Betænkning afgivet af Beskæftigelsesudvalget den 15. december 2020

1. Ændringsforslag

Beskæftigelsesministeren har stillet 44 ændringsforslag til lovforlaget.

2. Berigtigelse af økonomien fra beskæftigelsesministeren

Beskæftigelsesministeren har oversendt et notat om berigtigelse af de økonomiske bemærkninger til lovforslaget. Notatet er omdelt på L 104 - bilag 4 og optrykt som bilag 1 til betænkningen.

3. Indstillinger

Et flertal i udvalget (S, DF, SF, EL og ALT) indstiller lovforslaget til vedtagelse med de stillede ændringsforslag.

Et mindretal i udvalget (V og RV) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling. Mindretallet vil stemme for ændringsforslag nr. 1-4, 6-8, 11, 12, 14, 16, 23, 35-37, 39, 40 og 42. Mindretallet vil stemme imod ændringsforslag nr. 5, 9, 10, 13, 15, 17-22, 24-34, 38, 41, 43 og 44.

Et andet mindretal i udvalget (KF) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling. Mindretallet vil stemme imod de stillede ændringsforslag.

Et tredje  mindretal i udvalget (NB) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling. Mindretallet vil stemme for ændringsforslag nr. 1-4, 6-8, 11, 12, 14, 16, 23, 35-37, 39, 40 og 42. Mindretallet vil ved 2. behandling af lovforslaget redegøre for sin stilling til ændringsforslag nr. 5, 9, 10, 13, 15, 17-22, 24-34, 38, 41, 43 og 44.

Et fjerde mindretal i udvalget (LA) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling. Mindretallet vil stemme for de stillede ændringsforslag.

Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ved betænkningsafgivelsen ikke medlemmer i udvalget og dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske bemærkninger i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.

4. Politiske bemærkninger

Venstre

Den socialdemokratiske regering har indgået en aftale om en ny ret til tidlig pension, som ikke er målrettet nedslidte danskere.

Venstres medlemmer af udvalget har hele tiden sagt, at det er vigtigt, at danskerne har gode muligheder for at trække sig fra arbejdsmarkedet, hvis de er nedslidte og endnu ikke har nået tilbagetrækningsalderen. Men det er afgørende, at vi hjælper reelt nedslidte danskere.

V er imod aftalen og lovforslaget, og det er der flere grunde til.

For det første er aftalen ikke målrettet nedslidte danskere. I stedet får en udvalgt gruppe af danskere, der har været længst tid på arbejdsmarkedet, mulighed for at trække sig tidligere fra arbejdsmarkedet.

For det andet gør aftalen Danmark fattigere, meget fattigere. Regeringen skønner selv, at aftalen reducerer den danske velstand med 13 mia. kr. i 2025, svarende til knap 0,6 pct. af BNP. Det er på ingen måde ansvarligt midt i en alvorlig økonomisk krise.

For det tredje skal aftalen finansieres ved at hæve skatter og afgifter med flere milliarder. Det betyder, at skatterne og afgifterne er blevet hævet eller aftalt hævet over 30 gange på de kun 1½ år, Socialdemokratiet har haft regeringsansvaret. Det gør det dyrere at drive virksomhed, det gør det dyrere at være dansker og det koster danske arbejdspladser.

For det fjerde trækker aftalen næsten 10.000 danskere ud af arbejdsmarkedet. Det er ikke det, dansk økonomi har brug for. Tværtimod har vi brug for flere dygtige hænder og hoveder på arbejdsmarkeder.

Derfor støtter V ikke aftalen og lovforslaget.

V vil derimod forbedre reelt nedslidte danskeres muligheder for at gå tidligt på pension. Det vil vi gøre ved at forbedre seniorpensionsordningen. I regeringens aftale forbedres ordningen i 2024. Det, mener V, er alt for sent og alt for uambitiøst.

V vil derfor forbedre seniorpensionsordningen i 2021. Det vil vi gøre ved at ændre timekravet om nedsat arbejdsevne fra 15 til 18 timer om ugen. Det vil hjælpe de danskere, der reelt er nedslidte med at kunne trække sig tidligere fra arbejdsmarkedet. Og det vil hjælpe flere nedslidte danskere.

Det vil Venstre gøre samtidig med, at vi holder skatterne i ro med vores skattestop. For vi skal skabe ro om danskernes og danske virksomheders økonomi og samtidig gøre det muligt at investere i at gøre Danmark rigere.

V's forslag om at forbedre seniorpensionsordningen allerede fra 2021 er fuldt finansieret indenfor V's finanslovsprioriteter for 2021 »Vækst i en grøn omstilling - med mennesket i centrum«, hvor V bl.a. foreslår at tilbagerulle den socialdemokratiske regerings lempelser af udlændingepolitikken.

V foreslår bl.a. at tilbagerulle de højere offentlige ydelser, som regeringen har givet til især arbejdsløse indvandrere. Samtidig er V enig med den socialdemokratiske regering og EL i, at vi via effektiviseringer af den kommunale beskæftigelsesindsats kan frigive midler. Derfor foreslår V bl.a. at finde finansiering ad den vej allerede fra 2021.

Enhedslisten

Lovforslaget om ret til tidlig pension indeholder en forbedring for de danske lønmodtagere, og er et lille skridt på vejen til en værdig tilbagetrækning for mennesker, der har været på arbejdsmarkedet i deres ungdomsliv og i hele deres voksne liv. Enhedslistens medlemmer af udvalget støtter derfor lovforslaget.

Lovforslaget er dog alt for utilstrækkeligt, for sparsommeligt og for beskedent til at sikre en værdig tilbagetrækning og udfylde det tomrum, der opstod, da efterlønnen blev så voldsomt forringet, at den de facto blev afskaffet i 2011. Derudover modarbejdes de gode hensigter i lovforslaget af velfærdsforliget fra 2006 og den hurtigere stigning af pensionsalderen, der blev vedtaget i 2011.

Der er ingen sammenhæng mellem den stadig stigende pensionsalder og menneskers faktiske evner til at arbejde, når de er så langt oppe i årene. Tværtimod ser man, at mange medlemmer af blandt andre 3F, FOA og NNF må forlade arbejdsmarkedet på grund af nedslidning, når de er i begyndelsen af 60'erne. Disse mennesker bliver ikke hjulpet af dette lovforslag om ret til tidlig pension.

Hvis lovforslaget virkelig skal gavne de lønmodtagere, der har brug for det, bør kravene om arbejdsmarkedsanciennitet på de 42, 43 og 44 år ikke stige yderligere, men tværtimod nedsættes til krav om arbejdsmarkedsanciennitet på 40 år, der først skal opfyldes ved overgang til tidlig pension.

Lovforslaget bør endvidere ændres, så personer med en kortere eller mellemlang videregående uddannelse også kan få ret til tidlig pension. Det er f.eks. meget få sygeplejersker, der kan opnå ret til tidlig pension. Herudover bør den såkaldte trappemodel afskaffes, og i stedet bør der være en ret til minimum 3 års tidlig pension med en ydelse på niveau med den højeste dagpengesats.

EL finder i øvrigt, at ministerens ændringsforslag om, at Udbetaling Danmark kan træffe afgørelse om, at retten til udbetaling af tidlig pension ophører uden forudgående partshøring, er dybt betænkeligt, da det svækker borgernes retssikkerhed.

EL finder det ligeledes kritisabelt, at ministeren med ændringsforslag ændrer klageadgangen for afgørelser om ret til tidlig pension, så afgørelserne nu skal påklages til Ankestyrelsen i stedet for Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg. EL mener, det er en svækkelse af borgernes retssikkerhed, at klager over afgørelser om tidlig pension skal afgøres administrativt i Ankestyrelsen i stedet for at skulle afgøres på møder i Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg med beskikkede lægmænd.

I lighed med en række fagforbund og organisationer forudser EL, at det kan være meget vanskeligt, for ikke at sige umuligt, at fremskaffe dokumentation for arbejdsmarkedsanciennitet fra 70'erne og 80'erne. I mange tilfælde vil dokumentationen være ikkeeksisterende.

Dokumentation for medlemskab af en a-kasse bør være tilstrækkelig, når der ikke kan fremskaffes anden dokumentation. Der bør i det hele taget være meget lempelige dokumentationskrav, der kommer ansøgeren til gode. Hvis en dokumentation sandsynliggør ancienniteten, bør den godkendes.

Når en uddannelse skal godkendes, bør et svendebrev eller uddannelsesbevis være tilstrækkeligt. Og efteruddannelse før det fyldte 40 år bør også medregnes til anciennitet.

Det kan være svært for borgerne at gennemskue kravet om tilknytning til arbejdsmarkedet. Det kan føre til situationer, hvor en borger mister retten til tidlig pension, f.eks. på grund af uopmærksomhed. Disse regler burde være enklere.

EL mener endvidere, at bundgrænsen for arbejdsindtægt på 24.000 kr. om året, før der sker nedsættelse af tidlig pension er for lav, og at nedsættelsesprocenten på 64 pct. er for høj. Her kunne man med fordel anvende reglerne for nedsættelse af folkepensionens pensionstillæg.

EL støtter afslutningsvis Institut for Menneskerettigheder i, at bopælskravet for flygtninge bør ændres, således at bopæl i oprindelseslandet ligestilles med bopæl i Danmark. Det vil sige, at retstilstanden fra før 2011 genindføres på dette område.

5. Ændringsforslag med bemærkninger

Ændringsforslag

Til § 1

Af beskæftigelsesministeren, tiltrådt af et flertal (udvalget med undtagelse af KF):

1) I indledningen indsættes efter »juni 2020«: », og som ændres ved det af Folketinget den 17. december 2020 vedtagne forslag til lov om ændring af lov om social pension og forskellige andre love (Overførsel af myndighedsansvar for seniorpension til Seniorpensionsenheden m.v.)«.

[Konsekvensændring som følge af ændringsforslag nr. 2]

2) I det under nr. 8 foreslåede kapitel 3 b ændres benævnelsen af §§ 26 f -26 u til: §§ 26 g-26 v.

[Lovteknisk konsekvensændring som følge af vedtagelsen af lovforslag nr. L 21]

3) I det under nr. 8 foreslåede kapitel 3 b ændres i § 26 f, der bliver § 26 g, »§§ 26 g-26 n samt § 26 r.« til: »§§ 26 h-26 o og § 26 s.«.

[Konsekvensændring som følge af ændringsforslag nr. 2]

4) I det under nr. 8 foreslåede kapitel 3 b ændres i § 26 g, stk. 1, der bliver § 26 h, stk. 1, »§§ 26 h-26 o« til: »§§ 26 i-26 p«.

[Konsekvensændring som følge af ændringsforslag nr. 2]

Af beskæftigelsesministeren, tiltrådt af et flertal (S, DF, SF, EL, LA og ALT):

5) I det under nr. 8 foreslåede kapitel 3 b indsættes i § 26 h, stk. 11, der bliver § 26 i, stk. 11, § 26 i, stk. 10, der bliver § 26 j, stk. 10, og § 26 k, stk. 7, der bliver § 26 l, stk. 7, efter »§ 26 g, stk. 1«: »og 2«.

[Lovteknisk ændring]

Af beskæftigelsesministeren, tiltrådt af et flertal (udvalget med undtagelse af KF):

6) I det under nr. 8 foreslåede kapitel 3 b ændres i § 26 h, stk. 11, der bliver § 26 i, stk. 11, § 26 i, stk. 10, der bliver § 26 j, stk. 10, § 26 k, stk. 7, der bliver § 26 l, stk. 7, og § 26 q, stk. 2, der bliver § 26 r, stk. 2, »§ 26 g« til: »§ 26 h«.

[Konsekvensændring som følge af ændringsforslag nr. 2]

7) I det under nr. 8 foreslåede kapitel 3 b ændres i § 26 i, stk. 8, der bliver § 26 j, stk. 8, § 26 j, stk. 2, der bliver § 26 k, stk. 2, og § 26 k, stk. 5, der bliver § 26 l, stk. 5, »§ 26 h« til: »§ 26 i«.

[Konsekvensændring som følge af ændringsforslag nr. 2]

8) I det under nr. 8 foreslåede kapitel 3 b ændres i § 26 j, stk. 2, der bliver § 26 k, stk. 2, »§ 26 i« til: »§ 26 j«.

[Konsekvensændring som følge af ændringsforslag nr. 2]

Af beskæftigelsesministeren, tiltrådt af et flertal (S, DF, SF, EL, LA og ALT):

9) I det under nr. 8 foreslåede kapitel 3 b affattes § 26 k, stk. 1, 6. pkt., der bliver § 26 l, stk. 1, 6. pkt., således:

»Der vil i alt højst kunne flyttes 5 års sammenlagt anciennitet i optjeningsperioden.«

[Præcisering af, hvor meget anciennitet for selvstændigt erhvervsdrivende der sammenlagt vil kunne flyttes]

10) I det under nr. 8 foreslåede kapitel 3 b indsættes i § 26 l, stk. 1, 1. pkt., der bliver § 26 m, stk. 1, 1. pkt., efter »forældre«: », herunder en medmor,«, og efter »adoption« indsættes: », jf. § 1, nr. 2-6, 8 og 12, i bekendtgørelse om adoption«, og i 2. pkt. ændres »modtagelsen« til: »datoen for adoption«.

[Præcisering af, at en medmor også får tillagt anciennitet for forældreskab, præcisering af, at alle adoptioner medfører anciennitet for forældreskab, og præcisering af, fra hvilket tidspunkt anciennitet optjenes i forbindelse med adoption]

Af beskæftigelsesministeren, tiltrådt af et flertal (udvalget med undtagelse af KF):

11) I det under nr. 8 foreslåede kapitel 3 b ændres i § 26 n, stk. 1, der bliver § 26 o, stk. 1, »§§ 26 h og 26 i« til: »§§ 26 i og 26 j«.

[Konsekvensændring som følge af ændringsforslag nr. 2]

12) I det under nr. 8 foreslåede kapitel 3 b ændres i § 26 o, der bliver § 26 p, »§§ 26 h-26 n« til: »§§ 26 i-26 o«.

[Konsekvensændring som følge af ændringsforslag nr. 2]

Af beskæftigelsesministeren, tiltrådt af et flertal (S, DF, SF, EL, LA og ALT):

13) I det under nr. 8 foreslåede kapitel 3 b indsættes i § 26 q, stk. 1, der bliver § 26 r, stk. 1, efter 1. pkt. som nyt punktum:

»Personer, der er født i 1963, 1964, 1967 og 1968, kan ansøge om tidlig pension, når personen er 7 år eller mindre fra folkepensionsalderen«

[Ansøgning 7 år før folkepensionsalderen for årgang 1963, 1964, 1967 og 1968]

Af beskæftigelsesministeren, tiltrådt af et flertal (udvalget med undtagelse af KF):

14) I det under nr. 8 foreslåede kapitel 3 b ændres i § 26 q, stk. 3, der bliver § 26 r, stk. 3, § 26 s, stk. 1, 2. pkt., og stk. 2, der bliver § 26 t, stk. 1, 2. pkt., og stk. 2, og § 26 t, der bliver § 26 u, »§ 26 r« til: »§ 26 s«.

[Konsekvensændring som følge af ændringsforslag nr. 2]

Af beskæftigelsesministeren, tiltrådt af et flertal (S, DF, SF, EL, LA og ALT):

15) I det under nr. 8 foreslåede kapitel 3 b ændres i § 26 r, stk. 1, 2. pkt., der bliver § 26 s, stk. 1, 2. pkt., »6 måneder« til: »9 måneder«.

[Ændring af perioden, hvor arbejdsmarkedstilknytningen skal opfyldes]

Af beskæftigelsesministeren, tiltrådt af et flertal (udvalget med undtagelse af KF):

16) I det under nr. 8 foreslåede kapitel 3 b ændres i § 26 r, stk. 1 og 6, der bliver § 26 s, stk. 1 og 6, og § 26 t, der bliver § 26 u, »§ 26 q« til: »§ 26 r«.

[Konsekvensændring som følge af ændringsforslag nr. 2]

Af beskæftigelsesministeren, tiltrådt af et flertal (S, DF, SF, EL, LA og ALT):

17) I det under nr. 8 foreslåede kapitel 3 b indsættes i § 26 r, stk. 2, der bliver § 26 s, stk. 2, efter nr. 5 som nyt nummer:

»6) perioder med ledighedsydelse,«.

Nr. 6 og 7 bliver herefter nr. 7 og 8.

[Mulighed for at opfylde kravet om arbejdsmarkedstilknytning ved perioder med ledighedsydelse]

18) I det under nr. 8 foreslåede kapitel 3 b indsættes i § 26 r, der bliver § 26 s, efter stk. 3 som nyt stykke:

»Stk. 4. Ved opfyldelse af kravet om arbejdsmarkedstilknytning gennem medlemskab af en arbejdsløshedskasse, jf. stk. 1, er det en betingelse, at indmeldelse i en arbejdsløshedskasse sker, senest 2 år før personen når folkepensionsalderen, jf. § 41, stk. 1, nr. 2, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.«

Stk. 4-8 bliver herefter stk. 5-9.

[Krav om medlemskab af en arbejdsløshedskasse senest 2 år før folkepensionsalderen]

19) I det under nr. 8 foreslåede kapitel 3 b ændres to steder i § 26 r, stk. 5, der bliver § 26 s, stk. 6, »6« til: »9«, og i stk. 6, der bliver stk. 7, ændres »9« til: »12«.

[Konsekvensændring for så vidt angår perioden, hvor arbejdsmarkedstilknytningen skal opfyldes]

20) I det under nr. 8 foreslåede kapitel 3 b indsættes i § 26 r, stk. 5, der bliver § 26 s, stk. 6, efter 1. pkt. som nyt punktum:

»Indmeldelse i en arbejdsløshedskasse vil dog, jf. stk. 4, skulle ske, senest 2 år før personen når folkepensionsalderen.«

[Krav om medlemskab af en arbejdsløshedskasse senest 2 år før folkepensionsalderen]

21) I det under nr. 8 foreslåede kapitel 3 b indsættes i § 26 r, stk. 6, der bliver § 26 s, stk. 7, som 2. pkt.:

»Udbetaling Danmark kan i særlige tilfælde forlænge fristen efter 1. pkt. til højst 21 dage efter tidspunktet for afgørelsen om ret til tidlig pension.«

[Mulighed for i særlige tilfælde at forlænge fristen for at opfylde arbejdsmarkedstilknytningen efter § 26 r, stk. 1, der bliver § 26 s, stk. 1]

22) I det under nr. 8 foreslåede kapitel 3 b indsættes i § 26 r, der bliver § 26 s, som stk. 10:

»Stk. 10. Personer, der overgår fra fleksydelse til tidlig pension, er undtaget fra betingelsen om arbejdsmarkedstilknytning efter stk. 1.«

[Fravigelse af kravet om arbejdsmarkedstilknytning efter § 26 r, stk. 1, der bliver § 26 s, stk. 1, for fleksydelsesmodtagere, der overgår til tidlig pension]

Af beskæftigelsesministeren, tiltrådt af et flertal (udvalget med undtagelse af KF):

23) I det under nr. 8 foreslåede kapitel 3 b ændres i § 26 t, der bliver § 26 u, »§ 26 s« til: »§ 26 t«.

[Konsekvensændring som følge af ændringsforslag nr. 2]

Af beskæftigelsesministeren, tiltrådt af et flertal (S, DF, SF, EL, LA og ALT):

24) I det under nr. 8 foreslåede kapitel 3 b ændres i § 26 u, stk. 1, der bliver § 26 v, stk. 1, »samtidig« til: »for den samme periode«.

[Præcisering af forbuddet mod at modtage tidlig pension samtidig med andre ydelser]

25) Efter nr. 9 indsættes som nyt nummer:

»01. I § 33, stk. 1, 1. pkt., ændres »stk. 9« til: »stk. 10«.«

[Konsekvensændring, som følge af at der indsættes et nyt stykke i § 33]

26) I det under nr. 10 foreslåede § 33, stk. 3, ændres i 2. pkt. »§ 26 q, stk. 3« til: »§ 26 r, stk. 2«, og efter »i Udbetaling Danmark« indsættes: », medmindre personen har fået udbetalt efterløn eller fleksydelse for perioden«.

[Ingen udbetaling af tidlig pension for en periode forud for afgørelsen om ret til tidlig pension, hvis der for perioden er udbetalt efterløn eller fleksydelse]

27) Nr. 12 affattes således:

»12. To steder i § 33, stk. 4, der bliver stk. 5, i stk. 6, der bliver stk. 7, og i stk. 8, der bliver stk. 9, ændres »stk. 3« til: »stk. 4«.«

[Konsekvensændring, som følge af at der indsættes et nyt stykke i § 33]

28) Efter nr. 15 indsættes som nyt nummer:

»02. I § 48, 2. pkt., ændres »§ 33, stk. 8,« til: »§ 33, stk. 9,«.«

[Konsekvensændring, som følge af at der indsættes et nyt stykke i § 33]

29) I det under nr. 16 foreslåede kapitel 6 a indsættes i § 48 c, stk. 1, 1. pkt., efter »selvstændige virksomhed«: », jf. § 32 e,«, og efter »bibeskæftigelse« udgår », jf. § 32 e,«.

[Lovteknisk ændring]

30) I det under nr. 16 foreslåede kapitel 6 a affattes § 48 d, stk. 1, således:

»Modtageren af tidlig pension skal hver måned oplyse Udbetaling Danmark om sin aktuelle bopælsadresse og eventuelle indtægter fra personligt arbejde som lønmodtager eller selvstændigt erhvervsdrivende, jf. dog stk. 2. Har Udbetaling Danmark ikke modtaget oplysningerne senest den 15. i den følgende måned, vil retten til udbetaling af tidlig pension bortfalde fra den 1. i denne måned. Udbetaling Danmark træffer afgørelse om, at retten til udbetaling af tidlig pension ophører uden forudgående partshøring. Når der foreligger dokumentation for oplysningerne nævnt i 1. pkt., vil udbetalingen af tidlig pension kunne genoptages, fra den 1. i måneden efter at dokumentationen foreligger, jf. dog 5. pkt. Hvis en modtager af tidlig pension har indsendt oplysninger efter 1. pkt., således at oplysningerne burde være nået frem til Udbetaling Danmark inden udløbet af fristen i 2. pkt., eller modtageren af tidlig pension har været forhindret i at sende oplysningerne inden udløbet af fristen i 2. pkt., vil Udbetaling Danmark kunne efterbetale tidlig pension.«

[Ændring af tidsfristen for indsendelse af oplysninger og mulighed for, at Udbetaling Danmark kan træffe afgørelse uden partshøring]

31) I det under nr. 16 foreslåede kapitel 6 a affattes § 48 d, stk. 2, således:

»Stk. 2. Modtageren af tidlig pension skal ikke oplyse om indtægter fra personligt arbejde, jf. stk. 1, hvis indtægterne beskattes i Danmark og fremgår af indkomstregisteret, forskudsopgørelsen fra told- og skatteforvaltningen m.v. i opgørelsesperioden. Modtageren af tidlig pension skal endvidere ikke oplyse sin aktuelle bopælsadresse, jf. stk. 1, i opgørelsesperioden, hvis den pågældende er registreret i CPR med bopæl her i landet.«

[Præcisering af, hvornår en modtager af tidlig pension er fritaget for at oplyse om indtægter og bopælsadresse hver måned]

32) I det under nr. 16 foreslåede kapitel 6 a indsættes efter § 48 d som ny paragraf:

»§ 48 e. Hvis en modtager af tidlig pension har tilsidesat sin oplysningspligt i § 48 d eller i øvrigt mod bedre vidende uberettiget har modtaget tidlig pension, skal modtageren af tidlig pension eller dennes dødsbo tilbagebetale det beløb, der er udbetalt med urette.

Stk. 2. Stk. 1 finder ikke anvendelse ved den årlige omregning af tidlig pension, jf. § 48 c.«

§§ 48 e og 48 f benævnes herefter §§ 48 f og 48 g.

[Indsættelse af bestemmelse om tilbagebetaling som følge af ændringen i § 48 e, som bliver § 48 f]

33) I det under nr. 16 foreslåede kapitel 6 a udgår i § 48 e, som bliver § 48 f, », 42«.

[Konsekvensændring som følge af forslaget til ny § 48 e]

34) Nr. 21 udgår.

[Ændring af klageadgang fra Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg til Ankestyrelsen]

Af beskæftigelsesministeren, tiltrådt et flertal (udvalget med undtagelse af KF):

35) I den under nr. 22 foreslåede ændring af § 52, stk. 1, 1. pkt., ændres »§ 26 f« til: »§ 26 g«.

[Konsekvensændring som følge af ændringsforslag nr. 2]

Til § 4

36) I den under nr. 1 foreslåede ændring af § 2 a, stk. 6, ændres »26 f« til: »26 g«.

[Konsekvensændring som følge af ændringsforslag nr. 2]

Til § 6

37) I den under nr. 1 foreslåede ændring af § 116, stk. 1, 1. pkt., og i den under nr. 2 foreslåede ændring af § 126, stk. 1, nr. 3, ændres »§ 26 f« til: »§ 26 g«.

[Konsekvensændring som følge af ændringsforslag nr. 2]

Til § 8

Af beskæftigelsesministeren, tiltrådt af et flertal (S, DF, SF, EL, LA og ALT):

38) Nr. 1 affattes således:

»1. I § 25, stk. 1, nr. 3, indsættes efter »social pension«: », eller er overgået til tidlig pension efter kapitel 3 b i lov om social pension«.«

[Præcisering af bestemmelsen i forhold til hvor reglerne om tidlig pension fremgår]

Til § 9

39) I det under nr. 3 foreslåede kapitel 3 f indsættes i § 12 k som stk. 3:

»Stk. 3. Udbetaling Danmark kan indhente nødvendige oplysninger på individniveau fra Danmarks Statistik og fra Rigsarkivet til brug for test af et it-system til beregning af anciennitet efter § 26 h i lov om social pension.«

[Behandling af personoplysninger til test af it-system til beregning af anciennitet]

Til § 18

Af beskæftigelsesministeren, tiltrådt af et flertal (udvalget med undtagelse af KF):

40) I stk. 1 ændres »§ 26 q« til: »§ 26 r«, og i stk. 2 ændres »§ 26 f« til: »§ 26 g«.

[Konsekvensændring som følge af ændringsforslag nr. 2]

Af beskæftigelsesministeren, tiltrådt af et flertal (S, DF, SF, EL, LA og ALT):

41) I stk. 3, 1. pkt., indsættes efter »for tidlig pension fra den 1. januar 2022«: », medmindre personen har fået udbetalt efterløn eller fleksydelse for perioden«.

[Ingen udbetaling af tidlig pension for en periode forud for afgørelsen om ret til tidlig pension, hvis der for perioden er udbetalt efterløn eller fleksydelse]

Af beskæftigelsesministeren, tiltrådt af et flertal (udvalget med undtagelse af KF):

42) I stk. 4, 1. pkt., ændres »§ 26 q, stk. 3, 2. pkt.« til: »§ 26 r, stk. 2«, og »§ 26 q, stk. 1« ændres til: »§ 26 r, stk. 1«.

[Korrektion af henvisning]

Til § 19

Af beskæftigelsesministeren, tiltrådt af et flertal (S, DF, SF, EL, LA og ALT):

43) Henvisningen »§ 32 i, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 8,« ændres til: »§ 32 i i lov om social pension som affattet ved denne lovs § 1, nr. 9,«.

[Korrektion af henvisning]

Til § 20

44) Som stk. 7 indsættes:

»Stk. 7. Staten afholder udgiften til kompensation efter stk. 1.«

[Finansiering af kompensation]

Bemærkninger

Til nr. 1, 3, 6-8, 11, 12, 14, 16, 23 og 35

Der er alene tale om konsekvensændringer, som følge af, at litreringen for så vidt angår den foreslåede indsættelse af §§ 26 f- §§ 26 u i lov om social pension, jf. ændringsforslag nr. 2, foreslås ændret til §§ 26 g-26 v.

Som en konsekvens heraf foreslås det derfor at ændre henvisningerne til de ændrede bestemmelser.

Ændringerne har ingen materiel betydning.

Til nr. 2

Ved lovforslagets § 1, nr. 8, foreslås §§ 26 f-26 u indsat i lov om social pension.

Ved lovforslag nr. L 21 Forslag til lov om ændring af lov om social pension og forskellige andre love (Overførsel af myndighedsansvar for seniorpension til Seniorpensionsenheden m.v.) foreslås også indsat en § 26 f i lov om social pension, jf. § 1, nr. 12, i lovforslag nr. L 21.

Lovforslag nr. L 21 skal træde i kraft den 1. januar 2021 og forventes vedtaget af Folketinget den 17. december 2020.

Det foreslås derfor ved ændringsforslaget, at de foreslåede §§ 26 f-26 u i lov om social pension benævnes §§ 26 g-26 v.

Ændringen har ingen materiel betydning.

Til nr. 4

Der er alene tale om konsekvensændringer, som følge af at litreringen, for så vidt angår den foreslåede indsættelse af §§ 26 f- §§ 26 u i lov om social pension, jf. ændringsforslag nr. 2, foreslås ændret til §§ 26 g-26 v. Bestemmelsen udvides til også at omfatte bemyndigelsesbestemmelsen i § 26 q, hvorefter der vil blive fastsat nærmere regler om opgørelse og beregning samt dokumentation anciennitet på arbejdsmarkedet efter bestemmelserne i kapitel 3 b.

Ændringerne har ingen materiel betydning.

Til nr. 5

Det følger af det foreslåede § 26 g, stk. 1, i lovforslagets § 1, nr. 8, at retten til tidlig pension er betinget af, at en person har optjent anciennitet på arbejdsmarkedet, jf. §§ 26 h-26 o, mellem det fyldte 16 år og det tidspunkt, hvor personen er 6 år fra at opnå folkepensionsalderen. For en person, som er født i 1963, 1964, 1967 og 1968, fastlægges retten til tidlig pension dog, når personen er 7 år fra at opnå folkepensionsalderen, jf. stk. 2.

Det foreslås, at der i de under nr. 8 foreslåede § 26 h, stk. 11, der bliver § 26 i, stk. 11, § 26 i, stk. 10, der bliver § 26 j, stk. 10 og § 26 k, stk. 7, der bliver § 26 l, stk. 7, også henvises til § 26 g, stk. 2.

Der er tale om en lovteknisk ændring, som følge af at reglerne om, hvornår en person kan få fastlagt, om den pågældende har optjent ret til tidlig pension, er opdelt i to stykker.

Til nr. 9

På baggrund af høringssvarene har der vist sig behov for at præcisere det foreslåede § 26 k, stk. 1, 6. pkt., i lovforslagets § 1, nr. 8, om optjening af anciennitet for selvstændige erhvervsdrivende, således at det klart kommer til at fremgå af bestemmelsen, at der i alt højst vil kunne flyttes 5 års sammenlagt anciennitet i optjeningsperioden.

Med ændringsforslaget præciseres det, at der kan flyttes op til 5 års anciennitet fra år med overskud i den selvstændige virksomhed, der overstiger den maksimale dagpengesats, til år, hvor overskuddet i virksomheden ligger under den maksimale dagpengesats. Der vil højst kunne flyttes 0,25 års anciennitet fra hvert år med et overskud, der overstiger den maksimale dagpengesats, jf. forslaget til § 26 k, stk. 1, 5. pkt. Det betyder, at en person f.eks. vil kunne flytte 0,25 års anciennitet i alt 20 gange eller 0,20 års anciennitet i alt 25 gange. Der vil dog ikke kunne flyttes mere end sammenlagt 5 års anciennitet.

Til nr. 10

Det følger af bestemmelsen i § 26 l, stk. 1, 1. pkt., i lovforslagets § 1, nr. 8, at begge forældre optjener 52 ugers anciennitet for hver fødsel eller adoption.

Det foreslås, at det præciseres i den foreslåede § 26 l, stk. 1, 1. pkt., der bliver § 26 m, stk. 1, 1. pkt., at en medmor også vil få tillagt anciennitet i forbindelse med forældreskab.

Ved medmoderskab får barnet to retlige forældre - en mor og en medmor. Medmoderskabet giver barnet rettigheder i forhold til medmoren. Det betyder bl.a., at barnet og medmoren har arveret efter hinanden, og at medmoren skal deltage i forsørgelsen af barnet m.v. Med den foreslåede ændring præciseres det, at en medmor også optjener anciennitet i forbindelse med forældreskab i forbindelse med optjening af ret til tidlig pension.

Det foreslås endvidere i § 26 l, stk. 1, 1. pkt., der bliver § 26 m, stk. 1, 1. pkt., at præcisere, at det er adoptioner efter § 1, nr. 2-6, 8 og 12, i bekendtgørelse om adoption, som giver anciennitet i forbindelse med forældreskab.

Det følger af § 1, nr. 2-6, 8 og 12 i bekendtgørelse nr. 726 af 10. juli 2019 om adoptioner, at i denne bekendtgørelse forstås ved:

1) […]

2) Stedbarnsadoption: En adoption, hvor ansøgeren adopterer sin ægtefælles eller samlevers barn, jf. § 5 a i adoptionsloven.

3) Familieadoption, jf. § 4 a, stk. 2, i adoptionsloven:

a) En adoption, hvor ansøgeren adopterer et barnebarn, et søskendebarn eller en søskende.

b) En adoption af et barn under 18 år af forældre, som ansøgeren gennem nært og længerevarende bekendtskab er særligt knyttet til.

c) En adoption af et barn, som ansøgeren har et særligt tilknytningsforhold til.

d) En adoption af et barn, som ansøgeren har i pleje, og som adopteres i medfør af § 9, stk. 4, i adoptionsloven.

4) Fremmedadoption: En adoption, hvor ansøgeren adopterer et barn under 18 år, og hvor det er en betingelse for adoptionen, at ansøgeren godkendes som adoptant, jf. § 4 a, stk. 1, i adoptionsloven.

5) National adoption: En adoption, hvor ansøgeren adopterer et barn, der har bopæl her i landet, og hvor barnet ikke er ankommet til Danmark med henblik på adoption.

6) International adoption: En adoption, hvor ansøgeren adopterer et barn, der har bopæl i et andet land, eller et barn, der er ankommet til Danmark med henblik på adoption.

7) […]

8) Afgiverland eller oprindelsesland: Det land, hvor barnet har bopæl før adoptionen.

9) […]

10) […]

11) […]

12) Midlertidig placering: Placering efter § 32 a i adoptionsloven.

Med forslaget præciseres det, hvilke former for adoption der berettiger til optjening af anciennitet i forbindelse med optjening af ret til tidlig pension.

Det foreslås videre, at modtagelsen af barnet i det foreslåede § 26 l, stk. 1, 1. pkt., der bliver § 26 m, stk. 1, 1. pkt., i lovforslagets § 1, nr. 8, ændres til datoen for adoptionen af barnet. En adoptant vil således i alle tilfælde af adoptioner, jf. ovenstående, få tillagt 52 ugers anciennitet fra adoptionsdatoen.

Når børn adopteres fra udlandet, udstedes der enten en dansk adoptionsbevilling efter barnets ankomst til Danmark, eller en udenlandsk adoption anerkendes efter dansk ret efter barnets ankomst til Danmark. Ved adoption fra udlandet henter forældrene ofte barnet i udlandet og tilbringer indledningsvis en tid sammen med barnet på det børnehjem, hvor barnet bor. I relation til sådanne situationer må det bero på en konkret vurdering i den enkelte sag, hvornår ancienniteten skal løbe fra, hvis der er et tidsmæssigt spænd, fra f.eks. forældrene henter barnet i udlandet til udstedelse af adoptionsbevillingen. I forhold til børn, der midlertidigt placeres hos en familie efter § 32 a i adoptionsloven, inden adoptionen bliver endelig, eller som af andre grunde bor hos adoptanterne inden udstedelse af adoptionsbevillingen, vil det være fra tidspunktet for adoption, at ancienniteten fastlægges fra.

Til nr. 13

I henhold til det foreslåede § 26 q, stk. 1, i lovforslagets § 1, nr. 8, kan tidlig pension søges af personer, der er 6 år eller mindre fra folkepensionsalderen. Samtidig fremgår det af det foreslåede § 26 g, stk. 2, i lovforslagets § 1, nr. 8, at ancienniteten for arbejdsmarkedstilknytning kan beregnes fra 7 år før folkepensionsalderen for personer født i 1963, 1964, 1967 og 1968.

Det foreslås, at der i § 26 q, stk. 1, der bliver § 26 r, stk. 1, indsættes et nyt punktum, hvorefter personer, der er født i henholdsvis 1963, 1964, 1967 og 1968 kan søge om tidlig pension 7 år før folkepensionsalderen.

Ændringsforslaget betyder, at personer, der er født i 1963, 1964, 1967 eller 1968, både kan søge om tidlig pension og få opgjort ancienniteten for arbejdsmarkedstilknytningen 7 år før folkepensionsalderen.

Til nr. 15

Det følger af § 41, stk. 1, nr. 2, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 199 af 11. marts 2020, at personer, som er mellem 18 år og 2 år under folkepensionsalderen, har ret til optagelse som medlem i en arbejdsløshedskasse. Personer, der har under 2 år til folkepensionsalderen, har således ikke mulighed for at melde sig ind i en arbejdsløshedskasse.

Det betyder, at personer, der har opnået ret til tidlig pension i 1 år, ikke kan melde sig ind i en arbejdsløshedskasse 9 måneder inden overgang til tidlig pension med henblik på at leve op til det foreslåede krav om tilknytning til arbejdsmarkedet i en 6-månedersperiode regnet fra 3 måneder inden overgang til tidlig pension, jf. den foreslåede bestemmelse i § 26 r, stk. 1.

Det foreslås på den baggrund, at perioden, hvor arbejdsmarkedstilknytningen vil skulle opfyldes, ændres fra 6 til 9 måneder. Perioden vil fortsat ligge umiddelbart før det tidspunkt, hvor der er 3 måneder til, at personen tidligst kan overgå til tidlig pension, dvs. det tidspunkt, hvor Udbetaling Danmark udsender et brev til borgeren om mulig snarlig overgang til tidlig pension. Det vil sige, at kravet om arbejdsmarkedstilknytning via beskæftigelse eller medlemskab af en arbejdsløshedskasse vil skulle være opfyldt i en sammenhængende periode på 9 måneder, der ligger 12 til 3 måneder før overgang til tidlig pension.

Som konsekvens af indsættelsen af et nyt stk. 4, jf. den foreslåede ændring til § 1, nr. 6, hvorefter stk. 4-8 bliver til stk. 5-9, foreslås det at ændre henvisningen i § 26 r, stk. 1, 2. pkt., der bliver § 26 s, stk. 1, 2. pkt., fra stk. 6 til stk. 7.

Til nr. 17

Det følger af den foreslåede § 26 r, stk. 1, jf. lovforslagets § 1, nr. 8, at kravet om tilknytning til arbejdsmarkedet kan opfyldes gennem beskæftigelse eller som medlem af en arbejdsløshedskasse. Det følger endvidere af den foreslåede § 26 r, stk. 2, at der ved beskæftigelse forstås

1) beskæftigelse som lønmodtager,

2) ansættelse i fleksjob,

3) perioder med sygedagpenge eller ressourceforløbsydelse i jobafklaringsforløb,

4) perioder, hvor en forælder modtager tabt arbejdsfortjeneste efter servicelovens §§ 42 og 43,

5) perioder med barselsdagspenge,

6) beskæftigelse med B-indkomst, hvoraf der skal betales arbejdsmarkedsbidrag, og som ikke indgår i opgørelsen af en selvstændig virksomheds overskud eller underskud, eller

7) beskæftigelse som selvstændigt erhvervsdrivende.

Ledige, der modtager arbejdsløshedsdagpenge, skal være medlem af en arbejdsløshedskasse og opfylder dermed betingelserne i den foreslåede § 26 r om tilknytning til arbejdsmarkedet. Personer, der er visiteret til fleksjob, vil under ledighed ikke være berettigede til arbejdsløshedsdagpenge, men vil som hovedregel i stedet modtage ledighedsydelse. Modtagelse af ledighedsydelse forudsætter ikke medlemskab af en arbejdsløshedskasse.

Med henblik på at sikre, at visiterede til fleksjob, som er ledige i perioden, hvor betingelsen om tilknytning til arbejdsmarkedet skal opfyldes, ligestilles med personer på det ordinære arbejdsmarked, foreslås det, at der i den foreslåede § 26 r, stk. 2, der bliver § 26 s, stk. 2, indsættes et nyt nummer, hvorefter perioder med ledighedsydelse anses for at opfylde betingelsen om tilknytning til arbejdsmarkedet, jf. den foreslåede bestemmelse i stk. 1.

Til nr. 18

Det foreslås, at der i den foreslåede § 26 r i lovforslaget indsættes et nyt stykke, hvorefter det er en betingelse, at indmeldelse i en arbejdsløshedskasse vil skulle ske, senest 2 år før personen når folkepensionsalderen.

Den foreslåede bestemmelse er foranlediget af, at en person efter § 41, stk. 1, nr. 2, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. senest kan indmeldes i en arbejdsløshedskasse, 2 år før personen når folkepensionsalderen. Den foreslåede ændring betyder, at det vil fremgå udtrykkeligt af den foreslåede 26 r, der bliver § 26 s, i lov om social pension, at det er en betingelse for at opfylde kravet om tilknytning til arbejdsmarkedet gennem medlemskab af en a-kasse, at medlemskabet er opnået senest 2 år før folkepensionsalderen.

Til nr. 19

Der er tale om en konsekvensændring, som følge af at det foreslås, at perioden, hvori arbejdsmarkedstilknytningen skal være opfyldt, ændres fra 6 til 9 måneder, som vil ligge fra 12 til 3 måneder før overgang til tidlig pension.

Til nr. 20

Efter den foreslåede § 26 r, stk. 5, der bliver § 26 s, stk. 6, kan en person, der ikke er medlem af en arbejdsløshedskasse, og som bliver ledig i perioden med arbejdsmarkedstilknytning, opfylde kravet om arbejdsmarkedstilknytning ved at melde sig ind i en arbejdsløshedskasse senest 7 dage efter ledighedens indtræden.

Som en konsekvens af den foreslåede indsættelse af et nyt stk. 4 i § 26 r, foreslås det, at det fremgår af bestemmelsen, at det er en betingelse, at indmeldelse i en arbejdsløshedskasse vil skulle ske, senest 2 år før personen når folkepensionsalderen.

Den foreslåede ændring vil indebære, at det tydeligt fremgår af bestemmelsen, at en person, der bliver ledig i perioden med arbejdsmarkedstilknytning, ikke efterfølgende kan bevare denne ved at melde sig ind i en arbejdsløshedskasse, hvis personen har mindre end 2 år til folkepensionsalderen. Den pågældende vil således miste retten til tidlig pension, hvis pågældende ikke allerede er medlem af en arbejdsløshedskasse.

Til nr. 21

Det følger af § 26 r, stk. 6, i lovforslaget, at i tilfælde, hvor Udbetaling Danmark træffer afgørelse om tidlig pension mindre end 12 måneder før overgang til tidlig pension, vil kravet om arbejdsmarkedstilknytning skulle være opfyldt senest 7 dage fra tidspunktet for afgørelsen.

Indmeldelse i en dansk arbejdsløshedskasse sker ved at udfylde en tilmeldingsformular og gælder fra den dag, tilmeldingsformularen er modtaget. Indmeldelse vil kunne ske fra den ene dag til den anden.

Det er vurderingen, at hovedparten af de borgere, der opnår ret til tidlig pension, vil modtage afgørelsen fra Udbetaling Danmark med digital post. Det vil betyde, at de pågældende borgere - hvis de modtager afgørelsen mindre end 12 måneder før overgangen til tidlig pension - dermed vil have 7 dage til at opfylde kravet om arbejdsmarkedstilknytning.

Med ændringsforslaget foreslås det, at der i den foreslåede bestemmelse i § 26 r, stk. 6, der bliver § 26 s, stk. 7, indsættes en mulighed for, at Udbetaling Danmark i særlige tilfælde kan forlænge fristen på 7 dage for at opfylde arbejdsmarkedstilknytningen efter § 26 r, stk. 1, til højst 21 dage efter tidspunktet for afgørelsen for om ret til tidlig pension.

Bestemmelsen er alene tiltænkt anvendelse i tilfælde, hvor personen ikke modtager digital post, f.eks. fordi den pågældende er fritaget fra at modtage digital post, eller fordi den pågældende er bosat i udlandet, og hvor der derfor vil forløbe et vist antal dage, fra afgørelsen er truffet, til personen modtager afgørelsen.

Til nr. 22

Det følger af § 20, stk. 1, 1. pkt., i det fremsatte lovforslag, at personer, der inden den 1. januar 2022 er overgået til efterløn eller fleksydelse, har ret til en kompensation ved overgang fra efterløn eller fleksydelse til tidlig pension. Eftersom det er en forudsætning for at få udbetalt efterløn, at den pågældende er medlem af en arbejdsløshedskasse, vil efterlønsmodtagere pr. definition opfylde kravet om tilknytning til arbejdsmarkedet, jf. den foreslåede bestemmelse i § 26 r, stk. 1. Derimod vil fleksydelsesmodtagere typisk have meldt sig ud af arbejdsløshedskassen i forbindelse med visitationen til fleksjob, og dermed vil de ikke have en reel mulighed for at kunne vælge tidlig pension, da de ikke kan opfylde kravet om tilknytning til arbejdsmarkedet.

Det foreslås på den baggrund, at der i § 26 r, der bliver § 26 s, indsættes et nyt stykke, hvoraf det fremgår, at personer, der overgår fra fleksydelse til tidlig pension, er undtaget fra betingelsen om arbejdsmarkedstilknytning efter den foreslåede bestemmelse i § 26 r, stk. 1, der bliver § 26 s, stk. 1.

Forslaget vil medføre, at modtagere af fleksydelse ikke skal opfylde betingelsen om arbejdsmarkedstilknytning. Det omfatter dels overgangsperioden, hvor fleksydelsesmodtagere i 2022 får mulighed for at overgå til tidlig pension, dels den situation, hvor en person, der kun har ret til tidlig pension i 1 eller 2 år, går på fleksydelse 3 år før folkepensionsalderen og senere ønsker at overgå til tidlig pension. Dermed sikres det, at fleksydelsesmodtagere kan overgå til tidlig pension uden at skulle opfylde kravet om tilknytning til arbejdsmarkedet. Fleksydelsesmodtagere får dermed samme mulighed som efterlønsmodtagere for at overgå til tidlig pension.

Til nr. 24

Det fremgår af det foreslåede § 26 u, stk. 1, i lovforslagets § 1, nr. 8, at der ikke kan udbetales tidlig pension, hvis personen samtidig får udbetalt en anden offentlig forsørgelsesydelse. I forbindelse med høringen af lovforslaget er det anført, at det er uklart, hvad der menes med »samtidig får udbetalt en anden offentlig forsørgelsesydelse«.

Det foreslås, at den foreslåede § 26 u, stk. 1, der bliver § 26 v, stk. 1, ændres, så det præciseres, at der ikke kan udbetales tidlig pension, hvis personen for den samme periode får udbetalt en anden offentlig forsørgelsesydelse.

Til nr. 25

I lovforslagets § 1, nr. 10, er det foreslået at indsætte et nyt stykke efter § 33, stk. 2, i lov om social pension. Som følge heraf vil de gældende § 33, stk. 3-9, blive ændret til stk. 4-10. Der er i § 33, stk. 1, 1. pkt., henvist til bestemmelsens stk. 9.

Det foreslås, at henvisningen i § 33, stk. 1, 1. pkt., i lov om social pension til bestemmelsens stk. 9 ændres til stk. 10, som konsekvens af, at der indsættes et nyt stykke efter § 33, stk. 2.

Til nr. 26

I lovforslagets § 1, nr. 10, er det foreslået at indsætte et nyt stykke efter § 33, stk. 2, i lov om social pension. I den foreslåede § 33, stk. 3, 1. pkt., er der henvist til den foreslåede § 26 q, stk. 3, som affattet ved lovforslagets § 1, nr. 8. Henvisningen burde rettelig have været til § 26 q, stk. 2, der fastsætter fristen for Udbetaling Danmarks behandling af en ansøgning om tidlig pension, og det foreslås at ændre henvisningen i overensstemmelse hermed.

Der er tale om en lovteknisk korrektion.

Det følger af den foreslåede § 33, stk. 3, som affattet ved lovforslagets § 1, nr. 10, at Udbetaling Danmark udbetaler tidlig pension månedsvis bagud, med virkning fra den 1. i måneden efter at der er truffet afgørelse om tidlig pension. Træffes afgørelse om tidlig pension efter udløbet af fristen i den foreslåede § 26 q, stk. 2, der bliver § 26 r, stk. 2, udbetales tidlig pension, med virkning fra den 1. i måneden efter at der er forløbet 6 måneder fra det tidspunkt, hvor ansøgningen er modtaget i Udbetaling Danmark.

Det betyder, at det i særlige tilfælde vil kunne forekomme, at der gives ret til tidlig pension fra et tidligere tidspunkt end datoen for afgørelsen, hvis Udbetaling Danmark er mere end 6 måneder om at træffe afgørelse. I forbindelse med høringen af lovforslaget er der peget på, at der er en risiko for, at der vil kunne gives ret til tidlig pension for en periode, hvor der er udbetalt efterløn eller fleksydelse.

For at undgå, at der udbetales efterløn, fleksydelse og tidlig pension for den samme periode, foreslås det, at det fremgår af det foreslåede § 33, stk. 3, 1. pkt., at der ikke vil kunne udbetales tidlig pension, hvis der for perioden, der ligger forud for Udbetaling Danmarks afgørelse, er udbetalt efterløn eller fleksydelse.

Til nr. 27

I lovforslagets § 1, nr. 10, er det foreslået at indsætte et nyt stykke efter § 33, stk. 2, i lov om social pension. Som følge heraf vil de gældende § 33, stk. 3-9, blive ændret til stk. 4-10. Der er i § 33, stk. 1, 1. pkt., henvist til bestemmelsens stk. 9.

I lovforslagets § 1, nr. 12, er det foreslået, at henvisningen til bestemmelsens stk. 3 i § 33, stk. 4, der bliver stk. 5, og § 33, stk. 7, der bliver stk. 8, ændres til stk. 4.

Der er også en henvisning til bestemmelsens stk. 3 i § 33, stk. 8, der bliver stk. 9, og det foreslås, at ændringen i lovforslagets § 1, nr. 12, udvides til også at omfatte den henvisning.

Til nr. 28

Det foreslås, at henvisningen i § 48 i lov om social pension ændres fra § 33, stk. 8, til § 33, stk. 9, som følge af at der indsættes et nyt stk. 3 i § 33, jf. lovforslagets § 1, nr. 10.

Der er tale om en konsekvensrettelse.

Til nr. 29

I forslaget til § 48 c, stk. 1, 1. pkt., jf. lovforslagets § 1, nr. 16, foretages en lovteknisk ændring, således at henvisningen til § 32 e indsættes efter selvstændig virksomhed og udgår efter selvstændig bibeskæftigelse.

Baggrunden er, at selvstændig bibeskæftigelse ikke fremgår direkte af § 32 e, men vil fremgå af regler fastsat i medfør af § 32 f, hvorefter beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler om, hvilke indtægter der skal medføre fradrag i tidlig pension.

Til nr. 30

Det foreslås at nyaffatte den foreslåede § 48 d, stk. 1,1. pkt., jf. lovforslagets § 1, nr. 16, således at modtageren af tidlig pension hver måned skal oplyse Udbetaling Danmark om sin aktuelle bopælsadresse og eventuelle indtægter fra personligt arbejde som lønmodtager eller selvstændigt erhvervsdrivende, jf. dog stk. 2.

Modtageren af tidlig pension skal således hver måned oplyse Udbetaling Danmark om sin aktuelle bopælsadresse og indtægter fra personligt arbejde som lønmodtager eller selvstændigt erhvervsdrivende, medmindre oplysningerne findes i et register fra en offentlig myndighed, jf. forslaget til § 48 d, stk. 2. Oplysningerne om indtægter fra personligt arbejde vil svare til de indtægter, herunder indtægter fra selvstændig virksomhed, som skal indgå i beregningen af tidlig pension, jf. forslaget til ny § 32 e og regler fastsat i medfør af § 32 f.

Der vil efter forslaget alene skulle oplyses om eventuelle indtægter ved personligt arbejde. Hvis modtageren af tidlig pension ikke har haft indtægter ved personligt arbejde, herunder indtægter fra selvstændig virksomhed, skal den pågældende således ikke indberette oplysninger til Udbetaling Danmark. En modtager af tidlig pension skal således alene indberette oplysninger til Udbetaling Danmark, hvis den pågældende har haft en indtægt fra personligt arbejde.

En modtager af tidlig pension, som f.eks. arbejder som lønmodtager i Frankrig, skal således hver måned sende oplysninger til Udbetaling Danmark via den digitale løsning, som Udbetaling Danmark stiller til rådighed, uanset om der er sket ændringer i den pågældendes indtægtsforhold eller ej, hvis personen har indtægt ved personligt arbejde. Hvis modtageren af tidlig pension f.eks. får udbetalt 1.000 kr. i indtægt ved personligt arbejde hver måned, skal pågældende give oplysninger til Udbetaling Danmark hver måned om denne indtægt. Hvis modtageren af tidlig pension ophører med at arbejde eller ophører med selvstændig virksomhed, skal den pågældende oplyse Udbetaling Danmark om dette, jf. stk. 3, hvorefter der er oplysningspligt vedrørende forhold, der kan forventes at medføre ændringer af tidlig pension.

Forslaget skal sikre, at der ikke udbetales tidlig pension til f.eks. en fransk modtager af tidlig pension, som pågældende ikke er berettiget til f.eks. på grund af større lønindtægter, eller fordi personen er flyttet til et land uden for et EU-/EØS-land, Schweiz, Storbritannien eller Tyrkiet.

En selvstændigt erhvervsdrivende med bopæl i udlandet vil ligeledes skulle sende oplysninger til Udbetaling Danmark hver måned om sine indtægter ved personligt arbejde i den selvstændige virksomhed, da oplysninger om disse indtægter ikke fremgår af indkomstregisteret eller forskudsopgørelsen m.v., jf. stk. 2. Det kan være oplysninger om, at den selvstændige erhvervsdrivende fortsat har en forventning om, at indtægten ved det personlige arbejde i virksomheden svarer til det, som blev beregnet, jf. forslaget til § 1, nr. 9, til ny § 32 e. Det betyder, at modtageren af tidlig pension skal meddele Udbetaling Danmark, at der ikke er sket ændringer i den selvstændigt erhvervsdrivendes indtægtsgrundlag, som modtageren af tidlig pension selv har oplyst til Udbetaling Danmark efter § 32 e, stk. 3.

I det omfang en modtager af tidlig pension, som bor i et andet EU-/EØS-land, Schweiz, Storbritannien eller Tyrkiet f.eks. sender oplysninger om sin bopælsadresse, men ikke sender oplysninger om en indtægt ved personligt arbejder, må det lægges til grund, at den pågældende ikke har indtægter ved personligt arbejde. Det samme vil gøre sig gældende for personer bosiddende i Danmark, idet det må lægges til grund, at hvis de ikke oplyser om indtægter ved personligt arbejde, må det tages som udtryk for, at de ikke har indtægter fra udlandet. I det omfang en modtager af tidlig pension ikke har indsendt oplysninger om en eventuel indtægt og om bopæl, vil Udbetaling Danmark skulle træffe afgørelse om, at en modtager af tidlig pension ikke har ret til tidlig pension fra den 1. i den måned, hvor oplysningerne om indtægter og bopælsadresse skulle være indsendt, og frem til det tidspunkt, hvor personen indsender oplysninger om sine indtægter og sin bopælsadresse.

Udbetaling Danmark vil skriftligt skulle vejlede en modtager af tidlig pension om, hvilke oplysninger personen skal indsende til Udbetaling Danmark. Udbetaling Danmark vil således skulle vejlede om, at en person, som modtager tidlig pension, hver måned skal oplyse om indtægter ved personligt arbejde, medmindre indtægterne fremgår af f.eks. indkomstregisteret. Udbetaling Danmark skal herunder vejlede om, at det også gælder for personer bosiddende i Danmark, som har indtægter fra udlandet. Udbetaling Danmark skal videre vejlede om, at en modtager af tidlig pension hver måned skal oplyse om sin aktuelle bopælsadresse i Danmark, hvis den pågældende ikke er registreret i CPR med bopæl her i landet i henhold til lov om Det Centrale Personregister. Udbetaling Danmark skal endvidere vejlede en modtager af tidlig pension, som ikke har anmeldt bopæl her i landet i CPR, men bor i et andet EU-/EØS-land, Schweiz, Storbritannien eller Tyrkiet, om, at den pågældende hver måned skal oplyse om sin aktuelle bopælsadresse. Dette følger af § 12, stk. 1, nr. 3, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, hvor det fremgår, at myndigheden bl.a. skal give borgeren skriftlig besked om konsekvenserne, hvis borgeren ikke medvirker ved sagens behandling. jf. § 11 b, hvorefter borgeren skal medvirke til oplysning af sagen.

Udbetaling Danmark vil således skulle oplyse modtageren af tidlig pension om, hvilke oplysninger som personen skal sende til Udbetaling Danmark, herunder at arbejdsindtægter vedrørende personligt arbejde også kan være f.eks. vederlag fra bestyrelsesarbejde m.v.

Det foreslås at nyaffatte det foreslåede § 48 d, stk. 1, 2. pkt., jf. lovforslagets § 1, nr. 16, om, at hvis Udbetaling Danmark ikke har modtaget oplysningerne senest den 15. i den følgende måned, vil retten til udbetaling af tidlig pension bortfalde fra den 1. i denne måned.

Baggrunden for bestemmelsen er, at modtageren af tidlig pension ikke har opfyldt sin oplysningspligt og Udbetaling Danmark derfor ikke har mulighed for at vurdere, om modtageren af tidlig pension fortsat er berettiget til pensionen eller ej. Afgørelsen om, at udbetalingen af tidlig pension ophører, knytter sig således alene til, at modtageren af tidlig pension ikke har opfyldt sin oplysningspligt, og ikke til indholdet af oplysningerne. Tidlig pension vil alene kunne udbetales til personer, som bor i et EU-/EØS-land, Schweiz, Storbritannien eller Tyrkiet. Det er derfor en forudsætning for at modtage tidlig pension, at Udbetaling Danmark kan konstatere, at modtageren af tidlig pension ikke er flyttet til f.eks. USA.

Hvis oplysningerne om lønindtægter og bopælsadresse ikke er modtaget hos Udbetaling Danmark senest den 15. i den følgende måned, dvs. måneden efter at indtægterne er optjent, vil retten til udbetaling af tidlig pension bortfalde fra den 1. i måneden, således at der ikke udbetales tidlig pension for denne måned og eventuelt de følgende måneder. Inden udbetalingen af tidlig pension bortfalder, skal Udbetaling Danmark træffe afgørelse om dette.

Hvis en modtager af tidlig pension, der ikke har fast bopæl i Danmark i henhold til CPR, men har bopæl i et andet EU-/EØS-land, rettidigt har oplyst om sin bopælsadresse, men ikke har oplyst om indtægt ved personligt arbejde, må Udbetaling Danmark lægge til grund, at pågældende ikke har haft indtægter ved personligt arbejde og udbetalingen af tidlig pension vil derfor kunne fortsætte.

Det samme vil gøre sig gældende for en modtager af tidlig pension, som ikke har oplyst om indtægt ved personligt arbejde optjent i udlandet.

Det foreslås at nyaffatte det foreslåede § 48 d, stk. 1, 3. pkt., jf. lovforslagets § 1, nr. 16, hvorefter Udbetaling Danmark træffer afgørelse om, at retten til udbetaling af tidlig pension ophører uden forudgående partshøring.

Hvis Udbetaling Danmark ikke har modtaget oplysningerne, som nævnt i stk. 1, 1. pkt., skal Udbetaling Danmark træffe afgørelse om, at udbetalingen af tidlig pension ophører. Det betyder, at hvis personen f.eks. ikke har indsendt oplysninger om indtægt og bopælsadresse for maj måned senest den 15. juni, vil Udbetaling Danmark skulle træffe afgørelse om, at personen ikke den 30. juni kan få udbetalt tidlig pension for juni måned.

Udbetaling Danmark skal ikke partshøre personen, inden Udbetaling Danmark træffer afgørelse om, at retten til udbetaling af tidlig pension ophører.

Det fremgår af forvaltningslovens § 19, stk. 1, at hvis en part ikke kan antages at være bekendt med, at myndigheden er i besiddelse af bestemte oplysninger om en sags faktiske grundlag eller eksterne faglige vurderinger, må der ikke træffes afgørelse, før myndigheden har gjort parten bekendt med oplysningerne eller vurderingerne og givet parten lejlighed til at fremkomme med en udtalelse. Dette gælder dog kun, hvis oplysningerne eller vurderingerne er til ugunst for den pågældende part og er af væsentlig betydning for sagens afgørelse. Udgangspunktet om partshøring i afgørelsessager er modificeret af en række undtagelser, som fremgår af forvaltningslovens § 19, stk. 2. Bl.a. fremgår det af § 19, stk. 2, nr. 1, at § 19, stk. 1, ikke finder anvendelse, hvis det efter oplysningernes eller vurderingernes karakter og sagens beskaffenhed må anses for ubetænkeligt at træffe afgørelse i sagen på det foreliggende grundlag. Bestemmelsen tager ifølge dens forarbejder, jf. Folketingstidende 2012-13, Tillæg A, L 145 som fremsat, side 25, afsnit 4.3.10, navnlig sigte på tilfælde, hvor der ikke er rimelig grund til at tro, at de yderligere oplysninger, der er tilvejebragt i forbindelse med sagens behandling, vil kunne korrigeres eller suppleres af den pågældende part og det heller ikke i øvrigt som følge af sagens karakter kan anses for påkrævet at gennemføre en høring.

Da det alene er det forhold, at personen ikke har indsendt oplysningerne rettidigt, som medfører, at retten til udbetaling af tidlig pension ophører, vurderes det at være ubetænkeligt at træffe afgørelse uden at partshøre personen forud for afgørelsen. Det skyldes, at personen må forudsættes at være bekendt med, at den pågældende enten ikke har indsendt oplysningerne eller har indsendt oplysningerne for sent. Baggrunden for, at det foreslås, at der ikke skal foretages en partshøring, forud for at afgørelsen træffes, er endvidere hensynet til at etablere en ordning, der kan administreres lettest muligt for modtageren af tidlig pension, herunder at modtageren af tidlig pension har en rimelig tid til at indsende oplysninger efter 1. pkt. til Udbetaling Danmark. Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til forslaget til § 48 d, stk. 1, 5. pkt.

Det foreslås videre at nyaffatte det foreslåede § 48 d, stk. 1, 4. pkt., jf. lovforslagets § 1, nr. 16, om, at når der foreligger dokumentation for oplysningerne nævnt i 1. pkt., vil udbetalingen af tidlig pension kunne genoptages fra den 1., i måneden efter at dokumentationen foreligger, jf. dog 5. pkt.

Udbetalingen af tidlig pension vil således automatisk blive genoptaget fra den 1., i måneden efter at modtageren af tidlig pension har indsendt oplysninger om indtægter og bopæl. Tidlig pension i den periode, hvor der ikke har foreligget de krævede oplysninger, vil ikke blive efterbetalt.

Hvis en modtager af tidlig pension indsender oplysninger om indtægter for en længere periode på en gang, vil der alene blive foretaget fradrag i tidlig pension i forhold til den fremtidige udbetaling. En modtager af tidlig pension vil således ikke få efterbetalt tidlig pension, selv om den pågældende oplyser om indtægter for hele den periode, som der ikke er udbetalt tidlig pension for.

Det foreslås videre at nyaffatte det foreslåede § 48 d, stk. 1, 5. pkt., jf. lovforslagets § 1, nr. 16, om, at hvis en modtager af tidlig pension har indsendt oplysninger efter 1. pkt., således at oplysningerne burde være nået frem til Udbetaling Danmark inden udløbet af fristen i 2. pkt., eller en modtager af tidlig pension har været forhindret i at sende oplysningerne, inden udløbet af fristen, vil Udbetaling Danmark kunne efterbetale tidlig pension.

Udbetaling Danmark vil således kunne efterbetale tidlig pension, hvis modtageren af tidlig pension kan sandsynliggøre, at personen har indsendt oplysningerne efter 1. pkt., således at oplysningerne burde være kommet frem til Udbetaling Danmark inden fristens udløb. Det kan f.eks. være, at modtageren af tidlig pension har en kvittering, hvor det fremgår, hvornår oplysningerne er afsendt, eller at modtageren af tidlig pension kan dokumentere, at oplysningerne er sendt med mail en given dato. Det kan også være oplysninger om, at der har været uregelmæssigheder med posten el.lign. Endelig kan der også være tilfælde, hvor modtageren af tidlig pension f.eks. har været indlagt og på baggrund af indlæggelsen ikke har haft mulighed for at indsende oplysningerne rettidigt. Baggrunden for bestemmelsen er, at da afgørelsen om, at retten til tidlig pension ophører, sker uden partshøring, skal der være mulighed for, at modtageren af tidlig pension kan få efterbetalt pensionen, hvis der er en undskyldelig grund til, at oplysningerne ikke er kommet rettidigt frem.

Til nr. 31

Det foreslås i § 48 d, stk. 2, 1. pkt., at modtageren af tidlig pension ikke skal oplyse om indtægter fra personligt arbejde, jf. stk. 1, hvis indtægterne beskattes i Danmark og fremgår af indkomstregisteret og forskudsopgørelsen fra told- og skatteforvaltningen m.v. i opgørelsesperioden. Modtageren af tidlig pension skal endvidere ikke oplyse sin aktuelle bopælsadresse, jf. stk. 1, i opgørelsesperioden, hvis den pågældende er registreret i Det Centrale Personregister (CPR) med bopæl i henhold til lov om Det Centrale Personregister (CPR-loven) her i landet.

Det foreslås således i § 48, stk. 2, 1. pkt., at modtageren af tidlig pension ikke skal oplyse om ændringer i indtægter fra personligt arbejde, jf. stk. 1, hvis indkomstændringerne vedrører indtægter for personligt arbejde, som beskattes i Danmark og fremgår af indkomstregisteret eller forskudsregisteret fra Skatteforvaltningen m.v., i opgørelsesperioden.

En modtager af tidlig pension vil således ikke skulle sende oplysninger om indtægter til Udbetaling Danmark i de tilfælde, hvor lønindtægter indberettes til indkomstregisteret eller fremgår af forskudsregisteret.

Baggrunden for dette er, at Udbetaling Danmark har adgang til selv at indhente de ønskede oplysninger i de nævnte registre. Det er forventningen at hovedparten af modtagerne af tidlig pension dermed ikke skal indsende oplysninger til Udbetaling Danmark hver måned. Det vil således alene være modtagere af tidlig pension, hvor oplysningerne ikke fremgår af indkomstregistret eller af forskudsopgørelsen, som selv skal indsende oplysningerne.

Det gælder f.eks. personer, som ikke har bopæl eller arbejder i Danmark eller modtagere af tidlig pension, som driver selvstændig virksomhed i udlandet.

Det foreslås videre i § 48 d, stk. 2, 2. pkt., at modtageren af tidlig pension endvidere ikke skal oplyse sin aktuelle bopælsadresse, jf. stk. 1, i opgørelsesperioden, hvis den pågældende er registreret i Det Centrale Personregister (CPR) med bopæl her i landet.

Det afgørende for om borgeren har oplysningspligt efter bestemmelsen om sin bopælsadresse er således, om den pågældende er registreret i Det Centrale Personregister (CPR) med bopæl her i landet i henhold til lov om Det Centrale Personregister, jf. lovbekendtgørelse nr. 1297 af 3. september 2020 (CPR-loven).

For så vidt angår indenlandske flytninger, følger det af § 12, stk. 1, i CPR-loven, at enhver, der flytter, har pligt til senest 5 dage efter flytningen at anmelde denne til tilflytningskommunen. Anmeldelse kan også omfatte de medlemmer af husstanden, der flytter med, således at disse fritages for selv at anmelde flytningen. Efter § 12, stk. 2, skal anmeldelserne bl.a. indeholde oplysning om den fremtidige adresse, bopælskommune og flyttedato. For personer bosiddende her i landet vil CPR således indeholde oplysninger om de pågældendes bopælsadresse.

Efter CPR-lovens kapitel 5 skal personer, som tilflytter fra udlandet, efter nærmere fastsatte betingelser, registreres i CPR som indrejst. Det er en betingelse for at blive registreret som indrejst, at den pågældende har en bopæl eller et fast opholdssted. Det følger således af CPR-lovens § 16, stk. 1 og 2, at registrering i CPR af tilflytning fra udlandet kun kan ske, hvis opholdet her i landet skal vare over 3 måneder. For personer, der tilflytter fra et nordisk land, er der kun pligt til at anmelde tilflytning, hvis opholdet her i landet skal vare over 6 måneder. Det samme gælder personer, der er statsborgere i et EU-/EØS-land eller Schweiz samt disse personers familiemedlemmer, der er omfattet af Det Europæiske Fællesskabs regler om fri bevægelighed, etablering og udveksling af tjenesteydelser m.v., men som ikke er statsborgere i et EU-/EØS-land eller Schweiz (tredjelandsstatsborgere). Øvrige personer, som tilflytter, har pligt til at anmelde tilflytning, hvis opholdet skal vare over 3 måneder. Den flyttende skal anmelde tilflytningen til tilflytningskommunen, senest 5 dage efter at betingelserne i stk. 5, dvs. fast bopæl eller opholdssted her i landet, eller betingelserne i § 17 er opfyldt. Efter § 17 forudsætter registrering i CPR af tilflytning fra udlandet for ikkenordiske statsborgere, at disse enten har opholdstilladelse eller -bevis efter udlændingeloven eller forskrifter udstedt i medfør heraf eller har en bekræftelse fra Udlændingeservice på, at de efter udlændingelovgivningen er fritaget for opholdstilladelse eller -bevis.

Efter CPR-lovens kapitel 6 skal personer, som fraflytter til udlandet, efter nærmere fastsatte betingelser registreres i CPR som udrejst. Det følger af CPR-lovens § 24, stk. 1, at enhver, som fraflytter til udlandet, skal registreres i CPR som udrejst. Vedkommende skal anmelde fraflytningen til bopælskommunen inden udrejsen. Ophold i udlandet over 6 måneder skal altid anmeldes som en fraflytning til udlandet. Hvis opholdet i udlandet varer 6 måneder eller derunder og den hidtidige bolig opretholdes til fuld rådighed, har vedkommende efter anmodning ret til at forblive registreret med bopæl dér, jf. dog § 25, stk. 1, om, at enhver, som opholder sig i et andet nordisk land, skal registreres som udrejst, hvis den lokale registreringsmyndighed i tilflytningslandet meddeler, at vedkommende skal registreres som tilflyttet dette land. Opretholdes den hidtidige bolig ikke til fuld rådighed under et ophold i udlandet på 6 måneder eller derunder, skal kommunalbestyrelsen foretage en konkret vurdering af, om der er tale om en fraflytning til udlandet eller ej.

I forbindelse med fraflytning til udlandet er der ikke pligt til som led i bopælsregistreringen i CPR at registrere og vedligeholde oplysninger om den faktiske bopælsadresse i udlandet. Det følger således af CPR-lovens § 26, stk. 3, at under udlandsophold har vedkommende ret, men ikke pligt til i CPR at få registreret den til enhver tid aktuelle udenlandsadresse samt en eventuel kontaktadresse her i landet, hvortil offentlige myndigheder og private kan sende vedkommende post. Som følge heraf vil oplysninger om den aktuelle bopælsadresse i udlandet, for så vidt angår personer, som i CPR er registreret som fraflyttet til udlandet, ikke nødvendigvis fremgå af CPR.

Personer, som er registreret som fraflyttet til udlandet i CPR ,eller som ikke har bopæl her i landet i CPR, skal som følge heraf selv indsende oplysningerne til Udbetaling Danmark, jf. forslaget til § 48 d, stk. 1. Der vil være personer med ophold i landet, f.eks. med EU-opholdsbeviser, der ikke skal anmelde bopæl i CPR. Disse personer vil være omfattet af den månedlige oplysningspligt, da bopælen ikke fremgår af CPR efter § 48 d, stk. 1. Omvendt vil personer, der har bopæl i Danmark ifølge CPR, men som aktuelt opholder sig i udlandet, f.eks. på ferie, ikke skulle oplyse månedligt om bopælsadresse, da de har bopæl her i landet i CPR, jf. § 48, stk. 2.

Reglerne om bopæl i landet i CPR-loven har alene betydning for, hvornår der er månedlig oplysningspligt i forhold til bopælsadressen efter § 48. Det vil fortsat være reglerne og kriterierne i lov om social pension for, hvornår en pensionist har fast bopæl i Danmark, der vil have betydning for retten til pension. Forslaget til § 48 d giver Udbetaling Danmark et grundlag for at afgøre, hvorvidt pensionisten fortsat kan anses for at have fast bopæl i Danmark, og skal ses i sammenhæng med de øvrige bestemmelser i lov om social pension om oplysningspligt og meddelelsespligt.

I det omfang en modtager af tidlig pension ikke har meddelt flytning til CPR efter de gældende regler, vil den pågældende, hvis det efterfølgende viser sig, at personen f.eks. er flyttet til udlandet, under alle omstændigheder være omfattet af bestemmelsen i § 48 d, stk. 3, hvorefter modtageren af tidlig pension har pligt til at oplyse Udbetaling Danmark om ændringer i sine forhold, som har betydning for udbetaling af tidlig pension. Det følger af § 48 d, stk. 4, at hvis modtageren af tidlig pension ikke har opfyldt sin oplysningspligt, vil udbetalingen af Tidlig Pension ophøre.

Pensionisten vil derudover fortsat have meddelelsespligt ved længerevarende rejser efter § 41 a, hvorefter personer, der modtager folkepension, førtidspension, seniorpension eller tidlig pension og har fast bopæl i Danmark, skal give Udbetaling Danmark meddelelse om et midlertidigt ophold af mere end 2 måneders varighed i lande uden for EU/EØS og Schweiz, dog ikke ved ophold i Grønland eller på Færøerne.

Der henvises til bemærkningerne til de i lovforslaget foreslåede § 48 d, stk. 3 og 4, og § 48 e.

Til nr. 32

Det foreslås, at der indsættes en ny paragraf i nr. 16 efter den foreslåede § 48 d.

Det foreslås således at indsætte § 48 e, stk. 1, om, at hvis en modtager af tidlig pension har tilsidesat sin oplysningspligt i § 48 d eller i øvrigt mod bedre vidende uberettiget har modtaget tidlig pension, skal modtageren af tidlig pension eller dennes dødsbo tilbagebetale det beløb, der er udbetalt med urette.

Hvis en modtager af tidlig pension ikke opfylder sin oplysningspligt efter § 48 d, stk. 1 eller 3, kan Udbetaling Danmark træffe afgørelse om, at personen skal tilbagebetale tidlig pension for den periode, hvor der er givet urigtige oplysninger.

Der vil således være mulighed for at træffe afgørelse om tilbagebetaling, hvor der skal indgå en vurdering af, om en modtager af tidlig pension har modtaget ydelsen med urette, f.eks. hvis en modtager af tidlig pension har givet forkerte oplysninger om sin indtægt eller bopæl og dette efterfølgende konstateres. Hvis en person f.eks. har oplyst, at pågældende bor i Tyskland, men Udbetaling Danmark efterfølgende får oplysninger om, at personen er flyttet til Canada, vil Udbetaling Danmark skulle træffe en afgørelse efter den foreslåede § 48 e, stk. 1, om, hvorvidt personen skal tilbagebetale tidlig pension fra det tidspunkt, hvor personen er fraflyttet Tyskland. I denne situation skal Udbetaling Danmark foretage en vurdering af, om modtageren af tidlig pension har været i god eller ond tro i forbindelse med modtagelsen af tidlig pension.

Det kan også være, at modtageren af tidlig pension, som er bosiddende i Danmark, ikke har oplyst om indtægter ved personligt arbejde i udlandet, som ikke fremgår af indkomstregisteret. I denne situation skal Udbetaling Danmark vurdere, om modtageren af tidlig pension har modtaget tidlig pension med urette, og om pågældende har været i ond tro.

Udbetaling Danmark skal vejlede personen om, hvilke oplysninger, ud over de i § 48 d, stk. 1, nævnte som modtagere af tidlig pension skal give til Udbetaling Danmark. Dette følger af § 12, stk. 1, nr. 3, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, hvor det fremgår, at myndigheden bl.a. skal give borgeren skriftlig besked om konsekvenserne, hvis borgeren ikke medvirker ved sagens behandling, jf. § 11, stk. 2, og § 11 b, hvorefter borgeren skal medvirke til oplysning af sagen.

Efter § 11, stk. 2, har borgeren pligt til at oplyse om ændringer, der kan have betydning for hjælpen.

En forudsætning for, at borgeren kan overholde sin oplysningspligt, er, at myndigheden har oplyst borgeren om, hvilke ændringer det er relevant at oplyse om, jf. lovens § 12, nr. 3. Det er yderst vigtigt, at borgeren opfylder sin oplysningspligt, da manglende overholdelse i yderste konsekvens kan betyde, at borgeren skal betale den modtagne ydelse tilbage. Borgeren kan også risikere at blive straffet for overtrædelse af § 12 b om groft uagtsomt bedrageri eller efter straffeloven.

Myndigheden skal også oplyse borgeren om konsekvenserne af, at der ikke oplyses om ændringerne, jf. § 12, stk. 1, nr. 4. I forhold til tidlig pension betyder det, at borgeren skal have oplysninger om konsekvenserne ved ikke at opfylde oplysningspligten efter § 48, d, stk. 2. Myndigheden skal videre redegøre for, at manglende oplysning om relevante ændringer kan føre til tilbagebetaling af ydelsen og eventuelt til tiltale for socialt bedrageri efter straffeloven eller bedrageribestemmelsen i § 12 b, stk. 1, i lov om retssikkerhed og administration af det sociale område.

Betingelserne for at træffe afgørelse om tilbagebetaling i sager, hvor borgeren har vildledt myndigheden, fremgår af de enkelte sociale love, f.eks. i forslaget til § 48 e, stk. 1, i lov om social pension. Betingelserne i de forskellige love er dog de samme. Betingelserne for at træffe afgørelse om tilbagebetaling er for det første, at borgeren har været i ond tro om de oplysninger, borgeren f.eks. har tilbageholdt over for myndigheden. Den anden betingelse er, at ydelsen skal være modtaget med urette. Begge betingelser skal være opfyldt for at kunne kræve tilbagebetaling. Ond tro betyder, at borgeren vidste eller burde vide, at de oplysninger, som borgeren gav myndigheden, var forkerte. Kravet om, at ydelsen skal være modtaget med »urette«, betyder, at der skal være en sammenhæng mellem udbetalingen af ydelsen og de forkerte eller manglende oplysninger, som myndigheden er i besiddelse af.

Det foreslås videre i § 48 e, stk. 2, at stk. 1 ikke finder anvendelse ved den årlige omregning af tidlig pension, jf. § 48 c. Der vil således ikke ved den årlige omregning på baggrund af indtægter efter § 48 c, skulle foretages en vurdering af ond/god tro.

Til nr. 33

Det foreslås, at i den under nr. 17 foreslåede § 48 e, som bliver § 48 f, udgår henvisningen til § 42. Der er tale om en konsekvensændring som følge af forslaget til § 1, nr. 19 om, at der indsættes en ny § 48 e om tilbagebetaling af ydelser modtaget med urette.

Til nr. 34

Det foreslås, at § 1, nr. 21 udgår.

Den foreslåede ændring vil betyde, at Udbetaling Danmarks afgørelser om tidlig pension vil kunne påklages til Ankestyrelsen, jf. lov om social pension § 50, stk. 3.

Til nr. 36

Der er alene tale om konsekvensændringer, som følge af, at litreringen, for så vidt angår den foreslåede indsættelse af §§ 26 f- §§ 26 u i lov om social pension, jf. ændringsforslag nr. 2, foreslås ændret til §§ 26 g-26 v. Som en konsekvens heraf foreslås det derfor at ændre henvisningerne til § 26 f til § 26 g i lov om social pension.

Ændringerne har ingen materiel betydning.

Til nr. 37

Der er alene tale om konsekvensændringer, som følge af at litreringen, for så vidt angår den foreslåede indsættelse af §§ 26 f- §§ 26 u i lov om social pension, jf. ændringsforslag nr. 2, foreslås ændret til §§ 26 g-26 v.

Som en konsekvens heraf foreslås det derfor at ændre henvisningerne til § 26 f til § 26 g i lov om social pension.

Ændringerne har ingen materiel betydning.

Til nr. 38

Det foreslås, at den i lovforslaget under nr. 1 foreslåede ændring af § 25, stk. 1, nr. 3, affattes således, at der efter »social pension« indsættes »eller er overgået til tidlig pension efter kapitel 3 b i lov om social pension«. Formålet med den foreslåede ændring er at præcisere i bestemmelsen, at reglerne om tidlig pension fremgår af kapitel 3 b i lov om social pension.

Til nr. 39

Efter forslaget til kapitel 3 b i lov om social pension, jf. lovforslagets § 1, nr. 8, forudsættes Udbetaling Danmark at indhente en række oplysninger fra relevante myndigheder til brug for beregning af anciennitet op til 46 år tilbage i tid for borgere, som søger om tidlig pension. Det gælder bl.a. oplysninger fra Arbejdsmarkedets Tillægspensions indbetalingsoversigt over indbetalte ATP-bidrag, Det Centrale Personregister, Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, Skattestyrelsen, Danmarks Statistisk og Rigsarkivet. Der forudsættes både at blive behandlet almindelige personoplysninger og oplysninger om bl.a. personnumre for de personer, som søger om tidlig pension.

Det er vurderet, at Udbetaling Danmarks behandling af almindelige personoplysninger, herunder personnumre, kan ske med hjemmel i databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra e, om behandling, som hører under offentlig myndighedsudøvelse, som den dataansvarlige har fået pålagt.

Det følger af artikel 5, stk. 1, litra b, i databeskyttelsesforordningen, at personoplysninger skal indsamles til udtrykkeligt angivne og legitime formål og ikke må viderebehandles på en måde, der er uforenelig med disse formål; viderebehandling til arkivformål i samfundets interesse, til videnskabelige eller historiske forskningsformål eller til statistiske formål i overensstemmelse med artikel 89, stk. 1, skal ikke anses for at være uforenelig med de oprindelige formål (formålsbegrænsning).

Der lægges i det fremsatte lovforslag op til at indsamle oplysninger fra Danmarks Statistik og fra Rigsarkivet, som oprindeligt er blevet indsamlet til statistiske formål og arkivformål, hvorfor det vurderes, at en behandling til brug for beregning af anciennitet ikke vil være forenelig med det oprindelige statistiske formål eller arkivformål.

Det følger dog af forordningens artikel 6, stk. 4, at behandling af personoplysninger til et andet uforeneligt formål end det, oplysningerne er indsamlet til, kan baseres på EU-retten eller medlemsstaternes nationale ret, som udgør en nødvendig og forholdsmæssig foranstaltning i et demokratisk samfund af hensyn til de mål, der er fastsat i forordningens artikel 23, stk. 1, herunder bl.a. en medlemsstats generelle samfundsinteresser i litra e.

Der er derfor i overensstemmelse med forordningens artikel 23, stk. 1, litra e, indsat en særlig hjemmel i forslaget til § 12 k, stk. 1 og 2, i lov om Udbetaling Danmark, jf. lovforslagets § 9, nr. 3, til, at Udbetaling Danmark kan indhente nødvendige oplysninger på individniveau fra Danmarks Statistik og fra Rigsarkivet til brug for opgørelse af anciennitet. Oplysningerne vil så vidt muligt blive indhentet elektronisk, og det forudsættes, at Udbetaling Danmark etablerer en it-løsning til beregning af borgerens anciennitet.

Af forslaget til § 26 q, stk. 2, i lov om social pension, jf. lovforslagets § 1, nr. 8, fremgår det, at Udbetaling Danmark snarest muligt og senest 6 måneder efter Udbetaling Danmarks modtagelse af en ansøgning skal træffe afgørelse om ret til tidlig pension, herunder om, hvorvidt personen opfylder kravet om arbejdsmarkedsanciennitet.

Efter lovforslagets § 18, stk. 1, kan ansøgning om tidlig pension tidligst indgives til Udbetaling Danmark fra og med den 1. august 2021. Det forudsættes således, at Udbetaling Danmark kan træffe de første afgørelser om ret til tidlig pension, herunder om ansøgerens arbejdsmarkedsanciennitet, i perioden mellem den 1. august 2021 og den 1. februar 2022. Det forventes, at antallet af ansøgninger i denne periode vil være højt, da retten til tidlig pension indtræder for flere årgange på én gang, jf. forslaget til § 26 g i lov om social pension.

I forbindelse udviklingen af en ny it-løsning til anciennitetsberegning skal der ske en indsamling og en kompliceret sammenstilling af data fra forskellige registre, der skal anvendes i en automatiseret beregning af ansøgerens anciennitet. De automatiserede beregninger af ancienniteten vil ikke blive kontrolleret manuelt, før beregningen sendes til partshøring hos borgerne, som herefter vil have mulighed for at supplere med yderligere oplysninger. Hvis borgeren opfylder anciennitetskravet på baggrund af beregningen, sendes afgørelsen om tidlig pension til gunst for borgeren uden yderligere kontrol. Datasamstillingen og beregningen kan også resultere i et afslag i forlængelse af partshøringen af borgeren.

Udvikling af en anciennitetsberegner med indsamling af data fra forskelligere registre og en kompliceret samstilling af data med automatiseret beregning af ansøgerens anciennitet forudsætter derfor en grundig test ved brug af produktionsdata (dvs. data, der er tilknyttet rigtige personnumre) for at reducere risikoen for fejl i beregninger og afgørelser om tilkendelse af tidlig pension.

Behovet for at teste it-løsningen på et begrænset antal personnumre skyldes, at der er tale om sammenstilling af data fra forskellige registre over en meget lang historisk periode, hvor der både har været skiftende regelsæt for indberetning af data, skiftende dataleverandører og skiftende it-systemer. Der må således over tid forventes at være varierende kvalitet af de historiske data. Da der ikke er foretaget en nærmere analyse af datakvaliteten ved sammenstilling fra de forskellige registre, er det uafklaret, hvilke beregningsmæssige udfordringer der vil vise sig. Test på produktionsdata kan derfor ikke erstattes med test på konstruerede data.

Der er tale om udvikling af et nyt it-system til tidlig pension, som ikke i forvejen indeholder testdata. Alle data til beregning af anciennitet for tidlig pension skal derfor indhentes fra de relevante registre hos Arbejdsmarkedets Tillægspension, Det Centrale Personregister, Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, Skattestyrelsen, Danmarks Statistisk og eventuelt Rigsarkivet. Det er en forudsætning for at kunne teste beregning af anciennitet, at der er repræsentative og sammenhængende testdata på individniveau på tværs af registrene, hvilket der ikke er, hvis der anvendes testdata i de enkelte systemer. Inden for flere af registrene findes der heller ikke sammenhængende testdata på individniveau, f.eks. i Skattestyrelsens slutningsregister, hvor der ikke findes testdata for samme individ på tværs af år.

Det vil ikke være muligt at anvende anonymiserede data, idet der er tale om onlineopslag i de respektive registre, hvor opslaget og data indhentes på det specifikke personnummer. Indhentning og sammenstilling af oplysninger fra de forskellige registre sker således online uden opbygning af et særskilt register, hvorfor der ikke kan ske en efterfølgende anonymisering. Selve beregningen af anciennitet vil tillige være baseret på de oplysninger om alder og køn, som indgår i personnumrene f.eks. i forhold til tildeling af anciennitet som følge af børn eller indhentning af oplysninger om uddannelse efter det 40. år.

Grundlaget for indhentning af data på tværs af de forskellige registre er borgerens personnummer, som ikke inden for den givne tidshorisont vil kunne erstattes af en anonymiseret identifikationsnøgle, der fortsat vil skulle indeholde oplysninger om borgerens fødselsdato og køn. Det skyldes, at der er tale om en kompliceret udviklingsopgave, som vil skulle ske i samarbejde mellem de involverede myndigheder på tværs af de forskellige registre. Det vurderes, at udviklingen af en model for anonymisering med ovennævnte krav vil være ligeså kompliceret som udviklingen af selve anciennitetsberegneren.

Såfremt det ikke er muligt at foretage en test på tværs af de forskellige registrere, som indeholder oplysninger, som skal bruges til beregningen af anciennitet, vil Udbetaling Danmark ikke have mulighed for at kontrollere, at beregningen af anciennitet baseret på oplysninger indhentet og sammenstillet på tværs af de forskellige registre, er korrekt. Det betyder, at løsningen reelt først vil blive testet i forbindelse med idriftsættelsen, hvor der potentielt forventes op til 100.000 ansøgninger inden for få måneder. Det vil ikke være muligt at foretage en manuel gennemgang af beregningerne, som vil kræve enkeltopslag i samtlige registre og manuel beregning i op mod 100.000 afgørelser, før de sendes til borgerne.

Da der er tale om en ny ordning, som der først er mulighed for at søge om fra den 1. august 2021, kan det ikke forudsiges, hvem der er i målgruppen, og hvem der vil søge om tidlig pension. Der vil derfor være behov for at udvælge et antal personnumre på baggrund af kriterier, som gør det muligt at teste it-systemet bedst muligt, herunder af personnumre på personer, som er i målgruppen for tidlig pension, men som ikke nødvendigvis vil ansøge om tidlig pension. Personnumrene vil skulle udvælges således, at flest kombinationer af datasammenstillinger vil blive testet i it-systemet, før det sættes i drift. På den måde sikres det i videst muligt omfang, at ansøgerne modtager korrekte afgørelser om anciennitet, når det bliver muligt at ansøge om tidlig pension.

For at kunne teste anciennitetsberegningerne grundigt vurderes det, at der vil være behov for at teste it-systemet på i alt ca. 1.000 repræsentativt udvalgte personer i alderen 61-66 år med oplysninger fra de myndigheder, som skal levere oplysninger til brug for beregning af anciennitet til Udbetaling Danmark, dvs. på 200-300 personer fra henholdsvis Arbejdsmarkedets Tillægspension, Det Centrale Personregister, Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, Skattestyrelsen, Danmarks Statistisk og Rigsarkivet, hvor anciennitetsberegningerne for kombinationer af beskæftigelses- og ledighedsgrad testes på produktionsdata fra de forskellige registre.

De repræsentative personer skal udvælges af de relevante myndigheder efter anmodning fra Udbetaling Danmark på baggrund af de opstillede karakteristika, hvorefter myndighederne fremfinder de konkrete personnumre, der skal indgå i testen. Den samlede bestand af udvalgte personnumre testes herefter af Udbetaling Danmark på tværs af alle registrene.

Det vurderes, at der er behov for test af de indsamlede data i 3 måneder op til åbningen for ansøgning om ret til tidlig pension, dvs. i perioden 1. maj-31. juli 2021.

Det vurderes, at det er en forudsætning for Udbetaling Danmarks administration af tidlig pension, at der udvikles en ny it-løsning som kan sammenstille data på tværs af forskellige myndigheder og registre til beregning af ansøgerens anciennitet efter forslaget til § 26 g i lov om social pension. Det vurderes også, at en test af it-løsningen til beregning af borgernes anciennitet forud for, at der skal behandles konkrete ansøgninger fra den 1. august 2021, er en forudsætning for, at Udbetaling Danmark kan varetage den opgave, som pålægges myndigheden fra den 1. august 2021 som følge af forslaget til kapitel 3 b i lov om social pension. Det vurderes derfor, at Udbetaling Danmark til brug for test af it-systemet forud for ibrugtagningen kan indsamle og behandle personoplysninger med hjemmel i databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra e, om behandling, som hører under offentlig myndighedsudøvelse, som den dataansvarlige har fået pålagt.

Der vil i forbindelse med etableringen af it-løsningen være behov for at lave en samlet test af alle de data, som skal tilgå it-løsningen fra forskellige registre til beregning af borgernes anciennitet. Der vil derfor også være behov for at behandle oplysninger fra Danmarks Statistik og eventuelt fra Rigsarkivet, i det omfang de skal levere oplysninger til Udbetaling Danmark til brug for beregning af anciennitet, jf. forslaget til § 12 k, stk. 1 og 2, i lov om Udbetaling Danmark. Det vil således i et vist omfang være nødvendigt at anvende data til brug for test af it-systemet, der må anses for at være uforeneligt med det oprindelige formål, i form af data, som alene er indhentet med henblik på statistisk brug, og eventuelt historiske data.

Efter forordningens artikel 6, stk. 4, kan behandling af personoplysninger til et andet uforeneligt formål end det, oplysningerne er indsamlet til, baseres på EU-retten eller medlemsstaternes nationale ret, som udgør en nødvendig og forholdsmæssige foranstaltning i et demokratisk samfund af hensyn til de formål, der er fastsat i forordningens artikel 23, stk. 1.

Det foreslås derfor inden for rammerne af databeskyttelsesforordningens artikel 23, stk. 1, at indsætte en bestemmelse i § 12 k, stk. 3, i lov om Udbetaling Danmark, der giver Udbetaling Danmark hjemmel til at kunne indhente nødvendige oplysninger på individniveau fra Danmarks Statistik og Rigsarkivet til brug for test af et it-system til beregning af anciennitet.

Det vil først i forbindelse med test på tværs af alle de relevante myndigheder og registre være muligt at sikre kvaliteten af produktionsdata og foretage en samlet sammenstilling og beregning af anciennitet. Hvis der er udfordringer med datakvaliteten fra de forskellige registre eller med sammenstilling og beregningen, kan resultatet være, at der bliver truffet forkerte afgørelser om opgørelse af ancienniteten og dermed eventuelt forkerte afgørelser om tidlig pension, hvis der ikke foretages test af it-systemet, før det tages i brug.

Det vurderes således, at viderebehandlingen af et begrænset antal relevante personoplysninger fra Danmarks Statistik, som oprindeligt er indsamlet til statistiske formål, og fra Rigsarkivet, som er bevaret til arkivformål i samfundets interesse, er nødvendig for at Udbetaling Danmark kan teste it-løsningen til beregning af anciennitet på tværs af de relevante myndigheder og registre, forud for at det bliver muligt at ansøge om tidlig pension fra den 1. august 2021, jf. forslaget til kapitel 3 b i lov om social pension. Den foreslåede viderebehandling af oplysninger vil således ske af hensyn til generelle samfundsinteresser, jf. forordningens artikel 23, stk. 1, litra e, for at sikre, at borgere, som søger om tidlig pension, får en korrekt afgørelse herom.

Udbetaling Danmark kan efter forslaget indsamle et antal personnumre, som udvælges af myndigheden på baggrund af udvalgte karakteristika fra Udbetaling Danmark. Tilsvarende vil Udbetaling Danmark hos andre relevante myndigheder på baggrund af et antal personnumre kunne indsamle oplysninger, som skal indgå i anciennitetsberegningen. Der er i forbindelse med test af it-systemet brug for repræsentative individer, der f.eks. over en længere årrække har haft varierende over- og underskud som selvstændig, har haft skiftende arbejde som selvstændig og lønmodtager, har været selvstændig og har fået børn, har haft skiftende arbejdssteder kombineret med ledighed og ferie m.v.

Udbetaling Danmark skal i forbindelse med behandlingen af personoplysningerne ved test af it-systemet påse, at der træffes passende foranstaltninger til sikring af de registreredes rettigheder.

Testen vil blive foretaget af Udbetaling Danmark i en beskyttet produktionszone med samme sikkerhed som i det endelige produktionsmiljø og vil blive begrænset til indsamling af data fra de autoritative registre og beregning på kombinationerne af anciennitet på tværs heraf. Når testen er gennemført, vil alle personoplysningerne blive slettet, før der åbnes for ansøgninger om tidlig pension den 1. august 2021.

Der vil blive udarbejdet en risikovurdering/DPIA for test i den beskyttede produktionszone.

I sikkerhedsforanstaltningerne indgår en formel autorisation af de medarbejdere, som under testen får kendskab til personoplysningerne. Medarbejderne skal gøres opmærksomme på, at deres sædvanlige tavshedspligt også gælder i forbindelse med testen, og der skal fastsættes særlige retningslinjer for behandling af uddata fra testen.

Samlet set vurderes det, at forslaget til § 12 k, stk. 3, i lov om Udbetaling Danmark kan fastsættes inden for rammerne af forordningens artikel 23.

Herudover vil Udbetaling Danmark som dataansvarlig for testoplysningerne skulle iagttage reglerne om oplysningspligt efter forordningens artikel 14. De personer, som udvælges af de relevante myndigheder til test af it-systemet, vil forud for behandlingen bl.a. blive oplyst om, hvilke kategorier af personoplysninger der vil blive behandlet til brug for test af it-løsningen til anciennitetsberegningen, og hvornår personoplysningerne slettes. Personerne vil dermed have mulighed for at frabede sig den påtænke behandling af oplysningerne.

Til nr. 40

Der er alene tale om konsekvensændringer, som følge af at litreringen, for så vidt angår den foreslåede indsættelse af §§ 26 f- §§ 26 u i lov om social pension, jf. ændringsforslag nr. 2, foreslås ændret til §§ 26 g-26 v. Som en konsekvens heraf foreslås det derfor at ændre henvisningerne til § 26 f og § 26 q til § 26 g og § 26 r i lov om social pension.

Ændringerne har ingen materiel betydning.

Til nr. 41

Det følger af lovforslagets § 18, stk. 3, at uanset den foreslåede § 33, stk. 3, 2. pkt., i lov om social pension som affattet ved lovforslagets § 1, nr. 10, udbetales tidlig pension fra den 1. januar 2022 til personer, der ansøger om tidlig pension i august 2021, og som opfylder betingelserne for tidlig pension fra den 1. januar 2022.

Det betyder, at det i særlige tilfælde vil kunne forekomme, at der gives ret til tidlig pension fra et tidligere tidspunkt end datoen for afgørelsen og tidligere end 6 måneder efter ansøgning om tidlig pension, jf. den foreslåede bestemmelse i § 33, stk. 3, 2. pkt. Der vil dog ikke kunne gives tidligere ret til tidlig pension fra et tidspunkt, der ligger før ansøgningen herom. I forbindelse med høringen af lovforslaget er der peget på, at der er en risiko for, at der vil kunne gives ret til tidlig pension for en periode, hvor der er udbetalt efterløn eller fleksydelse.

For at undgå, at der udbetales efterløn, fleksydelse og tidlig pension for den samme periode, foreslås det, at det fremgår af lovforslagets § 18, stk. 3, at der ikke vil kunne udbetales tidlig pension, hvis der for perioden, der ligger forud for Udbetaling Danmarks afgørelse, er udbetalt efterløn eller fleksydelse.

Til nr. 42

I lovforslagets § 18, stk. 4, 1. pkt., er der henvist til det foreslåede § 26 q, stk. 3, 2. pkt., i lov om social pension som affattet ved lovforslagets § 1, nr. 8. Henvisningen burde have været til § 26 q, stk. 2, og det foreslås at ændre henvisningen i overensstemmelse hermed. Der er tale om en teknisk korrektion.

Til nr. 43

Det er foreslået i lovforslagets § 19, at indberetning af værdien af pensionsrettigheder for en person, der er født før den 1. juli 1959, uanset § 32 i som affattet ved denne lovs § 1, nr. 8, skal ske kort før den fastsatte efterlønsalder for den aldersgruppe, som personen tilhører, jf. § 74 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Det foreslås at præcisere, at henvisningen til § 32 i er til den foreslåede § 32 i lov om social pension. Derudover burde henvisningen til lovforslagets § 1, nr. 8, have været til lovforslagets § 1, nr. 9, og det foreslås at ændre henvisningen i overensstemmelse hermed.

Til nr. 44

Det er foreslået i § 20, stk. 1, at Udbetaling Danmark udbetaler en kompensation til personer, der overgår til tidlig pension fra efterløn eller fleksydelse. Det fremgår ikke af bestemmelsen, hvordan udgiften til kompensation finansieres.

Det foreslås, at der indsættes et nyt stykke i bestemmelsen, hvor det fastsættes, at staten afholder udgiften til kompensation.

6. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 18. november 2020 og var til 1. behandling den 1. december 2020. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Beskæftigelsesudvalget.

Oversigt over lovforslagets sagsforløb og dokumenter

Lovforslaget og dokumenterne i forbindelse med udvalgsbehandlingen kan læses under lovforslaget på Folketingets hjemmeside www.ft.dk.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 2 møder.

Høringssvar

Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i høring, og beskæftigelsesministeren sendte den 11. november 2020 dette udkast til udvalget, jf. BEU alm. del - bilag 43. Den 26. november 2020 sendte beskæftigelsesministeren høringssvarene og et høringsnotat til udvalget.

Bilag

Under udvalgsarbejdet er der omdelt 8 bilag på lovforslaget.

Skriftlige henvendelser

Udvalget har under udvalgsarbejdet modtaget 1 skriftlig henvendelse om lovforslaget.

Spørgsmål

Udvalget har under udvalgsarbejdet stillet 7 spørgsmål til beskæftigelsesministeren til skriftlig besvarelse, som ministeren har besvaret.

Bjørn Brandenborg (S) Bjarne Laustsen (S) fmd. Jan Johansen (S) Jens Joel (S) Jeppe Bruus (S) Kasper Sand Kjær (S) Henrik Møller (S) Lennart Damsbo-Andersen (S) Samira Nawa (RV) Kathrine Olldag (RV) Karsten Hønge (SF) Halime Oguz (SF) Jette Gottlieb (EL) Victoria Velasquez (EL) Christian Juhl (EL) Torsten Gejl (ALT) Hans Andersen (V) Anne Honoré Østergaard (V) Carsten Kissmeyer (V) Morten Dahlin (V) nfmd. Anni Matthiesen (V) Ulla Tørnæs (V) Bent Bøgsted (DF) Jens Henrik Thulesen Dahl (DF) Dennis Flydtkjær (DF) Naser Khader (KF) Birgitte Bergman (KF) Lars Boje Mathiesen (NB) Alex Vanopslagh (LA)

Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.