Fremsat den 26. november 2020 af børne- og undervisningsministeren (Pernille Rosenkrantz-Theil)

Forslag

til

Lov om ændring af lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse og lov om erhvervsuddannelser

(Fritagelse for betalingskravet på erhvervsuddannelser for visse flygtninge og familiesammenførte)

§ 1

I lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 1294 af 2. september 2020, som ændret ved § 2 i lov nr. 1561 af 27. december 2019 og § 2 i lov nr. 1562 af 27. december 2019, foretages følgende ændringer:

1. I § 15, stk. 5, udgår »og videregående uddannelser«.

2. I § 15, stk. 5, nr. 1, ændres »§ 7, stk. 1 eller 2, eller« til: »§ 7, stk. 1-3,«, og efter »§ 8, stk. 1 eller 2,« indsættes »eller § 9 c, stk. 3, nr. 1 og 2,«.

3. I § 15, stk. 5, indsættes efter nr. 1 som nyt nummer:

»2) er meddelt tidsbegrænset opholdstilladelse med henblik på midlertidigt ophold efter udlændingelovens § 9, stk. 1, eller § 9 c, stk. 1, som følge af en familiemæssig tilknytning til en udlænding, der er meddelt opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1-3, eller § 8, stk. 1 og 2,«.«

Nr. 2-4 bliver herefter nr. 3-5.

4. I § 15, stk. 6, ændres »stk. 5, nr. 2« til: »stk. 5, nr. 3«.

5. I § 15, stk. 7, udgår »og videregående uddannelse«.

§ 2

I lov om erhvervsuddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 1395 af 28. september 2020, som ændret ved § 1 i lov nr. 1692 af 26. december 2017, foretages følgende ændringer:

1. I § 19, stk. 2, nr. 1, ændres »§ 7, stk. 1 eller 2, eller« til: »§ 7, stk. 1-3,«, og efter »§ 8, stk. 1 eller 2,« indsættes »eller § 9 c, stk. 3, nr. 1 og 2,«.

2. I § 19, stk. 2, indsættes efter nr. 1 som nyt nummer:

»2) de er meddelt tidsbegrænset opholdstilladelse med henblik på midlertidigt ophold efter udlændingelovens § 9, stk. 1, eller § 9 c, stk. 1, som følge af en familiemæssig tilknytning til en udlænding, der er meddelt opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1-3, eller § 8, stk. 1 og 2,«.«

Nr. 2-4 bliver herefter nr. 3-5.

3. I § 19, stk. 3, ændres »stk. 2, nr. 2« til: »stk. 2, nr. 3«.

§ 3

Loven træder i kraft den 1. februar 2021.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse

1. Indledning

2. Lovforslagets hovedpunkter

2.1. Statstilskud til erhvervsuddannelse for flygtninge med midlertidig beskyttelsesstatus og uledsagede mindreårige flygtninge

2.1.1. Gældende ret

2.1.2. Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2.2. Statstilskud til erhvervsuddannelse for familiesammenførte til flygtninge

2.2.1. Gældende ret

2.2.2. Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

3. Ligestilling

4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige

5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

6. Administrative konsekvenser for borgerne

7. Klima- og miljømæssige konsekvenser

8. Forholdet til EU-retten

9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

10. Sammenfattende skema

1. Indledning

Af forståelsespapiret "Retfærdig retning for Danmark" af 25. juni 2019, der blev indgået mellem Socialdemokratiet, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten fremgår under målsætningen om at styrke integrationen og fremme et blandet samfund bl.a.:

»Har forventning om, at alle udlændinge - også flygtninge på midlertidigt ophold - bidrager til samfundet, mens de er her enten ved at uddanne sig eller være i beskæftigelse. For dem, der er her midlertidigt, vil det være en styrke, når de skal tilbage og hjælpe med at genopbygge deres land. En ny regering vil lægge vægt på, at der sikres adgang til uddannelse over ungdomsuddannelsesniveau for flygtninge med midlertidig beskyttelsesstatus.«

Der er på Uddannelses- og Forskningsministeriets område gennemført de nødvendige ændringer af bekendtgørelser med virkning fra den 1. juli 2020 med henblik på, at flygtninge med tidsbegrænset opholdstilladelse meddelt med henblik på midlertidigt ophold efter udlændingelovens § 7, stk. 3, og familiesammenførte til sådanne flygtninge ikke skal betale for videregående uddannelser.

Børne- og Undervisningsministeriet finder, at de samme hensyn gør sig gældende med hensyn til ungdomsuddannelser, hvor der på erhvervsuddannelsesområdet er en betalingsordning for udenlandske elever, hvorefter flygtninge med tidsbegrænset opholdstilladelse meddelt med henblik på midlertidigt ophold efter udlændingelovens § 7, stk. 3, og familiesammenførte til sådanne flygtninge og uledsagede mindreårige flygtninge med opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 c, stk. 3, nr. 1 og 2, ikke indgår i tilskudsberegningen af de statslige tilskud til uddannelsesinstitutionerne, men skal betale for deltagelse i erhvervsuddannelserne efter reglerne om indtægtsdækket virksomhed. De pågældende har heller ikke de rettigheder med hensyn til skolepraktikydelser m.v. efter lov om erhvervsuddannelser, tilskud m.v. i henhold til lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag eller indkvartering på kostafdelinger, som elever, der indgår i tilskudsberegningen har.

Med forslaget gennemføres derfor ændringer i lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse og lov om erhvervsuddannelse med henblik på, at flygtninge med tidsbegrænset opholdstilladelse meddelt med henblik på midlertidigt ophold efter udlændingelovens § 7, stk. 3, og familiesammenførte til sådanne flygtninge og uledsagede mindreårige flygtninge med opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 c, stk. 3, nr. 1 og 2, ligestilles med flygtninge med tidsbegrænset opholdstilladelse meddelt med henblik på midlertidigt ophold efter udlændingelovens § 7, stk. 1 og 2. Forslaget betyder, at flygtninge med tidsbegrænset opholdstilladelse meddelt med henblik på midlertidigt ophold efter udlændingelovens § 7, stk. 3, og familiesammenførte til sådanne flygtninge og uledsagede mindreårige flygtninge med opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 c, stk. 3, nr. 1 og 2, fremover ikke skal betale for deltagelse i erhvervsuddannelser, og indgår i tilskudsberegningen til institutionerne ligesom bl.a. flygtninge med tidsbegrænset opholdstilladelse meddelt med henblik på midlertidigt ophold efter udlændingelovens § 7, stk. 1 og 2. Idet flygtninge med tidsbegrænset opholdstilladelse meddelt med henblik på midlertidigt ophold efter udlændingelovens § 7, stk. 3, og familiesammenførte til sådanne flygtninge og uledsagede mindreårige flygtninge med opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 c, stk. 3, nr. 1 og 2, med forslaget vil indgå i tilskudsberegningen, får de også rettigheder med hensyn til skolepraktikydelser m.v. efter lov om erhvervsuddannelser, tilskud m.v. i henhold til lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag eller adgang til kostafdelinger, som elever, der indgår i tilskudsberegningen.

Med forslaget indarbejdes i lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse og lov om erhvervsuddannelse endvidere bestemmelser fra tekstanmærkning nr. 227 ad § 20.31.01 på finansloven for 2020, hvorefter familiesammenførte til flygtninge med opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1 og 2, eller § 8, stk. 1 og 2, der er elever på en erhvervsuddannelse indgår i tilskudsberegningen til uddannelsesinstitutioner.

Forslaget indeholder endvidere en konsekvensændring af lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse som følger af, at der ikke længere ydes tilskud til videregående uddannelser efter loven.

2. Lovforslagets hovedpunkter

2.1. Statstilskud til erhvervsuddannelse for flygtninge med midlertidig beskyttelsesstatus og uledsagede mindreårige flygtninge

2.1.1. Gældende ret

Det fremgår af § 15, stk. 5, i lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 1294 af 2. september 2020, og § 19, stk. 2, i lov om erhvervsuddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 1395 af 28. september 2020, hvornår udenlandske elever på erhvervsuddannelser kan indgå i beregningen af en række aktivitetsbestemte statslige taxametertilskud til uddannelsesinstitutionerne.

Udenlandske elever på erhvervsuddannelserne, der er meddelt tidsbegrænset opholdstilladelse med henblik på midlertidigt ophold efter udlændingelovens § 7, stk. 3, om midlertidig beskyttelsesstatus og uledsagede mindreårige flygtninge med opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 c, stk. 3, nr. 1 og 2, er ikke blandt de udenlandske elever på erhvervsuddannelser, der er omfattet af § 15, stk. 5, i lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse og § 19, stk. 2, i lov om erhvervsuddannelser.

Udlændingelovens § 7, stk. 3, indebærer, at en udlænding kan meddeles opholdstilladelse, hvis udlændingen ved en tilbagevenden til sit hjemland risikerer dødsstraf eller at blive underkastet tortur eller umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf, og hvis risikoen herfor har baggrund i en særlig alvorlig situation i hjemlandet præget af vilkårlig voldsøvelse og overgreb på civile.

Udlændingelovens § 9 c, stk. 3, nr. 1, indebærer, at uledsagede mindreårige udlændinge, der har indgivet ansøgning om asyl, men som følge af udlændingens personlige forhold ikke bør gennemgå en asylsagsbehandling, kan meddeles opholdstilladelse, hvis der er grund til at antage, at udlændingen ved en tilbagevenden til hjemlandet eller det tidligere opholdsland vil være uden familiemæssigt netværk eller uden mulighed for ophold på et modtage- og omsorgscenter og dermed vil blive stillet i en reel nødsituation.

Udlændingelovens § 9 c, stk. 3, nr. 2, indebærer, at uledsagede mindreårige udlændinge, der er meddelt afslag på asyl, kan meddeles opholdstilladelse, hvis der er grund til at antage, at udlændingen ved en tilbagevenden til hjemlandet eller det tidligere opholdsland vil være uden familiemæssigt netværk eller uden mulighed for ophold på et modtage- og omsorgscenter og dermed vil blive stillet i en reel nødsituation.

Udenlandske elever på erhvervsuddannelser kan kun indgå i beregningen af de statslige tilskud under nærmere angivende betingelser, der fremgår af § 15, stk. 5, i lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse og § 19, stk. 2, i lov om erhvervsuddannelser.

