L 108 Forslag til lov om ændring af lov om offentlige betalinger m.v.

(Nemkontosystemet stilles til rådighed for grønlandske myndigheder).

Af: Finansminister Nicolai Wammen (S)
Udvalg: Grønlandsudvalget
Samling: 2020-21
Status: Stadfæstet

Fremsættelsestalen

Fremsættelse: 19-11-2020

Fremsættelse: 19-11-2020

Skriftlig fremsættelse (19. november 2020)

20201_l108_fremsaettelsestale.pdf
Html-version

Skriftlig fremsættelse (19. november 2020)

Finansministeren (Nicolai Wammen):

Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte:

Forslag til lov om ændring af lov om offentlige betalinger m.v. (Nemkontosystemet stilles til rådighed for grønlandske myndigheder)

(Lovforslag nr. L 108)

Danmark er et af de mest digitaliserede lande i verden og vi ligger i top, når det kommer til offentlig digitalisering. Et af Danmarks mest succesfulde digitaliseringsprojekter - udbetaling af offentlige ydelser direkte til en borger eller en virksomhed via Nemkontosystemet - giver en borger eller virksomhed mulighed for at udpege en bankkonto, der skal udgøre deres Nemkonto, hvortil offentlige betalinger kan udbetales med frigørende virkning.

Nemkontosystemet har siden coronakrisens start vist sit værd senest ved udbetalingen af et skattefrist engangstilskud på 1.000 kr. til pensionister, dagpengemodtagere, SU-modtagere m.fl. som regeringen aftalte med Folketingets partier.

Det er derfor med stor glæde, at jeg med dette lovforslag kan give grønlandske borgere samme mulighed, som man har i Danmark. Med forslaget kan grønlandske borgere udpege en Nemkonto, som så kan bruges af de grønlandske myndigheder, når de skal udbetale midler til borgerne.

Lovforslagets formål er netop at skabe hjemmel til at stilles Nemkontosystemet til rådighed for grønlandske myndigheder. Lovforslaget vedrører ikke de materielle regler, som Grønland udfærdiger i deres egen lov om offentlige betalinger.

Jeg er glad for at kunne præsentere Folketinget for denne ændringslov, og ser frem til at udbrede brugen af Nemkontosystemet på tværs af rigsfællesskabet.

Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslaget og de ledsagende bemærkninger, skal jeg hermed anbefale lovforslaget til det Høje Tings velvillige behandling.