L 103 Forslag til lov om ændring af lov om radio- og fjernsynsvirksomhed m.v.

(Ændring af Radio- og tv-nævnets kompetencesammensætning og hjemmel til forlængelse af beskikkelsesperioden).

Af: Kulturminister Joy Mogensen
Udvalg: Kulturudvalget
Samling: 2020-21
Status: Stadfæstet

Fremsættelsestalen

Fremsættelse: 18-11-2020

Fremsættelse: 18-11-2020

Skriftlig fremsættelse (18. november 2020)

20201_l103_fremsaettelsestale.pdf
Html-version

Skriftlig fremsættelse (18. november 2020)

Kulturministeren (Joy Mogensen):

Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte:

Forslag til lov om ændring af lov om radio- og fjernsynsvirksomhed m.v. (Ændring af Radio- og tv-nævnets kompetencesammensætning og hjemmel til forlængelse af beskikkelsesperiode)

(Lovforslag nr. L 103)

Lovforslaget har til formål at tilføre Radio- og tv-nævnet praktiske mediefaglige kompetencer og indføre hjemmel til, at nævnets beskikkelsesperiode kan forlænges.

Med lovforslaget foreslås at ændre Radio- og tv-nævnets kompetencesammensætning, således at nævnet fremover samlet skal repræsentere juridiske og økonomisk/administrative kompetencer, medieforskningskompetencer og praktisk mediefaglighed. Endvidere foreslås en ny udpegningsprocedure for to af de medlemmer der repræsenterer praktisk mediefaglighed. Det foreslås derudover, at der indføres hjemmel til at forlænge Radio- og tv-nævnets beskikkelsesperiode.

Forslaget vurderes ikke at have administrative eller økonomiske konsekvenser af betydning for hverken det offentlige, erhvervslivet eller borgerne. Forslaget vurderes desuden ikke at have EU-retlige konsekvenser.

Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. januar 2021, idet det nuværende Radio- og tv-nævns beskikkelsesperiode udløber den 31. december 2020.

Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslaget og de ledsagende bemærkninger, skal jeg hermed anbefale lovforslaget til det Høje Tings velvillige behandling.