For det første indgår i tilskudsberegningen efter § 15, stk. 5, nr. 1, i lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse og § 19, stk. 2, nr. 1, i lov om erhvervsuddannelser udenlandske elever, der er meddelt opholdstilladelse med henblik på midlertidigt ophold, jf. udlændingelovens § 7, stk. 1 (konventionsflygtninge) eller 2 (beskyttelsesstatus), eller § 8, stk. 1 eller 2 (kvoteflygtninge), tidsubegrænset opholdstilladelse eller tidsbegrænset opholdstilladelse med mulighed for varigt ophold i Danmark. Efter udlændingelovens § 7, stk. 1, gives der efter ansøgning opholdstilladelse med henblik på midlertidigt ophold til en udlænding, hvis udlændingen vurderes at være omfattet af FN's flygtningekonvention af 28. juli 1951. Efter FN's flygtningekonvention er en flygtning en person, som nærer en velbegrundet frygt for at blive forfulgt på grund af sin race, religion, nationalitet, sit tilhørsforhold til en social gruppe eller sine politiske anskuelser og som befinder sig uden for det land, hvor personen er statsborger. Efter udlændingelovens § 7, stk. 2, gives der efter ansøgning opholdstilladelse med henblik på midlertidigt ophold til en udlænding, hvis det vurderes, at udlændingen ved en tilbagevenden til sit hjemland risikerer dødsstraf eller at blive underkastet tortur eller umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf. Bestemmelsen i udlændingelovens § 7, stk. 2, er udformet i overensstemmelse med relevante konventionsbestemmelser, herunder navnlig Den Europæiske Menneskerettighedskonventions (EMRK) artikel 3 og tillægsprotokol nr. 6 til EMRK. Efter udlændingelovens § 8, stk. 1, gives der efter ansøgning opholdstilladelse med henblik på midlertidigt ophold til udlændinge, der kommer hertil som led i en aftale med De Forende Nationers Højkommissær for Flygtninge eller lignende international aftale, og som er omfattet af flygtningekonventionen af 28. juli 1951, jf. udlændingelovens § 7, stk. 1. Efter udlændingelovens § 8, stk. 2, kan der ud over de i udlændingelovens § 8, stk. 1, nævnte tilfælde efter ansøgning gives opholdstilladelse med henblik på midlertidigt ophold til udlændinge, der kommer hertil som led i en aftale som nævnt i udlændingelovens § 8, stk. 1, og som ved en tilbagevenden til hjemlandet risikerer dødstraf eller at blive underkastet tortur eller anden umenneskelig eller nødværdigende behandling eller straf, jf. udlændingelovens § 7, stk. 2.

For det andet indgår i tilskudsberegningen efter § 15, stk. 5, nr. 2, i lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse og § 19, stk. 2, nr. 2, i lov om erhvervsuddannelser udenlandske elever, der er meddelt opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 m som medfølgende barn af en udlænding, som dels er statsborger i et land, der ikke er tilsluttet Den Europæiske Union eller omfattet af EØS-aftalen, dels er meddelt opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 a. Opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 m gives bl.a. til børn, hvis forældrene har opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 a, hvorefter der kan gives opholdstilladelse til en udlænding på grundlag af beskæftigelse eller selvstændig erhvervsvirksomhed. Selv om forældrenes opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 a ophører efter tidspunktet for påbegyndelsen af uddannelsen, indgår eleven i tilskudsberegningen, jf. § 15, stk. 6, i lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse og § 19, stk. 3, i lov om erhvervsuddannelser.

For det tredje indgår i tilskudsberegningen efter § 15, stk. 5, nr. 3, i lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse og § 19, stk. 2, nr. 3, i lov om erhvervsuddannelser udenlandske elever, der er udvekslet med danske deltagere efter aftale mellem institutionen og en institution i udlandet.

For det fjerde indgår i tilskudsberegningen efter § 15, stk. 5, nr. 4, i lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse og § 19, stk. 2, nr. 4, i lov om erhvervsuddannelser udenlandske elever, der efter EU-retten, herunder EØS-aftalen, eller internationale aftaler, som Danmark har indgået, har krav på ligestilling med danske statsborgere.

Udenlandske elever, der ikke er omfattet af ovennævnte bestemmelser indgår ikke i tilskudsberegningen af tilskud efter § 15, stk. 2 og 3, og § 19, stk. 4, i lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse og § 19, stk. 1, i lov om erhvervsuddannelser. Tilskud efter § 15, stk. 2, i lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse er tilskud til uddannelsesinstitutionernes fællesudgifter. Tilskud efter § 15, stk. 3, i lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse er tilskud til institutionernes erhvervelse og opretholdelse af lokaler, bygninger og arealer. Tilskud efter § 19, stk. 4, i lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse er tilskud til institutionerne ved færdiggørelse af uddannelse. Tilskud efter § 19, stk. 1, i lov om erhvervsuddannelser er tilskud til dækning af de direkte undervisningsudgifter fraregnet indtægter ved skoleundervisningen.

Udbud af erhvervsuddannelser til udenlandske elever, der ikke indgår i beregningen af tilskud til uddannelsesinstitutionen, skal ske som indtægtsdækket virksomhed. Det følger af § 15, stk. 7, i lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse og § 19, stk. 4, i lov om erhvervsuddannelser.

Der er endvidere en række bestemmelser i lovgivningen, hvor det er af betydning, at en elev opfylder de betingelser, der følger af § 15, stk. 5 og 6, i lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse og § 19, stk. 2 og 3, i lov om erhvervsuddannelser.

Det fremgår af § 66 k, stk. 4, i lov om erhvervsuddannelser, at det med hensyn til udenlandske elever er en betingelse for at opnå ret til skolepraktikydelse efter samme bestemmelses stk. 1, refusion af lønudgifter m.v. efter bestemmelsens stk. 2 og tilskud til virksomheder, som indgår uddannelsesaftale med en elev, der uforskyldt har mistet en uddannelsesaftale, efter bestemmelsens stk. 3, at eleven opfylder de betingelser, der er nævnt i § 15, stk. 5 og 6, i lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse og § 19, stk. 2 og 3, i lov om erhvervsuddannelser. Efter § 67 a, stk. 4, i lov om erhvervsuddannelser gælder disse betingelser tilsvarende i forhold til udenlandske elevers mulighed for at udløse ret til tilskud til delvis dækning af de faglige udvalgs udgifter til svendeprøver og opnå økonomisk støtte til værktøj, værnemidler, befordring og lign., i det omfang elever med en uddannelsesaftale i det relevante hovedforløb er berettiget til at modtage sådanne ydelser fra arbejdsgiveren til uddannelser efter kapitlerne 7 a og 7 b i lov om erhvervsuddannelser.

§ 66 k, stk. 4, og § 67 a, stk. 4, i lov om erhvervsuddannelser skaber sammenhæng mellem retten til elevhenførbare ydelser fra Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag og de omtalte generelle bestemmelser om udløsning af statstilskud for deltagelse i erhvervsuddannelse, jf. § 19, stk. 2 og 3, i lov om erhvervsuddannelser og § 15, stk. 5 og 6, i lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse. Såfremt en udenlandsk elev efter lov om erhvervsuddannelser og lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse ikke kan udløse statstilskud til institutionen, opnår eleven således heller ikke selv ret til ydelser og kan ikke udløse ret for arbejdsgiveren eller det faglige udvalg til udbetaling af ydelser efter lov om erhvervsuddannelser.

Det fremgår videre af § 17 b, 1. pkt., i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, jf. lovbekendtgørelse nr. 187 af 9. marts 2020, at det med hensyn til udenlandske elever er en betingelse for at opnå lønrefusion efter lovens kapitel 2, refusion af udgifter til elevers ophold på kostafdelinger efter kapitel 2 a, tilskud til befordringsudgifter efter kapitel 3 og mobilitetsfremmende ydelser efter kapitel 4, at eleven opfylder de betingelser, der er nævnt i § 19, stk. 2 og 3, i lov om erhvervsuddannelser og § 15, stk. 5 og 6, i lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse. Tilskud m.v. efter lovens kapitel 2, 2 a, 3 og 4 kan opnås af arbejdsgivere, mens elever, faglige udvalg m.fl. kan modtage ydelser efter kapitel 4. Det fremgår endvidere af § 17 b, 2. pkt., i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, at det med hensyn til udenlandske elever er en betingelse for at indgå i opgørelsen af praktikårselever og bonus efter kapitel 5 c og 5 d, at eleven opfylder de betingelser, der er nævnt i § 19, stk. 2 og 3, i lov om erhvervsuddannelser og § 15, stk. 5 og 6, i lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse. Opgørelsen af praktikårselever og bonus efter lovens kapitel 5 c og 5 d er en del af det praktikpladsafhængige AUB-bidrag, som vedrører udbetalinger til og opkrævninger hos arbejdsgivere.

Endvidere følger det af de administrativt fastsatte regler om tilskud til kostafdelinger i § 10 a i bekendtgørelse nr. 290 af 1. april 2009 om optagelse på kostafdelinger og om betaling for kost og logi ved institutioner for erhvervsrettet uddannelse som ændret ved bekendtgørelse nr. 219 af 4. marts 2010, at indkvartering på kostafdelinger af udenlandske elever, der ikke er omfattet af § 19, stk. 2 og 3, i lov om erhvervsuddannelser, sker efter reglerne om indtægtsdækket virksomhed.

Udenlandske elever på erhvervsuddannelserne, der er meddelt tidsbegrænset opholdstilladelse med henblik på midlertidigt ophold efter udlændingelovens § 7, stk. 3, om midlertidig beskyttelsesstatus og uledsagede mindreårige flygtninge med opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 c, stk. 3, nr. 1 og 2, indgår således ikke i tilskudsberegningen efter lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse eller lov om erhvervsuddannelser, hvorfor udbud af erhvervsuddannelse til sådanne flygtninge sker som indtægtsdækket virksomhed. Flygtninge med en tidsbegrænset opholdstilladelse meddelt med henblik på midlertidigt ophold efter udlændingelovens § 7, stk. 3 og uledsagede mindreårige flygtninge med opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 c, stk. 3, nr. 1 og 2, har således ikke rettigheder med hensyn til skolepraktikydelser m.v. efter lov om erhvervsuddannelser eller tilskud m.v. i henhold til lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag. Tilsvarende gælder med hensyn til indkvartering på kostafdelinger, hvor udenlandske elever, der har en tidsbegrænset opholdstilladelse meddelt med henblik på midlertidigt ophold efter udlændingelovens § 7, stk. 3 og uledsagede mindreårige flygtninge med opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 c, stk. 3, nr. 1 og 2, således tillige skal betale for indkvartering efter reglerne om indtægtsdækket virksomhed.

2.1.2. Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Af forståelsespapiret "Retfærdig retning for Danmark" af 25. juni 2019, der blev indgået mellem Socialdemokratiet, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten fremgår, at målsætningen om at styrke integrationen og fremme et blandet samfund bl.a. skal understøttes af, at der sikres adgang til uddannelse over ungdomsuddannelsesniveau for flygtninge med midlertidig beskyttelsesstatus. Baggrunden er en forventning om, at alle udlændinge - også flygtninge på midlertidigt ophold - bidrager til samfundet, mens de er her enten ved at uddanne sig eller være i beskæftigelse. Det vil endvidere for flygtninge på midlertidigt ophold være en styrke, at de har opnået erfaringer ved uddannelse eller beskæftigelse, når de skal til deres hjemland og hjælpe med at genopbygge deres land.

Der er på den baggrund på Uddannelses- og Forskningsministeriets område med virkning fra den 1. juli 2020 gennemført de nødvendige ændringer af bekendtgørelser med henblik på, at flygtninge med tidsbegrænset opholdstilladelse meddelt med henblik på midlertidigt ophold efter udlændingelovens § 7, stk. 3, og familiesammenførte til sådanne flygtninge ikke skal betale for videregående uddannelser.

Børne- og Undervisningsministeriet finder, at de samme hensyn gør sig gældende med hensyn til ungdomsuddannelser, hvor der på erhvervsuddannelsesområdet er en betalingsordning for udenlandske elever, hvorefter flygtninge med tidsbegrænset opholdstilladelse meddelt med henblik på midlertidigt ophold efter udlændingelovens § 7, stk. 3, og familiesammenførte til sådanne flygtninge og uledsagede mindreårige flygtninge med opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 c, stk. 3, nr. 1 og 2, ikke indgår i tilskudsberegningen af de statslige tilskud til uddannelsesinstitutionerne, men skal betale for deltagelse i erhvervsuddannelserne efter reglerne om indtægtsdækket virksomhed. De pågældende har heller ikke de rettigheder med hensyn til skolepraktikydelser m.v. efter lov om erhvervsuddannelser, tilskud m.v. i henhold til lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag eller indkvartering på kostafdelinger, som elever, der indgår i tilskudsberegningen.

Det foreslås, at lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse og lov om erhvervsuddannelser ændres således, at flygtninge med tidsbegrænset opholdstilladelse meddelt med henblik på midlertidigt ophold efter udlændingelovens § 7, stk. 3 og uledsagede mindreårige flygtninge med opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 c, stk. 3, nr. 1 og 2, fremover vil indgå i beregningen af de statslige tilskud for erhvervsuddannelser til uddannelsesinstitutionerne. Forslaget vil medføre, at udlændinge med tidsbegrænset opholdstilladelse meddelt med henblik på midlertidigt ophold efter udlændingelovens § 7, stk. 3, og § 9 c, stk. 3, nr. 1 og 2 og uledsagede mindreårige flygtninge med opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 c, stk. 3, nr. 1 og 2, vil indgå i beregningen af tilskud efter § 15, stk. 2, i lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse til uddannelsesinstitutionernes fællesudgifter, tilskud efter § 15, stk. 3, i lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse til institutionernes erhvervelse og opretholdelse af lokaler, bygninger og arealer, tilskud efter § 19, stk. 4, i lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse til institutionerne ved færdiggørelse af uddannelse og tilskud efter § 19, stk. 1, i lov om erhvervsuddannelser til dækning af de direkte undervisningsudgifter fraregnet indtægter ved skoleundervisningen.

Den foreslåede ændring vil endvidere medføre, at udlændinge med tidsbegrænset opholdstilladelse meddelt med henblik på midlertidigt ophold efter udlændingelovens § 7, stk. 3 og uledsagede mindreårige flygtninge med opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 c, stk. 3, nr. 1 og 2, vil få de samme rettigheder som øvrige elever på en erhvervsuddannelse, der indgår i tilskudsberegningen, med hensyn til skolepraktikydelser m.v. efter lov om erhvervsuddannelser, tilskud m.v. i henhold til lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag eller indkvartering på kostafdelinger.

Forslaget vedrører alene de tilskudsmæssige forhold og afledte rettigheder deraf for udlændinge med tidsbegrænset opholdstilladelse meddelt med henblik på midlertidigt ophold efter udlændingelovens § 7, stk. 3, og uledsagede mindreårige flygtninge med opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 c, stk. 3, nr. 1 og 2, i forbindelse med deltagelse i erhvervsuddannelser, hvor de fremover indgår i tilskudsberegningen og uddannelsesinstitutionernes udbud således ikke skal ske som indtægtsdækket virksomhed. Der ændres ikke i øvrigt ved rammerne for de pågældende elevers adgang til erhvervsuddannelserne eller tilrettelæggelse og indhold af uddannelserne for sådanne elever.

Der er ikke tilsvarende betalingsordninger på andre ungdomsuddannelser bortset fra på kombineret ungdomsuddannelse, der i 2019 blev afløst af forberedende grunduddannelse, hvor der var en betalingsordning for udenlandske elever svarende til den på erhvervsuddannelsesområdet. Der er ikke elever, der har påbegyndt kombineret ungdomsuddannelse siden januar 2019, jf. § 30, stk. 6, i lov nr. 745 af 8. juni 2018 om ændring af avu-loven, lov om befordringsrabat til uddannelsessøgende i ungdomsuddannelser m.v., lov om Danmarks Evalueringsinstitut, lov om forberedende voksenundervisning og ordblindeundervisning for voksne, lov om individuel boligstøtte og forskellige andre love og om ophævelse af lov om erhvervsgrunduddannelse m.v., lov om kombineret ungdomsuddannelse, lov om produktionsskoler og lov om Rådet for Ungdomsuddannelser (Ændringer som følge af lovgivning om forberedende grunduddannelse m.v.). De elever som har påbegyndt kombineret ungdomsuddannelse før den 1. august 2019 afslutter uddannelsen efter de hidtil gældende regler, herunder i forhold til betalingsordningen, jf. § 30, stk. 9, i nævnte lov nr. 745 af 8. juni 2018. Det er vurderet, at der ikke er behov for ændringer i forhold til kombineret ungdomsuddannelse, idet der ikke længere optages elever på denne uddannelse.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 2, og § 2, nr. 1, og bemærkningerne hertil.

2.2. Statstilskud til erhvervsuddannelse for familiesammenførte til flygtninge

2.2.1. Gældende ret

Det fremgår af tekstanmærkning nr. 227 ad § 20.31.01 på finansloven for 2020, at udenlandske elever på erhvervsuddannelserne, der er meddelt tidsbegrænset opholdstilladelse med henblik på midlertidigt ophold efter § 9, stk. 1, eller § 9 c, stk. 1, i udlændingeloven som følge af en familiemæssig tilknytning til en udlænding med opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1 og 2, eller § 8, stk. 1 og 2, indgår i tilskudsberegningen efter lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse.

Tekstanmærkning nr. 227 indebærer endvidere, at udenlandske elever på erhvervsuddannelser, der er meddelt tidsbegrænset opholdstilladelse med henblik på midlertidigt ophold efter § 9, stk. 1, eller § 9 c, stk. 1, i udlændingeloven som følge af en familiemæssig tilknytning til en udlænding med opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1 eller 2, eller § 8, stk. 1 eller 2, har de samme rettigheder som øvrige elever på en erhvervsuddannelse, der indgår i tilskudsberegningen, med hensyn til skolepraktikydelser m.v. efter lov om erhvervsuddannelser eller tilskud m.v. i henhold til lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag. Tilsvarende gælder med hensyn til indkvartering på kostafdelinger, hvor udenlandske elever omfattet af tekstanmærkningen er stillet som elever omfattet af § 19, stk. 2, nr. 1, i lov om erhvervsuddannelser.

Tekstanmærkningen blev ved akt. 149 af 15. juli 2019 optaget på finansloven som følge af en ændring ved bekendtgørelse nr. 186 af 22. februar 2019 af Udlændinge- og Integrationsministeriets bekendtgørelse om udlændinges adgang her til landet, hvorved opholdstilladelse til familiesammenførte til flygtninge fra den 1. marts 2019 meddeles med henblik på midlertidigt ophold. Bekendtgørelsesændringen skete på baggrund af lov nr. 174 af 27. februar 2019 om ændring af udlændingeloven, integrationsloven, repatrieringsloven og forskellige andre love (Videre adgang til inddragelse af opholdstilladelser for flygtninge, loft over antallet af familiesammenføringer, skærpet straf for overtrædelse af indrejseforbud og overtrædelse af opholds-, underretnings- og meldepligt, ydelsesnedsættelse for forsørgere m.v.), hvor ordlyden af udlændingelovens § 7 og § 8 blev ændret, så det nu fremgår, at opholdstilladelserne gives med henblik på midlertidigt ophold. Der var med nævnte lov nr. 174 af 27. februar 2019 ikke tiltænkt nogen ændringer af afledte rettigheder for konventionsflygtninge og udlændinge med beskyttelsesstatus. Der blev derfor ved nævnte lov nr. 174 af 27. februar 2019 gennemført en række ændringer af Børne- og Undervisningsministeriets lovgivning således, at tilskudsvilkårene og elevernes rettigheder forblev uændret efter lovens ikrafttræden den 1. marts 2019. Lovændringerne omfatter imidlertid ikke familiesammenførte til flygtninge, men det blev ved tekstanmærkningen sikret, at der ikke skete ændringer i forhold til tilskud til erhvervsuddannelser og afledte rettigheder for familiesammenførte som følge af, at opholdstilladelse til familiesammenførte til flygtninge fra den 1. marts 2019 meddeles med henblik på midlertidigt ophold.

De personer, der er omfattet af tekstanmærkningen indgår således i tilskudsberegningen i forhold til tilskud til erhvervsuddannelser og har de samme afledte rettigheder som elever, der opfylder de betingelser, der følger af § 15, stk. 5 og 6, i lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse og § 19, stk. 2 og 3, i lov om erhvervsuddannelser.

Det fremgår af § 66 k, stk. 4, i lov om erhvervsuddannelser, at det med hensyn til udenlandske elever er en betingelse for at opnå ret til skolepraktikydelse efter samme bestemmelses stk. 1, refusion af lønudgifter m.v. efter bestemmelsens stk. 2 og tilskud til virksomheder, som indgår uddannelsesaftale med en elev, der uforskyldt har mistet en uddannelsesaftale, efter bestemmelsens stk. 3, at eleven opfylder de betingelser, der er nævnt i § 15, stk. 5 og 6, i lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse og § 19, stk. 2 og 3, i lov om erhvervsuddannelser. Efter § 67 a, stk. 4, i lov om erhvervsuddannelser gælder disse betingelser tilsvarende i forhold til udenlandske elevers mulighed for at udløse ret til tilskud til delvis dækning af de faglige udvalgs udgifter til svendeprøver og opnå økonomisk støtte til værktøj, værnemidler, befordring og lign., i det omfang elever med en uddannelsesaftale i det relevante hovedforløb er berettiget til at modtage sådanne ydelser fra arbejdsgiveren til uddannelser efter kapitlerne 7 a og 7 b i lov om erhvervsuddannelser.

§ 66 k, stk. 4, og § 67 a, stk. 4, i lov om erhvervsuddannelser skaber sammenhæng mellem retten til elevhenførbare ydelser fra Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag og de omtalte generelle bestemmelser om udløsning af statstilskud for deltagelse i erhvervsuddannelse, jf. § 19, stk. 2 og 3, i lov om erhvervsuddannelser og § 15, stk. 5 og 6, i lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse. Såfremt en udenlandsk elev efter lov om erhvervsuddannelser og lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse ikke kan udløse statstilskud til institutionen, opnår eleven således heller ikke selv ret til ydelser og kan ikke udløse ret for arbejdsgiveren eller det faglige udvalg til udbetaling af ydelser efter lov om erhvervsuddannelser.

