Fremsat den 18. november 2020 af skatteministeren (Morten Bødskov)

Forslag

til

Lov om ændring af emballageafgiftsloven, lov om afgifter af spil, virksomhedsskatteloven og forskellige andre love

(Genindførelse af emballageafgift på pvc-folier, forhøjelse af afgiftssatsen for væddemål og onlinekasino samt afskaffelse af skattefordele ved forældrekøb i virksomheds- og kapitalafkastordningerne)

§ 1

I emballageafgiftsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 600 af 5. maj 2020, som ændret ved § 6 i lov nr. 1728 af 27. december 2018, § 2 i lov nr. 61 af 28. januar 2020 og § 2 i lov nr. 168 af 29. februar 2020, foretages følgende ændringer:

1. Lovens titel affattes således:

»Lov om afgift af visse emballager, poser, engangsservice og pvc-folier (emballageafgiftsloven)«

2. Efter § 2 c indsættes før overskriften før § 3:

»§ 2 d. Der svares afgift af folier fremstillet af blødt polyvinylklorid (pvc), der er egnet til emballering af levnedsmidler.

Stk. 2. Afgiften udgør 43,71 kr. pr. kg. Til og med den 31. december 2023 udgør afgiften dog 40,70 kr. pr. kg.«

3. I § 3, stk. 1 og 2, og § 3 a ændres »§§ 2 a eller 2 c« til: »§§ 2 a, 2 c eller 2 d«.

§ 2

I lov nr. 431 af 16. maj 2012 om midlertidig nedsættelse af straffen for overtrædelse af skatte- og afgiftslovgivningen vedrørende midler på udenlandske konti m.v., som ændret ved § 2 i lov nr. 1587 af 27. december 2019, foretages følgende ændring:

1. I bilag 1 ændres »Lov om afgift af visse emballager, poser og engangsservice (emballageafgiftsloven)« til: »Lov om afgift af visse emballager, poser, engangsservice og pvc-folier (emballageafgiftsloven)«.

§ 3

I opkrævningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 573 af 6. maj 2019, som ændret ved § 3 i lov nr. 1587 af 27. december 2019 og § 6 i lov nr. 168 af 29. februar 2020, foretages følgende ændring:

1. Bilag 1, liste A, nr. 8, affattes således:

»Lov om afgift af visse emballager, poser, engangsservice og pvc-folier (emballageafgiftsloven).«

§ 4

I lov om afgifter af spil, jf. lovbekendtgørelse nr. 1209 af 13. august 2020, foretages følgende ændring:

1. I § 6, stk. 1, og § 11, stk. 1, ændres »20 pct.« til: »28 pct.«

§ 5

I dødsboskatteloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 426 af 28. marts 2019, som ændret ved § 8 i lov nr. 688 af 8. juni 2017, § 2 i lov nr. 92 af 31. januar 2020 og § 12 i lov nr. 572 af 5. maj 2020, foretages følgende ændring:

1. I § 10, stk. 3, indsættes to steder i 2. pkt., og i 3. pkt., efter »kapitalafkastgrundlaget«: »opgjort efter virksomhedsskattelovens § 8, stk. 1 og 2,«.

§ 6

I kildeskatteloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 117 af 29. januar 2016, som ændret senest ved § 2 i lov nr. 1521 af 27. oktober 2020, foretages følgende ændringer:

1. I § 26 A, stk. 5, indsættes to steder i 2. pkt., og i 3. pkt., efter »kapitalafkastgrundlaget«: »opgjort efter virksomhedsskattelovens § 8, stk. 1 og 2,«.

2. I § 33 C, stk. 5, indsættes to steder i 3. pkt., og i 4. pkt., efter »kapitalafkastgrundlaget«: »opgjort efter virksomhedsskattelovens § 8, stk. 1 og 2,«.

§ 7

I virksomhedsskatteloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1359 af 9. december 2019, som ændret ved § 9 i lov nr. 1729 af 27. december 2018 og § 2 i lov nr. 1578 af 27. december 2019, foretages følgende ændringer:

1. I § 8, stk. 2, 4. pkt., indsættes efter »kursværdien«: », jf. dog stk. 3«.

2. I § 8 indsættes som stk. 3:

»Stk. 3. Ved opgørelsen, jf. stk. 1, fragår forskellen mellem værdien af fast ejendom, der stilles til rådighed som bolig for den skattepligtiges eller dennes ægtefælles forældre og bedsteforældre samt børn og børnebørn og disses ægtefæller, og en andel af gælden til kursværdien i virksomhedsordningen. Den nævnte gældsandel opgøres på grundlag af den kontante anskaffelsessum for ejendommen med tillæg af anskaffelsessum for ombygning, forbedringer m.v., som er foretaget efter anskaffelsen af ejendommen, i forhold til de samlede aktiver i virksomhedsordningen. Er ejendommen anskaffet før 1. januar 1987, kan den skattepligtige i stedet vælge at anvende værdien ved 18. almindelig vurdering med tillæg af eventuel ikke medregnet anskaffelsessum for ombygning, forbedringer m.v.«

3. I § 11, stk. 1, 3. pkt., indsættes efter »afkastgrundlag«: »opgjort efter virksomhedsskattelovens § 8, stk. 1 og 2,«.

4. Efter § 11 indsættes:

»§ 11 a. Stiller den skattepligtige fast ejendom til rådighed som bolig for dennes eller ægtefællens forældre og bedsteforældre samt børn og børnebørn og disses ægtefæller, beregnes rentekorrektion. Rentekorrektionen beregnes med et beløb, der svarer til rentekorrektionssatsen efter § 9 a ganget med den talmæssigt største andel af gælden til kursværdien i virksomhedsordningen, hvor anvendelsen af virksomhedsordningen for ejendommen påbegyndes, eller for efterfølgende indkomstår ved indkomstårets begyndelse henholdsvis indkomstårets udløb. Rentekorrektionsbeløbet kan højst udgøre en andel af virksomhedens nettorenteudgif?t­er forhøjet med kurstab og nedsat med kursgevinster, der er skattepligtige efter kursgevinstloven. Den i 2. og 3. pkt. nævnte andel opgøres på grundlag af den kontante anskaffelsessum for ejendommen med tillæg af anskaffelsessum for ombygning, forbedringer m.v., som er foretaget efter anskaffelsen af ejendommen, i forhold til de samlede aktiver i virksomhedsordningen. Er ejendommen anskaffet før 1. januar 1987, kan den skattepligtige i stedet vælge at anvende værdien ved 18. almindelig vurdering med tillæg af eventuel ikke medregnet anskaffelsessum for ombygning, forbedrin?g­er m.v.

Stk. 2. Er der beregnet rentekorrektion efter § 11, stk. 1, skal et beløb svarende til det grundlag, hvoraf der er beregnet rentekorrektion efter § 11, stk. 1, fratrækkes gælden i virksomhedsordningen ved beregning af rentekorrektion efter stk. 1. Er rentekorrektionsbeløbet efter stk. 1 med tillæg af rentekorrektionsbeløbet efter § 11, stk. 1, større end virksomhedens nettorenteudgifter forhøjet med kurstab og nedsat med kursgevinster, der er skattepligtige efter kursgevinstloven, reduceres rentekorrektionsbeløbet efter stk. 1, således at det samlede rentekorrektionsbeløb efter stk. 1 og § 11, stk. 1, svarer til virksomhedens nettorenteudgifter forhøjet med kurstab og nedsat med kursgevinster, der er skattepligtige efter kursgevinstloven.

Stk. 3. Rentekorrektionsbeløbet efter stk. 1 medregnes i den personlige indkomst og fradrages i kapitalindkomsten for det pågældende indkomstår.«

5. I § 15 a, stk. 2, 2. pkt., indsættes efter »kapitalafkastgrundlaget«: »opgjort efter § 8, stk. 1 og 2,«.

6. I § 15 a, stk. 3, 2. pkt., indsættes efter »kapitalafkastgrundlaget«: »opgjort efter § 8, stk. 1 og 2,«.

7. I § 15 c, stk. 1, 4. pkt., indsættes efter »kapitalafkastgrundlaget«: »opgjort efter § 8, stk. 1 og 2,«.

8. I § 16 a, stk. 3, 2. pkt., indsættes to steder efter »kapitalafkastgrundlaget«: »opgjort efter § 8, stk. 1 og 2,«.

9. I § 22 a, stk. 2, 1. pkt., ændres »stk. 5-7« til: »stk. 5-8«.

10. I § 22 a, stk. 5, 1. pkt., ændres »stk. 6 og 7« til: »stk. 6-8«.

11. I § 22 a indsættes som stk. 8:

»Stk. 8. I kapitalafkastgrundlaget efter stk. 5 indgår ikke fast ejendom, der stilles til rådighed som bolig for den skattepligtiges eller dennes ægtefælles forældre og bedsteforældre samt børn og børnebørn og disses ægtefæller.«

§ 8

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2021.

Stk. 2. § 7, nr. 1-2, 4 og 9-11, har virkning for indkomstår, der påbegyndes den 1. januar 2021 eller senere.

Bemærkninger til lovforslaget

1. Indledning

1.1. Lovforslagets formål og baggrund

Regeringen (Socialdemokratiet), Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten og Alternativet indgik den 2. december 2019 Aftale om finansloven for 2020 med henblik på at prioritere centrale kernevelfærdsområder, uddannelse og den grønne omstilling og sikre finansieringen hertil. Det betyder eksempelvis, at der kan ansættes 1.000 flere sygeplejersker, at der kan indføres minimumsnormeringer, at indsatsen for personer, som lever med psykiske lidelser, kan styrkes, og at der kan investeres i uddannelse. Derudover er der vedtaget en meget grøn finanslov 2020 for at sikre en bæredygtig fremtid for de kommende generationer.

Med lovforslaget udmøntes tre af de prioriterede finansieringsinitiativer - nemlig genindførelse af emballageafgift­en på pvc-folier med fordoblet afgiftssats i forhold til det tidlig­ere afgiftsniveau, forhøjelse af afgiftssatsen på væddemål og onlinekasino fra 20 til 28 pct. af bruttospilleindtægt­en (BSI) og afskaffelse af skattefordele ved at placere de såkaldte forældrekøb i virksomheds- eller kapitalafkastordning­erne. Ændringerne foreslås at skulle have virkning fra den 1. januar 2021.

I forbindelse med forslaget om genindførelse af emballageafgiften for pvc-folier med fordoblet afgiftssats i forhold til det tidligere afgiftsniveau foreslås der en indeksering af emballageafgiften på pvc-folier. Formålet med indeksering­en er at opretholde afgiftens reelle værdi, så der ikke sker en udhuling af afgiftens effekt i takt med stigende priser og lønninger. De øvrige afgiftssatser i emballageafgiftsloven er blevet indekseret ved lov nr. 168 af 29. februar 2020. En genindførelse og indeksering af emballageafgiften på pvc-folier forventes at bidrage til reduceret miljøbelastning i forbindelse med affaldshåndteringen.

Med forslaget om forhøjelse af afgiftssatsen på væddemål og onlinekasino fra 20 pct. til 28 pct. af bruttospilleindtægt­en ønsker aftalepartierne at reducere forbruget på spil og mindske problemer med ludomani.

Med forslaget om at afskaffe skattefordele ved anvendelse af virksomheds- og kapitalafkastordningerne ønsker aftalepartierne, at de såkaldte forældrekøb - det vil f.eks. sige tilfælde, hvor forældre køber fast ejendom med henblik på udlejning heraf til deres børn - ikke skal have særlige skattemæssige fordele i forhold til køb af privat ejerbolig uden for disse ordninger. Ved anvendelse af virksomheds- eller kapitalafkastordningerne bliver skatteværdien af rentefradrag­et op til ca. 56 pct. modsat en typisk skattemæssig værdi på ca. 33 pct., hvis der tale om køb af privat ejerbolig. Ved initiativet får renteudgifter i forbindelse med forældrekøb samme fradragsværdi som private renteudgifter i forbindelse med køb af ejerbolig. Initiativet ændrer ikke ved, at forældre fortsat vil kunne købe fast ejendom og udleje denne til deres børn, men det vil ikke ske med de skattefordele, der følger af virksomheds- og kapitalafkastordningerne.

2. Lovforslagets indhold

2.1. Genindførelse af emballageafgiften på pvc-folier

2.1.1. Gældende ret

Emballageafgifterne består af en volumenbaseret afgift udformet som en stykafgift på visse drikkevareemballager, en vægtbaseret afgift på bæreposer af papir m.v. og plast m.v. og en vægtbaseret afgift på engangsservice. Formålet med emballageafgifterne er at nedbringe affaldsmængden og skabe incitament til at bruge mindre emballage. Emballageafgiftsloven indeholdt tidligere en vægtbaseret afgift på pvc-folier til levnedsmidler, som blev afskaffet pr. 1. januar 2019, jf. §§ 1 og 4 i lov nr. 1434 af 5. december 2018. Den tidligere bestemmelse indebar, at der pålagdes afgift på folier fremstillet af blødt pvc, der var egnet til emballering af fødevarer, det vil sige indpakningsfilm, husholdningsfilm og lignende.

2.1.2. Den foreslåede ordning

Det foreslås at genindføre emballageafgiften på pvc-folier med virkning fra den 1. januar 2021. Det foreslås ved genindførelsen, at emballageafgiften på pvc-folier fordobles i forhold til det tidligere afgiftsniveau. Afgiften foreslås til og med den 31. december 2023 at udgøre 40,70 kr. pr. kg folier, som er fremstillet af blød pvc, der er egnet til emballering af fødevarer, det vil sige indpakningsfilm, husholdningsfilm og lignende.

Genindførelsen af emballageafgiften på pvc-folier med fordoblet afgiftssats har til formål at mindske risikoen for, at blød pvc forringer muligheden for plastikgenanvendelse og derved øget miljøbelastning i forbindelse med affaldshåndteringen.

Det foreslås endvidere at indeksere emballageafgiften på pvc-folier frem til 2025 med en forhøjelse af afgiftssatsen i 2024. Som en del af finanslovsaftalen for 2020 er afgifterne i emballageafgiftsloven blevet indekseret for perioden 2020-2025, jf. lov nr. 168 af 29. februar 2020. Afgifterne er blevet indekseret, da de er fastsat i kroner og øre, hvorved deres realværdi udhules i takt med prisudviklingen på markedet. For at sikre sammenhæng med de øvrige afgifter i emballageafgiftsloven foreslås det, at emballageafgiften på pvc-folier indekseres med 7,4 pct. pr. 1. januar 2024. Denne forhøjelse indeholder en indeksering, som omfatter årene 2021-2025, svarende til 1,8 pct. årligt. Indekseringen af emballageafgiften på pvc-folier vil ske samtidig med, at de øvrige satser i emballageafgiftsloven forhøjes, jf. § 10, stk. 6, i lov nr. 168 af 29. februar 2020.

Formålet med indekseringen er, at emballageafgiften på pvc-folier ikke udhules af den almindelige prisudvikling.

2.2. Forhøjelse af afgiftssatsen for væddemål og online­kasino

2.2.1. Gældende ret

Afgiftsreglerne for spil udbudt i Danmark findes i lov om afgifter af spil, som trådte i kraft den 1. januar 2012.

For indehavere af en tilladelse til udbud af væddemål skal der betales en afgift på 20 pct. af bruttospilleindtægt­en. For væddemål, der afvikles gennem et system beregnet til at muliggøre indgåelse af væddemål spillerne imellem (en væddemålsbørs), beregnes afgiften af det beløb, som tilladelsesindehaveren har taget i kommission.

For indehavere af en tilladelse til udbud af spil i et onlinekasino skal der betales en afgift på 20 pct. af bruttospilleindtægten. Af onlinespil, hvor der tages kommission, beregnes afgiften af det beløb, som tilladelsesindehaveren har taget i kommission.

