L 115 Forslag til lov om ændring af lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse og lov om erhvervsuddannelser.

(Fritagelse for betalingskravet på erhvervsuddannelser for visse flygtninge og familiesammenførte m.fl.).

Af: Børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S)
Udvalg: Børne- og Undervisningsudvalget
Samling: 2020-21
Status: Stadfæstet

Fremsættelsestalen

Fremsættelse: 26-11-2020

Fremsættelse: 26-11-2020

Skriftlig fremsættelse (26. november 2020)

20201_l115_fremsaettelsestale.pdf
Html-version

Skriftlig fremsættelse (2. februar 2022)

Beskæftigelsesministeren (Peter Hummelgaard):

Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte:

Lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om aktiv socialpolitik, lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v. (Udmøntning af Trepartsaftale om mangel på arbejdskraft vedrørende forsøg med jobrettet indsats for unge, ydelsesmæssige sanktioner og forbud mod, at arbejdsgivere screener jobansøgere på baggrund af deres alder)

(Lovforslag nr. L 115 )

Regeringen, arbejdsmarkedets parter og Kommunernes Landsforening indgik den 6. oktober 2021 Trepartsaftale om mangel på arbejdskraft.

Aftalen skal på den korte bane bidrage til at afhjælpe manglen på arbejdskraft og få flere ind på arbejdsmarkedet. Med trepartsaftalen sættes der ind på fire områder:

- Bedre match mellem ledige og virksomheder

- Skærpede rådighedsregler for at sikre, at ledige søger og tager job

- Styrket indsats for at få ledige seniorer tilbage i job

- Hjælp til virksomheder til at rekruttere europæisk arbejdskraft

Lovforslaget har til formål at udmønte de dele af trepartsaftalen, der kræver lovændring.

For det første udmønter lovforslaget igangsættelsen af et forsøg, hvor alle jobcentre vil få mulighed for at give en jobrettet indsats frem for en uddannelsesrettet indsats til visse uddannelseshjælpsmodtagere. Den unge vil efter en konkret vurdering og den pågældendes eget ønske kunne undtages fra uddannelsespålægget og i stedet få en jobrettet indsats. Formålet med forsøget er at få flere unge i job på den korte bane og skabe styrket viden om arbejdet med den jobrettede indsats. Forsøget løber fra og med den 1. april 2022 til og med den 31. december 2023.

For det andet udmønter lovforslaget en skærpelse af rådighedsreglerne. Dagpengemodtagere, åbenlyst uddannelsesparate uddannelseshjælpsmodtagere og jobparate modtagere af kontanthjælp mv. skal indkaldes hurtigst muligt til en samtale og have en sanktion, hvis de ikke har levet op til rådighedsreglerne og søgt job i en hel kalendermåned. Den nye sanktion vil være midlertidig og gælde fra og med den 1. april 2022 til og med den 31. december 2023.

På visse områder vil reglerne blive udmøntet forskelligt i forhold til kontanthjælps- og arbejdsløshedsforsikringsområdet. Det skyldes, at der er forskellige hensyn at tage inden for de respektive områder, herunder særligt at kontanthjælp er det nederste sociale sikkerhedsnet i Danmark.

For det tredje udmønter lovforslaget et forbud mod, at arbejdsgivere screener jobansøgere på baggrund af deres alder i forbindelse med indlevering, indsendelse, uploading eller indtastning af jobansøgning. Det skal sikre, at jobansøgere ikke bliver fravalgt på grund af alder. Det vil dog være muligt at lægge vægt på alder, hvis det har et sagligt formål. Det kan f.eks. være ved ansættelse af ungarbejdere og positiv særbehandling af ældre ansøgere for at fremme deres beskæftigelsesmuligheder, f.eks. i form af seniordage.

Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. april 2022, dog med undtagelse af forbud mod, at arbejdsgivere screener ansøgere på bagrund af deres alder, der foreslås at træde i kraft 1. juli 2022.

Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslaget og bemærkninger hertil, skal jeg anbefale lovforslaget til Folketingets velvillige behandling.