Det fremgår videre af § 17 b, 1. pkt., i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, jf. lovbekendtgørelse nr. 187 af 9. marts 2020, at det med hensyn til udenlandske elever er en betingelse for at opnå lønrefusion efter lovens kapitel 2, refusion af udgifter til elevers ophold på kostafdelinger efter kapitel 2 a, tilskud til befordringsudgifter efter kapitel 3 og mobilitetsfremmende ydelser efter kapitel 4, at eleven opfylder de betingelser, der er nævnt i § 19, stk. 2 og 3, i lov om erhvervsuddannelser og § 15, stk. 5 og 6, i lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse. Tilskud m.v. efter lovens kapitel 2, 2 a, 3 og 4 kan opnås af arbejdsgivere, mens elever, faglige udvalg m.fl. kan modtage ydelser efter kapitel 4. Det fremgår endvidere af § 17 b, 2. pkt., i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, at det med hensyn til udenlandske elever er en betingelse for at indgå i opgørelsen af praktikårselever og bonus efter kapitel 5 c og 5 d, at eleven opfylder de betingelser, der er nævnt i § 19, stk. 2 og 3, i lov om erhvervsuddannelser og § 15, stk. 5 og 6, i lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse. Opgørelsen af praktikårselever og bonus efter lovens kapitel 5 c og 5 d er en del af det praktikpladsafhængige AUB-bidrag, som vedrører udbetalinger til og opkrævninger hos arbejdsgivere.

Endvidere følger det af de administrativt fastsatte regler om tilskud til kostafdelinger i § 10 a i bekendtgørelse nr. 290 af 1. april 2009 om optagelse på kostafdelinger og om betaling for kost og logi ved institutioner for erhvervsrettet uddannelse som ændret ved bekendtgørelse nr. 219 af 4. marts 2010, at indkvartering på kostafdelinger af udenlandske elever, der ikke er omfattet af § 19, stk. 2 og 3, i lov om erhvervsuddannelser, sker efter reglerne om indtægtsdækket virksomhed.

Udenlandske elever på erhvervsuddannelserne, der er meddelt tidsbegrænset opholdstilladelse med henblik på midlertidigt ophold efter udlændingelovens § 7, stk. 3, om midlertidig beskyttelsesstatus og uledsagede mindreårige flygtninge med opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 c, stk. 3, nr. 1 og 2, indgår således ikke i tilskudsberegningen efter lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse eller lov om erhvervsuddannelser, hvorfor udbud af erhvervsuddannelse til sådanne flygtninge sker som indtægtsdækket virksomhed. Flygtninge med en tidsbegrænset opholdstilladelse meddelt med henblik på midlertidigt ophold efter udlændingelovens § 7, stk. 3 og uledsagede mindreårige flygtninge med opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 c, stk. 3, nr. 1 og 2, har således ikke rettigheder med hensyn til skolepraktikydelser m.v. efter lov om erhvervsuddannelser eller tilskud m.v. i henhold til lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag. Tilsvarende gælder med hensyn til indkvartering på kostafdelinger, hvor udenlandske elever, der har en tidsbegrænset opholdstilladelse meddelt med henblik på midlertidigt ophold efter udlændingelovens § 7, stk. 3 og uledsagede mindreårige flygtninge med opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 c, stk. 3, nr. 1 og 2, således tillige skal betale for indkvartering efter reglerne om indtægtsdækket virksomhed.

Udenlandske elever på erhvervsuddannelserne, der er meddelt tidsbegrænset opholdstilladelse med henblik på midlertidigt ophold efter § 9, stk. 1, eller § 9 c, stk. 1, i udlændingeloven som følge af en familiemæssig tilknytning til en udlænding med opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 3, indgår ikke i tilskudsberegningen efter lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse eller lov om erhvervsuddannelser. Familiesammenførte til udlændinge med opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 3, har således ikke rettigheder med hensyn til skolepraktikydelser m.v. efter lov om erhvervsuddannelser eller tilskud m.v. i henhold til lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag. Tilsvarende gælder med hensyn til indkvartering på kostafdelinger, hvor udenlandske elever, der er familiesammenførte til udlændinge med opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 3, således skal betale efter reglerne om indtægtsdækket virksomhed.

2.2.2. Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Lovforslaget indeholder indarbejdelse af tekstanmærkning nr. 227 ad § 20.31.01 på finansloven for 2020 i lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse og lov om erhvervsuddannelser.

De foreslåede bestemmelser i lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse og lov om erhvervsuddannelser om familiesammenførte til flygtninge omfatter ud over udenlandske elever på erhvervsuddannelser, der er omfattet af tekstanmærkningen, også familiesammenførte til flygtninge med ophold efter udlændingelovens § 7, stk. 3.

De personer, der er omfattet af tekstanmærkning nr. 227 ad § 20.31.01 på finansloven for 2020 er udlændinge, der er meddelt tidsbegrænset opholdstilladelse med henblik på midlertidigt ophold efter udlændingelovens § 9, stk. 1, eller § 9 c, stk. 1, som følge af en familiemæssig tilknytning til en udlænding, der er meddelt opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1 eller 2, eller § 8, stk. 1 eller 2.

Med hensyn til familiesammenførte til flygtninge med ophold efter udlændingelovens § 7, stk. 3, finder Børne- og Undervisningsministeriet, at samme hensyn gør sig gældende som for flygtninge med ophold efter udlændingelovens § 7, stk. 3, jf. pkt. 2.1.2 i de almindelige bemærkninger.

Det foreslås, at lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse og lov om erhvervsuddannelser ændres således, at udenlandske elever, der er meddelt tidsbegrænset opholdstilladelse med henblik på midlertidigt ophold efter udlændingelovens § 9, stk. 1, eller § 9 c, stk. 1, som følge af en familiemæssig tilknytning til en udlænding, der er meddelt opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1-3, eller § 8, stk. 1 og 2, fremover skal indgå i beregningen af de statslige tilskud for erhvervsuddannelser til uddannelsesinstitutionerne. Forslaget vil medføre, at udlændinge, der er familiesammenførte til flygtninge omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1-3, og § 8, stk. 1 og 2, indgår i beregningen af tilskud efter § 15, stk. 2, i lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse til uddannelsesinstitutionernes fællesudgifter, tilskud efter § 15, stk. 3, i lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse til institutionernes erhvervelse og opretholdelse af lokaler, bygninger og arealer, tilskud efter § 19, stk. 4, i lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse til institutionerne ved færdiggørelse af uddannelse og tilskud efter § 19, stk. 1, i lov om erhvervsuddannelser til dækning af de direkte undervisningsudgifter fraregnet indtægter ved skoleundervisningen.

Det foreslåede vil endvidere medføre, at udlændinge, der er familiesammenførte til flygtninge omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1-3, og § 8, stk. 1 og 2, har de samme rettigheder som øvrige elever på en erhvervsuddannelse, der indgår i tilskudsberegningen, med hensyn til skolepraktikydelser m.v. efter lov om erhvervsuddannelser, tilskud m.v. i henhold til lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag eller indkvartering på kostafdelinger.

Forslaget vedrører alene de tilskudsmæssige forhold og afledte rettigheder deraf for udlændinge, der er familiesammenførte til flygtninge omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1-3, og § 8, stk. 1 og 2, i forbindelse med deltagelse i erhvervsuddannelser, hvor de fremover indgår i tilskudsberegningen og uddannelsesinstitutionernes udbud således ikke skal ske som indtægtsdækket virksomhed. Der ændres ikke i øvrigt ved rammerne for de pågældende elevers adgang til erhvervsuddannelserne eller tilrettelæggelse og indhold af uddannelserne for sådanne elever.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 2, og § 2, nr. 1, og bemærkningerne hertil.

3. Ligestillingsmæssige konsekvenser

Det vurderes, at adgang til erhvervskompetencegivende uddannelse for flygtninge med midlertidig beskyttelsesstatus efter udlændingelovens § 7, stk. 3, vil have en særlig stor betydning for kvindernes beskæftigelsesmuligheder.

Ca. 7 ud af 10 voksne flygtninge med opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 3, er kvinder. I gruppen af flygtninge med en tidsbegrænset opholdstilladelse meddelt med henblik på midlertidigt ophold efter udlændingelovens § 7, stk. 1 og 2, er ca. 3 ud af 4 personer mænd.

En analyse fra Rockwool Fondens Forskningsenhed fra 2018, »Sammenhængen mellem beskæftigelse og uddannelse for ikke-vestlige flygtninge og familiesammenførte«, viser, at de ikke-vestlige flygtninge og familiesammenførte, der uddanner sig i Danmark, på lang sigt opnår en højere beskæftigelse og bedre lønindtægt, end dem, der ikke uddanner sig i Danmark. Beskæftigelsesafkastet er størst for flygtninge, der gennemfører en erhvervsfaglig uddannelse, og kvindelige flygtninge og familiesammenførte, der uddanner sig i Danmark, øger deres beskæftigelse i langt højere grad end mandlige flygtninge, der uddanner sig i Danmark.

Adgangen til erhvervsuddannelser med statstilskud forventes at øge andelen af flygtninge med tidsbegrænset opholdstilladelse meddelt med henblik på midlertidigt ophold efter udlændingelovens § 7, stk. 3, og familiesammenførte hertil, der tager en erhvervsuddannelse. Dette vil sikre først og fremmest kvindelige flygtninges adgang til uddannelse og dermed øge deres beskæftigelsesmuligheder.

4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige

Lovforslaget vil betyde, at den persongruppe, hvortil uddannelsesinstitutionernes udbud af erhvervsuddannelser skal ske efter reglerne om indtægtsdækket virksomhed bliver mindre. Det forventes at betyde flere elever på erhvervsuddannelserne. Fuldt indfaset er det forventningen, at samlet 88 årselever årligt omfattes af ændringen. Eleverne i målgruppen forventes at have samme adfærd som en gennemsnitlig elev på erhvervsuddannelser i forhold til varighed, frafald m.v. De samlede økonomiske konsekvenser er 4,3 mio. kr. i 2021, 7,5 mio. kr. i 2022, 8,3 mio. kr. i 2023 og 8,5 mio. kr. i 2024 og frem.

Udgifterne vedrører taxameterudgifter på Børne- og Undervisningsministeriets område på 5,0 mio. kr. i 2021, 8,3 mio. kr. i 2022, 9,2 mio. kr. i 2023 og 9,4 mio. kr. i 2024 og frem. Hertil følger øgede SU-udgifter på 2,6 mio. kr. i 2021 og 3,2 mio. kr. fra 2022 og frem efter skat og tilbageløb. Endvidere medfører lovforslaget et forventet fald i udgifterne til selvforsørgelses- og hjemrejseydelse på -3,2 mio. kr. i 2021, -4,0 mio. kr. i 2022 og -4,1 mio. kr. i 2023 og frem efter skat og tilbageløb.

Med hensyn til uddannelsesinstitutionernes tilskudsindberetninger og administration af de afledte rettigheder, herunder i forhold til skolepraktikydelser og ydelser fra Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, vil det kunne ske ved brug af eksisterende systemer til tilskudsadministration m.v. Det vurderes, at lovforslaget efterlever principperne for digitaliseringsklar lovgivning. Lovforslaget vil således ikke have implementeringsmæssige konsekvenser for staten.

Forslaget vil ikke have økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for kommuner og regioner.

5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet mv.

Lovforslaget vurderes ikke at have væsentlige økonomiske eller administrative konsekvenser for erhvervslivet. Det er Børne- og Undervisningsministeriets vurdering, at principperne 1-5 for agil erhvervsrettet regulering ikke er relevante for ændringerne i lovforslaget.

6. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget har ikke væsentlige administrative konsekvenser for borgerne.

7. Klima- og miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget indeholder ingen klima- og miljømæssige konsekvenser.

8. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

9. Hørte myndigheder og organisationer mv.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 28. august 2020 til den 18. september 2020 været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:

Advokatsamfundet, Akademikerne, Ankenævnet for Statens Uddannelsesstøtteordninger, AOF Danmark, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, Centralorganisationernes Fællesudvalg, Daghøjskoleforeningen, Danmarks Evalueringsinstitut, Danmarks Lærerforening , Danmarks Private Skoler - grundskole og gymnasier, Danmarks Vejlederforening, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Byggeri, Dansk Center for Undervisningsmiljø, Dansk Erhverv, Dansk Flygtningehjælp, Dansk Folkeoplysnings Samråd, Dansk Friskoleforening, Dansk Industri, Dansk Magisterforening, Dansk Metal, Dansk Socialrådgiverforening, Dansk Ungdoms Fællesråd, Danske Advokater, Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier - Lederne, Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier -Bestyrelserne, Danske Forlag, Danske Gymnasieelevers Sammenslutning, Danske Gymnasier, Danske Handicaporganisationer, Danske HF og VUC (Bestyrelserne), Danske HF og VUC (Lederne), Danske Landbrugsskoler, Danske Professionshøjskoler, Danske Regioner, Danske Skoleelever, Danske SOSU-skoler - Lederne, Danske SOSU-skoler -Bestyrelserne, De Danske Sprogcentre, Den Uvildige konsulentforening på Handicapområdet, Det Centrale Handicapråd, Det Nationale Dialogforum for Uddannelses- og Erhvervsvejledning, Erhvervsskolelederne, Erhvervsskolernes ElevOrganisation, Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH), Fagligt Fælles Forbund, FGU Danmark, Finans Danmark, Finanssektorens Arbejdsgiverforening, Folkehøjskolernes Forening i Danmark, Folkeligt Oplysnings Forbund, Forbundet af Offentlige Ansatte (FOA), Foreningen af forstandere og direktører ved AMU-centrene, Foreningen af kommunale social-, sundheds-og arbejdsmarkedschefer i Danmark, Foreningen af Ledere ved Danskuddannelser, Foreningen af tekniske og administrative tjenestemænd, Foreningen Frie Fagskoler, Foreningsfællesskabet Ligeværd, Forhandlingsfællesskabet, Frie Skolers Lærerforening, FSR - danske revisorer, Gartneri-, Land- og Skovbrugets Arbejdsgivere, Gymnasiernes Bestyrelsesforening, Gymnasieskolernes Lærerforening, Handelsskolernes Lærerforening, HK/Danmark, Institut for Menneskerettigheder, Justitia, KL, LandboUngdom, Landbrug & Fødevarer, Landdistrikternes Fællesråd, Landsforeningen af 10. Klasseskoler i Danmark, Landsforeningen af Ungdomsskoleledere, Landssammenslutningen af Handelsskoleelever, Lederne, LOF, Lærernes Centralorganisation, Netværket for kostafdelinger, OpenDenmark, Rigsrevisionen, Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser (REU), Rådet for Etniske Minoriteter, Rådet for Socialt Udsatte, Rådet for Voksen og Efteruddannelse (VEU-Rådet), Selveje Danmark, Skole og Forældre, Skolelederforeningen, SMVdanmark, Studievalg Danmark, Udbetaling Danmark, Uddannelsesforbundet, Uddannelseslederne og Ungdomsskoleforeningen.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Det fremgår af § 15, stk. 5, i lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse, at bestemmelserne om tilskudsberegning og udenlandske deltagere omfatter udenlandske deltagere i erhvervsuddannelser og videregående uddannelser.

Det foreslås, at »videregående uddannelser« udgår af bestemmelsen i § 15, stk. 5, i lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse.

Der ydes ikke længere tilskud til videregående uddannelser efter lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse. De videregående uddannelser har siden 2011 henhørt under Uddannelses- og Forskningsministeriets område. Tilskud til videregående uddannelser ydes således efter Uddannelses- og Forskningsministeriets lovgivning. Bestemmelsen i § 15, stk. 5, i lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse har derfor ikke længere betydning for tilskudsadministrationen for de videregående uddannelser, hvorfor de videregående uddannelser kan udgå af bestemmelsen.

Bestemmelsen i § 15, stk. 5, i lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse vil fortsat omfatte udenlandske deltagere i erhvervsuddannelser.

Til nr. 2

§ 15, stk. 5, i lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse indeholder regler om, hvornår udenlandske elever på erhvervsuddannelser med opholdstilladelse kan indgå i beregningen af statstilskud til uddannelsesinstitutionerne efter lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse. For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til pkt. 2.1.1 i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.

Det foreslås, at ændre § 15, stk. 5, nr. 1, i lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse således, at udlændinge med tidsbegrænset opholdstilladelse meddelt med henblik på midlertidigt ophold efter udlændingelovens § 7, stk. 3, og uledsagede mindreårige flygtninge med opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 c, stk. 3, nr. 1 og 2, indgår i beregningen af statstilskud efter lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse for elever på erhvervsuddannelser.

Udlændingelovens § 7, stk. 3, omfatter udlændinge, der har midlertidig beskyttelsesstatus, fordi det på baggrund af en særlig alvorlig situation i hjemlandet præget af vilkårlig voldsøvelse og overgreb på civile vurderes, at de ved en tilbagevenden til hjemlandet risikerer dødsstraf eller for at blive underkastet tortur eller umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf.

Udlændingelovens § 9 c, stk. 3, nr. 1, omfatter uledsagede mindreårige udlændinge, der har indgivet ansøgning om asyl, men som følge af udlændingens personlige forhold ikke bør gennemgå en asylsagsbehandling, som kan meddeles opholdstilladelse, hvis der er grund til at antage, at udlændingen ved en tilbagevenden til hjemlandet eller det tidligere opholdsland vil være uden familiemæssigt netværk eller uden mulighed for ophold på et modtage- og omsorgscenter og dermed vil blive stillet i en reel nødsituation.

Udlændingelovens § 9 c, stk. 3, nr. 2, omfatter uledsagede mindreårige udlændinge, der er meddelt afslag på asyl, som kan meddeles opholdstilladelse, hvis der er grund til at antage, at udlændingen ved en tilbagevenden til hjemlandet eller det tidligere opholdsland vil være uden familiemæssigt netværk eller uden mulighed for ophold på et modtage- og omsorgscenter og dermed vil blive stillet i en reel nødsituation.

Ændringen betyder, at udlændinge med tidsbegrænset opholdstilladelse meddelt med henblik på midlertidigt ophold efter udlændingelovens § 7, stk. 3, og uledsagede mindreårige flygtninge med opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 c, stk. 3, nr. 1 og 2, fremover indgår i beregningen af tilskud efter § 15, stk. 2, i lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse til uddannelsesinstitutionernes fællesudgifter, tilskud efter § 15, stk. 3, i lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse til institutionernes erhvervelse og opretholdelse af lokaler, bygninger og arealer, og tilskud efter § 19, stk. 4, i lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse til institutionerne ved færdiggørelse af uddannelse.

Ændringen betyder endvidere, at udlændinge med tidsbegrænset opholdstilladelse meddelt med henblik på midlertidigt ophold efter udlændingelovens § 7, stk. 3, og uledsagede mindreårige flygtninge med opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 c, stk. 3, nr. 1 og 2, har de samme rettigheder som øvrige elever på en erhvervsuddannelse, der indgår i tilskudsberegningen. Efter § 66 k, stk. 4, i lov om erhvervsuddannelser er det med hensyn til udenlandske elever en betingelse for at opnå ret til skolepraktikydelse efter samme bestemmelses stk. 1, refusion af lønudgifter m.v. efter bestemmelsens stk. 2 og tilskud til virksomheder, som indgår uddannelsesaftale med en elev, der uforskyldt har mistet en uddannelsesaftale, efter bestemmelsens stk. 3, at eleven opfylder de betingelser, der er nævnt i § 15, stk. 5 og 6, i lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse og § 19, stk. 2 og 3, i lov om erhvervsuddannelser. Efter § 67 a, stk. 4, i lov om erhvervsuddannelser gælder disse betingelser tilsvarende i forhold til udenlandske elevers mulighed for at udløse ret til tilskud til delvis dækning af de faglige udvalgs udgifter til svendeprøver og opnå økonomisk støtte til værktøj, værnemidler, befordring og lign., i det omfang elever med en uddannelsesaftale i det relevante hovedforløb er berettiget til at modtage sådanne ydelser fra arbejdsgiveren til uddannelser efter kapitlerne 7 a og 7 b i lov om erhvervsuddannelser. Det fremgår videre af § 17 b, 1. pkt., i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, jf. lovbekendtgørelse nr. 187 af 9. marts 2020, at det med hensyn til udenlandske elever er en betingelse for at opnå lønrefusion efter lovens kapitel 2, refusion af udgifter til elevers ophold på kostafdelinger efter kapitel 2 a, tilskud til befordringsudgifter efter kapitel 3 og mobilitetsfremmende ydelser efter kapitel 4, at eleven opfylder de betingelser, der er nævnt i § 19, stk. 2 og 3, i lov om erhvervsuddannelser og § 15, stk. 5 og 6, i lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse. Tilskud m.v. efter lovens kapitel 2, 2 a, 3 og 4 kan opnås af arbejdsgivere, mens elever, faglige udvalg m.fl. kan modtage ydelser efter kapitel 4. Det fremgår endvidere af § 17 b, 2. pkt., i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, at det med hensyn til udenlandske elever er en betingelse for at indgå i opgørelsen af praktikårselever og bonus efter kapitel 5 c og 5 d, at eleven opfylder de betingelser, der er nævnt i § 19, stk. 2 og 3, i lov om erhvervsuddannelser og § 15, stk. 5 og 6, i lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse. Opgørelsen af praktikårselever og bonus efter lovens kapitel 5 c og 5 d er en del af det praktikpladsafhængige AUB-bidrag, som vedrører udbetalinger til og opkrævninger hos arbejdsgivere. Endvidere følger det af de administrativt fastsatte regler om tilskud til kostafdelinger i § 10 a i bekendtgørelse nr. 290 af 1. april 2009 om optagelse på kostafdelinger og om betaling for kost og logi ved institutioner for erhvervsrettet uddannelse som ændret ved bekendtgørelse nr. 219 af 4. marts 2010, at indkvartering på kostafdelinger af udenlandske elever, der ikke er omfattet af § 19, stk. 2 og 3, i lov om erhvervsuddannelser, sker efter reglerne om indtægtsdækket virksomhed.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 3

Det fremgår af § 15, stk. 5, i lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse, hvornår udenlandske elever på erhvervsuddannelser kan indgå i beregningen af en række aktivitetsbestemte statslige taxametertilskud til uddannelsesinstitutionerne efter lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse.

For det første indgår i tilskudsberegningen efter § 15, stk. 5, nr. 1, i lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse udenlandske elever, der er meddelt opholdstilladelse med henblik på midlertidigt ophold, jf. udlændingelovens § 7, stk. 1 (konventionsflygtninge) eller 2 (beskyttelsesstatus), eller § 8, stk. 1 eller 2 (kvoteflygtninge), tidsubegrænset opholdstilladelse eller tidsbegrænset opholdstilladelse med mulighed for varigt ophold i Danmark. Efter udlændingelovens § 7, stk. 1, gives der efter ansøgning opholdstilladelse med henblik på midlertidigt ophold til en udlænding, hvis udlændingen vurderes at være omfattet af FN's flygtningekonvention af 28. juli 1951. Efter FN's flygtningekonvention er en flygtning en person, som nærer en velbegrundet frygt for at blive forfulgt på grund af sin race, religion, nationalitet, sit tilhørsforhold til en social gruppe eller sine politiske anskuelser og som befinder sig uden for det land, hvor personen er statsborger. Efter udlændingelovens § 7, stk. 2, gives der efter ansøgning opholdstilladelse med henblik på midlertidigt ophold til en udlænding, hvis det vurderes, at udlændingen ved en tilbagevenden til sit hjemland risikerer dødsstraf eller at blive underkastet tortur eller umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf. Bestemmelsen i udlændingelovens § 7, stk. 2, er udformet i overensstemmelse med relevante konventionsbestemmelser, herunder navnlig Den Europæiske Menneskerettighedskonventions (EMRK) artikel 3 og tillægsprotokol nr. 6 til EMRK. Efter udlændingelovens § 8, stk. 1, gives der efter ansøgning opholdstilladelse med henblik på midlertidigt ophold til udlændinge, der kommer hertil som led i en aftale med De Forende Nationers Højkommissær for Flygtninge eller lignende international aftale, og som er omfattet af flygtningekonventionen af 28. juli 1951, jf. udlændingelovens § 7, stk. 1. Efter udlændingelovens § 8, stk. 2, kan der ud over de i udlændingelovens § 8, stk. 1, nævnte tilfælde efter ansøgning gives opholdstilladelse med henblik på midlertidigt ophold til udlændinge, der kommer hertil som led i en aftale som nævnt i udlændingelovens § 8, stk. 1, og som ved en tilbagevenden til hjemlandet risikerer dødstraf eller at blive underkastet tortur eller anden umenneskelig eller nødværdigende behandling eller straf, jf. udlændingelovens § 7, stk. 2.

For det andet indgår i tilskudsberegningen efter § 15, stk. 5, nr. 2, i lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse udenlandske elever, der er meddelt opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 m som medfølgende barn af en udlænding, som dels er statsborger i et land, der ikke er tilsluttet Den Europæiske Union eller omfattet af EØS-aftalen, dels er meddelt opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 a. Opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 m gives bl.a. til børn, hvis forældrene har opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 a, hvorefter der kan gives opholdstilladelse til en udlænding på grundlag af beskæftigelse eller selvstændig erhvervsvirksomhed. Selv om forældrenes opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 a ophører efter tidspunktet for påbegyndelsen af uddannelsen, indgår eleven i tilskudsberegningen, jf. § 15, stk. 6, i lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse og § 19, stk. 3, i lov om erhvervsuddannelser.

For det tredje indgår i tilskudsberegningen efter § 15, stk. 5, nr. 3, i lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse udenlandske elever, der er udvekslet med danske deltagere efter aftale mellem institutionen og en institution i udlandet.

For det fjerde indgår i tilskudsberegningen efter § 15, stk. 5, nr. 4, i lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse udenlandske elever, der efter EU-retten, herunder EØS-aftalen, eller internationale aftaler, som Danmark har indgået, har krav på ligestilling med danske statsborgere.

Udenlandske elever, der ikke er omfattet af ovennævnte bestemmelser indgår ikke i tilskudsberegningen af tilskud efter § 15, stk. 2 og 3, og § 19, stk. 4, i lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse. Tilskud efter § 15, stk. 2, i lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse er tilskud til uddannelsesinstitutionernes fællesudgifter. Tilskud efter § 15, stk. 3, i lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse er tilskud til institutionernes erhvervelse og opretholdelse af lokaler, bygninger og arealer. Tilskud efter § 19, stk. 4, i lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse er tilskud til institutionerne ved færdiggørelse af uddannelse.

Det foreslås, at der indsættes et nyt nr. 2 i § 15, stk. 5, i lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse.

Der er tale om indarbejdelse i lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse dels af tekstanmærkning nr. 227 ad § 20.31.01 på finansloven for 2020, dels af, at familiesammenførte til flygtninge omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 3, stilles tilsvarende flygtninge omfattet af § 7, stk. 3.

Det foreslåede nr. 2 vil omfatte udlændinge, der er meddelt tidsbegrænset opholdstilladelse med henblik på midlertidigt ophold efter udlændingelovens § 9, stk. 1 eller § 9 c, stk. 1, som følge af en familiemæssig tilknytning til en udlænding, der er meddelt opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1-3, eller § 8, stk. 1 og 2.

Udlændingelovens § 7, stk. 1 (konventionsstatus), omfatter udlændinge, der er meddelt tidsbegrænset opholdstilladelse med henblik på midlertidigt ophold, fordi de vurderes at være omfattet af FN's flygtningekonvention af 28. juli 1951.

Efter FN's flygtningekonvention er en flygtning en person, som nærer en velbegrundet frygt for at blive forfulgt på grund af sin race, religion, nationalitet, sit tilhørsforhold til en social gruppe eller sine politiske anskuelser og som befinder sig uden for det land, hvor personen er statsborger.

Udlændingelovens § 7, stk. 2 (beskyttelsesstatus), omfatter udlændinge, der er meddelt opholdstilladelse med henblik på midlertidigt ophold, fordi det vurderes, at de ved en tilbagevenden til hjemlandet risikerer dødsstraf eller at blive underkastet tortur eller umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf. Bestemmelsen i udlændingelovens § 7, stk. 2, er udformet i overensstemmelse med relevante konventionsbestemmelser, herunder navnlig EMRK artikel 3 og tillægsprotokol nr. 6 til EMRK.

Udlændingelovens § 7, stk. 3 (midlertidig beskyttelsesstatus), omfatter udlændinge, der er meddelt opholdstilladelse med henblik på midlertidigt ophold, fordi det på baggrund af en særlig alvorlig situation i hjemlandet præget af vilkårlig voldsudøvelse og overgreb på civile vurderes, at de ved en tilbagevenden til hjemlandet risikerer dødsstraf eller for at blive underkastet tortur eller umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf.

Udlændingelovens § 8, stk. 1, omfatter udlændinge, der er kommet hertil som led i en aftale med De Forende Nationers Højkommissær for Flygtninge eller lignende international aftale, og har opholdstilladelse med henblik på midlertidigt ophold, fordi de er omfattet af FN's flygtningekonvention af 28. juli 1951, jf. udlændingelovens § 7, stk. 1.

Udlændingelovens § 8, stk. 2, omfatter udlændinge, der er kommet hertil som led i en aftale som nævnt i udlændingelovens § 8, stk. 1, og har opholdstilladelse med henblik på midlertidigt ophold, fordi de ved en tilbagevenden til hjemlandet risikerer dødstraf eller at blive underkastet tortur eller anden umenneskelig eller nødværdigende behandling eller straf, jf. udlændingelovens § 7, stk. 2.

Det foreslåede nr. 2 vil medføre, at udenlandske elever på erhvervsuddannelser, der er meddelt tidsbegrænset opholdstilladelse med henblik på midlertidigt ophold efter udlændingelovens § 9, stk. 1, eller § 9 c, stk. 1, som følge af en familiemæssig tilknytning til en udlænding der er meddelt opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1-3, eller § 8, stk. 1 og 2, indgår i tilskudsberegningen efter lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse. Det foreslåede betyder endvidere, at udenlandske elever på erhvervsuddannelser, der er meddelt tidsbegrænset opholdstilladelse med henblik på midlertidigt ophold efter udlændingelovens § 9, stk. 1, eller § 9 c, stk. 1, som følge af en familiemæssig tilknytning til en udlænding der er meddelt opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1-3, eller § 8, stk. 1 og 2, har de samme rettigheder som øvrige elever på en erhvervsuddannelse, der indgår i tilskudsberegningen. Efter § 66 k, stk. 4, i lov om erhvervsuddannelser er det med hensyn til udenlandske elever en betingelse for at opnå ret til skolepraktikydelse efter samme bestemmelses stk. 1, refusion af lønudgifter m.v. efter bestemmelsens stk. 2 og tilskud til virksomheder, som indgår uddannelsesaftale med en elev, der uforskyldt har mistet en uddannelsesaftale, efter bestemmelsens stk. 3, at eleven opfylder de betingelser, der er nævnt i § 15, stk. 5 og 6, i lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse og § 19, stk. 2 og 3, i lov om erhvervsuddannelser. Efter § 67 a, stk. 4, i lov om erhvervsuddannelser gælder disse betingelser tilsvarende i forhold til udenlandske elevers mulighed for at udløse ret til tilskud til delvis dækning af de faglige udvalgs udgifter til svendeprøver og opnå økonomisk støtte til værktøj, værnemidler, befordring og lign., i det omfang elever med en uddannelsesaftale i det relevante hovedforløb er berettiget til at modtage sådanne ydelser fra arbejdsgiveren til uddannelser efter kapitlerne 7 a og 7 b i lov om erhvervsuddannelser. Det fremgår videre af § 17 b, 1. pkt., i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, jf. lovbekendtgørelse nr. 187 af 9. marts 2020, at det med hensyn til udenlandske elever er en betingelse for at opnå lønrefusion efter lovens kapitel 2, refusion af udgifter til elevers ophold på kostafdelinger efter kapitel 2 a, tilskud til befordringsudgifter efter kapitel 3 og mobilitetsfremmende ydelser efter kapitel 4, at eleven opfylder de betingelser, der er nævnt i § 19, stk. 2 og 3, i lov om erhvervsuddannelser og § 15, stk. 5 og 6, i lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse. Tilskud m.v. efter lovens kapitel 2, 2 a, 3 og 4 kan opnås af arbejdsgivere, mens elever, faglige udvalg m.fl. kan modtage ydelser efter kapitel 4. Det fremgår endvidere af § 17 b, 2. pkt., i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, at det med hensyn til udenlandske elever er en betingelse for at indgå i opgørelsen af praktikårselever og bonus efter kapitel 5 c og 5 d, at eleven opfylder de betingelser, der er nævnt i § 19, stk. 2 og 3, i lov om erhvervsuddannelser og § 15, stk. 5 og 6, i lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse. Opgørelsen af praktikårselever og bonus efter lovens kapitel 5 c og 5 d er en del af det praktikpladsafhængige AUB-bidrag, som vedrører udbetalinger til og opkrævninger hos arbejdsgivere. Endvidere følger det af de administrativt fastsatte regler om tilskud til kostafdelinger i § 10 a i bekendtgørelse nr. 290 af 1. april 2009 om optagelse på kostafdelinger og om betaling for kost og logi ved institutioner for erhvervsrettet uddannelse som ændret ved bekendtgørelse nr. 219 af 4. marts 2010, at indkvartering på kostafdelinger af udenlandske elever, der ikke er omfattet af § 19, stk. 2 og 3, i lov om erhvervsuddannelser, sker efter reglerne om indtægtsdækket virksomhed.

Indsættelsen af et nyt nr. 2 i § 15, stk. 5, i lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse betyder samtidig, at de gældende numre nr. 2-4 rykkes.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 4

§ 15, stk. 6, i lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse indeholder regler om, at udenlandske elever på erhvervsuddannelser, der har opholdstilladelse som medfølgende barn af en udlænding, selv om forældrenes opholdstilladelse efter udlændingeloven ophører efter tidspunktet for påbegyndelsen af uddannelsen, stadig indgår i tilskudsberegningen efter gældende § 15, stk. 5, nr. 2, i lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse.

Det foreslås, at § 15, stk. 6, i lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse ændres, så henvisningen til § 15, stk. 5, nr. 2, ændres til § 15, stk. 5, nr. 3, som konsekvens af forslaget i § 1, nr. 3, om indsættelse af et nyt nr. 2 i § 15, stk. 5, i lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse. Der er alene tale om en ændring af en henvisning, der ikke har betydning for bestemmelsens anvendelsesområde.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger og til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 3.

Til nr. 5

Det fremgår af § 15, stk. 7, i lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse, at bestemmelserne om tilskudsberegning og udenlandske deltagere omfatter udenlandske deltagere i erhvervsuddannelser og videregående uddannelse.

Det foreslås, at »videregående uddannelse« udgår af bestemmelsen i § 15, stk. 7, i lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse.

Der ydes ikke længere tilskud til videregående uddannelser efter lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse. De videregående uddannelser har siden 2011 henhørt under Uddannelses- og Forskningsministeriets område. Tilskud til videregående uddannelser ydes således efter Uddannelses- og Forskningsministeriets lovgivning. Bestemmelserne i § 15, stk. 7, i lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse har derfor ikke længere betydning for tilskudsadministrationen for de videregående uddannelser, hvorfor de videregående uddannelser kan udgå af loven.

Bestemmelsen i § 15, stk. 7, i lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse vil fortsat omfatte udenlandske deltagere i erhvervsuddannelser.

Til § 2

Til nr. 1

§ 19, stk. 2, , i lov om erhvervsuddannelser indeholder regler om, hvornår udenlandske elever på erhvervsuddannelser med opholdstilladelse kan indgå i beregningen af statstilskud til uddannelsesinstitutionerne efter lov om erhvervsuddannelser. For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til pkt. 2.1.1 i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.

Det foreslås, at ændre § 19, stk. 2, nr. 1, i lov om erhvervsuddannelser således, at udlændinge med tidsbegrænset opholdstilladelse meddelt med henblik på midlertidigt ophold efter udlændingelovens § 7, stk. 3, og uledsagede mindreårige flygtninge med opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 c, stk. 3, nr. 1 og 2, indgår i beregningen af statstilskud efter lov om erhvervsuddannelser for elever på erhvervsuddannelser.

Udlændingeloven § 7, stk. 3 (midlertidig beskyttelsesstatus), omfatter udlændinge, der har midlertidig beskyttelsesstatus, fordi det på baggrund af en særlig alvorlig situation i hjemlandet præget af vilkårlig voldsudøvelse og overgreb på civile vurderes, at de ved en tilbagevenden til hjemlandet risikerer dødsstraf eller for at blive underkastet tortur eller umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf.

Udlændingelovens § 9 c, stk. 3, nr. 1, omfatter uledsagede mindreårige udlændinge, der har indgivet ansøgning om asyl, men som følge af udlændingens personlige forhold ikke bør gennemgå en asylsagsbehandling, som kan meddeles opholdstilladelse, hvis der er grund til at antage, at udlændingen ved en tilbagevenden til hjemlandet eller det tidligere opholdsland vil være uden familiemæssigt netværk eller uden mulighed for ophold på et modtage- og omsorgscenter og dermed vil blive stillet i en reel nødsituation.

Udlændingelovens § 9 c, stk. 3, nr. 2, omfatter uledsagede mindreårige udlændinge, der er meddelt afslag på asyl, som kan meddeles opholdstilladelse, hvis der er grund til at antage, at udlændingen ved en tilbagevenden til hjemlandet eller det tidligere opholdsland vil være uden familiemæssigt netværk eller uden mulighed for ophold på et modtage- og omsorgscenter og dermed vil blive stillet i en reel nødsituation.

Ændringen betyder, at udlændinge med tidsbegrænset opholdstilladelse meddelt med henblik på midlertidigt ophold efter udlændingelovens § 7, stk. 3, og uledsagede mindreårige flygtninge med opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 c, stk. 3, nr. 1 og 2, indgår i beregningen af tilskud efter § § 19, stk. 1, i lov om erhvervsuddannelser til uddannelsesinstitutionernes undervisningsudgifter ved skoleundervisning samt tilskud for elever, der har indgået en uddannelsesaftale, der omfatter grundlæggende praktisk oplæring i praktikvirksomheden.

Ændringen betyder endvidere, at udlændinge med tidsbegrænset opholdstilladelse meddelt med henblik på midlertidigt ophold efter udlændingelovens § 7, stk. 3, og uledsagede mindreårige flygtninge med opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 c, stk. 3, nr. 1 og 2, har de samme rettigheder som øvrige elever på en erhvervsuddannelse, der indgår i tilskudsberegningen. Efter § 66 k, stk. 4, i lov om erhvervsuddannelser er det med hensyn til udenlandske elever en betingelse for at opnå ret til skolepraktikydelse efter samme bestemmelses stk. 1, refusion af lønudgifter m.v. efter bestemmelsens stk. 2 og tilskud til virksomheder, som indgår uddannelsesaftale med en elev, der uforskyldt har mistet en uddannelsesaftale, efter bestemmelsens stk. 3, at eleven opfylder de betingelser, der er nævnt i § 15, stk. 5 og 6, i lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse og § 19, stk. 2 og 3, i lov om erhvervsuddannelser. Efter § 67 a, stk. 4, i lov om erhvervsuddannelser gælder disse betingelser tilsvarende i forhold til udenlandske elevers mulighed for at udløse ret til tilskud til delvis dækning af de faglige udvalgs udgifter til svendeprøver og opnå økonomisk støtte til værktøj, værnemidler, befordring og lign., i det omfang elever med en uddannelsesaftale i det relevante hovedforløb er berettiget til at modtage sådanne ydelser fra arbejdsgiveren til uddannelser efter kapitlerne 7 a og 7 b i lov om erhvervsuddannelser. Det fremgår videre af § 17 b, 1. pkt., i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, jf. lovbekendtgørelse nr. 187 af 9. marts 2020, at det med hensyn til udenlandske elever er en betingelse for at opnå lønrefusion efter lovens kapitel 2, refusion af udgifter til elevers ophold på kostafdelinger efter kapitel 2 a, tilskud til befordringsudgifter efter kapitel 3 og mobilitetsfremmende ydelser efter kapitel 4, at eleven opfylder de betingelser, der er nævnt i § 19, stk. 2 og 3, i lov om erhvervsuddannelser og § 15, stk. 5 og 6, i lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse. Tilskud m.v. efter lovens kapitel 2, 2 a, 3 og 4 kan opnås af arbejdsgivere, mens elever, faglige udvalg m.fl. kan modtage ydelser efter kapitel 4. Det fremgår endvidere af § 17 b, 2. pkt., i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, at det med hensyn til udenlandske elever er en betingelse for at indgå i opgørelsen af praktikårselever og bonus efter kapitel 5 c og 5 d, at eleven opfylder de betingelser, der er nævnt i § 19, stk. 2 og 3, i lov om erhvervsuddannelser og § 15, stk. 5 og 6, i lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse. Opgørelsen af praktikårselever og bonus efter lovens kapitel 5 c og 5 d er en del af det praktikpladsafhængige AUB-bidrag, som vedrører udbetalinger til og opkrævninger hos arbejdsgivere. Endvidere følger det af de administrativt fastsatte regler om tilskud til kostafdelinger i § 10 a i bekendtgørelse nr. 290 af 1. april 2009 om optagelse på kostafdelinger og om betaling for kost og logi ved institutioner for erhvervsrettet uddannelse som ændret ved bekendtgørelse nr. 219 af 4. marts 2010, at indkvartering på kostafdelinger af udenlandske elever, der ikke er omfattet af § 19, stk. 2 og 3, i lov om erhvervsuddannelser, sker efter reglerne om indtægtsdækket virksomhed.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 2

Det fremgår af § 19, stk. 2, i lov om erhvervsuddannelser, hvornår udenlandske elever på erhvervsuddannelser kan indgå i beregningen af aktivitetsbestemte statslige taxametertilskud til uddannelsesinstitutionerne efter lov om erhvervsuddannelser.

For det første indgår i tilskudsberegningen efter § 19, stk. 2, nr. 1, i lov om erhvervsuddannelser udenlandske elever, der er meddelt opholdstilladelse med henblik på midlertidigt ophold, jf. udlændingelovens § 7, stk. 1 (konventionsflygtninge) eller 2 (beskyttelsesstatus), eller § 8, stk. 1 eller 2 (kvoteflygtninge), tidsubegrænset opholdstilladelse eller tidsbegrænset opholdstilladelse med mulighed for varigt ophold i Danmark. Efter udlændingelovens § 7, stk. 1, gives der efter ansøgning opholdstilladelse med henblik på midlertidigt ophold til en udlænding, hvis udlændingen vurderes at være omfattet af FN's flygtningekonvention af 28. juli 1951. Efter FN's flygtningekonvention er en flygtning en person, som nærer en velbegrundet frygt for at blive forfulgt på grund af sin race, religion, nationalitet, sit tilhørsforhold til en social gruppe eller sine politiske anskuelser og som befinder sig uden for det land, hvor personen er statsborger. Efter udlændingelovens § 7, stk. 2, gives der efter ansøgning opholdstilladelse med henblik på midlertidigt ophold til en udlænding, hvis det vurderes, at udlændingen ved en tilbagevenden til sit hjemland risikerer dødsstraf eller at blive underkastet tortur eller umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf. Bestemmelsen i udlændingelovens § 7, stk. 2, er udformet i overensstemmelse med relevante konventionsbestemmelser, herunder navnlig Den Europæiske Menneskerettighedskonventions (EMRK) artikel 3 og tillægsprotokol nr. 6 til EMRK. Efter udlændingelovens § 8, stk. 1, gives der efter ansøgning opholdstilladelse med henblik på midlertidigt ophold til udlændinge, der kommer hertil som led i en aftale med De Forende Nationers Højkommissær for Flygtninge eller lignende international aftale, og som er omfattet af flygtningekonventionen af 28. juli 1951, jf. udlændingelovens § 7, stk. 1. Efter udlændingelovens § 8, stk. 2, kan der ud over de i udlændingelovens § 8, stk. 1, nævnte tilfælde efter ansøgning gives opholdstilladelse med henblik på midlertidigt ophold til udlændinge, der kommer hertil som led i en aftale som nævnt i udlændingelovens § 8, stk. 1, og som ved en tilbagevenden til hjemlandet risikerer dødstraf eller at blive underkastet tortur eller anden umenneskelig eller nødværdigende behandling eller straf, jf. udlændingelovens § 7, stk. 2.

For det andet indgår i tilskudsberegningen efter § 19, stk. 2, nr. 2, i lov om erhvervsuddannelser udenlandske elever, der er meddelt opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 m som medfølgende barn af en udlænding, som dels er statsborger i et land, der ikke er tilsluttet Den Europæiske Union eller omfattet af EØS-aftalen, dels er meddelt opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 a. Opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 m gives bl.a. til børn, hvis forældrene har opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 a, hvorefter der kan gives opholdstilladelse til en udlænding på grundlag af beskæftigelse eller selvstændig erhvervsvirksomhed. Selv om forældrenes opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 a ophører efter tidspunktet for påbegyndelsen af uddannelsen, indgår eleven i tilskudsberegningen, jf. § 15, stk. 6, i lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse og § 19, stk. 3, i lov om erhvervsuddannelser.

For det tredje indgår i tilskudsberegningen efter § 19, stk. 2, nr. 3, i lov om erhvervsuddannelser udenlandske elever, der er udvekslet med danske deltagere efter aftale mellem institutionen og en institution i udlandet.

For det fjerde indgår i tilskudsberegningen efter § 19, stk. 2, nr. 4, i lov om erhvervsuddannelser udenlandske elever, der efter EU-retten, herunder EØS-aftalen, eller internationale aftaler, som Danmark har indgået, har krav på ligestilling med danske statsborgere.

Udenlandske elever, der ikke er omfattet af ovennævnte bestemmelser indgår ikke i tilskudsberegningen af tilskud efter § 19, stk. 1, i lov om erhvervsuddannelser af tilskud til dækning af de direkte undervisningsudgifter fraregnet indtægter ved skoleundervisningen.

Det foreslås, at der indsættes et nyt nr. 2 i § 19, stk. 2, i lov om erhvervsuddannelser.

Der er tale om indarbejdelse i lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse dels af tekstanmærkning nr. 227 ad § 20.31.01 på finansloven for 2020, dels af, at familiesammenførte til flygtninge omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 3, stilles tilsvarende flygtninge omfattet af § 7, stk. 3.

Det foreslåede nr. 2 vil omfatte udlændinge, der er meddelt tidsbegrænset opholdstilladelse med henblik på midlertidigt ophold efter udlændingelovens § 9, stk. 1 eller § 9 c, stk. 1, som følge af en familiemæssig tilknytning til en udlænding, der er meddelt opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1-3, eller § 8, stk. 1 og 2.

Udlændingelovens § 7, stk. 1 (konventionsstatus), omfatter udlændinge, der er meddelt tidsbegrænset opholdstilladelse med henblik på midlertidigt ophold, fordi de vurderes at være omfattet af FN's flygtningekonvention af 28. juli 1951.

Efter FN's flygtningekonvention er en flygtning en person, som nærer en velbegrundet frygt for at blive forfulgt på grund af sin race, religion, nationalitet, sit tilhørsforhold til en social gruppe eller sine politiske anskuelser og som befinder sig uden for det land, hvor personen er statsborger.

Udlændingelovens § 7, stk. 2 (beskyttelsesstatus), omfatter udlændinge, der er meddelt opholdstilladelse med henblik på midlertidigt ophold, fordi det vurderes, at de ved en tilbagevenden til hjemlandet risikerer dødsstraf eller at blive underkastet tortur eller umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf. Bestemmelsen i udlændingelovens § 7, stk. 2, er udformet i overensstemmelse med relevante konventionsbestemmelser, herunder navnlig EMRK artikel 3 og tillægsprotokol nr. 6 til EMRK.

Udlændingelovens § 7, stk. 3 (midlertidig beskyttelsesstatus), omfatter udlændinge, der er meddelt opholdstilladelse med henblik på midlertidigt ophold, fordi det på baggrund af en særlig alvorlig situation i hjemlandet præget af vilkårlig voldsudøvelse og overgreb på civile vurderes, at de ved en tilbagevenden til hjemlandet risikerer dødsstraf eller for at blive underkastet tortur eller umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf.

Udlændingelovens § 8, stk. 1, omfatter udlændinge, der er kommet hertil som led i en aftale med De Forende Nationers Højkommissær for Flygtninge eller lignende international aftale, og har opholdstilladelse med henblik på midlertidigt ophold, fordi de er omfattet af FN's flygtningekonvention af 28. juli 1951, jf. udlændingelovens § 7, stk. 1.

Udlændingelovens § 8, stk. 2, omfatter udlændinge, der er kommet hertil som led i en aftale som nævnt i udlændingelovens § 8, stk. 1, og har opholdstilladelse med henblik på midlertidigt ophold, fordi de ved en tilbagevenden til hjemlandet risikerer dødstraf eller at blive underkastet tortur eller anden umenneskelig eller nødværdigende behandling eller straf, jf. udlændingelovens § 7, stk. 2.

Det foreslåede nr. 2 vil medføre, at udenlandske elever på erhvervsuddannelser, der er meddelt tidsbegrænset opholdstilladelse med henblik på midlertidigt ophold efter udlændingelovens § 9, stk. 1, eller § 9 c, stk. 1, som følge af en familiemæssig tilknytning til en udlænding der er meddelt opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1-3, eller § 8, stk. 1 og 2, indgår i tilskudsberegningen efter lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse. Det foreslåede betyder endvidere, at udenlandske elever på erhvervsuddannelser, der er meddelt tidsbegrænset opholdstilladelse med henblik på midlertidigt ophold efter udlændingelovens § 9, stk. 1, eller § 9 c, stk. 1, som følge af en familiemæssig tilknytning til en udlænding der er meddelt opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1-3, eller § 8, stk. 1 og 2, har de samme rettigheder som øvrige elever på en erhvervsuddannelse, der indgår i tilskudsberegningen. Efter § 66 k, stk. 4, i lov om erhvervsuddannelser er det med hensyn til udenlandske elever en betingelse for at opnå ret til skolepraktikydelse efter samme bestemmelses stk. 1, refusion af lønudgifter m.v. efter bestemmelsens stk. 2 og tilskud til virksomheder, som indgår uddannelsesaftale med en elev, der uforskyldt har mistet en uddannelsesaftale, efter bestemmelsens stk. 3, at eleven opfylder de betingelser, der er nævnt i § 15, stk. 5 og 6, i lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse og § 19, stk. 2 og 3, i lov om erhvervsuddannelser. Efter § 67 a, stk. 4, i lov om erhvervsuddannelser gælder disse betingelser tilsvarende i forhold til udenlandske elevers mulighed for at udløse ret til tilskud til delvis dækning af de faglige udvalgs udgifter til svendeprøver og opnå økonomisk støtte til værktøj, værnemidler, befordring og lign., i det omfang elever med en uddannelsesaftale i det relevante hovedforløb er berettiget til at modtage sådanne ydelser fra arbejdsgiveren til uddannelser efter kapitlerne 7 a og 7 b i lov om erhvervsuddannelser. Det fremgår videre af § 17 b, 1. pkt., i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, jf. lovbekendtgørelse nr. 187 af 9. marts 2020, at det med hensyn til udenlandske elever er en betingelse for at opnå lønrefusion efter lovens kapitel 2, refusion af udgifter til elevers ophold på kostafdelinger efter kapitel 2 a, tilskud til befordringsudgifter efter kapitel 3 og mobilitetsfremmende ydelser efter kapitel 4, at eleven opfylder de betingelser, der er nævnt i § 19, stk. 2 og 3, i lov om erhvervsuddannelser og § 15, stk. 5 og 6, i lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse. Tilskud m.v. efter lovens kapitel 2, 2 a, 3 og 4 kan opnås af arbejdsgivere, mens elever, faglige udvalg m.fl. kan modtage ydelser efter kapitel 4. Det fremgår endvidere af § 17 b, 2. pkt., i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, at det med hensyn til udenlandske elever er en betingelse for at indgå i opgørelsen af praktikårselever og bonus efter kapitel 5 c og 5 d, at eleven opfylder de betingelser, der er nævnt i § 19, stk. 2 og 3, i lov om erhvervsuddannelser og § 15, stk. 5 og 6, i lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse. Opgørelsen af praktikårselever og bonus efter lovens kapitel 5 c og 5 d er en del af det praktikpladsafhængige AUB-bidrag, som vedrører udbetalinger til og opkrævninger hos arbejdsgivere. Endvidere følger det af de administrativt fastsatte regler om tilskud til kostafdelinger i § 10 a i bekendtgørelse nr. 290 af 1. april 2009 om optagelse på kostafdelinger og om betaling for kost og logi ved institutioner for erhvervsrettet uddannelse som ændret ved bekendtgørelse nr. 219 af 4. marts 2010, at indkvartering på kostafdelinger af udenlandske elever, der ikke er omfattet af § 19, stk. 2 og 3, i lov om erhvervsuddannelser, sker efter reglerne om indtægtsdækket virksomhed.

Indsættelsen af et nyt nr. 2 i § 19, stk. 2, i lov om erhvervsuddannelser betyder samtidig, at de gældende numre nr. 2-4 rykkes.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 3

§ 19, stk. 3, i lov om erhvervsuddannelser indeholder regler om, at udenlandske elever på erhvervsuddannelser, der har opholdstilladelse som medfølgende barn af en udlænding, selvom forældrenes opholdstilladelse efter udlændingeloven ophører efter tidspunktet for påbegyndelsen af uddannelsen, stadig indgår i tilskudsberegningen efter gældende § 19, stk. 2, nr. 2, i lov om erhvervsuddannelser.

Det foreslås, at § 19, stk. 3, i lov om erhvervsuddannelser ændres, så henvisningen til § 19, stk. 2, nr. 2, ændres til § 19, stk. 2, nr. 3, som konsekvens af forslaget i § 2, nr. 2, om indsættelse af et nyt nr. 2 i § 19, stk. 2, i lov om erhvervsuddannelser. Der er alene tale om en ændring af en henvisning, der ikke har betydning for bestemmelsens anvendelsesområde.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger og til bemærkningerne til lovforslagets § 2, nr. 2.

Til § 3

Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. februar 2021. Elever på erhvervsuddannelser, der er omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 3, eller er familiesammenført til en flygtning omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 3, og uledsagede mindreårige flygtninge med opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 c, stk. 3, nr. 1 og 2, vil således fra den 1. februar 2021 indgå i tilskudsberegningen af de statslige tilskud efter lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse og lov om erhvervsuddannelser. For elever, der har påbegyndt en erhvervsuddannelse før den 1. februar 2021 betyder det, at de fremadrettet fra den 1. februar 2021 vil indgå i tilskudsberegningen.

Da de love, som i lovforslaget foreslås ændret, ikke gælder for Færøerne og Grønland og ikke kan sættes i kraft for disse dele af riget, vil dette lovforslag ikke gælde for Færøerne og Grønland.

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov