Betænkning afgivet af Beskæftigelsesudvalget den 15. december 2020

1. Ændringsforslag

Beskæftigelsesministeren har stillet 1 ændringsforslag til lovforslaget.

2. Indstillinger

Et flertal i udvalget (S, V, DF, RV, KF, LA og ALT) indstiller lovforslaget til vedtagelse med det stillede ændringsforslag.

Et mindretal i udvalget (EL og SF) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling. Mindretallet vil stemme for det stillede ændringsforslag.

Et andet mindretal i udvalget (NB) vil ved 3. behandling redegøre for sin stilling til lovforslaget. Mindretallet vil stemme for det stillede ændringsforslag.

Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ved betænkningsafgivelsen ikke medlemmer i udvalget og dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske bemærkninger i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.

3. Politiske bemærkninger

Venstre

Venstres medlemmer af udvalget mener, at det er et sundt princip, at når danskerne lever længere, og når de lever længere med et godt helbred, følger tilbagetrækningsalderen også med. Danskernes stigende levetid skal med andre ord føre til flere aktive år på arbejdsmarkedet.

V noterer sig, at det er på grund af kloge og nødvendige reformer, som V har stået bag, at vi i de kommende år har råd til at investere i f.eks. vores fælles velfærd og den grønne omstilling. Således bidrager velfærdsaftalen fra 2006 og Aftale om senere tilbagetrækning fra 2011 ifølge en analyse fra Finansministeriet fra 2018 til en øget beskæftigelse svarende til ca. 165.000 i år 2025 og et markant bidrag til bnp. Reformerne gør Danmark rigere, og uden de reformer ville den demografiske udvikling have medført et markant pres på de offentlige finanser.

Derfor støtter V indekseringen af tilbagetrækningsalderen. For det er en forudsætning for, at vi har råd til at investere i vores fælles velfærd. Hvis vi ikke lod tilbagetrækningsalderen følge med en stigende levealder, ville Danmark mangle penge til at prioritere vores fælles velfærd eller den grønne omstilling. Faktisk ville Danmark komme til at mangle omkring 50 mia. kr. på sigt, hvis ikke tilbagetrækningsalderen justeredes yderligere.

Uden levetidsindekseringen ville der derfor skulle træffes et valg mellem at spare på den fælles velfærd og den grønne omstilling eller at sætte skatterne markant i vejret - ud over de milliardstore skattestigninger som den socialdemokratiske regering allerede har gennemført med resten af venstrefløjen. Ingen af de ting ønsker V. For V vil investere i vores fælles velfærd og den grønne omstilling. Og V vil gøre det uden at hæve skatterne og afgifterne og gøre det dyrere at være dansker og drive virksomhed i Danmark.

Samtidig er det afgørende for V at sikre, at dem, der ikke kan arbejde, har gode muligheder for at trække sig fra arbejdsmarkedet før tid. Derfor har V stået i spidsen for at indføre seniorpensionsordningen til nedslidte danskere. Og V har sagt, at vi er klar til at forbedre seniorpensionsordningen allerede fra den 1. januar 2021, så flere danskere får mulighed for at trække sig fra arbejdsmarkedet.

V er glad for, at der er nedsat en pensionskommission, som skal se på, hvordan vi indretter vores pensionssystem endnu bedre i fremtiden. Kommissionen skal bl.a. se på virkningerne af en lempeligere levetidsindeksering, så folkepensionsalderen stiger i et langsommere tempo for årgange, som går på pension fra 2040. Vi skal have undersøgt, hvordan vi skaber et pensionssystem til fremtidens Danmark.

Enhedslisten

Enhedslistens medlemmer af udvalget er modstandere af at forhøje folkepensionsalderen fra 68 år til 69 år i 2035. Der er brug for en bedre folkepension, ikke en ringere. I forvejen er 68 år en meget høj pensionsalder. Hundredtusindvis af lønmodtagere er nedslidte, inden de når 68 år, og har derfor ringe muligheder for at arbejde videre.

Lønmodtagere med mindre belastende arbejdsfunktioner har bedre forudsætninger for at forlænge arbejdslivet, og gør det allerede i stor stil. De sidste 10 år er antallet af personer i arbejde over folkepensionsalderen steget markant. Forringelsen af folkepensionen er selvfølgelig heller ikke noget problem for direktøren eller virksomhedsejeren eller andre, som har en tilstrækkelig stor formue eller pension til at kunne trække sig tilbage, når det passer dem. Den lovbestemte forhøjelse af pensionsalderen er med andre ord hamrende socialt skæv.

Samtidig er den forhøjede pensionsalder blevet et fatamorgana i den økonomiske politik. Siden 2006 har partierne bag velfærdsforliget bildt befolkningen ind, at forhøjelser af pensionsalderen skulle skaffe penge til bedre velfærd. Ud over det faktum, at partierne de facto har brugt råderummet på at give skattelettelser, så hviler idéen om, at der er stor finanspolitisk effekt af højere pensionsalder, også på et tyndt grundlag.

I udvalgsbehandlingen af lovforslaget har Enhedslisten stillet ti spørgsmål til grundlaget for det økonomiske skøn over lovforslagets finanspolitiske effekt. Det fremgår af svarene, at lovforslaget vil øge arbejdsudbuddet med 28.000 fuldtidspersoner og styrke de offentlige finanser med 9 mia. kr. varigt. Dette skøn hviler imidlertid på en række stærkt usikre forudsætninger. For det første, at beskæftigelsesgraden vil stige for årgange af lønmodtagere mellem 68 og 69 år. Det forventes, at 48 pct. af de pågældende lønmodtagere vil forlade arbejdsmarkedet, hvis forhøjelsen gennemføres, mens 70 pct. af en årgang vil være gået fra, hvis pensionsalderen forbliver 68 år.

Regeringen regner ikke bare med, at flere vil blive på arbejdsmarkedet, men også med, at de vil arbejde gennemsnitligt mere end dem, der fortsætter på arbejdsmarkedet i dag. Dette er som sagt blot et skøn. Men det er aldeles uklart ud fra de givne svar, hvilke empiriske erfaringer der skulle kunne begrunde et sådant skøn.

Derudover viser svarene en række andre større usikkerheder. Særlig stor usikkerhed knytter sig til den skønnede afgang fra arbejdsmarkedet og fordelingen på sociale ydelser og selvpensionering. For eksempel skønnes det, at 7 pct. af en årgang vil være overgået til selvpension med den forhøjede pensionsalder. Grundlaget for dette skøn er baseret på tidligere erfaringer med forhøjet pensionsalder i Danmark, men også dette grundlag er uklart. Betydningen for de offentlige finanser må antages at være vidtrækkende, og selv om det er en anerkendelse af, at mange tusinde lønmodtagere ikke vil kunne holde til at arbejde mere, afspejler det også en finanspolitisk optimisme. For hvis selvpensionisterne i stedet overgår til andre offentlige ydelser, som f.eks førtidspension, vil det formentlig ændre den finanspolitiske virkning af højere pensionsalder markant.

EL kan på den baggrund ikke støtte lovforslaget.

Socialistisk Folkeparti

Socialistisk Folkepartis medlemmer af udvalget påpeger, at SF ikke er en del af velfærdsaftalen fra 2006, men at en række af præmisserne for velfærdsaftalen er ændret, for eksempel med udfasningen af efterlønnen. SF konstaterer dertil, at en række lønmodtagerorganisationer i deres høringssvar udtaler sig imod lovforslaget og anfører, at deres medlemmer ikke vil kunne holde til den stigende folkepensionsalder. SF understreger, at det er veldokumenteret, at en højere pensionsalder til alle ikke rammer alle på samme måde eller rammer lige hårdt. Der er stor forskel på, om det er social- og sundhedsassistenten eller akademikeren, der får frataget retten til folkepension et eller flere år. Der er således ulighed i levetiden, og uligheden stiger, i takt med at pensionsalderen forhøjes. SF henviser til, at en analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd fra 2019 viser, at der for en ufaglært 30-årig mand og en 30-årig mandlig akademiker er 7,6 års forskel i levetid, og uligheden er stigende.

SF kan ikke støtte lovforslaget.

4. Ændringsforslag med bemærkninger

Ændringsforslag

Til bilag 1

Af beskæftigelsesministeren, tiltrådt af udvalget:

1) Bilaget affattes som bilag 1 til denne betænkning.

[Nyaffattelse af bilag som følge af korrektion af noter og tabeller samt præciseringer af lovteknisk karakter]

Bemærkninger

Til nr. 1

Efter § 3, stk. 1, nr. 2, i lov om afgift af bidraget til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring og af arbejdsulykkeserstatninger m.v. (herefter arbejdsskadeafgiftsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 374 af 30. marts 2020, udgør arbejdsskadeafgiften 12 pct. af de erstatninger og godtgørelser m.v., som er tilkendt af Arbejdsmarkedets Erhvervssikring som følge af en arbejdsulykke, herunder hensættelser til dækning af fremtidige løbende erstatninger for tab af erhvervsevne og erstatninger for tab af forsørger. Hensættelserne opgøres ved hjælp af en række hensættelsesfaktorer, som fremgår af lovens bilag 1. Hensættelsesfaktorerne er afhængige af folkepensionsalderen.

I lovforslagets § 2, nr. 1, foreslås det at nyaffatte bilag 1 til arbejdsskadeafgiftsloven, så der tages højde for forhøjelsen af folkepensionsalderen til 69 år, jf. lovforslagets § 1, nr. 1.

Det foreslås, at lovforslagets bilag 1 nyaffattes.

Konkret medfører nyaffattelsen, at der i 16. afsnit i den indledende tekst i bilaget og i de indledende tekster til tabel 11-14 efter »lovbekendtgørelse nr. 376 af 31. marts 2020« indsættes: »med senere ændringer«.

Der er tale om en lovteknisk præcisering.

Desuden medfører nyaffattelsen, at den nummerering af note 1 og 2 til tabel 11 og 12, som fejlagtigt er indsat, udgår. Endvidere præciseres henvisningerne i noterne, således at der ikke alene henvises til lovtitler, men også til lovbekendtgørelsen med senere ændringer for de pågældende love.

Der er tale om en korrektion og præcisering af lovteknisk karakter.

Endvidere medfører nyaffattelsen konkret, at der tilføjes en afsluttende hensættelsesfaktor i tabel 1-6 (for aldre 2 år før folkepensionsalder og derover) og tabel 7-10 (for aldre 65 år og derover samt 67 år og derover).

Begrundelsen for at tilføje en afsluttende hensættelsesfaktor i tabel 1-6 er, at disse hensættelsesfaktorer kan blive nødvendige, hvis Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings (AES) praksis for tilkendelse af erstatning for tab af erhvervsevne, når tilskadekomne er mindre end 2 år fra folkepensionsalderen, ændres af Ankestyrelsen. Det vurderes, at der fremover er en risiko for, at Ankestyrelsen i visse tilfælde (midlertidige afgørelser) vil ændre AES' praksis fra at tilkende kapitalerstatninger til at tilkende løbende erstatninger til tilskadekomne, der er mindre end 2 år fra folkepensionsalderen. I givet fald vil der være behov for hensættelsesfaktorer for tilskadekomne, der er mindre end 2 år fra folkepensionsalderen.

Begrundelsen for at tilføje en afsluttende hensættelsesfaktor i tabel 7-10 er, at disse hensættelsesfaktorer opgør værdien af afløsningsbeløbet på 4 års og 2 års erstatning, når der ved afgørelse om tab af erhvervsevne alene tilkendes et afløsningsbeløb i erstatning. Dette afløsningsbeløb er ikke nævnt i § 3, stk. 1, nr. 2, i arbejdsskadeafgiftsloven. Ved at tilføje en afsluttende hensættelsesfaktor på 4,000 for 65-årige og derover i tabel 7 og 8 og en afsluttende hensættelsesfaktor på 2,000 for 67-årige og derover i tabel 9 og 10 kan der støttes ret på, at afløsningsbeløbet skal indgå i afgiftsgrundlaget efter arbejdsskadeafgiftsloven, når afløsningsbeløbet alene tilkendes i erstatning for tab af erhvervsevne, dvs. hvor der hverken tilkendes løbende erstatning eller kapitalerstatning for tab af erhvervsevne.

Der er således tale om tilføjelse af en afsluttende hensættelsesfaktor i tabel 1-10.

5. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 18. november 2020 og var til 1. behandling den 1. december 2020. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Beskæftigelsesudvalget.

Oversigt over lovforslagets sagsforløb og dokumenter

Lovforslaget og dokumenterne i forbindelse med udvalgsbehandlingen kan læses under lovforslaget på Folketingets hjemmeside www.ft.dk.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 3 møder.

Høringssvar

Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i høring, og beskæftigelsesministeren sendte den 26. juni 2020 dette udkast til udvalget, jf. BEU alm. del - bilag 306 (folketingsåret 2019-20). Den 18. november 2020 sendte beskæftigelsesministeren høringssvarene og et høringsnotat til udvalget.

Bilag

Under udvalgsarbejdet er der omdelt 7 bilag på lovforslaget.

Skriftlige henvendelser

Udvalget har under udvalgsarbejdet modtaget 2 skriftlige henvendelser om lovforslaget.

Deputationer

Udvalget har under udvalgsarbejdet modtaget 2 deputationer, der mundtligt har redegjort for deres holdning til lovforslaget.

Spørgsmål

Udvalget har under udvalgsarbejdet stillet 12 spørgsmål til beskæftigelsesministeren til skriftlig besvarelse, som ministeren har besvaret.

Bjørn Brandenborg (S) Bjarne Laustsen (S) fmd. Jan Johansen (S) Jens Joel (S) Jeppe Bruus (S) Kasper Sand Kjær (S) Henrik Møller (S) Lennart Damsbo-Andersen (S) Samira Nawa (RV) Kathrine Olldag (RV) Karsten Hønge (SF) Halime Oguz (SF) Jette Gottlieb (EL) Victoria Velasquez (EL) Christian Juhl (EL) Torsten Gejl (ALT) Hans Andersen (V) Anne Honoré Østergaard (V) Carsten Kissmeyer (V) Morten Dahlin (V) nfmd. Anni Matthiesen (V) Ulla Tørnæs (V) Bent Bøgsted (DF) Jens Henrik Thulesen Dahl (DF) Dennis Flydtkjær (DF) Naser Khader (KF) Birgitte Bergman (KF) Lars Boje Mathiesen (NB) Alex Vanopslagh (LA)

Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.