler.

Efter det foreslåede § 21 a, stk. 5, nr. 2, 3. pkt., vil der herefter for den kommunale sektor ske et fradrag på 900 uddannelsesaftaler efter beregningen af sektorfordelingen efter det foreslåede 2. pkt.

Det foreslåede er en videreførelse af gældende ret og er en del af aftalekomplekset fra trepartsaftalen fra 2016, nærmere bestemt den efterfølgende tekniske arbejdsgruppes afrapportering. Dette skete for ikke at pålægge de kommunale arbejdsgivere en ekstra økonomisk byrde som følge af "To-årig dimensioneringsaftale om offentlige praktikpladser på uddannelserne til social- og sundhedshjælper, social- og sundhedsassistent samt pædagogisk assistent" fra 31. august 2016, hvor antallet af uddannelsesaftaler på den pædagogiske assistentuddannelse, som kommunerne indgår, reduceres svarende til 900 elever.

Efter det foreslåede § 21 a, stk. 5, nr. 2, 4. pkt., vil den sektorfordelte sum af opgørelsen efter de foreslåede 2. og 3. pkt. herefter skulle multipliceres med merbidragssatsen efter stk. 3 for at beregne det forventede samlede merbidrag for hver sektor.

Såfremt den private sektor er tilskrevet 3.150 manglende uddannelsesaftaler, jf. regneeksemplet ovenfor under det foreslåede 2. pkt., vil det med en merbidragssats på f.eks. 27.000 kr. svare til et samlet merbidrag på (3.150 * 27.000) = 85,1 mio. kr. Tilsvarende beregnes skønnede merbidrag for de øvrige tre sektorer.

Efter det foreslåede § 21 a, stk. 5, nr. 2, 5. pkt., vil den sektorspecifikke faktor herefter blive fastsat som den faktor, der, multipliceret med den vægtede faktor efter § 21 a, stk. 5, nr. 1, medfører en måluddannelsesratio, der indebærer merbidrag svarende til opgørelsen efter det foreslåede 4. pkt.

På denne baggrund sker der således en fastsættelse af den sektorspecifikke komponent på det niveau, hvor der vil ske indbetaling af 85,1 mio. kr. i merbidrag fra arbejdsgivere i det private sektorkredsløb. Tilsvarende fastsættes de sektorspecifikke faktorer for de øvrige tre sektorer. Faktorerne i forening med den vægtede faktor efter nr. 1 medfører således, at modellen er fastsat for at opnå indbetaling af merbidrag svarende til det manglende antal uddannelsesaftaler (4.500 i regneeksemplet her) multipliceret med merbidragssatsen.

Det bemærkes, at de sektorspecifikke måluddannelsesratioer vil afvige fra hinanden. Grunden til, at den sektorspecifikke måluddannelsesratio er forskellig fra sektor til sektor, skyldes, at variationen i fordelingen af praktikårselever på tværs af virksomhederne er forskellig inden for de respektive sektorer. I den private sektor er der fx mange virksomheder, der ligger langt fra den gennemsnitlige uddannelsesratio for sektoren, og dermed skal den sektorspecifikke måluddannelsesratio ligge lavere for at opfange de virksomheder, der skal levere for at opfylde målsætningen om, at der samlet set skal oprettes 10.000 flere praktikpladser end i dag. Hvis samme sektorspecifikke måluddannelsesratio blev lagt ind på fx den regionale sektor, ville en stor andel af CVR-numrene inden for denne sektor opfylde målet. Derfor skal den sektorspecifikke måluddannelsesratio ligge højere for den regionale sektor for, at de omfattede arbejdsgivere kan levere et merbidrag svarende til sektorens andel af det manglende antal praktikpladser i forhold til målsætningen på 10.000 flere praktikpladser.

Efter det foreslåede § 21 a, stk. 5, nr. 2, 6. pkt., vil det foregående års faktor blive anvendt, hvis den sektorspecifikke faktor ikke kan beregnes pr. 15. marts.

Forslaget har baggrund i administrative hensyn og er en videreførelse af gældende ret.

Forslaget vil indebære en tydeliggørelse af lovteksten i forhold til den praktiske fremgangsmåde ved beregningen af den sektorspecifikke faktorkomponent i måluddannelsesratioen. I øvrigt vil forslaget medføre en videreførelse af gældende ret.

Til nr. 8

Efter § 21 c i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag modtager alle arbejdsgivere et årligt tilskud pr. erhvervsuddannet årsværk. For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til pkt. 2.1.1.2 i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.

Det foreslås, at § 21 c ophæves.

Forslaget vil medføre, at § 21 c vil blive ophævet den 1. januar 2021.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 9

Det følger af § 21 d, stk. 1, 1. pkt., i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, at såfremt indtægterne fra merbidrag efter § 21 a med fradrag for fritagelse efter § 21 b overstiger udgifterne til bonus efter kapitel 5 d og tilskud efter § 21 c, udbetales overskuddet til arbejdsgiverne pr. praktikårselev, jf. § 15 g, stk. 3, i overensstemmelse med stk. 2 og 3 og regler fastsat i medfør af § 21 f, stk. 3.

Det foreslås, at § 21 d, stk. 1, 1. pkt., nyaffattes.

Det foreslås, at såfremt indtægterne fra merbidrag efter § 21 a med fradrag for fritagelse efter §§ 21 b, 21 i og den foreslåede 21 k overstiger udgifterne til tilskud efter den foreslåede § 21 j, udbetales overskuddet til arbejdsgiverne pr. praktikårselev, jf. den foreslåede § 21 h, stk. 2, i overensstemmelse med stk. 2 og 3 og regler fastsat i medfør af § 21 f, stk. 3.

Forslaget er en konsekvens af, at lovens kapitel 5 d og § 21 c foreslås ophævet, jf. lovforslagets § 1, nr. 1 og 8, at definitionen på praktikårselever foreslås flyttet til det foreslåede § 21 h, stk. 2, jf. lovforslagets § 1, nr. 16, at der foreslås indført et nyt tilskud til arbejdsgiverne for elever efter den foreslåede § 21 j og en merbidragsfritagelse for regionerne efter den foreslåede § 21 k, jf. lovforslaget § 1, nr. 17.

Forslaget vil medføre, at såfremt indtægterne fra merbidrag efter § 21 a med fradrag for fritagelse efter §§ 21 b, 21 i og den foreslåede 21 k overstiger udgifterne til tilskud efter den foreslåede § 21 j, udbetales overskuddet til arbejdsgiverne pr. praktikårselev, jf. den foreslåede § 21 h, stk. 2, i overensstemmelse med stk. 2 og 3 og regler fastsat i medfør af § 21 f, stk. 3.

Henvisningen til den foreslåede § 21 j vil medføre en justering af anvendelsesområdet for § 21 d, således at bestemmelsen vil omfatte det foreslåede nye tilskud for elever i det praktikpladsafhængige AUB-bidrag i stedet for ordningerne med fordelsbonus, praktikbonus og tilskud for faglærte medarbejdere. Henvisningen til den foreslåede § 21 k vil indebære, at den foreslåede merbidragsfritagelse vil blive indregnet ved opgørelsen af et evt. overskud i ordningen. I øvrigt vil forslaget medføre en videreførelse af gældende ret.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 10

Det følger af § 21 e, stk. 1, 1. pkt., i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, at såfremt udgifterne til bonus efter kapitel 5 d og tilskud efter § 21 c over indtægterne fra merbidrag efter § 21 a med fradrag for fritagelse efter § 21 b, opkræves underskuddet i overensstemmelse med stk. 2-4 og regler fastsat i medfør af § 21 f, stk. 3.

Det foreslås, at § 21 e ophæves.

Forslaget vil medføre, at § 21 e vil blive ophævet den 1. januar 2021.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 11

Det følger af § 21 f, stk. 1, 1, 1. pkt., i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, at bestyrelsen for Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag kan bestemme, at opkrævning og udbetaling i relation til bonusordningerne efter kapitel 5 d, merbidragsordningen efter § 21 a, fritagelsesordningerne efter §§ 21 b og 21 i, tilskudsordningen efter § 21 c og over- og underskudsdelingsordningerne efter §§ 21 d og 21 e gennemføres som en samlet opgørelse til de berørte arbejdsgivere.

Det foreslås, at § 21 f, stk. 1, 1. pkt., nyaffattes.

Det foreslås, at bestyrelsen for Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag kan bestemme, at opkrævning og udbetaling i relation til merbidragsordningen efter § 21 a, fritagelsesordningerne efter §§ 21 b, 21 i og den foreslåede § 21 k, tilskudsordningen efter den foreslåede § 21 j og overskudsdelingsordningen efter § 21 d gennemføres som en samlet opgørelse til de berørte arbejdsgivere.

Forslaget er en konsekvens af, at lovens kapitel 5 d og §§ 21 c og 21 e foreslås ophævet, jf. lovforslagets § 1, nr. 1, 8 og 10, at der foreslås indført et nyt tilskud til arbejdsgiverne for elever efter den foreslåede § 21 j og en merbidragsfritagelse for regionerne efter den foreslåede § 21 k, jf. lovforslaget § 1, nr. 17.

Forslaget vil medføre, at bestyrelsen for Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag vil kunne bestemme, at opkrævning og udbetaling i relation til merbidragsordningen efter § 21 a, fritagelsesordningerne efter §§ 21 b, 21 i og den foreslåede § 21 k, tilskudsordningen efter den foreslåede § 21 j og overskudsdelingsordningen efter § 21 d gennemføres som en samlet opgørelse til de berørte arbejdsgivere.

Henvisningen til den foreslåede § 21 j vil medføre en justering af anvendelsesområdet for § 21 f, således at bestemmelsen vil omfatte det foreslåede nye tilskud for elever i det praktikpladsafhængige AUB-bidrag i stedet for ordningerne med fordelsbonus, praktikbonus, tilskud for faglærte medarbejdere og underskudsdeling. Henvisningen til den foreslåede § 21 k vil indebære, at bestyrelsen for Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag i lighed med de gældende fritagelsesordninger vil kunne bestemme, at den samlede opgørelse også omfatter den foreslåede § 21 k.

Som en konsekvens af den foreslåede udvidelse af § 21 f, stk. 1, vil bemyndigelsen i § 21 f, stk. 3, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag tillige kunne anvendes i forhold til de foreslåede §§ 21 j og 21 k. For så vidt angår den påtænkte anvendelse af bemyndigelsen i § 21 f, stk. 3, i forhold til den foreslåede § 21 j og fastsættelse af en dato for beregningen af tilskudssatsen i hver af de fire sektorer henvises til lovforslagets § 1, nr. 17.

I øvrigt vil forslaget medføre en videreførelse af gældende ret.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 12

Det følger af § 21 f, stk. 1, 1. pkt., i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, at bestyrelsen for Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag kan bestemme, at opkrævning og udbetaling i relation til bonusordningerne, merbidragsordningen, fritagelsesordningerne, tilskudsordningen og over- og underskudsdelingsordningerne i det praktikpladsafhængige AUB-bidrag gennemføres som en samlet opgørelse til de berørte arbejdsgivere. Det følger videre at § 21 f, stk. 2, at såfremt indbetaling ikke rettidigt, kan Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag pålægge arbejdsgiveren fra forfaldsdatoen at betale renter af bidragene med den rentesats, der til enhver tid er fastsat i medfør af § 5 i renteloven.

Det følger videre af § 21 f, stk. 3, at bestyrelsen for Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag kan fastsætte nærmere regler om opkrævning og udbetaling efter stk. 1 og 2, herunder i nødvendigt omfang praktiske og administrative betingelser i relation til uddannelser, som godkendes efter stk. 4, og om administration af de omfattede ordninger i øvrigt. Der kan herunder fastsættes regler om beregning af bonus efter § 15 g og gennemsnit efter § 15 h. Der kan endvidere fastsættes regler om udsættelse af mindre opkrævnings- og udbetalingsbeløb til senere efterregulering og om tilbagebetaling, modregning og afskæring. Bemyndigelsen er anvendt af bestyrelsen for Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag til at udstede bekendtgørelse nr. 1768 af 27. december 2018 om praktikpladsafhængigt AUB-bidrag. Bekendtgørelsen indeholder ikke regler om beregning af gennemsnit efter § 15 h, jf. § 21 f, stk. 3, 2. pkt.

Det foreslås, at § 21 f, stk. 3, 2. pkt., ophæves.

Forslaget er en konsekvens af, at lovens kapitel 5 d (herunder §§ 15 g om fordelsbonus og 15 h om praktikbonus) foreslås ophævet, jf. lovforslagets § 1, nr. 1.

Forslaget vil medføre, at bestyrelsen for Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag ikke fremadrettet vil kunne fastsætte regler om beregning af bonus efter § 15 g og gennemsnit efter § 15 h.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 13

Det følger af § 21 f, stk. 1, 1. pkt., i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, at bestyrelsen for Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag kan bestemme, at opkrævning og udbetaling i relation til bonusordningerne, merbidragsordningen, fritagelsesordningerne, tilskudsordningen og over- og underskudsdelingsordningerne i det praktikpladsafhængige AUB-bidrag gennemføres som en samlet opgørelse til de berørte arbejdsgivere.

Det følger af § 21 f, stk. 4, at børne- og undervisningsministeren efter anmodning fra de relevante brancheorganisationer kan godkende, at uddannelsesaftaler inden for uddannelser sidestillet med erhvervsuddannelser, jf. § 4, stk. 1, bortset fra farmakonomuddannelsen kan indgå i det samlede kompleks af ordninger efter stk. 1 med de retsvirkninger, der for disse ordninger i øvrigt følger af denne lov. De uddannelser, der kan godkendes efter § 21 f, stk. 4, er erhvervsfiskeruddannelsen og lokomotivføreruddannelsen. Bestemmelsen har ikke været anvendt, og en modelparameter for de to respektive uddannelser vil i givet fald skulle fastsættes ved lov. Efter § 21 f, stk. 5, er børne- og undervisningsministeren bemyndiget til at fastsætte regler om betingelserne for godkendelse af uddannelser efter stk. 4. Bemyndigelsen er ikke anvendt.

Det foreslås, at der i § 21 f, stk. 4, efter ordene »uddannelser sidestillet med erhvervsuddannelser« indsættes ordene »og fuldførte uddannelser sidestillet med erhvervsuddannelser«.

Med forslaget tydeliggøres det, at ikke alene uddannelsesaftaler inden for uddannelserne til hhv. erhvervsfisker og lokomotivfører (dvs. ift. opgørelsen af praktikårselever), men også fuldførte uddannelser til erhvervsfisker og lokomotivfører (dvs. ift. opgørelsen af erhvervsuddannede årsværk) i givet fald vil tælles med i opgørelsen af det praktikpladsafhængige AUB-bidrag. Der henvises i den forbindelse til lovforslagets § 1, nr. 15.

Det bemærkes for ordens skyld, at det følger af § 26, stk. 1, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, at offentlige myndigheder, skoler, arbejdsgivere, elever og arbejdsmarkedets organisationer i ansøgningen samt efter anmodning skal give Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag og skolerne oplysninger, der har betydning for afgørelser om udbetaling af ydelser og opkrævning af bidrag efter loven. Oplysningerne kan indhentes i elektronisk form.

Det følger endvidere af § 26 b, stk. 1, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, at Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag til et register vedrørende uddannelsesniveau, som oprettes til brug for opgørelsen af erhvervsuddannede årsværk, jf. § 21 h, efter §§ 21 a, 21 c og 21 e kan indsamle data om uddannelsesniveau på individniveau fra Danmarks Statistik. Der henvises til lovforslaget § 1, nr. 15 og 18.

Til nr. 14

Det følger af § 21 g i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, at bestyrelsen for Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag udarbejder en særskilt opgørelse for indbetalinger efter §§ 21 a og 21 e og udbetalinger efter §§ 15 g, 15 h, 21 b, 21 c, 21 d og 21 i som en del af årsregnskabets noter, jf. § 24.

Det foreslås, at § 21 g ændres, således at henvisningerne til §§ 21 a og 21 e ændres til § 21 a, og at henvisningerne til §§ 15 g, 15 h, 21 b, 21 c, 21 d og 21 i ændres til §§ 21 b, 21 d, 21 i, den foreslåede 21 j og den foreslåede 21 k.

Forslaget er en konsekvens af, at lovens kapitel 5 d (herunder §§ 15 g og 15 h), §§ 21 c og 21 e foreslås ophævet, jf. lovforslagets § 1, nr. 1, 8 og 10, at der foreslås indført et nyt tilskud til arbejdsgiverne for elever efter den foreslåede § 21 j og en merbidragsfritagelse for regionerne efter den foreslåede § 21 k, jf. lovforslaget § 1, nr. 17.

Forslaget vil medføre, at bestyrelsen for Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag vil skulle udarbejde en særskilt opgørelse for indbetalinger efter § 21 a og udbetalinger efter §§ 21 b, 21 d, 21 i, den foreslåede 21 j og den foreslåede 21 k som en del af årsregnskabets noter, jf. § 24.

Henvisningen til den foreslåede § 21 j vil medføre en justering af anvendelsesområdet for § 21 g, således at bestemmelsen vil omfatte det foreslåede nye tilskud for elever i det praktikpladsafhængige AUB-bidrag i stedet for ordningerne med fordelsbonus, praktikbonus, tilskud for faglærte medarbejdere og underskudsdeling. Henvisningen til den foreslåede § 21 k vil indebære, at den foreslåede merbidragsfritagelse også vil være omfattet af bestyrelsens forpligtelse til at lave en særskilt opgørelse for udbetalinger efter § 21 g. I øvrigt vil forslaget medføre en videreførelse af gældende ret.

Til nr. 15

Efter § 21 h i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag forstås der ved erhvervsuddannede årsværk en eller flere medarbejdere, som har en erhvervsuddannelse som den højest fuldførte uddannelse, jf. dog § 21 a, stk. 7-9 (om fastsættelse af uddannelsesniveau, når en arbejdsgiver har ansat medarbejdere med uoplyst uddannelsesbaggrund), og som tilsammen har en beskæftigelsesgrad, der svarer til én persons fuldtidsarbejde i et helt kalenderår. Erhvervsuddannelse som højest fuldførte uddannelse omfatter ikke skolebaseret uddannelse uden praktik i en virksomhed. Alle erhvervsuddannede medarbejdere, herunder ikkefuldtidsbeskæftigede, indgår med deres respektive beskæftigelsesgrad i beregningen af virksomhedens samlede antal erhvervsuddannede årsværk. Beskæftigelsesgraden udregnes på grundlag af arbejdsgivernes ATP-bidrag.

Efter § 21 f, stk. 4, kan børne- og undervisningsministeren efter anmodning fra de relevante brancheorganisationer godkende, at uddannelsesaftaler inden for uddannelserne til hhv. erhvervsfisker og lokomotivfører kan indgå i det samlede kompleks af ordninger med de retsvirkninger, der for disse ordninger i øvrigt følger af denne lov. Bestemmelsen har ikke været anvendt, og en modelparameter for de to respektive uddannelser vil i givet fald skulle fastsættes ved lov. Der henvises i den forbindelse til lovforslagets § 1, nr. 13, om præcisering af § 21 f, stk. 4, i forhold til fuldførte uddannelser til hhv. erhvervsfisker og lokomotivfører.

I dag vil medarbejdere, der har fuldført uddannelsen til fx lokomotivfører, ofte også have en erhvervsuddannelse som højest fuldførte uddannelse. Disse medarbejdere indgår derfor ved beregningen af erhvervsuddannede årsværk efter § 21 h. Derimod vil medarbejdere, der har alene har fuldført uddannelsen til lokomotivfører, ikke kunne indgå i beregningen af erhvervsuddannede årsværk efter § 21 h, selvom lokomotivførere måtte indgå i det praktikpladsafhængige AUB-bidrag, jf. § 21 f, stk. 4.

Det foreslås, at der i § 21 h, stk. 1, 1. pkt., efter ordene »jf. dog § 21 a, stk. 7-9,« indsættes ordene »eller som har en uddannelse, der er godkendt i medfør af § 21 f, stk. 4, som den højest fuldførte uddannelse,«.

Efter det foreslåede vil der ved erhvervsuddannede årsværk forstås en eller flere medarbejdere, som har en erhvervsuddannelse som den højest fuldførte uddannelse, jf. dog § 21 a, stk. 7-9, eller som har en uddannelse, der er godkendt i medfør af § 21 f, stk. 4, som den højest fuldførte uddannelse, og som tilsammen har en beskæftigelsesgrad, der svarer til én persons fuldtidsarbejde i et helt kalenderår.

Forslaget vil medføre, at en eller flere medarbejdere, som har en uddannelse, der er godkendt i medfør af § 21 f, stk. 4, som højest fuldførte uddannelse, også vil indgå ved beregningen af erhvervsuddannede årsværk efter § 21 h i de tilfælde, hvor medarbejderne ikke også har en fuldført erhvervsuddannelse som højst fuldførte uddannelse.

Der er med forslaget ikke tilsigtet øvrige ændringer af begrebet erhvervsuddannet årsværk.

Det bemærkes for ordens skyld, at det følger af § 26 b, stk. 1, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, at Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag til et register vedrørende uddannelsesniveau, som oprettes til brug for opgørelsen af erhvervsuddannede årsværk, jf. § 21 h, efter §§ 21 a, 21 c og 21 e kan indsamle data om uddannelsesniveau på individniveau fra Danmarks Statistik. Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 13 og 18.

Til nr. 16

I § 15 g, stk. 3, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag findes definitionen på praktikårselev, som anvendes ved beregningen af fordelsbonus, merbidrag, fritagelse for merbidrag og overskudsdeling i det praktikpladsafhængige AUB-bidrag. Begrebet praktikårselev anvendes til at beskrive uddannelsesaftalernes volumen.

Det følger af § 15 g, stk. 3, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, at en praktikårselev svarer til en elev i en uddannelsesaftale af 1 kalenderårs varighed. Uddannelsesaftaler i henhold til § 66 f, stk. 1, og § 66 r, stk. 3, i lov om erhvervsuddannelser (dvs. delaftaler i skolepraktik og delaftaler i fgu-baseret erhvervsuddannelse) indgår ikke i beregningen af praktikårselever. Alene kalenderdage i bonusåret indgår i beregningen af praktikårselever, der kan udløse bonus. Bonusåret er perioden fra den 1. januar til og med den 31. december i det kalenderår, hvor der optjenes bonus.

Det foreslås, at der i 21 h indsættes et nyt stk. 2.

Forslaget er en konsekvens af, at lovens kapitel 5 d (herunder § 15 g) foreslås ophævet, jf. lovforslagets § 1, nr. 1. Definitionen på praktikårselever foreslås i forlængelse heraf flyttet til § 21 h, hvor definitionen på erhvervsuddannede årsværk i forvejen findes.

Efter det foreslåede § 21 h, stk. 2, 1. pkt., vil en praktikårselev svare til en elev i en uddannelsesaftale af 1 kalenderårs varighed.

Forslaget vil medføre, at praktikårselever vil blive opgjort ved at se på antallet af dage i et kalenderår, som en uddannelsesaftales varighed dækker, dvs. er i kraft, herunder også omfattede skoleperioder. Det foreslåede vil indebære en videreførelse af gældende ret.

Efter det foreslåede § 21 h, stk. 2, 2. pkt., vil uddannelsesaftaler i henhold til § 66 f, stk. 1, og § 66 r, stk. 3, i lov om erhvervsuddannelser ikke indgå i beregningen af praktikårselever.

Forslaget vil medføre, at uddannelsesaftaler i henhold til § 66 f, stk. 1, og § 66 r, stk. 3, i lov om erhvervsuddannelser ikke vil indgå i beregningen af praktikårselever, dvs. at disse uddannelsesaftaler som hidtil ikke vil kunne udløse bonus. Det følger af § 66 f, stk. 1, i lov om erhvervsuddannelser, at en skolepraktikelevs praktikuddannelse i en virksomhed, jf. § 66 d, stk. 2, finder sted på grundlag af en uddannelsesaftale mellem virksomheden og eleven om en delvis praktikuddannelse, hvis eleven skal deltage i virksomhedens produktion m.v. Af § 66 r, stk. 3, i lov om erhvervsuddannelser følger, at for en elev i fgu-baseret erhvervsuddannelse finder eventuel praktikuddannelse i en virksomhed i uddannelsens hovedforløb sted på grundlag af en uddannelsesaftale mellem virksomheden og eleven om en delvis praktikuddannelse, hvis eleven skal deltage i virksomhedens produktion m.v. Det foreslåede vil indebære en videreførelse af gældende ret.

Efter det foreslåede § 21 h, stk. 2, 3. og 4. pkt., vil alene kalenderdage i tilskudsåret indgå i beregningen af praktikårselever, og tilskudsåret vil være perioden fra den 1. januar til og med den 31. december i det kalenderår, hvor der optjenes tilskud efter den foreslåede § 21 j.

Eksempel: Ansætter en virksomhed en elev i en ordinær uddannelsesaftale, der træder i kraft den 1. oktober 2021, vil eleven efter forslaget indgå i virksomhedens praktikårselevberegning for 2021 med (31 dage + 30 dage + 31 dage) = 92/365 = 0,25 praktikårselever. Ansætter virksomheden to elever i ordinær aftale fra den 1. oktober 2021, vil disse to elever tilsammen udløse (0,25+0,25) = 0,5 praktikårselever.

I forhold til den gældende definition på praktikårselever er det således alene begrebet "bonusåret", der af sproglige grunde foreslås ændret til "tilskudsåret". Det foreslåede vil indebære en videreførelse af gældende ret.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 17

Lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag indeholder regler om ordningen med det praktikpladsafhængige AUB-bidrag, herunder ordningerne med fordelsbonus, praktikbonus og tilskud for faglærte medarbejdere.

Loven indeholder ikke regler om tilskud til arbejdsgivere for elever, eller regler om merbidragsfritagelse for regionerne.

Det foreslås, at der indsættes en ny § 21 j om tilskud til arbejdsgivere for elever, og en ny § 21 k om merbidragsfritagelse for regionerne.

Det foreslås i § 21 j, stk. 1, at Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag til arbejdsgivere omfattet af lovens § 2 i overensstemmelse med de foreslåede stk. 2 og 3 og regler udstedt i medfør af § 21 f, stk. 3, vil yde et tilskud pr. praktikårselev, jf. det foreslåede § 21 h, stk. 2, med uddannelsesaftale inden for uddannelser, der er oprettet i medfør af lov om erhvervsuddannelser, og uddannelser, der er godkendt i medfør af § 21 f, stk. 4.

Der vil med henvisningen til lovens § 2 alene kunne ydes tilskud til arbejdsgivere omfattet af loven. Dette svarer til de øvrige ordninger i det praktikpladsafhængige AUB-bidrag, herunder ordningerne med fordelsbonus og praktikbonus efter lovens kapitel 5 d.

Efter § 21 f, stk. 3, kan bestyrelsen for Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag fastsætte nærmere regler om opkrævning og udbetaling i ordningen med det praktikpladsafhængige AUB-bidrag, herunder i nødvendigt omfang praktiske og administrative betingelser i relation til uddannelser, som godkendes efter stk. 4 (dvs. sidestillede uddannelser, jf. herom nedenfor), og om administration af de omfattede ordninger i øvrigt. Der kan herunder fastsættes regler om beregning af bonus efter § 15 g og gennemsnit efter § 15 h. Der kan endvidere fastsættes regler om udsættelse af mindre opkrævnings- og udbetalingsbeløb til senere efterregulering og om tilbagebetaling, modregning og afskæring. Der henvises i den forbindelse til lovforslagets § 1, nr. 12, hvori § 21 f, stk. 3, 2. pkt., om bemyndigelse til at fastsætte regler om beregning af fordelsbonus og gennemsnit i praktikbonus, foreslås ophævet på baggrund af den foreslåede ophævelse af lovens kapitel 5 d. For så vidt angår den påtænkte anvendelse af bemyndigelsen i § 21 f, stk. 3, i forhold til det foreslåede tilskud henvises til det foreslåede § 21 j, stk. 3, 2. pkt., nedenfor.

For så vidt angår det foreslåede § 21 h, stk. 2, henvises til lovforslagets § 1, nr. 16, om definitionen på praktikårselever.

Der vil efter forslaget ydes tilskud for praktikårselever med uddannelsesaftale inden for uddannelser, der er oprettet i medfør af lov om erhvervsuddannelser, og inden for uddannelser, der er godkendt i medfør af lovens § 21 f, stk. 4. Efter § 21 f, stk. 4, kan børne- og undervisningsministeren efter anmodning fra de relevante brancheorganisationer godkende, at uddannelsesaftaler inden for uddannelserne til hhv. erhvervsfisker og lokomotivfører kan indgå i det samlede kompleks af ordninger med de retsvirkninger, der for disse ordninger i øvrigt følger af denne lov. Bestemmelsen er ikke anvendt.

Det bemærkes, at praktikårseleverne, der udløser tilskud, ikke vil blive vægtet med en modelparameter, jf. lovens bilag 1 og § 21 a, stk. 6-9.

Det foreslås i § 21 j, stk. 2, at det vil være en betingelse for retten til tilskud, at arbejdsgiveren opfylder sin måluddannelsesratio efter § 21 a.

En arbejdsgiver opfylder sin måluddannelsesratio efter § 21 a, når arbejdsgiverens måluddannelsesratio efter § 21 a, stk. 5, er lig med eller højere end arbejdsgiverens uddannelsesratio efter § 21 a, stk. 4, jf. § 21 a, stk. 2 modsætningsvis.

Det bemærkes i den forbindelse, at en arbejdsgivers måluddannelsesratio først beregnes, når arbejdsgiveren har haft mere end et erhvervsuddannet årsværk i det foregående kalenderår. Har arbejdsgiveren ikke en måluddannelsesratio, betales der ikke merbidrag, jf. § 21 a, stk. 2, 3. og 4. pkt. Ret til tilskuddet vil dermed forudsætte, at arbejdsgiveren har en måluddannelsesratio.

Det bemærkes, at der efter forslaget vil ydes tilskud for alle praktikårselever, dvs. ikke kun for det antal vægtede praktikårselever, der ligger over arbejdsgiverens måluddannelsesratio. Hvis en arbejdsgiver således har fem praktikårselever men kun skal have tre vægtede praktikårselever for at opfylde sin måluddannelsesratio, vil arbejdsgiveren være berettiget til tilskud for alle fem praktikårselever.

Det foreslås i § 21 j, stk. 3, 1. pkt., at opgørelsen af tilskud vil blive foretaget pr. sektor, jf. § 21 a, stk. 11.

Efter § 21 a, stk. 11, placeres alle arbejdsgivere på baggrund af Danmarks Statistiks sektorgruppering i det erhvervsstatistiske register (ESR) efter standarden ESA2010, jf. bilag 2 til loven, som tilhørende en af de fire sektorer: 1) Privat sektor, 2) kommunal sektor, 3) regional sektor, 4) statslig sektor.

Forslaget vil medføre, at der skabes en større enkelhed i den samlede ordning for det praktikpladsafhængige AUB-bidrag, hvorefter en arbejdsgiver vil skulle betale et merbidrag, såfremt arbejdsgiveren ikke opfylder måluddannelsesratioen, mens arbejdsgiveren omvendt vil få et elevtilskud, såfremt arbejdsgiveren opfylder sin måluddannelsesratio.

Det foreslås i § 21 j, stk. 3, 2. pkt., at opgørelsen vil blive foretaget året efter tilskudsåret.

Opgørelsen vil dermed tidsmæssigt følge den gældende kadence, hvorefter årsopgørelsen (praktikpladsregnskabet) opgøres i året efter tilskudsåret. I foråret 2022 vil merbidrag og elevtilskud for 2021 således kunne opgøres og afregnes på én gang.

Det bemærkes, at § 21 f, stk. 1, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag foreslås udvidet i lovforslagets § 1, nr. 11, til at omfatte den foreslåede § 21 j. Efter § 21 f, stk. 1, kan bestyrelsen for Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag bestemme, at opkrævning og udbetaling i relation til ordningerne med fordelsbonus og praktikbonus, merbidragsordningen, fritagelsesordningerne, ordningen med tilskud for faglærte medarbejdere og over- og underskudsdelingsordningerne gennemføres som en samlet opgørelse til de berørte arbejdsgivere.

Det bemærkes endvidere, at de gældende § 21 f, stk. 3, 1. og 3. pkt., i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag efter det foreslåede dermed også vil finde anvendelse i forhold til det foreslåede tilskud i den foreslåede § 21 j. Efter § 21 f, stk. 3, 1. og 3. pkt., kan bestyrelsen for Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag fastsætte nærmere regler om opkrævning og udbetaling i ordningen med det praktikpladsafhængige AUB-bidrag, herunder om administration af de omfattede ordninger i øvrigt. Der kan endvidere fastsættes regler om udsættelse af mindre opkrævnings- og udbetalingsbeløb til senere efterregulering og om tilbagebetaling, modregning og afskæring.

Med hjemmel i gældende § 21 f, stk. 3, 1. og 3. pkt., i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, som efter lovforslagets § 1, nr. 12, vil blive § 21 f, stk. 3, 1. og 2. pkt., vil bestyrelsen for Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag kunne fastsættes en dato for beregningen af tilskudssatsen i hver af de fire sektorer for det foreslåede tilskud. Det forventes således, at bemyndigelsen vil blive anvendt til at fastsætte regler om, at Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag én gang årligt i forbindelse med årsopgørelsen vil fastsætte tilskudssatsen for de respektive sektorer, og at satsen for de respektive sektorer herefter ikke genberegnes. Fastsættelsen af en dato for beregningen af tilskudssatsen vil dermed følge samme princip, som hidtil har været gældende for det praktikpladsafhængige AUB-bidrag i forhold til fx underskudsdeling og overskudsdeling. Dette har baggrund i, at det vurderes, at det ikke vil være hensigtsmæssigt at genberegne tilskudssatsen for de respektive sektorer i forbindelse med de kvartalsvise efterreguleringer, som finder sted i overensstemmelse med § 18 i bekendtgørelse om det praktikpladsafhængige AUB-bidrag. Såfremt tilskudssatsen skulle efterreguleres på baggrund af ændrede data i sektorerne, efter at beregningen havde fundet sted i forbindelse med udsendelse af årsopgørelsen, ville det betyde, at samtlige arbejdsgivere ville modtage en efterregulering hvert kvartal i op til 3 år efter bidragsåret. Det er derimod ikke hensigten at ændre på reglerne om efterregulering af den enkelte arbejdsgivers praktikpladsafhængige AUB-bidrag, som således vil blive efterreguleret på baggrund af beregningsgrundlaget i bekendtgørelsens § 19 om bl.a. arbejdsgiverens sektorplacering pr. 1. januar og skolernes registrerede uddannelsesaftaler, som er indberettet til Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag via Styrelsen for It og Læring.

Det foreslås i § 21 j, stk. 3, 3. pkt., at tilskud pr. praktikårselev vil blive beregnet forholdsmæssigt ved at dividere det samlede merbidrag i tilskudsåret i den pågældende sektor indregnet over- og underskud hidrørende fra efterregulering for foregående kalenderår med det antal praktikårselever hos arbejdsgivere, der opfylder betingelsen i det foreslåede stk. 2.

Forslaget vil medføre, at tilskud pr. praktikårselev vil skulle beregnes forholdsmæssigt ved at dividere det samlede merbidrag i tilskudsåret i den pågældende sektor indregnet evt. over- og underskud hidrørende fra efterregulering for foregående kalenderår med det antal praktikårselever hos arbejdsgivere, der er berettiget til tilskuddet i tilskudsåret.

Ved årligt at afstemme tilskudsudbetalingerne til det samlede merbidrag (indregnet den nævnte efterregulering af tilskuddet) i sektoren som led i årsopgørelsen (praktikpladsregnskabet), vil der skabes balance i ordningen. Ved fastsættelsen af beløbet for det foreslåede tilskud som led i årsopgørelsen vil beløbet derved blive fastsat ud fra de faktiske indtægter i ordningen i samme opgørelsesår. Dette vil ske efter nedenstående formel:

Tilskud pr. praktikårselev = Samlet merbidrag / Antal praktikårselever i virksomheder, der opfylder måltallet.

Det foreslåedes virkning kan illustreres med følgende beregningstekniske eksempel, hvor efterreguleringen har indebåret et underskud: I 2023 viser det sig på baggrund af nye oplysninger, at der i 2022 er blevet udbetalt for meget i tilskud i en sektor, således at der er underskud i sektoren på 0,5 mio. kr. I 2023 er der indbetalt merbidrag i sektoren for 95,5 mio. kr. Dette beløb fratrækkes 0,5 mio. kr. for at finansiere efterreguleringen fra tidligere år, hvorefter der er 95,0 mio. kr. til fordeling i sektoren i tilskudsåret i forhold til det foreslåede tilskud. Der har været 28.000 praktikårselever på virksomheder, der opfylder deres måltal. Elevtilskuddet pr. praktikårselev beregnes herefter som (95 mio. kr. / 28.000 praktikårselever) = 3.393 kr. pr. praktikårselev. Hvis en arbejdsgiver har syv tilskudsberettigede praktikårselever, vil arbejdsgiveren således få et tilskud på 23.750 kr.

Det bemærkes, at tilskuddet vil blive beregnet pr. sektor og således kan variere pr. praktikårselev afhængigt af, hvilken sektor arbejdsgiveren tilhører. For arbejdsgivere i samme sektor vil tilskudsbeløbet pr. praktikårselev være det samme.

Endelig foreslås det i § 21 j, stk. 3, 4. pkt., at tilskud maksimalt vil kunne udgøre 15.000 kr. pr. praktikårselev.

Ved at indføre et maksimum for elevtilskuddet vil der fortsat være behov for en overskudsdeling, så et eventuelt overskud føres tilbage til arbejdsgiverne pr. sektor. Overskuddet vil som i dag skulle føres tilbage til arbejdsgiverne pr. praktikårselev.

Der vil med den foreslåede model ikke kunne forekomme et underskud i ordningen. Den eksisterende mekanisme for underskudsdeling (opkrævning af beløb pr. faglært medarbejder) foreslås derfor ophævet.

Med den foreslåede § 21 j vil Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag som hidtil i modellen for det praktikpladsafhængige AUB-bidrag skulle behandle personoplysninger til brug for sagsbehandlingen. Til brug for beregning og udbetaling af det foreslåede tilskud vil Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag modtage oplysninger om uddannelsesaftaler indgået mellem virksomhed og elev fra Styrelsen for It og Læring.

Til brug for sagsbehandlingen vedrørende det foreslåede tilskud vil Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag modtage oplysninger så som virksomhedens CVR-nummer, elevens CPR-nummer, uddannelse og uddannelsesaftalens start- og slutdato.

Det følger af artikel 6, stk. 1, i databeskyttelsesforordningen, at behandling af personoplysninger kun er lovlig, hvis og i det omfang mindst ét forhold i databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra a-f er opfyldt. Efter artikel 6, stk. 1, litra c, er behandling lovlig, hvis og i det omfang behandlingen er nødvendig for at overholde en retlig forpligtelse, som påhviler den dataansvarlige. Efter artikel 6, stk. 1, litra e, er behandlingen endvidere lovlig, hvis og i det omfang behandlingen er nødvendig af hensyn til udførelse af en opgave i samfundets interesse eller som henhører under offentlig myndighedsudøvelse, som den dataansvarlige har fået pålagt.

Efter forslaget vil Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag være forpligtet til at udbetale tilskud til arbejdsgivere efter nærmere angivne betingelser, hvilket vil sige, at kendskab til uddannelsesaftalens længde m.v. er en forudsætning for sagsbehandlingen i Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag. Det vurderes på denne baggrund, at den beskrevne behandling af elevens personoplysninger vil kunne ske ud fra det behandlingsgrundlag, der følger af databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra e. Hertil kommer, at det følger af databeskyttelseslovens § 11, stk. 1, at offentlige myndigheder kan behandle oplysninger om personnummer med henblik på entydig identifikation eller som journalnummer.

Det skal bemærkes, at foruden kravet om behandlingshjemmel skal al behandling af elevers personoplysninger også ske under behørig iagttagelse af de øvrige databeskyttelsesretlige regler, herunder de grundlæggende principper i databeskyttelsesforordningens artikel 5. Heraf følger bl.a., at behandlingen af personoplysninger skal være gennemsigtig i forhold til den registrerede elev samt relevant og begrænset til, hvad er nødvendigt i forhold til formålet med behandlingen, jf. databeskyttelsesforordningens artikel 5, stk. 1, litra a og c.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Det foreslås i § 21 k, at de regioner, der er nævnt i § 1, stk. 3, i regionsloven, og som opfylder betingelsen i § 21 a, stk. 2, fritages for at betale merbidrag efter § 21 a, stk. 1, for et fastsat antal praktikårselever.

De regioner, der for tiden er nævnt i regionslovens § 1, stk. 3, jf. lovbekendtgørelse nr. 1032 af 6. juli 2018 om regioner og om nedlæggelse af amtskommunerne, Hovedstadens Udviklingsråd og Hovedstadens Sygehusfællesskab (regionsloven), er Region Hovedstaden, Region Sjælland, Region Syddanmark, Region Midtjylland Region Nordjylland.

Efter § 21 a, stk. 2, 1. pkt., i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag skal en arbejdsgiver betale et merbidrag for hver praktikårselev, som arbejdsgiveren mangler for at opfylde sin måluddannelsesratio.

Alle arbejdsgivere, der opfylder betingelsen i § 21 a, stk. 2, betaler et årligt merbidrag til Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag til dækning af udgifter i medfør af kapitel 5 d om fordelsbonus og praktikbonus og § 21 c om tilskud for faglærte medarbejdere, med mindre de fritages for merbidrag i medfør af fritagelsesordningerne i §§ 21 b og 21 i, jf. § 21 a, stk. 1.

I § 21 k, nr. 1, foreslås Region Hovedstaden fritaget for 521 praktikårselever.

I § 21 k, nr. 2, foreslås Region Sjælland fritaget for 300 praktikårselever.

I § 21 k, nr. 3, foreslås Region Syddanmark fritaget for 430 praktikårselever.

I § 21 k, nr. 4, foreslås Region Midtjylland fritaget for 407 praktikårselever.

I § 21 k, nr. 5, foreslås Region Nordjylland fritaget for 212 praktikårselever.

Det bemærkes, at den foreslåede merbidragsfritagelse vil gives på CVR-niveau og ikke på SE-niveau. Dette skyldes, at alle erhvervsuddannede medarbejdere samt praktikårselever i modellen med det praktikpladsafhængige AUB-bidrag summeres på CVR-niveau for de underliggende SE-numre.

Forslaget vil indebære, at såfremt regionerne ellers skulle betale merbidrag efter lovens § 21 a, vil de få merbidragsfritagelse for det foreslåede antal elever. Det bemærkes, at regionerne ikke vil skulle ansøge om fritagelse efter den foreslåede § 21 k. Det bemærkes endvidere, at fritagelse efter den foreslåede § 21 k ikke afskærer regionerne fra at søge om fritagelse for merbidrag efter § 21 b om fritagelse for merbidrag for den periode, hvor regionen måtte have søgt en elev via et synligt og aktuelt opslag på Børne- og Undervisningsministeriets centrale praktikpladsportal uden at indgå en uddannelsesaftale.

Den foreslåede fritagelse for merbidrag kan i bidragsåret ikke overstige arbejdsgiverens beregnede merbidrag i bidragsåret, jf. lovens § 21 a. De respektive regioner vil derfor ikke vil kunne få merbidragsfritagelse for et større beløb end det beregnede merbidrag. Dvs. hvis Region Hovedstaden fx har fået beregnet merbidrag for 450 praktikårselever, vil regionen ikke få et tilskud efter den foreslåede § 21 j for (521-450) = 71 praktikårselever.

Det foreslåede antal praktikårselever vil indirekte komme til at indgå i tilskudsgrundlaget for beregning af det foreslåede tilskud for elever, jf. lovforslagets § 1, nr. 17. Dette skyldes, at der ved opgørelsen af regionernes respektive merbidrag fratrækkes et antal praktikårselever som følge af den foreslåede merbidragsfritagelse, hvorefter tilskudsgrundlaget for beregningen af det foreslåede tilskud pr. praktikårselev i sektoren, jf. den foreslåede § 21 j, vil blive reduceret. Hvis det samlede merbidrag for regionerne bliver reduceret, men antallet af praktikårselever fastholdes, vil det foreslåede tilskud pr. praktikårselev således reduceres.

Den foreslåede merbidragsfritagelse vil ikke have betydning for opgørelsen af uddannelsesratioen for den arbejdsgiver, der har indgået uddannelsesaftalen med eleven.

Den foreslåede volumen for fritagelse for merbidrag vil gælde pr. år, og en ændring af den foreslåede volumen vil kræve lovændring.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 18

Det følger af § 26 b, stk. 1, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, at Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag til et register vedrørende uddannelsesniveau, som oprettes til brug for opgørelsen af erhvervsuddannede årsværk, jf. § 21 h, efter §§ 21 a, 21 c og 21 e kan indsamle data om uddannelsesniveau på individniveau fra Danmarks Statistik.

Det foreslås, at § 26 b, stk. 1, ændres, således at ordene »jf. § 21 h, efter §§ 21 a, 21 c og 21 e« ændres til »jf. § 21 h, stk. 1, efter § 21 a«.

Forslaget vil medføre, at Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag til et register vedrørende uddannelsesniveau, som oprettes til brug for opgørelsen af erhvervsuddannede årsværk, jf. det foreslåede § 21 h, stk. 1, efter § 21 a kan indsamle data om uddannelsesniveau på individniveau fra Danmarks Statistik. I lovforslagets § 1, nr. 15, foreslås § 21 h, 1. pkt., ændret.

Lovforslagets § 1, nr. 18 er en lovteknisk konsekvens af, at definitionen på praktikårselever foreslås flyttet til det foreslåede § 21 h, stk. 2, jf. lovforslagets § 1, nr. 16. Herved vil den gældende § 21 h om erhvervsuddannede årsværk, som foreslås ændret i lovforslagets § 1, nr. 15, blive til § 21 h, stk. 1. Forslaget er endvidere en konsekvens af, at 21 c og 21 e foreslås ophævet, jf. lovforslagets § 1, nr. 8 og 10, hvorefter erhvervsuddannede årsværk alene vil finde anvendelse i forbindelse med beregningen af merbidrag efter § 21 a. Forslaget vil derudover medføre en videreførelse af gældende ret.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til § 2

Til nr. 1

Kapitel 5 d i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag indeholder regler om bonus for praktikpladser inden for fordelsuddannelserne (fordelsbonus) og for merbeskæftigelse i praktikpladser (praktikbonus).

Lovens kapitel 5 d nyaffattes automatisk den 1. januar 2022, jf. § 1, nr. 12, jf. § 5, stk. 4, i lov nr. 1737 af 27. december 2018 om ændring af lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, lov om erhvervsuddannelser og lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v. (Modelparametre for erhvervsuddannelser til brug for beregning af praktikpladsafhængigt arbejdsgiverbidrag, justering af det aktivitetsafhængige VEU-bidrag, merbidragsfritagelse m.v.).

For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til pkt. 2.1.1.1 i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.

Det foreslås, at § 1, nr. 12, i lov nr. lov nr. 1737 af 27. december 2018 om ændring af lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, lov om erhvervsuddannelser og lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v. (Modelparametre for erhvervsuddannelser til brug for beregning af praktikpladsafhængigt arbejdsgiverbidrag, justering af det aktivitetsafhængige VEU-bidrag, merbidragsfritagelse m.v.) ophæves.

Forslaget er en konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 1, hvorefter lovens kapitel 5 d, som gælder indtil den 31. december 2021, foreslås ophævet.

Det foreslåede vil indebære, at den nyaffattelse af lovens kapitel 5 d, som ellers vil skulle træde i kraft den 1. januar 2022 i overensstemmelse med § 1, nr. 12, i lov nr. 1737 af 27. december 2018, alligevel ikke vil komme til at træde i kraft. Nyaffattelsen af lovens kapitel 5 d pr. 1. januar 2022 foreslås således ophævet uden at have fået virkning efter sit indhold.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 2

Det følger af § 5, stk. 1, i lov nr. 1737 af 27. december 2018 om ændring af lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, lov om erhvervsuddannelser og lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v. (Modelparametre for erhvervsuddannelser til brug for beregning af praktikpladsafhængigt arbejdsgiverbidrag, justering af det aktivitetsafhængige VEU-bidrag, merbidragsfritagelse m.v.), at loven træder i kraft den 1. januar 2019, jf. dog stk. 2-5.

Det foreslås, at § 5, stk. 1, lov nr. 1737 af 27. december 2018 om ændring af lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, lov om erhvervsuddannelser og lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v. (Modelparametre for erhvervsuddannelser til brug for beregning af praktikpladsafhængigt arbejdsgiverbidrag, justering af det aktivitetsafhængige VEU-bidrag, merbidragsfritagelse m.v.) ændres, således at henvisningen til stk. 2-5 ændres til stk. 2-4.

Forslaget er en lovteknisk konsekvens af lovforslagets § 2, nr. 3, hvortil der henvises.

Til nr. 3

Det følger af § 5, stk. 4, i lov nr. 1737 af 27. december 2018 om ændring af lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, lov om erhvervsuddannelser og lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v. (Modelparametre for erhvervsuddannelser til brug for beregning af praktikpladsafhængigt arbejdsgiverbidrag, justering af det aktivitetsafhængige VEU-bidrag, merbidragsfritagelse m.v.), at § 1, nr. 12, træder i kraft den 1. januar 2022.

Det foreslås, at § 5, stk. 4, i lov nr. 1737 af 27. december 2018 om ændring af lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, lov om erhvervsuddannelser og lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v. (Modelparametre for erhvervsuddannelser til brug for beregning af praktikpladsafhængigt arbejdsgiverbidrag, justering af det aktivitetsafhængige VEU-bidrag, merbidragsfritagelse m.v.) ophæves.

Forslaget er en lovteknisk konsekvens af lovforslagets § 2, nr. 1, hvortil der henvises.

Til § 3

Det foreslås i stk. 1, at loven træder i kraft den 1. januar 2021.

Det foreslåede vil medføre, at loven finder anvendelse på bidragsåret 2021 og frem.

Således vil lovforslaget § 1, nr. 1, indebære, at sidste bonusår for fordelsbonus efter § 15 g og praktikbonus efter § 15 h i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag vil være 2020, og de to former for bonus vil på sædvanlig vis blive opgjort det efterfølgende år efter de hidtil gældende regler, jf. også nedenfor.

Det bemærkes i relation til fordelsbonus og fordelsuddannelser, at den foreslåede ophævelse af § 15 g og § 15 i vil medføre, at børne- og undervisningsministeren for sidste gang vil skulle godkende fordelsuddannelser i 2020, dvs. for 2021, hvorefter fordelsuddannelsesordningen i sin helhed vil ophøre pr. 1. januar 2022. Godkendelse af fordelsuddannelser for 2021 vil ikke kunne indebære fordelsbonus efter § 15 g.

Lovforslagets § 1, nr. 3, vil ikke finde anvendelse på bidragsindbetalinger for 2020 eller tidligere efter § 18, stk. 1, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, jf. lovbekendtgørelse nr. 187 af 9. marts 2020. For sådanne bidragsindbetalinger vil de hidtil gældende regler finde anvendelse, dvs. bidragsopkrævningerne vedrørende bidragsåret 2020 eller tidligere vil skulle administreres efter de hidtil gældende regler.

Endvidere vil lovforslagets bestemmelser om ændringer af det praktikpladsafhængige AUB-bidrag ikke finde anvendelse på bidragsår for 2020 eller tidligere efter bestemmelserne om det praktikpladsafhængige AUB-bidrag i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, jf. lovbekendtgørelse nr. 187 af 9. marts 2020. For sådanne bidragsår vil de hidtil gældende regler finde anvendelse, dvs. alle forhold vedrørende bidragsåret 2020 eller tidligere vil skulle administreres efter de hidtil gældende regler, jf. også stk. 2.

Det foreslås i stk. 2, at regler fastsat i medfør af de gældende § 21 f, stk. 1 og 3, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, jf. lovbekendtgørelse nr. 187 af 9. marts 2020, vil forblive i kraft, indtil de ophæves eller afløses af forskrifter udstedt i medfør af § 21 f, stk. 1 og 3, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, som foreslået affattet ved dette lovforslags § 1, nr. 11 og 12.

Med det foreslåede vil bekendtgørelse nr. 1768 af 27. december 2018 om praktikpladsafhængigt AUB-bidrag, som er udstedt af bestyrelsen for Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, skulle forblive i kraft, indtil den ophæves eller afløses af forskrifter udstedt af bestyrelsen for Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag i medfør af de foreslåede bemyndigelsesbestemmelser i § 21 f, stk. 1 og 3, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag som foreslået affattet ved lovforslagets § 1, nr. 11 og 12.

Med det foreslåede vil endvidere bekendtgørelse nr. 233 af 22. marts 2018 om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrags uddannelsesregister til brug for opgørelse af erhvervsuddannede årsværk ved beregning af praktikpladsafhængigt AUB-bidrag, som er udstedt af bestyrelsen for Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, skulle forblive i kraft, indtil den ophæves eller afløses af forskrifter udstedt af bestyrelsen for Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag i medfør af den foreslåede bemyndigelsesbestemmelse i § 21 f, stk. 3, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag som foreslået affattet ved lovforslagets § 1, nr. 12.

Det bemærkes, at lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag ikke gælder for Færøerne og Grønland, jf. § 42 i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, og ikke vil kunne sættes i kraft for Færøerne og Grønland. Derfor vil nærværende ændringslov heller ikke gælde for Færøerne og Grønland.

Bilag

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov