Bilag 1

Hensættelsesfaktorer, der anvendes af Arbejdsmarkedets Erhvervssikring til opgørelse af værdien af de løbende erstatninger med henblik på opgørelse af beregningsgrundlaget for opkrævning af arbejdsskadeafgiften efter lovens § 3, stk. 1, nr. 2.

Hensættelsesfaktorerne er opgjort for en ydelse på 1 kr. årligt, der udbetales i tilkendelsesperioden med 1/12 forud hver måned.

Hensættelsesfaktorerne er opgjort med en grundlagsrente på 2,00 pct. og med en dødelighed som fastsat i det aktuarmæssige beregningsgrundlag G82.

Hensættelsesfaktorerne i tabel 1-6 anvendes ved opgørelsen af værdien af løbende erstatning til tilskadekomne, der modtager erstatning for tab af erhvervsevne efter lov om arbejdsskadesikring, jf. lovbekendtgørelse nr. 376 af 31. marts 2020 med senere ændringer.

Tabel 1 anvendes ved opgørelsen af værdien af den løbende erstatning til mænd, når erstatningen er tilkendt indtil det fyldte 69. år.

Tabel 2 anvendes ved opgørelsen af værdien af den løbende erstatning til kvinder, når erstatningen er tilkendt indtil det fyldte 69. år.

Tabel 3 anvendes ved opgørelsen af værdien af den løbende erstatning til mænd, når erstatningen er tilkendt indtil det fyldte 68. år.

Tabel 4 anvendes ved opgørelsen af værdien af den løbende erstatning til kvinder, når erstatningen er tilkendt indtil det fyldte 68. år.

Tabel 5 anvendes ved opgørelsen af værdien af den løbende erstatning til mænd, når erstatningen er tilkendt indtil det fyldte 67. år.

Tabel 6 anvendes ved opgørelsen af værdien af den løbende erstatning til kvinder, når erstatningen er tilkendt indtil det fyldte 67. år.

Hensættelsesfaktorerne i tabel 7-10 anvendes ved opgørelsen af værdien af løbende erstatning til tilskadekomne, der modtager erstatning for tab af erhvervsevne efter lov om sikring mod følger af arbejdsskade, jf. lovbekendtgørelse nr. 943 af 16. oktober 2000 med senere ændringer, og lov om arbejdsskadeforsikring, jf. lovbekendtgørelse nr. 450 af 25. juni 1987 med senere ændringer.

Tabel 7 anvendes ved opgørelsen af værdien af den løbende erstatning til mænd, når erstatningen er tilkendt indtil det fyldte 65. år.

Tabel 8 anvendes ved opgørelsen af værdien af den løbende erstatning til kvinder, når erstatningen er tilkendt indtil det fyldte 65. år.

Tabel 9 anvendes ved opgørelsen af værdien af den løbende erstatning til mænd, når erstatningen er tilkendt indtil det fyldte 67. år.

Tabel 10 anvendes ved opgørelsen af værdien af den løbende erstatning til kvinder, når erstatningen er tilkendt indtil det fyldte 67. år.

Hensættelsesfaktorerne i tabel 11-14 anvendes ved opgørelsen af værdien af løbende erstatning til efterladte, der modtager erstatning for tab af forsørger efter lov om arbejdsskadesikring, jf. lovbekendtgørelse nr. 376 af 31. marts 2020, lov om sikring mod følger af arbejdsskade, jf. lovbekendtgørelse nr. 943 af 16. oktober 2000 med senere ændringer, og lov om arbejdsskadeforsikring, jf. lovbekendtgørelse nr. 450 af 25. juni 1987 med senere ændringer.

Tabel 11 anvendes ved opgørelsen af værdien af den løbende erstatning til mænd (ægtefælle/samlever).

Tabel 12 anvendes ved opgørelsen af værdien af den løbende erstatning til kvinder (ægtefælle/samlever).

Tabel 13 anvendes ved opgørelsen af værdien af den løbende erstatning til mænd (børn).

Tabel 14 anvendes ved opgørelsen af værdien af den løbende erstatning til kvinder (børn).

Tabel 1

Erstatning for tab af erhvervsevne tilkendt til det 69. år efter lov om arbejdsskadesikring, jf. lovbekendtgørelse nr. 376 af 31. marts 2020 med senere ændringer.

Tabel 2

Erstatning for tab af erhvervsevne tilkendt til det 69. år efter lov om arbejdsskadesikring, jf. lovbekendtgørelse nr. 376 af 31. marts 2020 med senere ændringer.

Tabel 3

Erstatning for tab af erhvervsevne tilkendt til det 68. år efter lov om arbejdsskadesikring, jf. lovbekendtgørelse nr. 376 af 31. marts 2020 med senere ændringer.

Tabel 4

Erstatning for tab af erhvervsevne tilkendt til det 68. år efter lov om arbejdsskadesikring, jf. lovbekendtgørelse nr. 376 af 31. marts 2020 med senere ændringer.

Tabel 5

Erstatning for tab af erhvervsevne tilkendt til det 67. år efter lov om arbejdsskadesikring, jf. lovbekendtgørelse nr. 376 af 31. marts 2020 med senere ændringer.

Tabel 6

Erstatning for tab af erhvervsevne tilkendt til det 67. år efter lov om arbejdsskadesikring, jf. lovbekendtgørelse nr. 376 af 31. marts 2020 med senere ændringer.

Tabel 7

Erstatning for tab af erhvervsevne tilkendt til det 65. år efter lov om sikring mod følger af arbejdsskade, jf. lovbekendtgørelse nr. 943 af 16. oktober 2000 med senere ændringer, og lov om arbejdsskadeforsikring, jf. lovbekendtgørelse nr. 450 af 25. juni 1987 med senere ændringer.

Tabel 8

Erstatning for tab af erhvervsevne tilkendt til det 65. år efter lov om sikring mod følger af arbejdsskade, jf. lovbekendtgørelse nr. 943 af 16. oktober 2000 med senere ændringer, og lov om arbejdsskadeforsikring, jf. lovbekendtgørelse nr. 450 af 25. juni 1987 med senere ændringer.

Tabel 9

Erstatning for tab af erhvervsevne tilkendt til det 67. år efter lov om sikring mod følger af arbejdsskade, jf. lovbekendtgørelse nr. 943 af 16. oktober 2000 med senere ændringer, og lov om arbejdsskadeforsikring, jf. lovbekendtgørelse nr. 450 af 25. juni 1987 med senere ændringer.

Tabel 10

Erstatning for tab af erhvervsevne tilkendt til det 67. år efter lov om sikring mod følger af arbejdsskade, jf. lovbekendtgørelse nr. 943 af 16. oktober 2000 med senere ændringer, og lov om arbejdsskadeforsikring, jf. lovbekendtgørelse nr. 450 af 25. juni 1987 med senere ændringer.

Tabel 11

Erstatning for tab af forsørger tilkendt efter lov om arbejdsskadesikring, jf. lovbekendtgørelse nr. 376 af 31. marts 2020, lov om sikring mod følger af arbejdsskade, jf. lovbekendtgørelse nr. 943 af 16. oktober 2000 med senere ændringer, og lov om arbejdsskadeforsikring, jf. lovbekendtgørelse nr. 450 af 25. juni 1987 med senere ændringer.

Note 1. Hvis der efter lov om sikring mod følger af arbejdsskade eller lov om arbejdsskadeforsikring er tilkendt erstatning for tab af forsørger indtil det 65. år med ret til afløsningsbeløb på 4 års erstatning, skal hensættelsesfaktorerne i tabel 7 benyttes i stedet for hensættelsesfaktorerne i denne tabel.

Note 2. Hvis der efter lov om sikring mod følger af arbejdsskade eller lov om arbejdsskadeforsikring er tilkendt erstatning for tab af forsørger indtil det 67. år med ret til afløsningsbeløb på 2 års erstatning, skal hensættelsesfaktorerne i tabel 9 benyttes i stedet for hensættelsesfaktorerne i denne tabel.

Tabel 12

Erstatning for tab af forsørger tilkendt efter lov om arbejdsskadesikring, jf. lovbekendtgørelse nr. 376 af 31. marts 2020, lov om sikring mod følger af arbejdsskade, jf. lovbekendtgørelse nr. 943 af 16. oktober 2000 med senere ændringer, og lov om arbejdsskadeforsikring, jf. lovbekendtgørelse nr. 450 af 25. juni 1987 med senere ændringer.

Note 1. Hvis der efter lov om sikring mod følger af arbejdsskade eller lov om arbejdsskadeforsikring er tilkendt erstatning for tab af forsørger indtil det 65. år med ret til afløsningsbeløb på 4 års erstatning, skal hensættelsesfaktorerne i tabel 8 benyttes i stedet for hensættelsesfaktorerne i denne tabel.

Note 2. Hvis der efter lov om sikring mod følger af arbejdsskade eller lov om arbejdsskadeforsikring er tilkendt erstatning for tab af forsørger indtil det 67. år med ret til afløsningsbeløb på 2 års erstatning, skal hensættelsesfaktorerne i tabel 10 benyttes i stedet for hensættelsesfaktorerne i denne tabel.

Tabel 13

Erstatning for tab af forsørger tilkendt efter lov om arbejdsskadesikring, jf. lovbekendtgørelse nr. 376 af 31. marts 2020, lov om sikring mod følger af arbejdsskade, jf. lovbekendtgørelse nr. 943 af 16. oktober 2000 med senere ændringer, og lov om arbejdsskadeforsikring, jf. lovbekendtgørelse nr. 450 af 25. juni 1987 med senere ændringer.

Tabel 14

Erstatning for tab af forsørger tilkendt efter lov om arbejdsskadesikring, jf. lovbekendtgørelse nr. 376 af 31. marts 2020, lov om sikring mod følger af arbejdsskade, jf. lovbekendtgørelse nr. 943 af 16. oktober 2000 med senere ændringer, og lov om arbejdsskadeforsikring, jf. lovbekendtgørelse nr. 450 af 25. juni 1987 med senere ændringer.

Bemærkninger til lovforslaget

1. Indledning

Efter lov om social pension skal det i 2015 og herefter hvert 5. år beregnes, om folkepensionsalderen skal reguleres. Folkepensionsalderen fastsættes som beregnet efter lovens reguleringsbestemmelser med virkning fra den 1. januar i kalenderåret 15 år efter det år, hvori folkepensionsalderen reguleres.

En beregning af folkepensionsalderen efter lovens regler viser, at folkepensionsalderen i 2020 skal reguleres med 1 år og fastsættes til 69 år med virkning fra den 1. januar 2035. Det foreslås derfor, at folkepensionsalderen fastsættes til 69 år for alle, der er født efter 31. december 1966, det vil sige for personer, der fylder 68 år i 2035 eller senere. Samtidig foreslås det, at lovens revisionsbestemmelse ændres således, at næste regulering af folkepensionsalderen skal ske i 2025. Det vil sige, at der i 2025 skal fremsættes lovforslag om regulering af folkepensionsalderen.

Formålet med reguleringen af folkepensionsalderen er at sikre, at danskernes stigende levetid også fører til flere aktive år på arbejdsmarkedet. Reguleringen af folkepensionsalderen bidrager til at gøre pensions- og tilbagetrækningssystemet mere robust over for stigende levetid, at sikre finansiering af det danske velfærdssamfund mange år fremover og at give plads til større udgifter til sundhed og pleje, når der bliver flere ældre.

Formålet med revisionsbestemmelsen er at sikre, at en eventuel forhøjelse af folkepensionsalderen sker ved lov. Baggrunden herfor er, at fastlæggelsen af folkepensionsalderen har central betydning for borgernes planlægning af deres arbejdsliv og supplerende pensionsopsparing.

De gældende bestemmelser om regulering af folkepensionsalderen blev indført ved lov nr. 1586 af 20. december 2006 om gradvis forhøjelse af folkepensionsalderen til 67 år m.v. Lovændringen var et led i udmøntningen af den politiske aftale af 20. juni 2006 om en velfærdsreform.

Tilbagetrækningsreformen fra 2011 indebar en fremrykning på 5 år til 2019-2022 af den ved velfærdsreformen vedtagne gradvise forhøjelse af folkepensionsalderen fra 65 år til 67 år, men ændrede ikke ved reguleringsmekanismen.

Efter lov om afgift af bidraget til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring og af arbejdsulykkeserstatninger m.v. (herefter arbejdsskadeafgiftsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 374 af 30. marts 2020, opkræves der en arbejdsskadeafgift til staten hos Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (tidligere Arbejdsskadestyrelsen).

Bilag 1 til arbejdsskadeafgiftsloven indeholder en række hensættelsesfaktorer, som Arbejdsmarkedets Erhvervssikring skal anvende ved opgørelsen af værdien af de løbende erstatninger med henblik på beregning af arbejdsskadeafgiften. Hensættelsesfaktorerne er afhængige af folkepensionsalderen.

Formålet med nyaffattelsen af bilag 1 til arbejdsskadeafgiftsloven er at tage højde for forhøjelsen af folkepensionsalderen til 69 år i hensættelsesfaktorerne. Nyaffattelsen af bilaget er således en afledt konsekvens af forhøjelsen af folkepensionsalderen.

2. Lovforslagets hovedpunkter

2.1. Regulering af folkepensionsalderen

2.1.1. Gældende ret

I henhold til § 1 a, stk. 2, i lov om social pension, skal der i 2015 og derefter hvert 5. år beregnes, om folkepensionsalderen for personer født efter den 31. december 1962 skal reguleres. Folkepensionsalderen fastsættes som beregnet efter lovens § 1 a med virkning fra den 1. januar i kalenderåret 15 år efter det år, hvori folkepensionsalderen reguleres.

Bestemmelserne § 1 a (om regulering af folkepensionsalderen) og § 72 e (revision af § 1 a) blev indført ved lov nr. 1586 af 20. december 2006 om gradvis forhøjelse af folkepensionsalderen til 67 år m.v. Lovændringen var en del af udmøntningen af den politiske aftale af 20. juni 2006 om en velfærdsreform. I 2015 blev de to bestemmelser revideret med lov nr. 1810 af 23. december 2015 om regulering af folkepensionsalderen, ændring af revisionsbestemmelsen m.v., hvormed folkepensionsalderen blev reguleret til 67 år for personer, der er født i perioden fra den 1. juli 1955 til den 31. december 1962 og 68 år for personer, der er født efter den 31. december 1962.

Folkepensionsalderen var 65 år i 2015 og forhøjes til 67 år i årene 2019-2022 med ½ år hver 1. januar i perioden. En persons folkepensionsalder afhænger af personens fødselsdato, som vist i tabel 1 nedenfor.

Folkepensionsalderen skal efter lovens § 1 a, stk. 3, fastsættes til den gennemsnitlige levetid for 60-årige i de seneste to år tillagt en forudsat stigning i levetiden på 0,6 år og fratrukket en forudsat folkepensionsperiode på 14,5 år. Der afrundes til nærmeste halve år. Folkepensionsalderen reguleres med højst 1 år ad gangen. Folkepensionsalderen fastsættes med virkning fra den 1. januar i kalenderåret 15 år efter det år, hvor folkepensionsalderen reguleres.

2.1.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Det fremgår af lovens § 1 a, stk. 2, at det i 2015 og derefter hvert 5. år skal beregnes, om folkepensionsalderen for personer født efter den 31. december 1962 skal reguleres.

Beregningen af folkepensionsalderen er fastlagt i lovens § 1 a, stk. 3. Beregningen tager udgangspunkt i den gennemsnitlige levetid for en 60-årig i de seneste to år (2018-2019) på grundlag af Danmarks Statistiks opgørelse heraf. Den gennemsnitlige levetid for en 60-årig er 83,63 år ifølge Danmarks Statistiks dødelighedstavle for 2018-2019. Folkepensionsalderen skal derfor efter § 1 a, stk. 3, beregnes til: 83,63 + 0,6 - 14,5 = 69,7 år. Den således beregnede folkepensionsalder skal efter loven afrundes til nærmeste halve år, det vil sige her 69,5 år. Da folkepensionsalderen efter loven kun kan reguleres med højst 1 år ad gangen, skal folkepensionsalderen fastsættes til 69 år med virkning fra 2035. Det vil sige, at folkepensionsalderen for personer født den 1. januar 1967 eller senere bliver 69 år. Folkepensionsalderen fastsættes med virkning fra den 1. januar i kalenderåret 15 år efter det år, hvori folkepensionsalderen reguleres, det vil sige den 1. januar 2035.

Folkepensionsalderen for personer, der er født efter den 31. december 1962 eller senere, blev i 2015 fastsat til 68 år. Som følge af, at folkepensionsalderen for personer født den 1. januar 1967 eller senere nu foreslås fastsat til 69 år, foreslås det, at folkepensionsalderen fastsættes til 68 år for personer, der er født i perioden fra den 31. december 1962 til den 31. december 1966.

Det foreslås således, at den gældende § 1 a, stk. 1, nr. 6, ophæves, og der med lovforslaget i stedet indsættes et nyt nr. 6, hvori folkepensionsalderen fastsættes til 68 år for personer, der er født i perioden fra den 31. december 1962 til den 31. december 1966 og et nr. 7, hvori folkepensionsalderen fastsættes til 69 år for personer, der er født efter den 31. december 1966.

Forhøjelse af folkepensionsalderen har betydning for ydelser efter en lang række andre love med aldersgrænser, som refererer til folkepensionsalderen (eventuelt via efterlønsalderen), herunder lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om fleksydelse, lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om sygedagpenge, lov om arbejdsskadeforsikring, lov om delpension, lov om tjenestemandspension, lov om tjenestemænd, lov om pas til danske statsborgere m.v., lov om planlægning, lov om forurenet jord, ejendomsværdiskatteloven, lov om indskud på etableringskonto og iværksætterkonto, lov om lån til betaling af ejendomsskatter, lov om påligningen af indkomstskat til staten (ligningsloven), lov om indkomstskat for personer m.v. (personskatteloven), lov om beskatning af pensionsordninger m.v. (pensionsbeskatningsloven), lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v., lov om social service, lov om vederlag og pension m.v. for ministre, lov om statens voksenuddannelsesstøtte, udlændingeloven og lov om valg til Folketinget.

For eksempel er efterlønsalderen, jf. § 74 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., fastsat til 3 år før folkepensionsalderen for personer født efter den 31. december 1962. Forhøjelse af efterlønsalderen sker således med et varsel på 12 år, det vil sige med virkning fra 2032. Forhøjelse af folkepensionsalderen med virkning fra 2035 medfører dermed økonomiske konsekvenser for efterlønsordningen i 2032.

Endvidere er for eksempel pensionsudbetalingsalderen, jf. § 1 a i lov om beskatning af pensionsordninger m.v. (pensionsbeskatningsloven), fastsat til 3 år før folkepensionsalderen for personer født efter 30. juni 1960.

Derudover er for eksempel erstatningsudbetalinger, jf. § 17 stk. 7, i lov om arbejdsskadesikring bestemt til at ophøre med udgangen af den måned, hvor tilskadekomne når folkepensionsalderen. Forhøjelsen af folkepensionsalderen medfører en forhøjelse af udgifterne til arbejdsskadeerstatning, herunder udgifter finansieret af arbejdsgiverne ved betaling af præmie og bidrag til forsikringsselskaberne, samt Arbejdsmarkedets Erhvervssikring m.fl., der udbetaler erstatningerne til tilskadekomne og efterladte.

Det fremgår af § 89 i lov om arbejdsskadessikring, at ved ændring af arbejdsskadesikringsloven, der medfører meromkostninger til erstatning m.v. - og dermed meromkostninger for forsikringstagerne (arbejdsgiverne) - kan forsikringstagere ikke opsige forsikringerne på grund af en forhøjelse af præmien, som alene er begrundet i en forhøjelse af udgifterne, der er en følge af lovændringen.

Således har forhøjelsen af folkepensionsalderen betydelige meromkostninger på arbejdsskadeområdet, og Beskæftigelsesministeriet vurderer, at disse meromkostninger vil påvirke forsikringsselskabernes præmieopkrævning fremadrettet.

2.2. Ændring af revisionsbestemmelsen

2.2.1. Gældende ret

I henhold til § 72 e i lov om social pension skal beskæftigelsesministeren i 2020 fremsætte lovforslag om revision af lovens § 1 a, som fastsætter folkepensionsalderen.

Det fremgår af § 1 a, stk. 2, at der i 2015 og herefter hvert 5. år skal beregnes om folkepensionsalderen for personer født efter den 31. december 1962 skal reguleres.

I 2015 blev folkepensionsalderen reguleret med lov nr. 1810 af 23. december 2015 om regulering af folkepensionsalderen, ændring af revisionsbestemmelse m.v., hvor folkepensionsalderen blev reguleret til 67 år for personer, der er født i perioden fra den 1. juli 1955 til den 31. december 1962 og 68 år for personer, der er født efter den 31. december 1962.

2.2.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Revisionsbestemmelsen blev indført ved lov nr. 1586 af 20. december 2006. Lovændringen var et led i udmøntningen af den politiske aftale af den 20. juni 2006 om en velfærdsreform. Det fremgår af bemærkningerne til lovforslag nr. L 57 om forslag til lov om ændring af lov om social pension, jf. Folketingstidende 2006-07, tillæg C, side 84, at der mellem forligspartierne var enighed om, at en eventuel forhøjelse af folkepensionsalderen skal ske ved lov, samt at baggrunden herfor er, at partierne fandt, at fastlæggelsen af folkepensionsalderen har særdeles central betydning for borgernes planlægning af deres arbejdsliv.

Det er endvidere anført i lovforslagets bemærkninger, at uanset om, der sker en regulering af folkepensionsalderen eller ej, skal revisionsbestemmelsen ændres således, at der 5 år senere igen skal tages stilling til revision. På den baggrund foreslås det, at revisionsbestemmelsen ændres således, at det fastsættes, at der i 2025 skal fremsættes lovforslag om revision af lovens § 1 a.

2.3. Nyaffattelse af bilag 1 til arbejdsskadeafgiftsloven

2.3.1. Gældende ret

I henhold til § 3, stk. 1, nr. 2, i arbejdsskadeafgiftsloven udgør arbejdsskadeafgiften 12 pct. af de erstatninger og godtgørelser m.v., som er tilkendt af Arbejdsmarkedets Erhvervssikring som følge af en arbejdsulykke, herunder hensættelser til dækning af fremtidige løbende erstatninger for tab af erhvervsevne og erstatninger for tab af forsørger. Hensættelserne opgøres ved hjælp af en række hensættelsesfaktorer, som fremgår af lovens bilag 1. Hensættelsesfaktorerne er afhængige af folkepensionsalderen.

2.3.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Det foreslås at nyaffatte bilag 1 til arbejdsskadeafgiftsloven, så der tages højde for forhøjelsen af folkepensionsalderen til 69 år.

3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige

Lovforslagets forhøjelse af folkepensionsalderen er en udmøntning af aftalte principper for levetidsindeksering fastsat ved lov, og indgår dermed allerede i udgangspunktet for de samfundsøkonomiske fremskrivninger. Det skønnes, at fremtidige levetidsindekseringer af folkepensionsalderen fra 2035 og frem bidrager til en styrkelse af den finanspolitiske holdbarhed med størrelsesorden 52 mia. kr. (2020-niveau). Ifølge lov om arbejdsskadesikring tilkendes erstatning for tab af erhvervsevne frem til folkepensionsalderen. En forhøjelse af folkepensionsalderen fra 68 til 69 år med virkning fra 2035 skønnes at medføre en samlet merudgift på ca. 205 mio. kr. årligt til arbejdsskadeerstatninger inkl. arbejdsskadeafgift og arbejdsmiljøbidrag (2020-niveau), når ændringen er fuldt indfaset i 2035.

Ved udarbejdelsen af lovforslaget har de syv principper for digitaliseringsklar lovgivning været overvejet. De syv principper vurderes ikke at være relevante i dette lovforslag for så vidt angår administrationen af pension, da der alene foreslås en ændring af pensionsalderen og ikke en ændring af reglerne. Principperne vurderes heller ikke at være relevante i forhold til konsekvenserne for arbejdsskadeerstatning, da der ikke ændres i arbejdsskadereglerne. De direkte implementeringskonsekvenser for Udbetaling Danmark vurderes at være små, idet der alene vil være tale om en mindre tilretning af Udbetaling Danmarks eksisterende it-systemer, jf. afsnit 3.1.

Der forventes at være afledte implementeringsmæssige konsekvenser for arbejdsskadeerstatningsområdet, jf. afsnit 3.2, som følge af et øget antal arbejdsskadeerstatningssager og genoptagelse af en række sager.

3.1. Folkepension, efterløn, m.v.

Regulering af folkepensionsalderen som følge af udviklingen i levetiden er en del af aftalen om en velfærdsreform fra 2006, som blev udmøntet i lov nr. 1586 af 20. december 2006 om gradvis forhøjelse af folkepensionsalderen til 67 år m.v. I forhold til gældende aldersgrænser, som vedtaget med lov nr. 1810 af 23. december 2015 om regulering af folkepensionsalderen, ændring af revisionsbestemmelse m.v., indebærer reguleringen af folkepensionsalderen i 2035 og efterlønsalderen i 2032 (direkte) mindreudgifter til folkepension og efterløn, samt (afledte) merudgifter til bl.a. førtidspension og en række øvrige overførsler i årene omkring 2035, jf. tabel 2.

Da lovforslagets forhøjelse af folkepensionsalderen imidlertid er en udmøntning af aftalte principper for levetidsindeksering fastsat ved lov, indgår den allerede i udgangspunktet for de samfundsøkonomiske fremskrivninger. Det er med andre ord allerede indregnet i vurderingen af de offentlige finansers holdbarhed, at aldersgrænserne vil blive reguleret i overensstemmelse med de aftalte principper. Det vil derfor ikke have økonomiske konsekvenser at gennemføre forslaget, men indebære et betydeligt finansieringsunderskud, hvis forslaget ikke gennemføres. Det skønnes, at fremtidige levetidsindekseringer af folkepensionsalderen fra 2035 og frem bidrager til en styrkelse af den finanspolitiske holdbarhed med størrelsesorden 52 mia. kr. (2020-niveau).

3.2. Arbejdsskadeerstatning

Ifølge lov om arbejdsskadesikring tilkendes erstatning for tab af erhvervsevne frem til folkepensionsalderen. En forhøjelse af folkepensionsalderen fra 68 til 69 år med virkning fra 2035 skønnes at medføre en samlet merudgift på ca. 205 mio. kr. årligt på arbejdsskadeområdet, når ændringen er fuldt indfaset i 2035. Merudgiften dækker arbejdsskadeerstatninger på ca. 180 mio. kr. samt arbejdsskadeafgift og arbejdsmiljøbidrag, der tilsammen udgør ca. 25 mio. kr. Af de 205 mio. kr. vedrører 65 mio. kr. de offentlige arbejdsgivere.

Arbejdsskadeudgiften udgør 12 pct. af erstatningen til ulykker og 17 pct. af erstatningen til erhvervssygdomme. Arbejdsmiljøbidrag udgør 2 pct. af erstatningen til ulykker.

Skønnet er forbundet med betydelig usikkerhed, idet beregningerne er foretaget på baggrund af skader anmeldt i 2012, der må antages at være færdigbehandlet, og det antages, at erstatninger, aldersfordeling m.v. fremadrettet vil ligne denne skadesårgang.

Merudgiften i året, hvor lovændringen træder i kraft, vil være væsentligt højere end i de følgende år, idet forsikringsselskaberne for at opfylde solvenskravene i medfør af lovgivning om finansielle virksomheder, skal foretage hensættelser til sikring af de yderligere erstatningsudgifter, der følger af forhøjelsen i forhold til de tidligere skadeårgange, i det år, hvor lovforslaget træder i kraft. Dette gælder både sager, hvor der endnu ikke er udmålt en endelig arbejdsskadeerstatning på lovforslagets ikrafttrædelsestidspunkt, og sager, hvor der før ikrafttrædelsestidspunktet er udmålt en endelig erstatning, som skal genoptages og forhøjes svarende til et års erstatning.

Ved skønnet over merudgifterne på arbejdsulykkesområdet er der regnet med hensættelser i ulykkessager, både for de private arbejdsgivere og for staten, regionerne og kommunerne. For erhvervssygdomme har princippet om "pay-as-you-go" været gældende siden 2008, hvilket indebærer, at det alene er de faktiske udgifter til erstatninger, der skal dækkes, og således skal der ikke foretages hensættelser.

Det skønnes, at engangsudgiften i ikrafttrædelsesåret 2020 er på ca. 1,46 mia. kr. for skadesårgangene 2004-2020. Dette er inklusiv arbejdsmiljøbidrag og arbejdsskadeafgift, der udgør ca. 185 mio. kr. Merudgiften for offentlige arbejdsgivere udgør ca. 460 mio. kr. af de 1,46 mia. kr. Disse skøn er behæftet med betydelig usikkerhed, jf. ovenstående.

Som følge af forhøjelse af pensionsalderen skal Arbejdsmarkedets Erhvervssikring genoptage ca. 7.000 sager, som vedrører tilskadekomne, der er omfattet af forhøjelsen, og som er tilkendt erstatning for tab af erhvervsevne til det fyldte 68. år. De administrative udgifter i forbindelse med genoptagelse udgør ca. 59 mio. kr.

Det bemærkes, at et lovforslag om harmonisering af anmelderegler og kapitaliseringsfaktorer er fremsat i oktober 2020 med ikrafttrædelse den 1. januar 2021 for så vidt angår kapitaliseringsfaktorer. Lovforslaget vil, såfremt det vedtages, ændre kapitaliseringsfaktorerne, der anvendes i arbejdsskadesager ved udmåling af erstatning for tab af erhvervsevne, når erstatningen kapitaliseres og udbetales som en engangsudbetaling. I dag beregnes kapitaliseringsfaktorer blandt andet ud fra dødelighedsforudsætningerne i G82-grundlaget, som bygger på data om livs-og pensionsforsikredes levetid i slutningen af 1970'erne. Levetiden i Danmark er siden da steget og levetidsforudsætningerne fra 1970'erne giver derfor ikke et retvisende billede af den aktuelle levetid i befolkningen. Såfremt lovforslaget vedtages, vil det fremover være Finanstilsynets Benchmark for levetidsforudsætninger, som bruges til beregning af kapitaliseringsfaktorerne. Beregningsmodellen har siden den 1. januar 2011 været sammenligningsgrundlag for den observerede nuværende dødelighed og for de forventede fremtidige levetidsforbedringer til brug for sammenligning af livsforsikringsselskaber, pensionsselskaber m.v. Finanstilsynets Benchmark for levetidsforudsætninger opgøres årligt og bygger på data fra danske livs- og pensionsforsikringsselskabers bestande af forsikrede samt data fra Danmarks Statistik. Ved at indføre Finanstilsynets Benchmark for levetidsforudsætninger i stedet for G82-grundlaget sikres det, at værdien af alle tilskadekomnes og efterladtes kapitalerstatning fastsættes ud fra et tidssvarende niveau for levetid uanset udbetalingsmåden. Denne ændring betyder, at udgifterne til kapitalisering af arbejdsskader stiger med ca. 6 pct. I forhold til beregningerne i dette lovforslag betyder ændringen endvidere, at de samlede merudgifter til arbejdsskadeerstatninger, herunder både kapitaliseringer og hensættelser, bliver ca. 3 pct. højere end angivet.

De økonomiske konsekvenser fremgår i hovedtræk af tabel 3 nedenfor.

Merudgiften opstår for de forsikrede som en stigning i forsikringspræmierne på ulykkesområdet og som en stigning i bidraget til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring. For de selvforsikrede vil merudgiften opstå som en stigning i udgifterne til arbejdsskadeerstatninger samt en stigning i bidraget til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring.

Forhøjelsen af folkepensionsalderen vil desuden medføre et skatteprovenu fra den del af udgiften, som vedrører løbende ydelser, idet de løbende ydelser er skattepligtige. Skatteindtægten kommer først fra 2035, hvor erstatningen for det ekstra år, inden folkepensionsalderen nås, kommer til udbetaling. Modsat vil de private arbejdsgivere have fradragsret for udgiften til arbejdsskadesforsikringen allerede på det tidspunkt, hvor betalingen foretages. Fradragsværdien svarer til selskabsskattesatsen. Ved beregningerne er forudsat, at lovforslaget træder i kraft den 31. december 2020.

3.3. Nyaffattelse af bilag 1 til arbejdsskadeafgiftsloven

Forslaget medfører ikke i sig selv øget arbejdsskadeafgift ud over det, som er angivet under merudgifter for arbejdsgiverne i afsnit 3.2. Der er således i den i bemærkningerne foretagne opgørelse af erstatningsudgifterne allerede indregnet afgiften af løbende erstatninger til personer, hvis folkepensionsalderen forhøjes til 69 år.

3.4. Forhandling med kommunerne

Lovforslagets økonomiske konsekvenser skal forhandles med de kommunale og regionale parter.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

4.1. Arbejdsskadeerstatning

Forhøjelsen af folkepensionsalderen vil medføre øgede udgifter til arbejdsskadeerstatninger, da erstatningerne tilkendes for perioden frem til folkepensionsalderen. De forsikrede arbejdsgivere vil få en merudgift herved som følge af en stigning i forsikringspræmierne på ulykkesområdet og som en stigning i bidraget til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring.

Ifølge lov om arbejdsskadesikring tilkendes erstatning for tab af erhvervsevne frem til folkepensionsalderen. En forhøjelse af folkepensionsalderen fra 68 til 69 år med virkning fra 2035 skønnes at medføre en samlet merudgift på ca. 205 mio. kr. årligt på arbejdsskadeområdet, når ændringen er fuldt indfaset i 2035. Heraf ca. 140 mio. kr. til private arbejdsgivere.

Skønnet er forbundet med betydelig usikkerhed. Ved fremtidige forhøjelser af pensionsalderen kan der forventes yderligere årlige merudgifter til arbejdsskadeerstatninger i tillæg til de udgifter, som her er beregnet.

Det skønnes med betydelig usikkerhed, at engangsudgiften i ikrafttrædelsesåret er på ca. 1,46 mia. kr. Det er inklusiv arbejdsmiljøbidrag og arbejdsskadeafgift for skadesårgangene 2004-2020, og merudgiften for private arbejdsgivere udgør ca. 1 mia. kr. heraf. Ved fremtidige forhøjelser af pensionsalderen vil der på samme måde kunne forventes at være ekstraordinære merudgifter det første år, hvor lovgivningen træder i kraft som følge af solvensreglerne.

På lang sigt, det vil sige fra 2035, skønnes forslaget som anført at ville medføre merudgifter for de private arbejdsgivere på samlet ca. 140 mio. kr. årligt. Reguleringen af folkepensionsalderen skønnes dog samlet set at medføre positive strukturelle virkninger for erhvervslivet m.v.

Der vil være visse administrationsomkostninger i forsikringsselskaber m.fl. i forbindelse med de ekstra udbetalinger. Derudover skønnes der ikke at være administrative eller øvrige efterlevelsesomkostninger for erhvervslivet.

Det er Beskæftigelsesministeriets vurdering, at de fem principperne for agil erhvervsrettet regulering ikke er relevante for nærværende lovforslag.

4.2. Nyaffattelse af bilag 1 til arbejdsskadeafgiftsloven

Forslaget medfører ikke i sig selv øgede merudgifter for arbejdsgiverne ud over det, som er angivet under i afsnit 4.1. Der er således i den i bemærkningerne foretagne opgørelse af erstatningsudgifterne allerede indregnet afgiften af løbende erstatninger til personer, hvis folkepensionsalderen forhøjes til 69 år.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

Forslaget har ikke administrative konsekvenser for borgerne.

6. Klima- og miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen klima- og miljømæssige konsekvenser.

7. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 26. juni 2020 til den 17. august 2020 været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:

Advokatrådet, Akademikernes Centraladministration, Ankestyrelsen, Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring (AES), Arbejdsskadeforeningen AVS, ASE, ATP, BDO Kommunernes Revision, Bedre Psykiatri, Business Danmark, Danmarks Fri Fagforening, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Socialrådgiverforening, Danske A-kasser, Danske Handicaporganisationer, Danske Patienter, Danske Regioner, Danske Seniorer, Datatilsynet, Den Uvildige Konsulentordning på Handicapområdet, Det Centrale Handicapråd, DI, Erhvervsstyrelsen, Fagbevægelsens Hovedorganisation, Faglige Seniorer, Finansrådet, Finanssektorens Arbejdsgiverforening, Finanstilsynet, Foreningen af Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedschefer i Danmark, Foreningen af Statsautoriserede Revisorer, Foreningen af Statsforvaltningsjurister, Foreningen af Danske Revisorer, Forhandlingsfællesskabet, Forsikring og Pension, Frie Funktionærer, Frivilligrådet, Institut for Menneskerettigheder, Jobrådgivernes Brancheforening, KL, Kristelig Arbejdsgiverforening, Kristelig Fagbevægelse, Landsforening for førtidspensionister, Landsforeningen af nuværende og tidligere psykiatribrugere, Lederne, Lægeforeningen, Pension Danmark, Psykiatrifonden, Retssikkerhedsfonden, Rigsrevisionen, Rådet for psykisk sårbare på arbejdsmarkedet, Rådet for Socialt Udsatte, SAND, SIND, Sundhedskartellet, Udbetaling Danmark og Ældre Sagen.

Den del af lovforslaget, der vedrører nyaffattelse af bilag 1 til arbejdsskadeafgiftsloven, har ikke været i høring. Det skyldes, at Skatteministeriet først blev opmærksom på, at bilag 1 til arbejdsskadeafgiftsloven skulle nyaffattes som følge af forhøjelse af folkepensionsalderen, efter at et udkast til lovforslag havde været i høring, og da ændringen af bilaget er en afledt konsekvens af forhøjelsen af folkepensionsalderen.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

I 2015 blev § 1 a revideret med lov nr. 1810 af 23. december 2015 om regulering af folkepensionsalderen, ændring af revisionsbestemmelsen m.v., hvor folkepensionsalderen blev reguleret til 67 år for personer, der er født i perioden fra den 1. juli 1955 til den 31. december 1962 og 68 år for personer, der er født efter den 31. december 1962.

Folkepensionsalderen var 65 år i 2015 og forhøjes til 67 år i årene 2019-2022 med ½ år hver 1. januar i perioden. En persons folkepensionsalder afhænger af personens fødselsdato, som vist i tabellen nedenfor.

Det foreslås, at folkepensionsalderen fastsættes til 69 år for personer født den 1. januar 1967 eller senere. Efter § 1 a, stk. 2, i lov om social pension, skal det i 2015 og derefter hvert 5. år beregnes, om folkepensionsalderen skal reguleres. Efter § 1 a, stk. 3, i lov om social pension, fastsættes folkepensionsalderen til den gennemsnitlige levetid for 60-årige i de seneste to år tillagt en forudsat stigning i levetiden på 0,6 år og fratrukket en forudsat folkepensionsperiode på 14,5 år. Da den gennemsnitlige levetid for en 60-årig de seneste to år (2018-2019) er 83,63 år ifølge Danmarks Statistiks dødelighedstavle for 2018-2019, bliver den beregnede folkepensionsalder 69,7 år. Den således beregnede folkepensionsalder skal efter loven afrundes til nærmeste halve år, det vil sige til 69,5 år. Folkepensionsalderen reguleres efter loven højst 1 år ad gangen. Folkepensionsalderen skal derfor i 2020 forhøjes med 1 år til 69 år med virkning pr. 1. januar 2035. Det vil sige den 1. januar i kalenderåret 15 år efter det år, hvori folkepensionsalderen reguleres.

Folkepensionsalderen for personer, der er født efter den 31. december 1962 eller senere, blev med lov nr. 1810 af 23. december 2015 om regulering af folkepensionsalderen, ændring af revisionsbestemmelsen m.v. fastsat til 68 år. Som følge af, at folkepensionsalderen for personer født den 1. januar 1967 eller senere efter dette lovforslags indhold fastsættes til 69 år, foreslås det, at folkepensionsalderen fastsættes til 68 år for personer, der er født i perioden fra den 31. december 1962 til den 31. december 1966.

Det foreslås således, at den gældende § 1 a, stk. 1, nr. 6, ophæves, og der med lovforslaget i stedet indsættes et nyt nr. 6, hvori folkepensionsalderen fastsættes til 68 år for personer, der er født i perioden fra den 31. december 1962 til den 31. december 1966, og et nr. 7, hvori folkepensionsalderen fastsættes til 69 år for personer, der er født efter den 31. december 1966.

Til nr. 2

Efter revisionsbestemmelsen i § 72 e skal beskæftigelsesministeren i 2020 fremsætte lovforslag om revision af lovens § 1 a. Denne revisionsbestemmelse blev indført ved lov nr. 1586 af 20. december 2006 om gradvis forhøjelse af folkepensionsalderen til 67 år m.v. Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med lovens § 1 a, stk. 2, hvoraf det fremgår, at det i 2015 og derefter hvert 5. år skal beregnes, om folkepensionsalderen for personer født efter 31. december 1962 skal reguleres. I bemærkningerne til lovforslaget til ovenstående lov nr. L 57 om forslag til lov om ændring af lov om social pension, jf. Folketingstidende 2006-07, tillæg C, side 84, er det anført, at uanset om, der sker en regulering af folkepensionsalderen eller ej, skal revisionsbestemmelsen ændres, således at der 5 år senere igen skal tages stilling til folkepensionsalder og revision.

På den baggrund foreslås det, at revisionsbestemmelsen ændres således, at det fastsættes, at der i 2025 skal fremsættes lovforslag om revision af lovens § 1 a.

Til § 2

Til nr. 1

Efter arbejdsskadeafgiftslovens § 1 opkræves der en arbejdsskadeafgift til staten hos Arbejdsmarkedets Erhvervssikring.

Afgiftsgrundlaget er fastsat i arbejdsskadeafgiftslovens § 3. Heraf fremgår bl.a., at arbejdsskadeafgiften udgør 12 pct. af de erstatninger og godtgørelser m.v., som er tilkendt af Arbejdsmarkedets Erhvervssikring som følge af en arbejdsulykke, herunder hensættelser af beløb til dækning af fremtidige løbende erstatninger for tab af erhvervsevne og erstatninger for tab af forsørger. I afgiftsgrundlaget beregnes udgifterne til løbende erstatning således i princippet som en hensættelse. Disse hensættelser indeholder værdier af de løbende erstatninger fra tidspunktet for Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings afgørelse og frem til folkepensionsalderen, idet der tages højde for forrentningen i erstatningsperioden samt en beregningsmæssig sandsynlighed for modtagerens død inden folkepensionsalderen. Hensættelserne opgøres ved hjælp af en række hensættelsesfaktorer, som fremgår af arbejdsskadeafgiftslovens bilag 1.

I lovforslagets § 1, nr. 1, foreslås det at forhøje folkepensionsalderen.

Det foreslås derfor, at bilag 1 til arbejdsskadeafgiftsloven nyaffattes, således at der tages højde for forhøjelsen af folkepensionsalderen. Med det foreslåede vil bilag 1 til arbejdsskadeafgiftsloven indeholde de hensættelsesfaktorer, som Arbejdsmarkedets Erhvervssikring skal anvende ved opgørelsen af værdien af de løbende erstatninger med henblik på beregning af arbejdsskadeafgiften.

Med det foreslåede opgøres hensættelsesfaktorerne for en ydelse på f.eks. 1 kr. årligt, der udbetales i tilkendelsesperioden, med 1/12 forud hver måned. Hensættelsen opgøres endvidere med en grundlagsrente på 2 pct. og med en dødelighed som fastsat i det aktuarmæssige beregningsgrundlag G82, som er den seneste fælles branchestandard.

Der er i det foreslåede bilag 1 - ligesom i det gældende bilag 1 - udarbejdet et antal hensættelsesfaktorer baseret på køn, lovgrundlag og folkepensionsalder. Der er således én hensættelsesfaktor for tilskadekomne med en pensionsalder på 69 år, og én for tilskadekomne med en folkepensionsalder på 68 år og så videre.

Lovgrundlaget har tillige betydning for beregningen af hensættelserne, idet der i erstatningen for tab af erhvervsevne efter lov om arbejdsskadeforsikring og lov om sikring mod følger af arbejdsskade indgår et afløsningsbeløb, som skal indregnes i hensættelsesfaktorerne.

Tilsvarende skal der for de efterladte, som modtager en løbende ydelse, udarbejdes hensættelsesfaktorer, som bygger på de samme principper. Til de efterladte tilkender Arbejdsmarkedets Erhvervssikring erstatningen for en afgrænset periode. Hensættelserne beregnes på baggrund af den tilkendte periode, køn og alder på afgørelsestidspunktet. Der anvendes samme grundlagsrente og dødelighedsantagelse som ovenfor.

Hensættelsen og dermed dele af afgiftsgrundlaget bliver således beregnet som den årlige ydelse gange en hensættelsesfaktor, som er afhængig af den tilskadekomnes køn og alder på afgørelsestidspunktet og grundlaget for afgørelsen.

I henhold til arbejdsskadesikringslovens § 28 nedsættes værdien af erstatning for tab af erhvervsevne efter arbejdsskadesikringsloven, hvis den tilskadekomne eller dennes efterladte har ret til pension efter lov om tjenestemandspension som følge af arbejdsskaden. Tilsvarende nedsættelse sker vedrørende andre erstatningsberettigede efter arbejdsskadesikringsloven, for hvem der er fastsat pensionsregler, der svarer til reglerne om tjenestemandspension.

Reglerne i arbejdsskadesikringslovens § 28 indebærer ikke, at der sker modregning af tjenestemandspensionen i arbejdsskadeerstatningen, men at der sker en overførsel af en del af arbejdsskadeerstatningen til pensionsmyndigheden.

Det foreslås derfor, at for arbejdsulykkeserstatninger for tab af erhvervsevne, som tilkendes personer omfattet af reglerne i arbejdsskadesikringslovens § 28, er erstatningen inklusiv tjenestemandsfradraget, som er afgiftsgrundlaget efter § 3, stk. 1, nr. 2, i arbejdsskadeafgiftsloven, da det også er det beløb, som er den faktiske udgift for forsikringsselskabet eller den forsikrede arbejdsgiver.

Nyaffattelsen af bilag 1 er en afledt konsekvens af forhøjelsen af folkepensionsalderen, jf. lovforslagets § 1, nr. 1.

Til § 3

Det foreslås, at loven træder i kraft den 31. december 2020. Hvis forhøjelsen af folkepensionsalderen som forudsat skal have virkning fra den 1. januar 2035, skal loven træde i kraft i 2020.

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, da lov om social pension og lov om afgift af bidraget til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring og af arbejdsulykkeserstatninger m.v. ikke gælder for Færøerne og Grønland og indeholder ikke en bemyndigelse til at sætte loven i kraft for disse dele af riget.

Bilag 2

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov