Skriftlig fremsættelse (10. december 2020)

Børne- og undervisningsministeren (Pernille Rosenkrantz-Theil):

Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte:

Forslag til lov om ændring af lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag og lov om ændring af lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, lov om erhvervsuddannelser og lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v. (Justering af det praktikpladsafhængige arbejdsgiver­bidrag og indførelse af fleksibelt uddannelsesbidrag)

(Lovforslag nr. L 120)

Som led i Trepartsaftale om ekstraordinær hjælp til elever og lærlinge samt virksomheder (håndtering af ubalance i Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag) fra maj 2020 blev det aftalt mellem regeringen og arbejdsmarkedets parter, at der i efteråret 2020 skal indgås aftale om justering af modellen for det praktikpladsafhængige AUB-bidrag bl.a. ud fra det pejlemærke, at justeringen skal sikre økonomisk balance i ordningen for såvel private som offentlige arbejdsgivere. Det fremgår endvidere af denne trepartsaftale, at der skal skabes en bedre sammenhæng mellem arbejdsgivernes indbetalinger og de faktiske udgifter i den ordinære AUB-ordning med henblik på at sikre, at der ikke fremover utilsigtet bliver opsparet midler i ordningen, samt at sikre at budgetteringen kan rumme en øget aktivitet på erhvervsuddannelserne, dvs. et fleksibelt uddannelsesbidrag. Som betingelse for indførelsen af det fleksible uddannelsesbidrag skal den ordinære AUB-ordning finansiere nye, ambitiøse initiativer til fremme af lærepladser og styrkelse af de erhvervsfaglige uddannelser svarende til 500 mio. kr. årligt i varige midler fra 2021.

Regeringen og arbejdsmarkedets parter (Dansk Arbejdsgiverforening, Fagbevægelsens Hovedorganisation, KL og Danske Regioner) har den 21. november 2020 indgået "Trepartsaftale om flere lærepladser og entydigt ansvar" om den fremtidige model for det praktikpladsafhængige AUB-bidrag og en række initiativer til samlet 500 mio. kr. årligt finansieret via Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, jf. ovenfor om indførelse af et fleksibelt uddannelsesbidrag.

Det foreslås på denne baggrund, at modellen med det praktikpladsafhængige AUB-bidrag justeres, sådan at der indføres et nyt tilskud til arbejdsgivere, der opfylder deres måltal i ordningen. Det foreslåede nye tilskud vil skulle erstatte de gældende ordninger med fordelsbonus og praktikbonus samt ordningen med tilskud for faglærte medarbejdere, som samtidig foreslås ophævet. Det foreslås i forlængelse heraf, at der indføres en merbidragsfritagelse for de fem regioner for et antal elever, der fastsættes direkte i loven. Det foreslås tillige, at der foretages enkelte mindre præciseringer af gældende bestemmelser om ordningen for det praktikpladsafhængige AUB-bidrag.

Endelig forslås det, at der indføres et fleksibelt uddannelsesbidrag fra og med 2021. I modellen med det fleksible uddannelsesbidrag fastsættes uddannelsesbidraget hvert år ved lov efter det forventede udgiftsniveau for året samt med en regulering for sammenhæng mellem udgifter og indtægter i det seneste regnskabsår. Metoden er dermed identisk med metoden for det aktivitetsafhængige VEU-bidrag, der blev etableret med VEU-trepartsaftalen i 2017. Uddannelsesbidraget for 2021 foreslås fastsat til 2.354 kr. pr. fuldtidsbeskæftiget. Det bemærkes, at der forventes fremsat lovforslag årligt med henblik på fremadrettet regulering af bidragssatsen.

Et udkast til lovforslag har været sendt i høring i perioden den 26. november 2020 - 10. december 2020. Høringssvar og høringsnotat oversendes til Folketinget i forbindelse med 1. behandlingen. Ministeriet vil i et supplerende høringsnotat forholde sig til de høringssvar, der måtte indgå efter høringsfristens udløb. Sådanne høringssvar såvel som supplerende høringsnotat vil blive sendt til Folketinget, sådan at alle modtagne høringssvar vil indgå i behandlingen af lovforslaget.

Både regeringen og arbejdsmarkedets parter lægger stor vægt på, at ændringerne træder i kraft ved førstkommende bidragsår, dvs. 2021. Det er på den baggrund nødvendigt, at de lovgivningsmæssige ændringer træder i kraft ved årsskiftet. Af samme grund er Folketinget anmodet om, at lovforslaget hastebehandles med henblik på lovens ikrafttræden den 1. januar 2021.

Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslaget og de ledsagende bemærkninger, skal jeg hermed anbefale lovforslaget til det Høje Tings velvillige behandling.