Bruttospilleindtægten (BSI) defineres som indskud fratrukket gevinster. Bruttospilleindtægten bliver ofte anvendt som afgiftsgrundlag ved spil, hvor spilhastigheden er høj, og hvor den typiske måde at spille på er, at en gevinst vundet i et spil anvendes som indskud til det næste spil. Dette drejer sig eksempelvis om spil på kasinoer, spilleautomater og hestevæddeløb.

Bruttospilleindtægten er spiludbyderens fortjeneste fra udbud af spil. Siden lov om afgifter af spil trådte i kraft den 1. januar 2012 har Skatterådet udtalt sig angående beregningen af bruttospilleindtægten i to sager. For uddybende bemærkninger om Skatterådets udtalelser og beregningen af bruttospilleindtægten se de specielle bemærkninger til § 4, nr. 1.

2.2.2. Den foreslåede ordning

Det foreslås at ændre afgiftssatsen for væddemål og onlinekasino, således at der skal betales en afgift på 28 pct. af bruttospilleindtægten.

2.3. Afskaffelse af skattefordele ved forældrekøb i virks­om­heds- og kapitalafkastningsordningerne

2.3.1. Gældende ret

Selvstændigt erhvervsdrivende kan vælge at opgøre den skattepligtige indkomst fra virksomheden efter de særlige regler i virksomhedsskatteloven, hvor det er muligt at vælge mellem at anvende reglerne om virksomheds- eller kapital­afkastordningerne. Virksomhedsskattelovens regler er således et supplement til de almindelige regler for opgørelsen af den skattepligtige indkomst for selvstændigt erhvervsdrivende.

Virksomhedsordningen er bygget op af en række forskellige elementer, men hensigten er overordnet 1) at sikre, at selvstændigt erhvervsdrivende opnår fuld skattemæssig fradragsværdi ved indkomstopgørelsen for erhvervsmæssige renteudgifter, 2) at selvstændigt erhvervsdrivende har mulighed for at foretage en udjævning af svingende indkomster, og 3) at selvstændigt erhvervsdrivende har mulighed for at spare op til en lav foreløbig skat svarende til selskabsskattesatsen med henblik på konsolidering af virksomheden.

Kapitalafkastordningen er et forenklet alternativ til virksomhedsordningen. Når den selvstændigt erhvervsdrivende anvender kapitalafkastordningen, er der mulighed for at få et skematisk fradrag for erhvervsmæssige renteudgifter ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for virksomheden.

2.3.1.1. Virksomhedsordningen

En af virksomhedsordningens funktioner er, som anført ovenfor, at opretholde den fulde skattemæssige værdi af fradraget for erhvervsmæssige renter. Virksomhedsordningen bygger dog på den præmis, at det i praksis ikke er muligt at skelne mellem privat og erhvervsmæssig gæld, idet det er vanskeligt at henføre anvendelsen af låneprovenuet fra bestemte gældsposter til bestemte aktiver i ordningen eller til privatforbrug uden for ordningen. Såfremt der drives flere forskellige virksomheder under virksomhedsordningen, er det f.eks. ikke nødvendigvis klart, hvorvidt et realkreditlån med sikkerhed i fast ejendom er optaget med henblik på erhvervelse af ejendommen, forbedring heraf eller noget helt tredje. Låneprovenuet fra realkreditlånet kan således være optaget med henblik på erhvervelse af en produktionsmaskine til virksomheden.

Indskyder den selvstændigt erhvervsdrivende privat gæld i virksomhedsordningen, placeres de tilhørende renteudgifter også i ordningen. For at sikre, at der ikke opnås fuldt fradrag ved opgørelsen af den personlige indkomst for private renteudgifter, er der indarbejdet et værn i virksomhedsordningen i form af den såkaldte rentekorrektion. Rentekorrektionen er skematisk og indebærer, at fradragsværdien af private renteudgifter i virksomhedsordningen bliver den samme som for personer, der ikke anvender ordningen. Det vil sige, at renteudgifterne af privat gæld i virksomhedsordningen på skematisk vis fratrækkes ved opgørelsen af kapitalindkomsten. Herved har rentefradraget typisk kun en skattemæssig værdi på ca. 33 pct. mod ca. 56 pct., når virksomhedsordning­en anvendes.

Endvidere følger det af virksomhedsordningen, at den selvstændigt erhvervsdrivende kan hæve en del af årets overskud som kapitalindkomst svarende til et beregnet kapitalafkast. Som udgangspunkt beskattes virksomhedens overskud som personlig indkomst, når det hæves i virksomhedsordningen, men via kapitalafkastet kan den selvstændigt erhvervsdrivende opnå en lavere beskatning af en del af overskuddet, fordi kapitalafkastet beskattes som kapitalindkomst. Intentionen er herved, at den selvstændigt erhvervsdrivende har et incitament til at investere i egen virksomhed, således at den investering, der foretages i virksomheden beskattes på samme måde, som en alternativ investering i f.eks. obligationer. Kapitalafkast i virksomhedsordningen beregnes på baggrund af et kapitalafkastgrundlag ganget med en kapitalafkastsats. Kapitalafkastgrundlaget opgøres med udgangspunkt i virksomhedens aktiver med fradrag af gæld, hvilket svarer til den egenkapital, som den selvstændigt erhvervsdrivende har i virksomheden. Kapitalafkastsatsen, som bruges til beregning af kapitalafkastet, udgør 0 pct. i 2020.

2.3.1.2. Kapitalafkastordningen

Ved anvendelse af kapitalafkastordningen opnår den selvstændigt erhvervsdrivende et skematisk fradrag for dennes erhvervsmæssige renteudgifter. Dette sker ved beregning af et kapitalafkast på baggrund af de erhvervsmæssige aktiver i kapitalafkastordningen - kapitalafkastgrundlaget - ganget med en kapitalafkastsats. Kapitalafkastsats, som bruges til beregning af kapitalafkastet, udgør 0 pct. i 2020 og er den samme, som den der anvendes ved beregning af kapitalafkast­et under virksomhedsordningen.

2.3.2. Den foreslåede ordning

2.3.2.1. Virksomhedsordningen

Det foreslås at ændre reglerne for virksomhedsordningen, således at der ikke længere vil kunne opnås fuld fradragsværdi for renteudgifter under ordningen, der skematisk kan henføres til fast ejendom, der stilles til rådighed som bolig for den selvstændigt erhvervsdrivendes og denne ægtefælles forældre og bedsteforældre samt børn og børnebørn og disses ægtefæller - altså nærtstående familiemedlemmer. Det vil sige, at den skattemæssige værdi af rentefradraget foreslås reduceret fra op til ca. 56 pct. til typisk kun at have en skattemæssig værdi på ca. 33 pct., hvilket svarer til den skattemæssige fradragsværdi for private renteudgifter. Forslaget indebærer således, at fast ejendom, der stilles til rådighed som bolig for denne personkreds, fortsat indgår i virksomhedsordningen. Forslaget foreslås endvidere gennemført således, at det ikke har betydning i forhold til andre regler f.eks. succession i en virksomhedsordning.

Det foreslås, at den skematiske reduktion af den skattemæssige værdi af renteudgifterne sker via en såkaldt rentekorrektion. Baggrunden for en skematisk løsning er, som beskrevet ovenfor, at det i praksis ikke er muligt at henføre anvendelsen af låneprovenuet fra en bestemt gældspost til et bestemt aktiv under virksomhedsordningen.

Det foreslås derfor, at denne rentekorrektion skal beregnes på baggrund af en andel af den samlede erhvervsmæssige gæld i virksomhedsordningen, som opgøres på grundlag af den kontante anskaffelsessum for ejendommen med tillæg af anskaffelsessum for ombygning, forbedringer m.v., som er foretaget efter anskaffelsen af ejendommen, i forhold til de samlede erhvervsmæssige aktiver i ordningen. Til beregning af rentekorrektionen anvendes den gældende rentekorrektionssats.

Det foreslås dog, at rentekorrektionen begrænses, således at den højst kan udgøre en andel af virksomhedens nettorenteudgifter. Dette vil sikre, at den selvstændigt erhvervsdriv­ende ikke får beregnet en rentekorrektion, som overstiger den faktiske skattemæssige fordel, som er opnået ved, at renteudgifterne indgår i virksomhedsordningen. Dette kan være tilfældet, såfremt rentekorrektionssatsen måtte være højere end den faktiske rentesats, som gælden i virksomhedsordningen forrentes med.

Det foreslås endvidere, at der ved beregning af den foreslåede rentekorrektion tages højde for den rentekorrektion, der skal beregnes efter gældende regler. Det er ikke intentionen med forslaget, at der skal beregnes rentekorrektion to gange af den samme gæld. Dette vil kunne forekomme, hvis der ikke korrigeres for såkaldt privat gæld i virksomhedsordningen ved beregning af den foreslåede rentekorrektion. Uden sådan en korrektion vil der først beregnes rentekorrektion efter de gældende regler af privat gæld i virksomhedsordningen, og dernæst vil der skulle beregnes rentekorrektion efter de foreslåede regler for en del af den samlede gæld i ordningen, hvoraf en del heraf vil være privat gæld.

Det foreslås endeligt, at såfremt fast ejendom stilles til rådighed som bolig for den skattepligtige og dennes ægtefælles nærtstående vil forskellen mellem værdien af den faste ejendom og en andel af gælden i virksomhedsordning­en fragå ved opgørelsen af kapitalafkastgrundlaget. Den opgjorte forskel svarer til en skematisk opgjort friværdi, der måtte være i den pågældende ejendom, og som påvirker kapitalafkastgrundlaget i en positiv retning. Gældsandelen foreslås at blive beregnet efter samme fremgangsmåde som beskrevet for den foreslåede rentekorrektion.

Samlet set er formålet med forslaget om ændringen af reglerne for virksomhedsordningen, at de skattemæssige fordele ved at placere fast ejendom i ordningen på skematisk vis neutraliseres, så længe den faste ejendom er stillet til rådighed som bolig for den selvstændigt erhvervsdrivendes og denne ægtefælles forældre og bedsteforældre samt børn og børnebørn og disses ægtefæller.

2.3.2.2. Kapitalafkastordningen

Det foreslås at ændre reglerne for kapitalafkastordningen, således at der ikke længere på skematisk vis skal kunne opnås fuld fradragsværdi for renteudgifter, der kan henføres til fast ejendom, der stilles til rådighed som bolig for den selvstændigt erhvervsdrivendes og denne ægtefælles forældre og bedsteforældre samt børn og børnebørn og disses ægtefæller - altså nærtstående familiemedlemmer.

Det foreslås derfor, at fast ejendom, der stilles til rådighed som bolig for den anførte personkreds, ikke skal indgå i opgørelsen af kapitalafkastgrundlaget.

Forslaget indebærer, at den skattemæssige værdi af rentefradraget reduceres fra op til ca. 56 pct. til typisk kun at have en skattemæssig værdi på ca. 33 pct., hvilket svarer til den skattemæssige fradragsværdi for private renteudgifter.

3. Økonomiske konsekvenser og implementerings­konse­kvenser for det offentlige

3.1. Økonomiske konsekvenser for det offentlige

3.1.1. Genindførelse af emballageafgiften på pvc-folier

Forslaget om at genindføre emballageafgiften på pvc-folier skønnes at indebære et varigt umiddelbart merprovenu på ca. 10 mio. kr. (2021-niveau) og et varigt merprovenu efter tilbageløb og adfærd på ca. 10 mio. kr., jf. tabel 1. Finansårsvirkningen i 2021 skønnes at udgøre ca. 25 mio. kr.

Af den samlede provenuvirkning skønnes indekseringen at udgøre ca. 1 mio. kr. årligt.

Forbruget af pvc-folier har været voksende i årene frem mod afgiftens afskaffelse i 2019. Det er lagt til grund, at afgiftsgrundlaget fremadrettet udviser en vækst på 3,2 pct. årligt svarende til den gennemsnitlige årlige vækst siden 2014. Grundlaget antages at følge denne vækst på kort sigt, hvorefter det antages, at mængden på længere sigt udvikler sig stabilt med realt BNP. Da afgiftssatsen som udgangspunkt ikke indekseres fremadrettet, udhules provenuet dermed over tid efter 2025 i takt med den generelle prisudvikling, hvorfor den varige virkning er lavere end virkningen de første år.

3.1.2. Forhøjelse af afgiftssatsen for væddemål og onlinekasino

Forslaget om at ændre afgiftssatsen for væddemål og onlinekasino indebærer, at afgiftssatsen øges fra 20 pct. til 28 pct. af bruttospilleindtægten (BSI) med ikrafttrædelse 1. januar 2021.

Forslaget om at forhøje afgiftssatsen for væddemål og onlinekasino skønnes med meget stor usikkerhed at indebære et varigt umiddelbart merprovenu på ca. 410 mio. kr. (2021-niveau) og et varigt merprovenu efter adfærd og tilbageløb på ca. 140 mio. kr., jf. tabel 2. Finansårsvirkningen i 2021 skønnes at udgøre ca. 250 mio. kr.

Afgiftsforhøjelsen ventes at øge prisen og dermed reducere forbruget af væddemål og onlinekasino hos spiludbydere med tilladelse til at udbyde spil på det danske marked. Det er forudsat, at halvdelen af faldet i dette forbrug skyldes et skift til forbrug hos spiludbydere med tilladelse i andre lande. Der er forudsat et begrænset skift til andet reguleret spil i Danmark. I provenuvirkningen er indregnet skønnede mindre indtægter til staten som følge af lavere udbyttebetalinger og selskabsskat fra Danske Spil A/S. Adfærdseffekterne antages at være større på længere sigt, hvilket afspejler om­fang­et af forventet overvæltning. På kort sigt (til og med 2025) er det lagt til grund, at spiludbyderne overvælter 2/3 af afgiftsforhøjelsen til forbrugerne i form af f.eks. lavere bonustildeling i stedet for at reducere tilbagebetalingsandel­en. På længere sigt (efter 2025) er det lagt til grund, at afgiftsforhøjelsen overvæltes fuldt ud. Afgiftsgrundlaget forudsættes at følge den generelle forbrugsudvikling svarende til en gennemsnitlig årlig vækst på 3,2 pct.

3.1.3. Afskaffelse af skattefordele ved forældrekøb i virksomheds- og kapitalafkastordningerne

Forslaget om at afskaffe skattefordele ved forældrekøb i virksomheds- og kapitalafkastordningerne indebærer, at den skattemæssige værdi af rentefradraget for udlejning af en fast ejendom til nærtstående reduceres fra ca. 56 pct. til typisk ca. 33 pct.

Det skønnes på baggrund af oplysninger fra Danmarks Statistik, at virksomheds- og kapitalafkastordningerne anvendes i forbindelse med ca. 13.500 forældrekøb, og at prisen på den gennemsnitlige bolig udgør ca. 2 mio. kr. Beregningsteknisk lægges det til grund, at boligerne belånes med 80 pct. Desuden er det i provenuvurderingen lagt til grund, at renteniveauet vil være gradvis stigende fra ca. 2½ pct. point til knap 5 pct. point i 2030. Renteudviklingen, og dermed også provenuvurderingen, er forbundet med betydelig usikkerhed. Endelig er det i vurderingen indregnet, at udgifterne til boligsikring reduceres med ca. 30 mio. kr. årligt, idet det er forudsat, at andelen af forældrekøb reduceres.

På dette grundlag kan det umiddelbare merprovenu skønnes til ca. 170 mio. kr. i 2021 svarende til 130 mio. kr. efter tilbageløb og adfærd. Merprovenuet vil være gradvist stigende i de næstkommende år i takt med den forventede stigning i renteniveauet. Det umiddelbare merprovenu skønnes til ca. 290 mio. kr. opgjort i varig virkning, hvilket svarer til 230 mio. kr. efter tilbageløb og adfærd.

Den foreslåede rentekorrektion indebærer en forhøjelse af den personlige indkomst og dermed et merprovenu for kommunerne svarende til ca. 47 pct. af den umiddelbare provenuvirkning. Det svarer til ca. 80 mio. kr. i 2021.

Forslaget medfører, at der indføres en skattesanktion svar­ende til den umiddelbare provenuvirkning, da udlejning af en bolig til et nærtstående familiemedlem stilles skattemæssigt dårligere end andre typer erhvervsvirksomhed.

Forslaget om at afskaffe skattefordele ved forældrekøb i virksomheds- og kapitalafkastordningerne vil reducere incitamentet til at investere i en bolig med henblik på at udleje til nærtstående.

3.2. Implementeringskonsekvenser for det offentlige

Lovforslaget vurderes samlet set at medføre omkostninger på 0,1 mio. kr. i 2020, 3,7 mio. kr. i 2021, 3,3 mio. kr. i 2022, 7,8 mio. kr. i 2023, 7,7 mio. kr. årligt i 2024-2025, 7,6 mio. kr. i 2026, 3,4 mio. kr. i 2027 og 2,5 mio. kr. årligt fra 2028 og frem. Udgifterne knytter sig primært til kontrol, registrering og sagsbehandling.

Lovforslagets del om at genindføre emballageafgiften på pvc-folier vurderes at medføre administrative omkostninger for Skatteforvaltningen på 1,2 mio. kr. årligt fra 2021 og frem. Genindførelsen af emballageafgiften på pvc-folier medfører mindre systemmæssige tilretninger i Skatteforvaltningens eksisterende it-systemer, herunder bl.a. oprettelse af en ny pligt i Erhvervssystemet og satsændringer i forbindelse med nye pligter i TastSelv Erhverv.

Lovforslagets del om at forhøje afgiftssatsen for væddemål og onlinekasino vurderes at medføre administrative omkostninger for Skatteforvaltningen på 0,1 mio. kr. i 2020 og 1,0 mio. kr. årligt fra 2021 og frem.

Lovforslagets del om afskaffelse af skattefordele ved at anvende virksomhedsskattelovens regler om virksomheds- og kapitalafkastordningerne på forældrekøb vurderes at medføre administrative omkostninger for Skatteforvaltningen på 1,5 mio. kr. i 2021, 1,1 mio. kr. i 2022, 5,6 mio. kr. i 2023, 5,5 mio. kr. årligt i 2024-2025, 5,4 mio. kr. i 2026 og 1,2 mio. kr. i 2027. Dertil kommer varige driftsudgifter på 0,3 mio. kr. årligt fra 2028 og frem. En digitaliserede understøttelse af kontrolindsatsen i relation til efterlevelse af afskaffelse af skattefordele i forbindelse med forældrekøb vil omfatte indlæsning og udstilling af data samt mulighed for at anvende forskellige udsøgningskriterier til at identificere den relevante delmængde af skattepligtige til kontrol.

De syv principper for digitaliseringsklar lovgivning vurderes at være fulgt for lovforslaget.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervs­livet m.v.

4.1. Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Lovforslagets del om at genindføre emballageafgiften på pvc-folier skønnes at medføre en umiddelbar belastning for virksomheder på ca. 25 mio. kr. årligt svarende til det umiddelbare merprovenu ved forslaget. Afgiften forventes dog overvæltet fuldt ud på forbrugerne i form af højere priser.

Lovforslagets del om at forhøje afgiftssatsen for væddemål og onlinekasino skønnes at medføre en umiddelbar afgiftsforhøjelse for erhvervslivet på ca. 400 mio. kr. svarende til det umiddelbare merprovenu for det offentlige, som dog på sigt må forventes fuldt overvæltet til forbrugerne i form af højere priser. Samtidig forventes forslaget at medføre en lavere efterspørgsel svarende til et fald i brutto­spilleind­tægt­en (BSI) på ca. 700 mio. kr. på langt sigt. Danske spilud­byd­ere udgør omkring halvdelen af markedet målt ved BSI.

Lovforslagets del om afskaffelse af skattefordele ved at anvende virksomhedsskattelovens regler om virksomheds- og kapitalafkastordningerne på forældrekøb vil øge beskatning­en for de selvstændigt erhvervsdrivende, der via disse ordninger stiller fast ejendom til rådighed som bolig for nærtstående.

4.2. Administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Erhvervsstyrelsens Område for Bedre Regulering (OBR) vurderer, at lovforslaget medfører mindre administrative byrder for erhvervslivet på under 4 mio. kr.

Lovforslagets del om afskaffelse af skattefordele ved at anvende virksomhedsskattelovens regler om virksomheds- og kapitalafkastordningerne på forældrekøb vil være forbun?d­et med administrative konsekvenser for erhvervslivet, idet selvstændigt erhvervsdrivende vil skulle beregne den foreslåede rentekorrektion, såfremt der stilles bolig til rådighed for nærtstående.

Principperne for agil erhvervsrettet regulering vurderes ikke at være relevante for lovforslaget.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for borgerne.

6. Klima- og miljømæssige konsekvenser

Håndteringen af blød pvc er problematisk i affaldshåndteringssystemet, da blød pvc generelt ikke kan genanvendes, og afbrændingen af pvc medfører behov for øget røggasrensning.

Den foreslåede emballageafgift på pvc-folier egnet til emballering af levnedsmidler vil mindske risikoen for, at blød pvc forringer muligheden for plastikgenanvendelse gennem udbredelse til private husholdninger.

Det foreslåede initiativ om genindførelse af emballageafgiften på pvc-folier kan medføre afledte positive konsekvenser i forhold til FN's verdensmål nr. 13 om klimaindsats. Endvidere kan initiativet bidrage specifikt i forhold til delmål 11.6 om reduktion af den negative miljøbelastning pr. indbygger inden 2030, herunder ved at lægge særlig vægt på luftkvalitet og på kommunal og anden affaldsforvaltning.

Lovforslagets øvrige dele har ingen klima- eller miljømæssige konsekvenser.

7. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget om at forhøje afgiftssatsen for væddemål og onlinekasino indeholder statsstøtteretlige aspekter. Den nuværende differentierede afgift mellem landbaserede kasinoer (45 pct.)/spilleautomater (41 pct.) og onlinekasino (20 pct.) udgør statsstøtte til fordel for onlinekasino, idet de betaler afgift efter en lavere afgiftssats. Den nuværende lavere afgiftssats for onlinekasino er godkendt af Europa-Kommis­­si?onen.

Uagtet at afgiftssatsen for onlinekasino hæves, og at afgiftsforskellen/statsstøtten dermed mindskes ved forslaget, vil afgiftssatsen for onlinekasino fortsat være lavere end satsen for det tilsvarende landbaserede udbud. Europa-Kommis­si?onen vil derfor blive orienteret om forhøjelsen af afgift­en for onlinekasino.

Lovforslagets øvrige dele indeholder ingen EU-retlige aspekter.

8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 28. august 2020 til den 25. september 2020 været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:

3F, Advokatsamfundet, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, ARI, ATP, Bilfærgernes Rederiforening, Biobrændselsforeningen, Borger- og retssikkerhedschefen i Skatteforvaltningen, Brancheforeningen for Flaskegenbrug, Brintbranchen, Bryggeriforeningen, Børsmæglerforeningen, CEPOS, Cevea, DAKOFA, Danmarks Idrætsforbund, Danmarks Jordbrugsforskning, Danmarks Naturfredningsforening, Danmarks Skibskredit, Dansk Affaldsforening Dansk Aktionærforening, Dansk Automat Brancheforening, Dansk Byggeri, Dansk Ejendomsmæglerforening, Dansk Energi, Dansk Erhverv, Dansk Fjernvarme, Dansk Gartneri, Dansk Trav og Galop Union, Dansk Iværksætterforening, Dansk Metal, Dansk Methanolforening, Dansk Musiker Forbund, Dansk Retursystem A/S, Dansk Skovforening, Dansk Solcelleforening, Dansk Told- og Skatteforbund, Danske Advokater, Danske Energiforbrugere, Danske Havne, Danske Rederier, Danske Vandværker, DANVA, Datatilsynet, Den Danske Fondsmæglerforening, DI, Digitaliseringsstyrelsen, DOGA, DVCA, EjendomDanmark, Eksportrådet, EmballageIndustrien, Energi Danmark, Energinet.dk, Energistyrelsen, Energitilsynet, Erhvervsstyrelsen - Område for Bedre Regulering, Finans Danmark, Finans og Leasing, Finanstilsynet, Forbrugerrådet Tænk, Foreningen Biogasbranchen, Foreningen Danske Revisorer, Foreningen for Platformsøkonomi i Danmark, Foreningen til Søfartens Fremme, Forsikring & Pension, FSE, FSR - danske revisorer, Greenpeace Danmark, HORESTA, IBIS, Ingeniørforeningen i Danmark, Investering Danmark, Justitia, Kasinoforeningen, KL, Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, Kraka, Landbased Gambling Association Denmark, Landbrug & Fødevarer, Landsforeningen for Bæredygtigt Landbrug, Landsskatteretten, Lokale Pengeinstitutter, Mellemfolkeligt Samvirke, Metalemballagegruppen, Miljøstyrelsen, Mineralolie Brancheforeningen, Moderniseringsstyrelsen, Nasdaq OMX Copenhagen A/S, Nationalbanken, Nationalt Center for Miljø og Energi, Naturstyrelsen, NOAH, Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi, Nordsøfonden, Offshoreenergy.dk, Olie Gas Danmark, Plastindustrien, Restaurationsbranchen.dk, Rådet for Grøn Omstilling, SEGES, Serviceforbundet, Sikkerhedsstyrelsen, Skatteankestyrelsen, SMVdanmark, SRF Skattefaglig Forening, Vedvarende Energi, VELTEK, Vindmølleindustrien og WWF.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Efter gældende ret er emballageafgiftslovens fulde lovtitel "lov om afgift af visse emballager, poser og engangsservice (emballageafgiftsloven)".

Det foreslås at nyaffatte emballageafgiftslovens titel som følge af, at emballageafgiften på pvc-folier foreslås genindført, jf. lovforslagets § 1, nr. 2. Herefter bliver lovens titel "lov om afgift af visse emballager, poser, engangsservice og pvc-folier (emballageafgiftsloven)".

Til nr. 2

Efter gældende ret skal der ikke betales afgift af pvc-folier.

Det foreslås at genindføre emballageafgiften på pvc-folier. På den baggrund foreslås det at genindsætte § 2 d i emballageafgiftsloven. Det foreslås, at bestemmelsen genindsættes med samme ordlyd, som den havde, inden den blev ophævet ved § 1, nr. 1, i lov nr. 1434 af 5. december 2018, idet det dog foreslås, at bestemmelsen genindsættes med en forhøjet afgiftssats i forhold til den tidligere afgiftssats.

Det foreslås i stk. 1, at der svares afgift af folier fremstillet af blødt polyvinylklorid (pvc) til emballering af levnedsmidler.

Afgiftspligten omfatter folier fremstillet af blød pvc, der er egnet til emballering af fødevarer, det vil sige indpak­nings­film, husholdningsfilm og lignende. Dermed er folier, som ikke er af pvc, eller som ikke er egnet til levnedsmidler, ikke omfattet af afgiftspligten. Derudover er pvc-folier, der i udlandet er brugt til emballering af levnedsmidler, hvor levnedsmidlerne efterfølgende indføres her til landet, ikke omfattet af afgiftspligten.

Det foreslås i stk. 2, 1. pkt., at afgiften skal udgøre 43,71 kr. pr. kg folier.

Det betyder, at afgiften pr. 1. januar 2024 vil udgøre 43,71 kr. pr. kg folier fremstillet af blød pvc, der er egnet til emballering af fødevarer, det vil sige indpakningsfilm, husholdningsfilm og lignende. Det foreslås, at emballageafgiften på pvc-folier indekseres med 7,4 pct. pr. 1. januar 2024 i forhold til afgiftsniveauet foreslået i 2. pkt. Indekseringen af emballageafgiften på pvc-folier vil ske for at sikre sammenhæng med de øvrige afgifter i emballageafgiftsloven, som er blevet indekseret ved lov nr. 168 af 29. februar 2020. Indekseringen af emballageafgiften på pvc-folier vil ske samtidig med, at de øvrige satser i emballageafgiftsloven forhøjes, jf. § 10, stk. 6, i lov nr. 168 af 29. februar 2020.

Det foreslås i stk. 2, 2. pkt., at afgiften til og med den 31. december 2023 udgør 40,70 kr. pr. kg folier.

Det betyder, at der skal betales en vægtbaseret afgift på folier på 40,70 kr. pr. kg, folier fremstillet af blød pvc, der er egnet til emballering af fødevarer, det vil sige indpa?k­ningsfilm, husholdningsfilm og lignende til og med den 31. december 2023. Der foreslås dermed en fordobling af satsen i forhold til det tidligere afgiftsniveau, da afgiften blev ophævet ved § 1, nr. 1, i lov nr. 1434 af 5. december 2018.

Til nr. 3

Efter gældende ret skal afgiftspligtige personer og virksomheder registreres for betaling af afgifter efter emballageafgiftsloven.

Det følger af lovens § 3, stk. 1, at den, der med henblik på salg fremstiller afgiftspligtige varer omfattet af lovens § 1, stk. 1, nr. 1 og 2, §§ 2 a eller 2 c, skal anmelde sin virksomhed til registrering som oplagshaver hos told- og skatteforvaltningen. Det følger endvidere af § 3, stk. 2, at den, der driver mellemhandel (grossisthandel) med afgiftspligtige varer omfattet af lovens § 1, stk. 1, nr. 1 og 2, eller afgiftspligtige varer omfattet af §§ 2 a eller 2 c, kan anmelde sin virksomhed til registrering som oplagshaver hos told- og skatteforvaltningen.

Det følger af emballageafgiftslovens § 3 a, at oplagshavere er berettiget til, uden at afgiften er berigtiget, fra udlandet og fra andre oplagshavere at modtage afgiftspligtige varer omfattet af lovens § 1, stk. 1, nr. 1 og 2, og afgiftspligtige varer omfattet af §§ 2 a eller 2 c.

Det foreslås, at henvisningen i emballageafgiftslovens § 3, stk. 1 og 2, og § 3 a, ændres, så der også henvises til § 2 d.

Ændringen har sammenhæng med lovforslagets § 1, nr. 2, hvorved afgiften på pvc-folier foreslås genindført. Den foreslåede ændring betyder, at personer og virksomheder også vil skulle registreres for betaling af afgiften på pvc-folier efter emballageafgiftsloven.

Til § 2

Til nr. 1

Lov om midlertidig nedsættelse af straffen for overtræd­else af skatte- og afgiftslovgivningen vedrørende midler på udenlandske konti m.v. indeholder bestemmelser om den midlertidige strafnedsættelsesordning vedrørende skjulte formuer i udlandet og henviser til et bilag til loven (bilag? 1), som indeholder en opremsning af de skatte- og afgifts­lo?ve, som loven regulerer, herunder emballageafgiftsloven, jf. bilag 1.

Det foreslås, at henvisningen til lov om afgift af visse emballager, poser og engangsservice (emballageafgiftsloven) i bilag 1 ændres til lov om afgift af visse emballager, poser, engangsservice og pvc-folier (emballageafgiftsloven).

Ændringen har sammenhæng med lovforslagets § 1, nr. 1, hvor lovens titel foreslås ændret.

Til § 3

Til nr. 1

Opkrævningsloven indeholder bestemmelser om opkrævning af skatter og henviser til et bilag til loven (bilag 1, liste A), som indeholder en opremsning af de skatte- og afgiftslove, som opkrævningsloven regulerer, herunder emballageafgiftsloven, jf. bilag 1, liste A, nr. 8.

Det foreslås, at henvisningen til lov om afgift af visse emballager, poser og engangsservice (emballageafgiftsloven) i bilag 1, liste A, nr. 8, ændres til lov om afgift af visse emballager, poser, engangsservice og pvc-folier (emballageafgiftsloven).

Ændringen har sammenhæng med lovforslagets § 1, nr. 1, hvor lovens titel foreslås ændret.

Til § 4

Til nr. 1

Efter § 6, stk. 1, i lov om afgifter af spil skal indehavere af en tilladelse til udbud af væddemål efter § 11 i lov om spil betale en afgift på 20 pct. af bruttospilleindtægten. Afgiften omfatter væddemål, der er omfattet af en dansk spiltilladelse. Spiludbydere kan afholde væddemål, hvor der deltager både danske og udenlandske spillere. Kun den del af væddemålene, som indgås af danske spillere, f.eks. via danske spilkonti, er omfattet af en dansk spiltilladelse. Afgiften beregnes af bruttospilleindtægten, det vil sige indskud fra danske spillere fratrukket gevinster til danske spillere. Såfremt der tages kommission i forbindelse med spillet, f.eks. ved væddemålsbørs, beregnes afgiften af kommissionen.

Bruttospilleindtægten beregnes som beskrevet under de almindelige bemærkninger i afsnit 2.2.1. Skatterådet har, efter at lov om afgift af spil trådte i kraft, haft mulighed for at udtale sig om bruttospilleindtægtens beregning ved to sager.

Skatterådet fandt i SKM2016·155·SR, at indsatser i online-spil, som hidrører fra tildelte bonus-spilpenge, ikke kan holdes ude af bruttospilleindtægten. Ved bonus-spilpenge forstås det forhold, at spilleren bliver tildelt en værdi i form af et beløb at spille for. Det har således ikke betydning, om spillene for bonus-spilpenge bliver bogført på en særskilt konto, adskilt fra spillerens egne indbetalinger og vundne gevinster hidrørende fra disse indbetalinger. Endvidere fandt Skatterådet, at en opskrivning af spillerens spilkonto med et vist kontantbeløb først skal medregnes ved opgørelsen af bruttospilleindtægten som indskud, når beløbet anvendes som indsatser i spil.

Skatterådet fandt i SKM2016·366·SR, at en start up-bonus/sign up-bonus ikke kan fratrækkes ved opgørelsen af bruttospilleindtægten. Ydermere fandt Skatterådet, at gevin?st­er, der stammer fra en puljegaranti, kan fratrækkes ved opgørelsen af bruttospilleindtægten, når gevinsterne blev udbetalt til en spiller.

Med Skatterådets to afgørelser præciseres det, at ved beregningen af bruttospilleindtægten kan tildelte bonus-spilpenge ikke holdes ude af bruttospilleindtægten, selv om disse bliver bogført på en særskilt konto, adskilt fra spillerens egne indbetalinger og vundne gevinster hidrørende fra disse indbetalinger. Derudover kan en start up-bonus/sign up-bonus ikke fratrækkes ved opgørelsen af bruttospilleindtægten. En opskrivning af en spillers spilkonto med et vist kontantbeløb skal først medregnes ved opgørelsen af bruttospilleindtægten som indskud, når beløbet anvendes som indsatser i spil. Gevinster, der stammer fra en puljegaranti, kan fratrækkes ved opgørelsen af bruttospilleindtægten, når de bliver udbetalt til spilleren.

Det foreslås ved ændringen af § 6, stk. 1, at afgiften for indehavere af en tilladelse til udbud af væddemål efter § 11 i lov om spil skal stige fra 20 pct. til 28 pct. af bruttospilleindtægten.

Forslaget udmønter den del af aftalen om Finansloven for 2020, der vedrører en forhøjelse af afgiftssatsen for væddemål og onlinekasino fra 20 pct. til 28. pct.

Det fremgår af § 11, stk. 1, i lov om afgifter af spil, at indehavere af en tilladelse til udbud af onlinekasino efter § 18 i lov om spil skal betale en afgift på 20 pct. af bruttospilleindtægten. Afgiften efter loven omfatter onlinekasinospil, der er omfattet af en dansk spiltilladelse. Spiludbydere kan udbyde kasinospil, hvor der både deltager danske og udenlandske spillere. Kun den del af spillet, hvor danske spillere deltager, f.eks. via danske spilkonti, er omfattet af en dansk spiltilladelse. Afgiften beregnes af bruttospilleindtægten, det vil sige indskud fra danske spillere fratrukket gevinster til danske spillere. Af onlinespil, hvor der tages kommission, beregnes afgiften dog af det beløb, som spiludbyderen har taget i kommission.

For beregning af bruttospilleindtægten henvises til afsnit 2.2.1 om gældende ret i de almindelige bemærkninger. For Skatterådets afgørelser af beregningen af bruttospilleindtægt­en, se ovenfor.

Det foreslås ved ændringen af § 11, stk. 1, at afgiften for indehavere af en tilladelse til udbud af onlinekasino efter § 18 i lov om spil skal stige fra 20 pct. til 28 pct. af bruttospilleindtægten.

Forslaget udmønter den del af aftalen om Finansloven for 2020, der vedrører en forhøjelse af afgiftssatsen for væddemål og onlinekasino fra 20 pct. til 28 pct.

Til § 5

Til nr. 1

Det fremgår af de gældende regler i dødsboskatteloven, hvordan afdødes indestående på konto for opsparet overskud i virksomhedsordningen skal beskattes.

Det følger således af dødsboskattelovens § 10, stk. 1, at ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst i mellemperioden medregnes afdødes indestående på konto for opsparet overskud ved udløbet af indkomståret forud for dødsåret med tillæg af den hertil svarende virksomhedsskat og med fradrag af et grundbeløb på 152.200 kr. (2010-niveau). Anvendte en længstlevende ægtefælle ved udgangen af indkomståret forud for dødsåret virksomhedsordningen, jf. virksomhedsskattelovens afsnit I, på en virksomhed, der tilhørte afdøde, medregnes ægtefællens indestående på konto for opsparet overskud ved udgangen af indkomståret forud for dødsåret med tillæg af den dertil svarende virksomhedsskat ved opgørelsen af det beløb, der skal beskattes efter stk. 1, jf. dødsboskattelovens § 10, stk. 2.

Endelig følger det af dødsboskattelovens § 10, stk. 3, at stk. 1 og 2 finder anvendelse, når dødsboet omfatter én af flere virksomheder, jf. virksomhedsskattelovens § 2, stk. 3. I sådanne tilfælde medregnes indestående på konto for opsparet overskud ved udløbet af indkomståret forud for dødsåret med en forholdsmæssig del heraf, beregnet efter forholdet mellem den del af kapitalafkastgrundlaget ved udløbet af indkomståret forud for dødsåret, der kan henføres til den nævnte virksomhed, og hele kapitalafkastgrundlaget ved udløbet af indkomståret forud for dødsåret. Den forholdsmæssige andel af kapitalafkastgrundlaget ved udløbet af indkomståret forud for dødsåret beregnes efter forholdet mellem værdien af aktiverne ved udløbet af indkomståret forud for dødsåret i den nævnte virksomhed og samtlige aktiver indskudt i virksomhedsordningen. Ved beregningen af den forholdsmæssige andel ses bort fra finansielle aktiver, og såfremt der foreligger flere konti for opsparet overskud, medregnes en forholdsmæssig del af hver af disse.

Det foreslås at ændre dødsboskattelovens § 10, stk. 3, 2. og 3. pkt., således at det fremgår, at kapitalafkastgrundlaget opgøres efter virksomhedsskattelovens § 8, stk. 1 og 2.

Den foreslåede ændring indebærer, at ændringen af virksomhedsskattelovens § 8, jf. lovforslagets § 7, nr. 2, hvorefter kapitalafkastgrundlaget foreslås reduceret med en skematisk opgjort friværdi, som der måtte være i den faste ejendom, der stilles til rådighed som bolig for den i bestemmelsen anførte personkreds, ikke har virkning for, hvordan opgørelsen af den skattepligtige indkomst i mellemperioden efter dødsboskattelovens § 10, skal ske. Det vil sige, at kapitalafkastgrundlaget i relation til anvendelse af dødsboskattelovens § 10, stk. 3, opgøres uden den tekniske korrektion for friværdien i en fast ejendom, der er udlejet til den anførte personkreds.

Formålet med forslaget om at afskaffe skattefordele ved anvendelse af virksomhedsordningen er, at såkaldte forældrekøb ikke skal have særlige skattemæssige fordele i forhold til køb af privat ejerbolig uden for disse ordninger i form af forøget fradragsværdi for renteudgifter og kapitalafkast. Det er derimod ikke formålet at ændre på, hvorvidt udlejning af fast ejendom anses for at være erhvervsmæssig virksomhed, når dette sker til forældre og bedsteforældre samt børn og børnebørn og disses ægtefæller. Henset til formålet med forslaget foreslås det derfor, at såkaldte forældrekøb ikke skal reguleres ud af kapitalafkastgrundlaget i tilfælde, hvor de særlige opgørelsesregler for den skattepligtige indkomst i mellemperioden i dødsboskattelovens § 10, finder anvendelse, idet der fortsat er tale om en erhvervsvirksomhed.

Til § 6

Til nr. 1

Efter de gældende regler i kildeskatteloven kan ægtefæller ved overdragelse af én eller flere virksomheder indtræde i den overdragende ægtefælles virksomhedsordning.

Det følger således af kildeskattelovens § 26 A, stk. 4, at ved overdragelse af en virksomhed fra en ægtefælle til den anden ægtefælle, hvor den overdragende ægtefælle anvend­er virksomhedsordningen ved udgangen af indkomståret forud for overdragelsen, kan den ægtefælle, som virksomhed­en overdrages til, indtræde i den overdragende ægtefælles virksomhedsordning, herunder overtage indestående på konto for opsparet overskud, indskudskontoen samt mellemregningskontoen, ved udløbet af indkomståret forud for overdragelsen. Overtagelse efter kildeskattelovens § 26 A, stk. 4, forudsætter dog, at en række betingelser er opfyldt, bl.a. at den ægtefælle, der overtager den overdragne virksomhed, opfylder betingelserne i virksomhedsskattelovens afsnit I.

Er der derimod tale om overdragelse af en del af en virksomhed eller én af flere virksomheder, jf. virksomhedsskattelovens § 2, stk. 3, fra en ægtefælle til den anden ægtefælle, da finder kildeskattelovens § 26 A, stk. 5, anvendelse. Det følger af kildeskattelovens § 26 A, stk. 5, at ægtefællen ved en sådan overdragelse kan overtage den del af indestående på konto for opsparet overskud, indskudskontoen og mellemregningskontoen, der svarer til den pågældende del af virksomheden eller den pågældende virksomhed. Ifølge reglerne anvendes kapitalafkastgrundlaget til at finde den del af indestående på konto for opsparet overskud, indskuds­kontoen og mellemregningskontoen, som ægtefællen kan overtage.

Kildeskattelovens § 26 A, stk. 5, foreskriver således, at den del af indestående på konto for opsparet overskud, indskudskontoen og mellemregningskontoen, som ægtefællen kan overtage, beregnes som forholdet mellem den del af kapitalafkastgrundlaget ved udløbet af indkomståret forud for overdragelsen, der kan henføres til den nævnte virksomhed, og hele kapitalafkastgrundlaget ved udløbet af indkomståret forud for overdragelsesåret. Den forholdsmæssige del af kapitalafkastgrundlaget ved udløbet af indkomståret forud for overdragelsen beregnes efter forholdet mellem værdien af aktiverne ved udløbet af indkomståret forud for overdragelsen i den nævnte virksomhed og samtlige aktiver indskudt i virksomhedsordningen. Ved beregningen af den forholdsmæssige del ses der dog bort fra finansielle aktiver, og såfremt der foreligger flere konti for opsparet overskud, medregnes en forholdsmæssig del af hver af kontiene.

Det foreslås at ændre kildeskattelovens § 26 A, stk. 5, 2. og 3. pkt., således at det fremgår, at kapitalafkastgrundlaget opgøres efter virksomhedsskattelovens § 8, stk. 1 og 2.

Den foreslåede ændring indebærer, at ændringen af virksomhedsskattelovens § 8, jf. lovforslagets § 7, nr. 2, hvorefter kapitalafkastgrundlaget foreslås reduceret med en skematisk opgjort friværdi, som der måtte være i den faste ejendom, der stilles til rådighed som bolig for den i bestemmelsen anførte personkreds, ikke har virkning for, hvordan successionsreglerne i kildeskattelovens § 26 A, stk. 5, finder anvendelse. Det vil sige, at kapitalafkastgrundlaget i relation til anvendelsen af kildeskattelovens § 26 A, stk. 5, opgøres uden den tekniske korrektion for friværdien i en fast ejendom, der er udlejet til den anførte personkreds.

Formålet med forslaget om at afskaffe skattefordele ved anvendelse af virksomhedsordningen er, at såkaldte forældrekøb ikke skal have særlige skattemæssige fordele i forhold til køb af privat ejerbolig uden for disse ordninger i form af forøget fradragsværdi for renteudgifter og kapitalafkast. Det er dermed ikke formålet at ændre på, hvorvidt udlejning af fast ejendom anses for at være erhvervsmæssig virksomhed, når dette sker til forældre og bedsteforældre samt børn og børnebørn samt disses ægtefæller. Henset til formålet med forslaget foreslås det derfor, at såkaldte forældrekøb ikke skal reguleres ud af kapitalafkastgrundlaget i tilfælde, hvor successionsreglerne i kildeskattelovens § 26 A, stk. 5, finder anvendelse ved overdragelse af en del af en virksomhed eller en af flere virksomheder, idet der fortsat er tale om en erhvervsvirksomhed.

Til nr. 2

Efter de gældende regler i kildeskatteloven kan en skattepligtig person i levende live overdrage en erhvervsvirksomhed, én af flere erhvervsvirksomheder eller en andel af én eller flere erhvervsvirksomheder til børn, børnebørn, søskende, søskendes børn, søskendes børnebørn eller en samlever med succession.

Dette følger således af kildeskattelovens § 33 C, stk. 5, at såfremt overdrageren anvender virksomhedsordningen, jf. virksomhedsskattelovens afsnit I, ved udgangen af indkomståret forud for overdragelsen, kan den, til hvem virksomheden overdrages, overtage indestående på konto for opsparet overskud ved udløbet af indkomståret forud for overdragelsen, såfremt overdragelsen finder sted dagen efter dette indkomstårs udløb.

Er der derimod tale om overdragelse af en del af én virksomhed eller én af flere virksomheder, jf. virksomhedsskattelovens § 2, stk. 3, kan modtageren af den overdragne virksomhed overtage den del af indestående på konto for opsparet overskud, der svarer til den pågældende del af virksomheden eller den pågældende virksomhed. Dette følger også af kildeskattelovens § 33 C, stk. 5. Den overtagne del beregnes som forholdet mellem den del af kapitalafkastgrundlaget ved udløbet af indkomståret forud for overdragelsen, der kan henføres til den nævnte virksomhed, og hele kapitalafkastgrundlaget ved udløbet af indkomståret forud for overdragelsesåret. Den forholdsmæssige del af kapitalafkastgrundlaget ved udløbet af indkomståret forud for overdragelsen beregnes efter forholdet mellem værdien af aktiverne ved udløbet af indkomståret forud for overdragelsen i den nævnte virksomhed og samtlige aktiver indskudt i virksomhedsordningen. Ved beregningen af den forholdsmæssige del ses bort fra finansielle aktiver, og såfremt der foreligger flere konti for opsparet overskud, medregnes en forholdsmæssig del af hver af kontiene.

Overtagelse efter kildeskattelovens § 33 C, stk. 5, forudsætter dog, at en række betingelser er opfyldt bl.a., at modtag­eren af den overdragne virksomhed opfylder betingelserne i virksomhedsskattelovens afsnit I.

Det foreslås at ændre kildeskattelovens § 33 C, stk. 5, 3. og 4. pkt., således at det fremgår, at kapitalafkastgrundlaget opgøres efter virksomhedsskattelovens § 8, stk. 1 og 2.

Den foreslåede ændring indebærer, at ændringen af virksomhedsskattelovens § 8, jf. lovforslagets § 7, nr. 2, hvorefter kapitalafkastgrundlaget foreslås reduceret med en skematisk opgjort friværdi, som der måtte være i den faste ejendom, der stilles til rådighed som bolig for den i bestemmelsen anførte personkreds, ikke har virkning for, hvordan successionsreglerne i kildeskattelovens § 33 C, stk. 5, finder anvendelse. Det vil sige, at kapitalafkastgrundlaget i relation til anvendelsen af kildeskattelovens § 33 C, stk. 5, opgøres uden den tekniske korrektion for friværdien i en fast ejendom, der er udlejet til den anførte personkreds.

Formålet med forslaget om at afskaffe skattefordele ved anvendelse af virksomhedsordningen er, at såkaldte forældrekøb ikke skal have særlige skattemæssige fordele i forhold til køb af privat ejerbolig uden for disse ordninger i form af forøget fradragsværdi for renteudgifter og kapitalafkast. Det er dermed ikke formålet at ændre på, hvorvidt udlejning af fast ejendom anses for at være erhvervsmæssig virksomhed, når dette sker til forældre og bedsteforældre samt børn og børnebørn og disses ægtefæller. Henset til formålet med forslaget foreslås det derfor, at såkaldte forældrekøb ikke skal reguleres ud af kapitalafkastgrundlaget i tilfælde, når successionsreglerne i kildeskattelovens § 33 C, stk. 5, finder anvendelse ved overdragelse af en del af én virksomhed eller én af flere virksomheder, idet der fortsat er tale om en erhvervsvirksomhed.

Til § 7

Til nr. 1

Efter de gældende regler i virksomhedsskatteloven beregnes et kapitalafkast ved anvendelse af virksomhedsordning­en. En del af årets overskud ved virksomheden kan hæves som dette kapitalafkast, der svarer til et teknisk beregnet afkast af den skattepligtiges investering i dennes erhvervsvirksomhed. Kapitalafkastet beskattes som kapitalindkomst, hvorved en del af årets overskud beskattes som kapitalindkomst fremfor personlig indkomst, som ellers ville være udgangspunktet, når årets overskud overføres fra virksomhedsordningen til privatøkonomien. Kapitalafkastet beregnes på baggrund af kapitalafkastgrundlaget opgjort efter virksomhedsskattelovens § 8 ganget med en kapitalafkastsats fastsat efter virksomhedsskattelovens § 9.

Kapitalafkastgrundlaget opgøres ved indkomstårets begyndelse eller ved etablering af ny virksomhed på tidspunkt­et for virksomhedens opstart og udgør virksomhedens aktiver med fradrag af gæld, beløb, der er hensat til senere faktisk hævning efter virksomhedsskattelovens § 4 og § 10, stk. 1, indestående på mellemregningskonto efter virksomhedsskattelovens § 4 a, beløb, der som følge af sikkerhedsstillelser i tidligere indkomstår anses for overført efter virksomhedsskattelovens § 4 b, stk. 1, og beløb, der overføres fra virksomhedsordningen til privatøkonomien med virkning fra indkomstårets begyndelse, jf. virksomhedsskattelovens § 8, stk. 1.

Det følger endvidere af virksomhedsskattelovens § 8, stk. 2, at fast ejendom medregnes til den kontante anskaffelsessum. Er ejendommen anskaffet før 1. januar 1987, kan den skattepligtige i stedet vælge at anvende værdien ved 18. almindelig vurdering med tillæg af eventuel ikke medregnet anskaffelsessum for ombygning, forbedringer m.v. For så vidt angår øvrige aktiver finder bestemmelserne i virksomhedsskattelovens § 3, stk. 4, 2.-8. pkt., tilsvarende anvendelse. Ved opgørelsen fragår virksomhedens gæld til kursværdien.

Det foreslås at ændre virksomhedsskattelovens § 8, stk. 2, 4. pkt., således at der er en henvisning til det foreslåede stk. 3, jf. lovforslagets § 7, nr. 2.

Den foreslåede ændring er en konsekvensændring som følge af lovforslagets § 7, nr. 2, hvorved der foreslås indsat et nyt stk. 3 i virksomhedsskattelovens § 8. Herved foreslås indsat et forbehold for den måde, hvorpå kapitalafkastgrundlaget skal opgøres.

Til nr. 2

Efter de gældende regler i virksomhedsskatteloven beregnes et kapitalafkast ved anvendelse af virksomhedsordning­en. En del af årets overskud ved virksomheden kan hæves som dette kapitalafkast, der svarer til et teknisk beregnet afkast af den skattepligtiges investering i dennes erhvervsvirksomhed. Kapitalafkastet beskattes som kapitalindkomst, hvorved en del af årets overskud beskattes som kapitalindkomst fremfor personlig indkomst, som ellers ville være udgangspunktet, når årets overskud overføres fra virksomhedsordningen til privatøkonomien. Kapitalafkastet beregnes på baggrund af kapitalafkastgrundlaget opgjort efter virksomhedsskattelovens § 8 ganget med en kapitalafkastsats fastsat efter virksomhedsskattelovens § 9.

Kapitalafkastgrundlaget opgøres ved indkomstårets begyndelse eller ved etablering af ny virksomhed på tidspunkt­­et for virksomhedens opstart og udgør virksomhedens aktiver med fradrag af gæld, beløb, der er hensat til senere faktisk hævning efter virksomhedsskattelovens § 4 og § 10, stk. 1, indestående på mellemregningskonto efter virksomhedsskattelovens § 4 a, beløb, der som følge af sikkerhedsstillelser i tidligere indkomstår anses for overført efter virksomhedsskattelovens § 4 b, stk. 1, og beløb, der overføres fra virksomhedsordningen til privatøkonomien med virkning fra indkomstårets begyndelse, jf. virksomhedsskattelovens § 8, stk. 1.

Hvis den periode, hvor den skattepligtige driver virksomhed, er kortere eller længere end 12 måneder, beregnes et forholdsmæssigt kapitalafkast, der svarer til det antal hele måneder, perioden omfatter. Eksempelvis betyder det, at hvis virksomheden alene har været aktiv i en måned af et indkomstår, hvor kapitalafkastsatsen er fastsat til 1 pct., så udgør kapitalafkastet 1/12 af 1 pct. af kapitalafkastgrundlag­et ved indkomstårets begyndelse.

Efter virksomhedsskattelovens § 8, stk. 2, medregnes fast ejendom til den kontante anskaffelsessum. Er ejendommen anskaffet før 1. januar 1987, kan den skattepligtige i stedet vælge at anvende værdien ved 18. almindelig vurdering med tillæg af eventuel ikke medregnet anskaffelsessum for ombygning, forbedringer m.v. For så vidt angår øvrige aktiver finder bestemmelserne i virksomhedsskattelovens § 3, stk. 4, 2.-8. pkt., tilsvarende anvendelse. Ved opgørelsen fragår virksomhedens gæld til kursværdien.

Det forslås i § 8, stk. 3, at ved opgørelsen af kapitalafkastgrundlaget efter virksomhedsskattelovens § 8, stk. 1, skal forskellen mellem værdien af fast ejendom, der stilles til rådighed som bolig for den skattepligtiges og dennes ægtefælles forældre og bedsteforældre samt børn og børnebørn og disses ægtefæller, og en andel af gælden i virksomhedsordningen fragå. Den nævnte gældsandel opgøres på grundlag af den kontante anskaffelsessum for ejendommen med tillæg af anskaffelsessum for ombygning, forbedringer m.v., som er foretaget efter anskaffelsen af ejendommen, i forhold til de samlede aktiver i virksomhedsordningen. Er ejendommen anskaffet før 1. januar 1987, kan den skattepligtige i stedet vælge at anvende værdien ved 18. almindelig vurdering med tillæg af eventuel ikke medregnet anskaffelsessum for ombygning, forbedringer m.v.

Med det foreslåede 1. pkt. bestemmes, at ved opgørelsen af kapitalafkastgrundlaget, jf. virksomhedsskattelovens § 8, stk. 1, skal forskellen mellem værdien af fast ejendom, der stilles til rådighed som bolig for den skattepligtiges og dennes ægtefælles forældre og bedsteforældre samt børn og børnebørn og disses ægtefæller, og en andel af gælden i virksomhedsordningen fragå.

Det betyder, at forskellen i værdien af fast ejendom, der stilles til rådighed som bolig for den i bestemmelsen anførte personkreds, og en andel af gælden i virksomhedsordningen ikke vil skulle indgå ved opgørelsen af kapitalafkastgrundlag­et. Det vil sige, at kapitalafkastgrundlaget reduceres med en skematisk opgjort friværdi, som der måtte være i den faste ejendom, der stilles til rådighed som bolig for den i bestemmelsen anførte personkreds.

Reglen foreslås kun at finde anvendelse, i det omfang der er tale om, at en ejendom stilles til rådighed som bolig for personer omfattet af personkredsen i det foreslåede stk. 3.

Det betyder, at såfremt ejendommen stilles til rådighed med henblik på erhvervsmæssig anvendelse til f.eks. butik eller bortforpagtning, så vil bestemmelsen ikke skulle finde anvendelse, uanset at den pågældende person er omfattet af den anførte personkreds.

Hvis den skattepligtige eller dennes ægtefælle stiller fast ejendom til rådighed som bolig til en person omfattet af personkredsen i det foreslåede stk. 3 uden en formel lejekontrakt, vil formodningen være, at hele ejendommen står til denne persons rådighed. Dog vil alene en andel af ejendommens værdi skulle fratrækkes kapitalafkastgrundlaget, hvis den skattepligtige kan dokumentere f.eks. ved lejeindbetalinger, at kun en del af ejendommen er stillet til rådighed som bolig til en person omfattet af personkredsen i det foreslåede stk. 3.

Det er uden betydning for bestemmelsen, hvordan en person omfattet af den anførte personkreds anvender boligen i forhold til korttidsudlejning eller fremlejning for en længere periode. Det vil sige, at har nogle forældre lagt en ejendom ind i virksomhedsordningen og udlejet denne til deres barn til brug som bolig, da skal ejendommen udgå af kapitalafkastgrundlaget, selvom barnet måtte udleje ejendommen via f.eks. et udlejningsbureau hen over sommeren. Det afgørende er, at ejeren af ejendommen har udlejet ejendommen til en person omfattet af den anførte personkreds, og at denne person har fået den stillet til rådighed som bolig.

Når fast ejendom ikke længere udlejes til brug for bolig for personkredsen omfattet af det foreslåede stk. 3, vil ejendommen igen indgå i kapitalafkastgrundlaget til en værdi opgjort efter de gældende regler.

Bestemmelsen angiver endvidere den personkreds, der indebærer, at den foreslåede stk. 3 skal finde anvendelse. Personkredsen omfatter den skattepligtiges og dennes ægtefælles forældre og bedsteforældre samt børn og børnebørn og disses ægtefæller. Ved børn forstås også børn, der er adopteret.

Med det foreslåede 2. og 3. pkt. bestemmes, at den nævnte gældsandel opgøres på grundlag af den kontante anskaffelsessum for ejendommen med tillæg af anskaffelsessum for ombygning, forbedringer m.v., som er foretaget efter anskaffelsen af ejendommen, i forhold til de samlede aktiver i virksomhedsordningen. Er ejendommen anskaffet før 1. januar 1987, kan den skattepligtige i stedet vælge at anvende værdien ved 18. almindelig vurdering med tillæg af eventuel ikke medregnet anskaffelsessum for ombygning, forbedring­er m.v.

Det betyder, at forskellen mellem værdien af fast ejendom, der stilles til rådighed som bolig, og en andel af gæld­en i virksomhedsordningen fragår ved opgørelsen af kapitalafkastgrundlaget. Gældsandelen skal opgøres på grundlag af den kontante anskaffelsessum for ejendommen med tillæg af anskaffelsessum for ombygning, forbedringer m.v., som er foretaget efter anskaffelsen af ejendommen, i forhold til de samlede aktiver i virksomhedsordningen. Er ejendommen anskaffet før 1. januar 1987, kan den skattepligtige i stedet vælge at anvende værdien ved 18. almindelig vurdering med tillæg af eventuel ikke medregnet anskaffelsessum for ombygning, forbedringer m.v.

Grundlaget for opgørelsen af gældsandelen foreslås at skulle ske med udgangspunkt i den kontante anskaffelsessum, idet der i forbindelse med købet af en ejendom typisk er et finansieringsbehov. For at tage højde for en efterfølg­ende anskaffelsessum for ombygning, forbedringer m.v., foreslås disse ligeledes at skulle indgå i opgørelsesgrundlag­et. Alternativt foreslås det, at der for ejendomme anskaffet før 1. januar 1987, kan anvendes værdien ved 18. almindelig vurdering med tillæg af eventuel ikke medregnet anskaffelsessum for ombygning, forbedringer m.v.

Beregningen af gældsandelen kan illustreres ved følgende eksempel:

Når ejendommens værdi er 2 mio. kr., og de samlede aktiver i virksomhedsordningen udgør 5 mio. kr., da vil ejendommens værdi ud af de samlede aktiver udgøre 40 pct. Der er gæld på 3 mio. kr. i virksomhedsordningen. Det vil sige, at gældsandelen, der kan henføres til forældrekøbet, udgør 1,2 mio. kr. Det er således forskellen mellem værdien af den faste ejendom og den opgjorte gældsandel, der foreslås at fragå ved opgørelsen af kapitalafkastgrundlaget.

Hvis den skattepligtige stiller fast ejendom til rådighed til brug som bolig for flere personer, hvoraf kun én af personerne er omfattet af personkredsen i den foreslåede bestemmelse, jf. det tidligere anførte eksempel, da vil alene en andel af den beregnede forskel mellem værdien af den faste ejendom og gældsandelen skulle fratrækkes kapitalafkastgrundlaget.

Er der tale om, at den faste ejendom består af både en erhvervsmæssig del og en boligdel, som stilles til rådighed for én person omfattet af personkredsen i den foreslåede bestemmelse, vil det være nødvendigt at fordele den kontante anskaffelsessum og en evt. anskaffelsessum til ombygning, forbedringer m.v. på henholdsvis den erhvervsmæssige del og boligdelen. Et udgangspunkt for fordelingen af den kontante anskaffelsessum vil kunne være afskrivningslovens § 45, stk. 2, hvoraf det følger, at ved salg af aktiver omfattet af afskrivningsloven skal sælger og køber i købsaftale, skøde eller på anden skriftlig måde foretage en fordeling af den samlede kontantomregnede salgssum på de aktiver, der er omfattet af overdragelsen. Fordelingen skal bl.a. foretages for driftsmidler, bygninger, installationer, kunstnerisk udsmykning, goodwill og andre immaterielle aktiver. Omfatter overdragelsen endvidere grund, bolig m.v., skal fordelingen tillige omfatte disse aktiver. Det er således opfattelsen, at afskrivningslovens § 45, stk. 2, giver grundlag for en fordeling af den kontante anskaffelsessum på den erhvervsmæssige del og boligdelen. Ydermere følger det af afskrivningslov­ens § 45, stk. 3, at såvel den samlede kontantomregnede salgssum som den fordeling på aktiverne efter afskrivningslovens § 45, stk. 2, som parterne har aftalt, er undergivet skatteforvaltningens prøvelse. En sådan afgørelse er bindende.

Er der tale om en udlejningsejendom udelukkende til beboelse, da vil den kontante anskaffelsessum kunne fordeles ud fra de kvadratmeter, der kan tilskrives den pågældende beboelsesenhed. Det vil f.eks. være en lejligheds samlede kvadratmeter, herunder lejlighedens andel af trappeopgange, kælder- og loftsrum m.v. i forhold til ejendommens samlede kvadratmeter.

Det bemærkes endvidere, at den foreslåede fremgangsmåde for beregning af gældsandelen er den samme, som foreslås ved beregning af den foreslåede rentekorrektion efter lovforslagets § 7, nr. 4.

De almindelige regler for opgørelsen af kapitalafkastgrundlaget finder fortsat uændret anvendelse. Kapitalafkastgrundlaget opgøres ved indkomstårets begyndelse eller ved etablering af ny virksomhed på tidspunktet for virksomhed­ens start. Dette indebærer, at fast ejendom, der først stilles til rådighed for en person omfattet af den anførte personkreds til brug for beboelse f.eks. en uge inde i indkomståret, indgår i indkomstårets kapitalafkastgrundlag og derved først udgår ved næste indkomstårs kapitalafkastgrundlag, såfremt ejendommen fortsat er stillet til rådighed for en person omfattet af den anførte personkreds.

Til nr. 3

Efter de gældende regler i virksomhedsskatteloven skal der ved såkaldt privat gæld i virksomhedsordningen beregnes rentekorrektion. Rentekorrektionen er et indbygget værn i virksomhedsordningen, der skal modvirke den fordel, der ligger i at placere private renteudgifter i ordningen til en høj­ere skattemæssig fradragsværdi. Rentekorrektionen beregnes på baggrund af virksomhedsskattelovens § 11.

Det følger af virksomhedsskattelovens § 11, stk. 1, at såfremt saldoen på indskudskontoen, jf. virksomhedsskattelovens § 3, er negativ på det tidspunkt, hvor anvendelsen af virksomhedsordningen påbegyndes, eller for efterfølgende indkomstår ved indkomstårets begyndelse, eller er saldoen på indskudskontoen negativ ved indkomstårets udløb, beregnes rentekorrektion. Rentekorrektionen beregnes med et beløb, der svarer til rentekorrektionssatsen efter virksomhedsskattelovens § 9 a ganget med den talmæssigt største negative saldo på indskudskontoen på tidspunktet, hvor anvendelsen af virksomhedsordningen påbegyndes, eller for efterfølgende indkomstår, ved indkomstårets begyndelse henholdsvis ved indkomst­årets udløb. Beløbet kan dog højst udgøre rentekorrektionssatsen efter § 9 a ganget med det talmæssigt største negative afkastgrundlag efter virksomhedsskattelovens § 8 på tidspunktet, hvor anvendelsen af virksomhedsordningen påbegyndes, eller for efterfølg­ende indkomstår ved indkomstårets begyndelse henholdsvis ved indkomst­årets udløb. Beløbet kan endvidere højst udgøre virksomhed­ens nettorenteudgifter forhøjet med kurstab og nedsat med kursgevinster, der er skattepligtige efter kursgevinstloven.

Det foreslås at ændre virksomhedsskattelovens § 11, stk. 1, 3. pkt., således at det fremgår, at afkastgrundlaget - det vil sige kapitalafkastgrundlaget - opgøres efter virksomhedsskattelovens § 8, stk. 1 og 2.

Den foreslåede ændring indebærer, at ændringen af virksomhedsskattelovens § 8, jf. lovforslagets § 7, nr. 2, hvorefter kapitalafkastgrundlaget foreslås reduceret med en skematisk opgjort friværdi, som der måtte være i den faste ejendom, der stilles til rådighed som bolig for den i bestemmelsen anførte personkreds, ikke har virkning for, hvordan rentekorrektionsberegningen i virksomhedsskattelovens § 11, stk. 1, finder anvendelse. Det vil sige, at kapitalafkastgrundlaget i relation til anvendelsen af virksomhedsskattelov­ens § 11, stk. 1, opgøres uden den tekniske korrektion for friværdien i en fast ejendom, der er udlejet til den anførte personkreds.

Formålet med forslaget om at afskaffe skattefordele ved anvendelse af virksomhedsordningen er, at såkaldte forældrekøb ikke skal have særlige skattemæssige fordele i forhold til køb af privat ejerbolig uden for denne ordning i form af forøget fradragsværdi for renteudgifter og kapitalafkast. Det er dermed ikke formålet at ændre på, hvorvidt udlejning af fast ejendom anses for at være erhvervsmæssig virksomhed, når dette sker til forældre og bedsteforældre samt børn og børnebørn og disses ægtefæller. Derudover bør der heller ikke ske en reduktion af kapitalafkastgrundlaget i forhold til beregning af rentekorrektion for privat gæld. Henset til formålet med forslaget foreslås det derfor, at såkaldte forældrekøb ikke skal reguleres ud af kapitalafkastgrundlaget i tilfælde, hvor rentekorrektionsberegningen i virksomhedsskattelovens § 11, stk. 1, finder anvendelse.

Til nr. 4

Virksomhedsskatteloven indeholder i dag ingen særlige regler for det tilfælde, at den skattepligtige stiller fast ejendom til rådighed som bolig for en nærmere afgrænset familiærpersonkreds og samtidig anvender virksomhedsordning­en.

Det foreslås, at der indsættes en ny bestemmelse i virksomhedsskatteloven - § 11 a - hvorefter der skal beregnes rentekorrektion, når den skattepligtige anvender virksomhedsordningen og udlejer fast ejendom til f.eks. et barn til brug for dennes private beboelse.

Det foreslås i § 11 a, stk. 1, at der skal beregnes rentekorrektion, når den skattepligtige stiller fast ejendom til rådighed som bolig for dennes eller ægtefællens forældre og bedsteforældre samt børn og børnebørn og disses ægtefæller. Rentekorrektionen beregnes med et beløb, der svarer til rentekorrektionssatsen efter virksomhedsskattelovens § 9 a ganget med den talmæssigt største andel af gælden til kursværdien i virksomhedsordningen, hvor anvendelsen af virksomhedsordningen for ejendommen påbegyndes, eller for efterfølgende indkomstår ved indkomstårets begyndelse henholdsvis indkomstårets udløb. Rentekorrektionsbeløbet kan højst udgøre en andel af virksomhedens nettorenteudgifter forhøjet med kurstab og nedsat med kursgevinster, der er skattepligtige efter kursgevinstloven. Den i 2. og 3. pkt. nævnte andel opgøres på grundlag af den kontante anskaffelsessum for ejendommen med tillæg af anskaffelsessum for ombygning, forbedringer m.v., som er foretaget efter anskaffelsen af ejendommen, i forhold til de samlede aktiver i virksomhedsordningen. Er ejendommen anskaffet før 1. januar 1987, kan den skattepligtige i stedet vælge at anvende værdien ved 18. almindelig vurdering med tillæg af eventuel ikke medregnet anskaffelsessum for ombygning, forbedringer m.v.

Med det foreslåede stk. 1, 1. pkt., skal der beregnes rentekorrektion, når den skattepligtige stiller fast ejendom til rådighed som bolig for dennes eller ægtefællens forældre og bedsteforældre samt børn og børnebørn og disses ægtefæller.

Det betyder, at såfremt ejendommen stilles til rådighed med henblik på personens erhvervsmæssig anvendelse til f.eks. butik eller bortforpagtning, så vil bestemmelsen ikke skulle finde anvendelse, uanset at den pågældende person er omfattet af den anførte personkreds.

Hvis den skattepligtige stiller fast ejendom til rådighed som bolig for en person omfattet af personkredsen i det foreslåede stk. 1 uden en formel lejekontrakt, vil formodning­en være, at hele ejendommen er til denne persons rådighed. Dog vil der ske en reduktion af den andel af gælden i virksomhedsordningen, der skal bruges til beregning af rentekorrektion, såfremt den skattepligtige kan dokumentere f.eks. ved lejeindbetalinger, at kun en del af ejendommen er stillet til rådighed som bolig til en person omfattet af personkredsen i det foreslåede stk. 1.

Det er uden betydning ved anvendelse af bestemmelsen, om personen omfattet af den anførte personkreds anvender boligen f.eks. til korttidsudlejning eller fremlejning for en længere periode. Det vil sige, at har nogle forældre lagt en ejendom ind i virksomhedsordningen og udlejet denne til deres barn til brug som bolig, beregnes der fortsat rentekorrektion, selvom barnet måtte udleje ejendommen via f.eks. et udlejningsbureau hen over sommeren eller under et kortvarigt studieophold. Det afgørende er, at ejeren af ejendommen har udlejet ejendommen til en person omfattet af den anførte personkreds, og at denne person har fået den stillet til rådighed som bolig.

Når fast ejendom ikke længere er stillet til rådighed som bolig til en person omfattet af personkredsen i det foreslåede stk. 1, vil der ikke længere skulle beregnes rentekorrektion efter den foreslåede bestemmelse.

Den forslåede rentekorrektion adskiller sig fra den gæld­ende bestemmelse om rentekorrektion, jf. virksomhedsskattelovens § 11. Den foreslåede rentekorrektion er således ikke bundet op på, hvorvidt kapitalafkastgrundlaget er positivt eller negativt. Det vil sige, at der vil skulle beregnes rentekorrektion, hvis fast ejendom stilles til rådighed som bolig for personer omfattet af personkredsen i det foreslåede stk. 1, selvom kapitalafkastgrundlaget er positivt.

Bestemmelsen angiver endvidere den personkreds, der indebærer, at den foreslåede bestemmelse om beregning af rentekorrektion skal finde anvendelse. Personkredsen omfatter den skattepligtiges og dennes ægtefælles forældre, bedsteforældre samt børn og børnebørn og disses ægtefæller. Ved børn forstås endvidere også børn, der er adopteret.

Med det foreslåede stk. 1, 2. pkt., skal rentekorrektionen beregnes med et beløb, der svarer til rentekorrektionssatsen efter virksomhedsskattelovens § 9 a ganget med den talmæssigt største andel af gælden til kursværdien i virksomhedsordningen, hvor anvendelsen af virksomhedsordningen for boligen påbegyndes, eller for efterfølgende indkomstår ved indkomstårets begyndelse henholdsvis indkomstårets udløb.

Det betyder, at rentekorrektionen beregnes med et beløb, der svarer til rentekorrektionssatsen efter virksomhedsskattelovens § 9 a ganget med den talmæssigt største andel af gælden til kursværdien i virksomhedsordningen, der er til stede på tidspunktet, hvor den skattepligtige påbegynder anvendelsen af virksomhedsordningen for boligen, der stilles til rådighed for en person omfattet af personkredsen i det foreslåede stk. 1, eller for efterfølgende indkomstår ved indkomstårets begyndelse henholdsvis ved indkomstårets udløb. Gælden skal i den forbindelse opgøres til kursværdien på det tidspunkt, hvor grundlaget finder anvendelse.

Med det foreslåede stk. 1, 3. pkt., kan rentekorrektionsbeløbet højst udgøre en andel af virksomhedens nettorenteudgifter forhøjet med kurstab og nedsat med kursgevinster, der er skattepligtige efter kursgevinstloven.

Det betyder, at rentekorrektionsbeløbet højst kan udgøre en andel af virksomhedens nettorenteudgifter, der kan anses for at vedrøre ejendommen, der er stillet til rådighed som bolig for personkredsen omfattet af det foreslåede stk. 1.

Med det foreslåede stk. 1, 4. og 5. pkt., skal den i 2. og 3. pkt. nævnte andel opgøres på grundlag af den kontante anskaffelsessum for ejendommen med tillæg af anskaffelsessum for ombygning, forbedringer m.v., som er foretaget efter anskaffelsen af ejendommen, i forhold til de samlede aktiver i virksomhedsordningen. Er ejendommen anskaffet før 1. januar 1987, kan den skattepligtige i stedet vælge at anvende værdien ved 18. almindelig vurdering med tillæg af eventuel ikke medregnet anskaffelsessum for ombygning, forbedringer m.v.

Det betyder, at grundlaget for opgørelsen af gældsandelen foreslås at skulle ske med udgangspunkt i den kontante anskaffelsessum, idet der i forbindelse med købet af en ejendom typisk er et finansieringsbehov. For at tage højde for en efterfølgende anskaffelsessum for ombygning, forbedringer m.v., foreslås disse ligeledes at skulle indgå i opgørelsesgrundlaget. Alternativt foreslås det, at der for ejendomme anskaffet før 1. januar 1987, kan anvendes værdien ved 18. almindelig vurdering med tillæg af eventuel ikke medregnet anskaffelsessum for ombygning, forbedringer m.v.

Beregningen af rentekorrektion kan illustreres ved følgende eksempel:

Når ejendommens værdi er 3 mio. kr., og de samlede aktiver i virksomhedsordningen udgør 20 mio. kr., da vil ejendommens værdi af de samlede aktiver udgøre 15 pct. Der er gæld for 10 mio. kr. i virksomhedsordningen. Det vil sige, at gældsandelen, der kan henføres til forældrekøbet, udgør 1,5 mio. kr. Det er denne gældsandel, hvoraf der skal beregnes rentekorrektion. I det pågældende tilfælde er rentekorrektionssatsen opgjort til 3 pct., hvorved den beregnede rentekorrektion bliver 45.000 kr.

Hvis den skattepligtige stiller fast ejendom til rådighed som bolig til flere personer, hvoraf kun én af personerne er omfattet af personkredsen i den foreslåede bestemmelse, da vil alene en andel af den beregnede gældsandel skulle indgå i beregningen af rentekorrektionen.

Er der tale om, at den faste ejendom består af både en erhvervsmæssig del og boligdel, som stilles til rådighed for én person omfattet af personkredsen i den foreslåede bestemmelse, vil det være nødvendigt at fordele den kontante anskaffelsessum og en evt. anskaffelsessum for ombygning, forbedringer m.v. på henholdsvis den erhvervsmæssige del og boligdelen. Et udgangspunkt for fordelingen af den kontante anskaffelsessum vil kunne være afskrivningslovens § 45, stk. 2, hvoraf det følger, at der ved salg af aktiver omfattet af afskrivningsloven skal sælger og køber i købsaftale, skøde eller på anden skriftlig måde foretage en fordeling af den samlede kontantomregnede salgssum på de aktiver, der er omfattet af overdragelsen. Fordelingen skal bl.a. foretages for driftsmidler, bygninger, installationer, kunstnerisk udsmykning, goodwill og andre immaterielle aktiver. Omfatter overdragelsen endvidere grund, bolig m.v., skal fordelingen tillige omfatte disse aktiver. Det er således opfattelsen, at afskrivningslovens § 45, stk. 2, giver grundlag for en fordeling af den kontante anskaffelsessum på den erhvervsmæssige del og boligdelen. Ydermere følger det af afskrivningslovens § 45, stk. 3, at såvel den samlede kontant­omregnede salgssum som den fordeling på aktiverne efter afskrivningslovens § 45, stk. 2, som parterne har aftalt, er undergivet skatteforvaltningens prøvelse. En sådan afgørelse er bindende.

Er der tale om en udlejningsejendom udelukkende til beboelse, da vil den kontante anskaffelsessum kunne fordeles ud fra de kvadratmeter, der kan tilskrives den pågældende beboelsesenhed. Det vil f.eks. være en lejligheds samlede kvadratmeter, herunder lejlighedens andel af kvadratmeter af trappeopgange, kælder- og loftsrum m.v. i forhold til ejendommens samlede kvadratmeter.

Det bemærkes endvidere, at den foreslåede fremgangsmåde for beregning af andelen af gæld, der skal bruges til beregning af den foreslåede rentekorrektion, er den samme, som foreslås ved beregning den andel af gæld, der skal opgøres efter lovforslagets § 7, nr. 2.

Rentekorrektionen beregnes på tidspunktet, hvor anvend­elsen af virksomhedsordningen for boligen påbegyndes, eller for efterfølgende indkomstår ved indkomstårets begynd­else henholdsvis indkomstårets udløb. Dette indebærer, at gældsandelen på et af de anførte tidspunkter, skal anvendes ved beregning af rentekorrektion, hvis den faste ejendom er stillet til rådighed som bolig for en person omfattet af den anførte personkreds på et af disse tidspunkter. Det vil f.eks. sige, at såfremt et barn flytter ind i ejendommen midt på året, og virksomhedsordningen i øvrigt omfatter anden erhvervsmæssig aktivitet, da skal rentekorrektionen alene beregnes på gældsandelen ved indkomstårets udløb, såfremt barnet fortsat bor i ejendommen på dette tidspunkt.

Rentekorrektionsbeløbet foreslås højst at kunne udgøre en andel af virksomhedens nettorenteudgifter, der kan anses for at vedrøre ejendommen, der er stillet til rådighed som bolig for personkredsen omfattet af det foreslåede stk. 1.

Det kan illustreres ved følgende eksempel (fortsættelse af ovenstående eksempel):

Med den foreslåede bestemmelse vil den beregnede rentekorrektion på 45.000 kr. blive reduceret til andelen af virksomhedens faktiske nettorenteudgifter på 30.000 kr., der skematisk anses for at vedrøre ejendommen. Det vil sige, at der alene skal opgives en rentekorrektion på 30.000 kr. i det konkrete tilfælde i forbindelse med indgivelse af oplysningsskemaet.

Det foreslås i § 11 a, stk. 2, at er der beregnet rentekorrektion efter virksomhedsskattelovens § 11, stk. 1, skal et beløb svarende til det grundlag, hvoraf der er beregnet rentekorrektion efter virksomhedsskattelovens § 11, stk. 1, fratrækkes gælden i virksomhedsordningen ved beregning af rentekorrektion efter det foreslåede § 11 a, stk. 1. Er rentekorrektionsbeløbet efter det foreslåede § 11 a, stk. 1 med tillæg af rentekorrektionsbeløbet efter virksomhedsskattelov­ens § 11, stk. 1, større end virksomhedens nettorenteudgifter forhøjet med kurstab og nedsat med kursgevinster, der er skattepligtige efter kursgevinstloven, reduceres rentekorrektionsbeløbet efter det foreslåede § 11 a, stk. 1, således at det samlede rentekorrektionsbeløb efter det foreslåede stk. 1 og virksomhedsskattelovens § 11, stk. 1, svarer til virksom­hed­ens nettorenteudgifter forhøjet med kurstab og nedsat med kursgevinster, der er skattepligtige efter kursgevinstloven.

Med det foreslåede stk. 2, 1. pkt., bestemmes, at såfremt der er beregnet rentekorrektion efter virksomhedsskattelov­ens § 11, stk. 1, skal et beløb svarende til det grundlag, hvoraf der er beregnet rentekorrektion efter virksomhedsskattelo?v­ens § 11, stk. 1, fratrækkes gælden i virksomhedsordningen ved beregning af rentekorrektion efter det foreslåede § 11 a, stk. 1.

Det betyder, at der skal ske en reduktion af beregningsgrundlaget for rentekorrektion efter det foreslåede § 11 a, stk. 1, såfremt der er beregnet rentekorrektion efter virksomhedsskattelovens § 11, stk. 1. Det vil sige, at er der beregnet rentekorrektion efter de gældende regler, skal der tages højde herfor i forbindelse med beregning af rentekorrektion efter de foreslåede regler.

Det er ikke hensigten, at såfremt der måtte være beregnet rentekorrektion efter virksomhedsskattelovens § 11, stk. 1, hvorved der anses for at være privat gæld og renteudgifter i virksomhedsordningen, da bør denne private gæld ikke også indgå i beregningsgrundlaget for den foreslåede rentekorrektion, som alene skal reducere de renteudgifter, som anses for at vedrøre fast ejendom, der stilles til rådighed som bolig for personkredsen af det foreslåede § 11 a, stk. 1.

Efter den foreslåede bestemmelse skal beregningsgrundlag­et for den foreslåede rentekorrektion efter stk. 1 reduceres med et beløb svarende til det grundlag, som der er beregnet rentekorrektion af efter virksomhedsskattelovens § 11, stk. 1. Det vil sige, at såfremt grundlaget for rentekorrektion efter virksomhedsskattelovens § 11, stk. 1, er indskud?s­kontoen, da skal beregningsgrundlaget for den foreslåede rentekorrektion reduceres med den talmæssigt største negative saldo på indskudskontoen. Er grundlaget for rentekorrektion efter virksomhedsskattelovens § 11, stk. 1, derimod kapitalafkastgrundlaget, da skal beregningsgrundlaget for den foreslåede rentekorrektion reduceres med det talmæssigt største negative kapitalafkastgrundlag. Det er endvidere foreslået i lovforslagets § 7, nr. 3, at kapitalafkastgrundlaget skal være opgjort efter virksomhedsskattelovens § 8, stk. 1 og 2.

Med forslaget undgås der hermed, at der opstår situation­er, hvor der beregnes rentekorrektion to gange af samme gældsposter - nemlig rentekorrektion efter virksomhedsskattelovens § 11, stk. 1 og dernæst rentekorrektion efter det foreslåede § 11 a, stk. 1. Er der derimod ikke beregnet rentekorrektion efter virksomhedsskattelovens § 11, stk. 1, fordi saldoen for indskudskontoen eller kapitalafkastgrundlaget er positivt, da finder den foreslåede regulering af beregningsgrundlaget for den foreslåede rentekorrektion ikke anvendelse. I sådanne tilfælde anses der ikke være at være privat gæld blandt gældsposterne i virksomhedsordningen, hvorfor der ikke er noget hensyn at tage hertil.

Med det foreslåede stk. 2, 2. pkt., bestemmes, at såfremt rentekorrektionsbeløbet efter det foreslåede stk. 1 med tillæg af rentekorrektionsbeløbet efter virksomhedsskattelovens § 11, stk. 1, er større end virksomhedens nettorenteudgifter forhøjet med kurstab og nedsat med kursgevinster, der er skattepligtige efter kursgevinstloven, reduceres rentekorrektionsbeløbet efter det foreslåede § 11 a, stk. 1, således at det samlede rentekorrektionsbeløb efter det foreslåede stk. 1 og virksomhedsskattelovens § 11, stk. 1, svarer til virksomhed­ens nettorenteudgifter forhøjet med kurstab og nedsat med kursgevinster, der er skattepligtige efter kursgevinstloven.

Det indebærer, at der skal ske en reduktion af selve rentekorrektionsbeløbet beregnet efter det foreslåede § 11 a, stk. 1, såfremt det foreslåede rentekorrektionsbeløb med tillæg af rentekorrektionsbeløbet efter virksomhedsskattelovens § 11, stk. 1, er større end virksomhedens nettorenteudgifter forhøjet med kurstab og nedsat med kursgevinster, der er skattepligtige efter kursgevinstloven. Det er rentekorrektion­en efter det foreslåede § 11 a, stk. 1, der reduceres, således at det samlede rentekorrektionsbeløb svarer til virksomhed­ens nettorenteudgifter forhøjet med kurstab og nedsat med kursgevinster, der er skattepligtige efter kursgevinstloven.

Baggrunden for bestemmelsen er, at rentekorrektion efter det foreslåede § 11 a, stk. 1 og virksomhedsskattelovens § 11, stk. 1, beregnes uafhængigt af hinanden. Beregning af den ene rentekorrektion kan sagtens ske, uden at den anden rentekorrektion skal beregnes. Derudover følger det af begge bestemmelser, at den beregnede rentekorrektion ikke kan overstige virksomhedens nettorenteudgifter forhøjet med kurstab og nedsat med kursgevinster, der er skattepligtige efter kursgevinstloven. Formålet med denne maksimeringsregel er, at den skattepligtige ikke skal rentekorrigeres for flere renteudgifter, end der faktisk er fradraget i virksomhedsordningen. Som konsekvens af at de to rentekorrektion­er beregnes uafhængigt af hinanden, kan der forekomme tilfælde, hvor den samlede beregnede rentekorrektion fra virksomhedsskattelovens § 11, stk. 1 og det foreslåede stk. 1, kan overstige virksomhedens nettorenteudgifter forhøjet med kurstab og nedsat med kursgevinster, der er skattepligtige efter kursgevinstloven. Derved vil der ske en utilsigtet overkorrektion, som ikke er tiltænkt. Denne overkorrektion udgås ved den foreslåede bestemmelse.

Det foreslås i § 11 a, stk. 3, at rentekorrektionsbeløbet efter det foreslåede § 11 a, stk. 1, medregnes i den personlige indkomst og fradrages i kapitalindkomsten for det pågæld­ende år.

Dette medfører, at den skattepligtige får en lavere fradragsværdi af renteudgifter på fast ejendom, der stilles til rådighed som bolig for personkredsen omfattet af det foreslåede § 11 a, stk. 1, som følge af, at det opgjorte beløb overføres fra den personlige indkomst til kapitalindkomsten.

Til nr. 5-6

Efter de gældende regler i virksomhedsskatteloven er det muligt i forbindelse med afståelse af én af flere virksomhed­er, én virksomhed, der er udskilt fra den bestående virksomhed, eller en ideel andel af én virksomhed, at overføre et beløb fra indskudskontoen til mellemregningskontoen, uden at der først skal hæves beløb efter hæverækkefølgen. Denne adgang til at overføre et beløb udenom hæverækkefølgen findes i virksomhedsskattelovens § 15 a.

Det følger af virksomhedsskattelovens § 15 a, stk. 1, at den skattepligtige højst kan overføre et beløb, der svarer til det kontante nettovederlag, fra indskudskontoen til mellemregningskontoen. Det kontante nettovederlag opgøres som det beløb, hvormed kontantværdien af salgssummen for de overdragne aktiver overstiger kontantværdien af gæld, som overtages af den nye ejer. Dog gælder det i den forbindelse, at gæld, der stiftes i forbindelse med overdragelsen, ikke anses som gæld, der overtages af den nye ejer.

Endvidere følger det af virksomhedsskattelovens § 15 a, stk. 2, at såfremt der overføres beløb til mellemregningskontoen efter stk. 1, skal den skattepligtige i samme indkomstår medregne en forholdsmæssig del af indestående på konto for opsparet overskud ved udløbet af indkomståret forud for salgsåret med tillæg af den hertil svarende virksomhedsskat til den personlige indkomst, jf. virksomhedsskattelovens § 10, stk. 3. Den forholdsmæssige del af det opsparede overskud beregnes efter forholdet mellem det overførte beløb og kapitalafkastgrundlaget ved udløbet af indkomståret forud for salgsåret. Ved overførsel af den forholdsmæssige del af det opsparede overskud finder hæverækkefølgen, jf. virksomhedsskattelovens § 5, ikke anvendelse. Overføres et beløb til mellemregningskontoen efter virksomhedsskattelovens § 15, stk. 1, kan der for samme indkomstår højst opspares et beløb svarende til virksomhedens skattepligtige overskud med fradrag af en forholdsmæssig del heraf.

Endelig følger det af virksomhedsskattelovens § 15 a, stk. 3, at samme paragrafs stk. 1 og 2 finder tilsvarende anvend­else, såfremt den skattepligtige ophører med at drive en af flere erhvervsvirksomheder, uden at virksomheden afstås. I stedet for det kontante nettovederlag anvendes den del af kapitalafkastgrundlaget ved udløbet af indkomståret forud for ophørsåret, der efter forholdet mellem værdien af aktiverne i den ophørte virksomhed ved udløbet af indkomståret forud for ophørsåret og samtlige aktiver indskudt i virksomhedsordningen kan henføres til den ophørte virksomhed. Ved beregningen af den forholdsmæssige andel ses bort fra finansielle aktiver.

Det foreslås at ændre virksomhedsskattelovens § 15 a, stk. 2, 2. pkt., og stk. 3, 2. pkt., således at det fremgår, at kapita?l­afkastgrundlaget opgøres efter virksomhedsskattelovens § 8, stk. 1 og 2.

Den foreslåede ændring indebærer, at ændringen af virksomhedsskattelovens § 8, jf. lovforslagets § 7, nr. 2, hvorefter kapitalafkastgrundlaget foreslås reduceret med en skematisk opgjort friværdi, som der måtte være i den faste ejendom, der stilles til rådighed som bolig for den i bestemmelsen anførte personkreds, ikke har virkning for, hvordan reglerne om overførelse af nettovederlaget fra indskudskontoen til mellemregningskontoen ved en delafståelse af en virksomhed udenom hæverækkefølgen efter virksomhedsskattelovens § 15 a, stk. 2 og 3, finder anvendelse. Det vil sige, at kapitalafkastgrundlaget i relation til anvendelsen af virksomhedsskattelovens § 15 a, stk. 2 og 3, opgøres uden den tekniske korrektion for friværdien i en fast ejendom, der er udlejet til den anførte personkreds.

Formålet med forslaget om at afskaffe skattefordele ved anvendelse af virksomhedsordningen er, at såkaldte forældrekøb ikke skal have særlige skattemæssige fordele i forhold til køb af privat ejerbolig uden for denne ordning i form af forøget fradragsværdi for renteudgifter og kapitalafkast. Det er dermed ikke formålet at ændre på, hvorvidt udlejning af fast ejendom anses for at være erhvervsmæssig virksomhed, når dette sker til forældre og bedsteforældre samt børn og børnebørn og disses ægtefæller. Henset til formålet med forslaget foreslås det derfor, at såkaldte forældrekøb ikke skal reguleres ud af kapitalafkastgrundlaget i tilfælde, når reglerne om overførelse af nettovederlaget fra indskudskontoen til mellemregningskontoen ved en del­afståelse af en virksomhed udenom hæverækkefølgen efter virksomhedsskattelovens § 15 a, stk. 2 og 3, finder anvend­else.

Til nr. 7

Efter de gældende regler i virksomhedsskatteloven sidestilles skattepligtsophør for så vidt angår virksomhed i udlandet med delvis virksomhedsophør. Ved skattepligtsophør, hvorved der er adgang til forholdsmæssig overførsel fra indskudskontoen til mellemregningskonto mod tilsvarende beskatning efterbeskatning af opsparet overskud, finder virksomhedsskattelovens § 15 c anvendelse.

Det følger af virksomhedsskattelovens § 15 c, stk. 1, at ophører skattepligten efter kildeskattelovens § 1, eller bliver den skattepligtige hjemmehørende i en fremmed stat, Færøerne eller Grønland efter bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsaftale, skal indestående på konto for opsparet overskud med tillæg af den hertil svarende virksomhedsskat medregnes til personlig indkomst, jf. virksomhedsskattelov­ens § 10, stk. 3, for det indkomstår, hvor skattepligten ophører eller det skattemæssige hjemsted flyttes. Dette gælder dog ikke, i det omfang den skattepligtige fortsat er skattepligtig efter kildeskattelovens §§ 1 eller 2 med hensyn til virksomhed med fast driftssted her i landet. Virksomhedsskattelovens § 15 a, stk. 1 og 2, finder tilsvarende anvendelse, såfremt den skattepligtige ophører med at være skattepligtig her i landet af virksomhed i fremmed stat, på Færøerne eller i Grønland. I stedet for det kontante nettovederlag anvendes den del af kapitalafkastgrundlaget ved udløbet af indkomståret forud for ophørsåret, der efter forholdet mellem værdien af aktiverne i den nævnte virksomhed ved udløbet af indkomståret forud for ophørsåret og samtlige aktiver indskudt i virksomhedsordningen kan henføres til den nævnte virksomhed. Ved beregningen af den forholdsmæssige andel ses bort fra finansielle aktiver.

Det foreslås at ændre virksomhedsskattelovens § 15 c, stk. 1, 4. pkt., således at det fremgår, at kapitalafkastgrundlaget opgøres efter virksomhedsskattelovens § 8, stk. 1 og 2.

Den foreslåede ændring indebærer, at ændringen af virksomhedsskattelovens § 8, jf. lovforslagets § 7, nr. 2, hvorefter kapitalafkastgrundlaget foreslås reduceret med en skematisk opgjort friværdi, som der måtte være i den faste ejendom, der stilles til rådighed som bolig for den i bestemmelsen anførte personkreds, ikke har virkning for, hvordan reglerne om, at skattepligtsophør for så vidt angår virksomhed i udlandet sidestilles med delvis virksomhedsophør efter virksomhedsskattelovens § 15 c, stk. 1, finder anvendelse. Det vil sige, at kapitalafkastgrundlaget i relation til anvendelsen af virksomhedsskattelovens § 15 c, stk. 1, opgøres uden den tekniske korrektion for friværdien i en fast ejendom, der er udlejet til den anførte personkreds.

Formålet med forslaget om at afskaffe skattefordele ved anvendelse af virksomhedsordningen er, at såkaldte forældrekøb ikke skal have særlige skattemæssige fordele i forhold til køb af privat ejerbolig uden for denne ordning i form af forøget fradragsværdi for renteudgifter og kapitalafkast. Det er dermed ikke formålet at ændre på, hvorvidt udlejning af fast ejendom anses for at være erhvervsmæssig virksomhed, når dette sker til forældre og bedsteforældre samt børn og børnebørn og disses ægtefæller. Henset til formålet med forslaget foreslås det derfor, at såkaldte forældrekøb ikke skal reguleres ud af kapitalafkastgrundlaget i tilfælde, når regler i virksomhedsskatteloven om at sidestille skattepligtsophør for så vidt angår virksomhed i udland­et med delvis virksomhedsophør efter virksomhedsskattelov­ens § 15 c, stk. 1, finder anvendelse.

Til nr. 8

Efter de gældende regler i virksomhedsskatteloven er det muligt at gennemføre en skattefri virksomhedsomdannelse. Ved skattefri virksomhedsomdannelse, hvor ikke alle aktiver og passiver i virksomhedsordningen overføres til selskabet, finder virksomhedsskattelovens § 16 a anvendelse.

Det følger af virksomhedsskattelovens § 16 a, stk. 1, at de ved omdannelsen erhvervede aktier, anses for overført fra virksomhedsordningen til privatøkonomien ved begyndelsen af omdannelsesåret. Endvidere følger det af virksomhedsskattelovens § 16 a, stk. 3, at aktiernes anskaffelsessum kan nedsættes med en andel af indestående på konto for opsparet overskud ved udløbet af indkomståret forud for omdannelsesåret. Denne andel beregnes som forholdet mellem den del af kapitalafkastgrundlaget efter virksomhedsskattelovens § 8 ved udløbet af indkomståret forud for omdannelsesåret, der kan henføres til den afståede virksomhed, og hele kapitalafkastgrundlaget efter virksomhedsskattelovens § 8 ved udløbet af indkomståret forud for omdannelsesåret.

Det foreslås at ændre virksomhedsskattelovens § 16 a, stk. 3, 2. pkt., således at det fremgår, at kapitalafkastgrundlaget opgøres efter virksomhedsskattelovens § 8, stk. 1 og 2.

Den foreslåede ændring indebærer, at ændringen af virksomhedsskattelovens § 8, jf. lovforslagets § 7, nr. 2, hvorefter kapitalafkastgrundlaget foreslås reduceret med en skematisk opgjort friværdi, som der måtte være i den faste ejendom, der stilles til rådighed som bolig for den i bestemmelsen anførte personkreds, ikke har virkning for, hvordan reglerne om nedsættelse af aktiernes anskaffelsessum i forbindelse med en delvis skattefri virksomhedsomdannelse efter virksomhedsskattelovens § 16 a, stk. 3, finder anvend­else. Det vil sige, at kapitalafkastgrundlaget i relation til anvendelsen af virksomhedsskattelovens § 16 a, stk. 3, opgøres uden den tekniske korrektion for friværdien i en fast ejendom, der er udlejet til den anførte personkreds.

Formålet med forslaget om at afskaffe skattefordele ved anvendelse af virksomhedsordningen er, at såkaldte forældrekøb ikke skal have særlige skattemæssige fordele i forhold til køb af privat ejerbolig uden for denne ordning i form af forøget fradragsværdi for renteudgifter og kapitalafkast. Det er dermed ikke formålet at ændre på, hvorvidt udlejning af fast ejendom anses for at være erhvervsmæssig virksomhed, når dette sker til forældre og bedsteforældre samt børn og børnebørn og disses ægtefæller. Henset til formålet med forslaget foreslås det derfor, at såkaldte forældrekøb ikke skal reguleres ud af kapitalafkastgrundlaget i tilfælde, når reglerne om nedsættelse af aktiernes anskaffelsessum i forbindelse med en delvis skattefri virksomhedsomdannelse efter virksomhedsskattelovens § 16 a, stk. 3, finder anvendelse ved en delomdannelse af en virksomhed, idet der er tale om overdragelse af virksomhed.

Til nr. 9

Efter de gældende regler i virksomhedsskatteloven kan skattepligtige anvende kapitalafkastordningen som et forenklet alternativ til virksomhedsordningen. Ved anvendelse af kapitalafkastordningen beregnes et kapitalafkast, hvilket sker med udgangspunkt i et kapitalafkastgrundlag opgjort efter virksomhedsskattelovens § 22 a, stk. 5-7. Kapitalafkastgrundlaget udgøres af de aktiver, der udelukkende benyttes erhvervsmæssigt af den skattepligtige.

Det foreslås at ændre henvisningen i virksomhedsskattelov­ens § 22 a, stk. 2, 1. pkt., således at der henvises til stk. 5-8.

Den foreslåede ændring er en konsekvensændring som følge af lovforslagets § 7, nr. 11, hvor der foreslås indsat et nyt stk. 8 i virksomhedsskattelovens § 22 a.

Det betyder, at det foreslåede stk. 8, jf. lovforslagets § 7, nr. 11, skal indgå ved opgørelsen af kapitalafkastgrundlaget efter virksomhedsskattelovens § 22 a.

Til nr. 10

Efter de gældende regler i virksomhedsskatteloven kan skattepligtige anvende kapitalafkastordningen som et forenklet alternativ til virksomhedsordningen. Ved anvendelse af kapitalafkastordningen beregnes et kapitalafkast, hvilket sker med udgangspunkt i et kapitalafkastgrundlag opgjort efter virksomhedsskattelovens § 22 a, stk. 5-7.

Kapitalafkastgrundlaget udgøres af de aktiver, der udelukkende benyttes erhvervsmæssigt af den skattepligtige.

Det foreslås at ændre henvisningen i virksomhedsskattelov­ens § 22 a, stk. 5, 1. pkt., således at der henvises til stk. 6-8.

Den foreslåede ændring er en konsekvensændring som følge af lovforslagets § 7, nr. 11, hvor der foreslås indsat et nyt stk. 8 i virksomhedsskattelovens § 22 a.

Det betyder, at det foreslåede stk. 8, jf. lovforslagets § 7, nr. 11, skal indgå ved opgørelsen af kapitalafkastgrundlaget efter virksomhedsskattelovens § 22 a.

Til nr. 11

Efter de gældende regler i virksomhedsskatteloven kan skattepligtige anvende kapitalafkastordningen som et forenklet alternativ til virksomhedsordningen.

Når den skattepligtige anvender kapitalafkastordningen, beregnes et kapitalafkast på baggrund af de erhvervsmæssige aktiver i ordningen, hvorved der skematisk opnås en højere fradragsværdi for de erhvervsmæssige renteudgifter, der måtte være. Det sker ved, at det beregnede kapitalafkast fragår den personlige indkomst og lægges til kapitalindkomsten.

Kapitalafkastet beregnes efter reglerne i virksomhedsskattelovens § 22 a, stk. 2. Kapitalafkastet beregnes på baggrund af kapitalafkastgrundlaget opgjort efter virksomhedsskattelovens § 22 a, stk. 5-7, ganget med en kapitalafkastsats fastsat efter virksomhedsskattelovens § 9.

Efter virksomhedsskattelovens § 22 a, stk. 5, opgøres kapitalafkastgrundlaget ved indkomstårets begyndelse eller på tidspunktet for virksomhedens start ved etablering som værdien af de aktiver, der udelukkende benyttes erhvervsmæssigt, jf. § 22 a, stk. 6 og 7.

Hvis den periode, hvor den skattepligtige driver virksomhed, er kortere eller længere end 12 måneder, beregnes et forholdsmæssigt kapitalafkast, der svarer til det antal hele måneder, perioden omfatter. F.eks. betyder det, at hvis virksomhedens regnskabsperiode omfatter en måned af et år, hvor kapitalafkastsatsen er 1 pct., så udgør kapitalafkastet 1/12 af 1 pct. af kapitalafkastgrundlaget ved indkomstårets begyndelse.

Fast ejendom skal som udgangspunkt indgå i kapitalafkastgrundlaget til den kontante afskaffelsessum. Hvis den skattepligtige har haft udgifter til ombygning, forbedringer m.v. af ejendommen, skal udgifterne indgå i afkastgrundla?g­et i det første år efter, at den skattepligtige har haft udgif?t­en. Udgiften skal dog ikke indgå i afkastgrundlag­et, hvis de er trukket fra ved opgørelsen af virksomhedens resultat.

Det foreslås i § 22 a, stk. 8, at fast ejendom, der stilles til rådighed som bolig for den skattepligtiges og dennes ægtefælles forældre og bedsteforældre samt børn og børnebørn og disses ægtefæller, ikke skal indgå i kapitalafkastgrundlag­et efter stk. 5.

Reglen foreslås kun at finde anvendelse, i det omfang der er tale om, at en ejendom stilles til rådighed som bolig for personer omfattet af personkredsen i det foreslåede stk. 8.

Det betyder, at såfremt ejendommen stilles til rådighed med henblik på erhvervsmæssig anvendelse til f.eks. butik eller bortforpagtning, så vil bestemmelsen ikke skulle finde anvendelse, uanset at den pågældende person er omfattet af den anførte personkreds.

Hvis den skattepligtige eller dennes ægtefælle stiller fast ejendom til rådighed som bolig til en person omfattet af personkredsen i det foreslåede stk. 8 uden en formel lejekontrakt, vil formodningen være, at hele ejendommen er til denne persons rådighed. Dog vil alene en andel af ejendommens værdi skulle fratrækkes kapitalafkastgrundlaget, hvis den skattepligtige kan dokumentere f.eks. ved lejeindbetalinger, at kun en del af ejendommen er stillet til rådighed som bolig til en person omfattet af personkredsen i det foreslåede stk. 8.

Det er uden betydning for bestemmelsen, hvordan en person omfattet af den anførte personkreds anvender boligen f.eks. i forhold til korttidsudlejning eller fremlejning for en længere periode. Det vil sige, at såfremt nogle forældre anvender kapitalafkastordningen og har stillet en ejendom til rådighed for deres barn til brug som bolig, da skal ejendommen ikke indgå i kapitalafkastgrundlaget, selvom barnet måtte udleje ejendommen via f.eks. et udlejningsbureau hen over sommeren eller under et kortvarigt studieophold. Det afgørende er, at ejeren af ejendommen har udlejet ejendommen til en person omfattet af den anførte personkreds, og at denne person har fået den stillet til rådighed som bolig.

Når fast ejendom ikke længere stilles til rådighed som bolig for personkredsen omfattet af den foreslåede stk. 8, vil ejendommen indgå i kapitalafkastgrundlaget til en værdi opgjort efter de gældende regler.

Hvis den skattepligtige stiller fast ejendom til rådighed til brug som bolig for flere personer, hvoraf kun én af personerne er omfattet af personkredsen i den foreslåede bestemmelse, jf. det tidligere anførte eksempel, da vil alene en andel af den beregnede forskel mellem værdien af den faste ejendom og gældsandelen skulle fratrækkes kapitalafkastgrundlaget.

Er der tale om, at den faste ejendom består af både en erhvervsmæssig del og en boligdel, som stilles til rådighed for én person omfattet af personkredsen i den foreslåede bestemmelse, vil det være nødvendigt at fordele den kontante anskaffelsessum og en evt. anskaffelsessum for ombygning, forbedringer m.v. på henholdsvis den erhvervsmæssige del og boligdelen. Et udgangspunkt for fordelingen af den kontante anskaffelsessum vil kunne være afskrivningslovens § 45, stk. 2, hvoraf det følger, at ved salg af aktiver omfattet af afskrivningsloven skal sælger og køber i købsaftale, skøde eller på anden skriftlig måde foretage en fordeling af den samlede kontantomregnede salgssum på de aktiver, der er omfattet af overdragelsen. Fordelingen skal bl.a. foretages for driftsmidler, bygninger, installationer, kunstnerisk udsmykning, goodwill og andre immaterielle aktiver. Omfatter overdragelsen endvidere grund, bolig m.v., skal fordelingen tillige omfatte disse aktiver. Det er således opfattelsen, at afskrivningslovens § 45, stk. 2, giver grundlag for en fordeling af den kontante anskaffelsessum på den erhvervsmæssige del og boligdelen. Ydermere følger det af afskrivningslo?v­ens § 45, stk. 3, at såvel den samlede kontan?t­omregnede salgssum som den fordeling på aktiverne efter afskrivningslovens § 45, stk. 2, som parterne har aftalt, er undergivet skatteforvaltningens prøvelse. En sådan afgørelse er bindende.

Er der tale om en udlejningsejendom udelukkende til beboelse, da vil den kontante anskaffelsessum kunne fordeles ud fra de kvadratmeter, der kan tilskrives den pågældende beboelsesenhed. Det vil f.eks. være en lejligheds samlede kvadratmeter, herunder lejlighedens andel af trappeopgange, kælder- og loftsrum m.v. i forhold til ejendommens samlede kvadratmeter.

I det foreslåede stk. 8 angives endvidere den personkreds, der indebærer, at den foreslåede bestemmelse finder anven?d­else. Personkredsen omfatter den skattepligtiges og dennes ægtefælles forældre og bedsteforældre samt børn og børnebørn og disses ægtefæller. Ved børn forstås endvidere også børn, der er adopteret.

Til § 8

Det foreslås i stk. 1, at loven træder i kraft den 1. januar 2021.

Det foreslås i stk. 2, at § 7, nr. 1-2, 4 og 9-11, har virkning for indkomstår, der påbegyndes den 1. januar 2021 eller senere.

Loven gælder hverken for Færøerne eller Grønland, fordi de love, der foreslås ændret, ikke gælder for Færøerne eller Grønland og ikke indeholder en hjemmel til at sætte lovene i kraft for Færøerne eller Grønland.

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov