Det næste punkt på dagsordenen er:

2) 1. behandling af lovforslag nr. L 98:

Forslag til lov om ændring af lov om betalingsregler for spildevandsforsyningsselskaber m.v., lov om miljøbeskyttelse, vandsektorloven, lov om vandløb og lov om vandforsyning m.v. (Spildevandsforsyningsselskabers klimatilpasning, vandselskabernes foreninger til fremme af vandsektorens effektivitet og kvalitet m.v.)

Af klima-, energi- og forsyningsministeren (Dan Jørgensen).

(Fremsættelse 12.11.2020).

Forhandlingen er åbnet. Fru Anne Paulin, Socialdemokratiet.

Tak for det. Vi går lige nu en koldere og mørkere tid i møde, ikke mindst også en vådere tid. Det så vi sidste år, hvor vinteren både var den varmeste og den næstvådeste vinter siden 1874. Vi så gentagne billeder i nyhederne af landmænd med oversvømmede marker. Gader og stræder i vores byer landet rundt var oversvømmet. Der er ikke så meget tvivl tilbage om, at klimaforandringerne påvirker vores vejr. Det stiller krav til os som lovgivere om at give gode rammer for at sikre, at vandmasserne kan blive håndteret.

Formålet med lovforslaget, som vi behandler her i salen i dag, er at sætte gang i klimatilpasningsindsatsen og modernisere og ensarte reglerne. I 2016 gennemførtes reglen om 25 pct.s kommunal medfinansiering af spildevandsselskabernes klimatilpasningsprojekter over jorden. Det har gjort det sværere for spildevandsselskaberne at lave løsninger over jorden, som f.eks. kunne være løsninger i parker eller langs veje til at holde vandet tilbage eller lede det væk.

Med lovforslaget vil vi fjerne det krav, så spildevandsselskaberne igen kan finansiere 100 pct. af klimatilpasningsprojekterne over jorden. Det skal være med til at sætte gang i flere overfladeprojekter og ikke mindst være med til ikke at gøre klimatilpasningen unødvendigt dyr, for klimatilpasningen på overfladen er jo som bekendt markant billigere end den, der foregår under jorden.

Lovforslaget er en udmøntning af en aftale om bedre klimatilpasning fra maj i år mellem et stort flertal af Folketingets partier. Som følge heraf foreslås det også, at der indføres krav om tilsyn med klimatilpasningsprojekter betalt over vandtaksten, så vi kan sikre, at de er samfundsøkonomisk hensigtsmæssige.

Derudover foreslås det at ensarte reglerne for effektiviseringskrav, så alle klimatilpasningsprojekter omfattes af effektiviseringskrav. Spørgsmålet om de generelle effektiviseringskrav i sektoren vil vi, som det fremgår af aftalen, se på frem mod implementeringen af den justerede økonomiske regulering i 2021. Det er vigtigt, at vi sikrer, at der kan foretages de nødvendige investeringer i klimatilpasning, men at det samtidig sker under hensyntagen til, at det i sidste ende er forbrugerne, som betaler regningen.

Det er en vigtig prioritet, at vi får skabt gode rammer for håndteringen af store vandmasser, for vi ser nok desværre ind i flere og flere våde vintre. Nu tager vi et vigtigt skridt i den rigtige retning med det her lovforslag, som Socialdemokratiet selvfølgelig bakker op om.

Tak for det. Der er et par korte bemærkninger. Først er det fra fru Signe Munk. Værsgo.

Tak for ordførertalen. Da Socialdemokratiet lancerede den her aftale, var der to fede streger under, at det skulle sætte gang i klimatilpasningen i Danmark. Det er jo grundlæggende fornuftigt. Jeg vil sige, at nu bor jeg et sted, hvor februar måned var meget våd og der var meget vand over det hele, og det var ret tydeligt, at der var brug for bedre klimatilpasning. Men Socialdemokratiet bakker stadig væk op om og har været meget tydelige omkring, at et effektiviseringskrav på de her klimatilpasningsprojekter er helt og aldeles fornuftigt. Det er SF uenige i. Så jeg vil bare høre, om Socialdemokratiet ikke deler bekymringen, som f.eks. DANVA, der repræsenterer alle spildevandsselskaberne, har, og som de pointerer, nemlig at effektiviseringskravet netop kan gøre, at vi ikke får den kickstart af klimatilpasningsløsninger, som Socialdemokratiet har sagt det her forslag vil give?

Ordføreren.

Jeg tror, at effektiviseringskrav kan være meget fornuftigt i den forstand, at de jo netop benyttes i forsyningssektoren de steder, hvor der ikke er en naturlig konkurrence, og det skal jo til for netop at simulere den her konkurrence, som man er udsat for i andre industrier. Så jeg tror på mange måder, at det kan være rigtig fornuftigt, at vi har de her effektiviseringskrav, og det, som vi jo gør med lovforslaget, er netop at sikre en ensretning af reglerne inden for det her område. På den måde synes jeg også det er fornuftigt, at man ikke går ind og åbner op, når vi nu står over for at skulle diskutere den generelle økonomiske regulering, herunder også effektiviseringskrav, i sektoren til næste år. Her er det selvfølgelig vigtigt, at vi også får nogle gode drøftelser omkring, om vi så rammer den rigtige balancegang i forhold til at sikre, at der kan komme gang i klimatilpasning, men samtidig også sikrer den rette forbrugerbeskyttelse.

Fru Signe Munk.

Ensretning af effektiviseringskrav er jo så djøfsk som noget kan blive, så jeg skal bare høre Socialdemokratiet, om det vigtigste er, at vi kommer ud og får lavet flere klimatilpasningsløsninger i overfladevandsløsninger, som er billigere end at få det ned under jorden, eller er det djøf-hensynet, nemlig at der skal være en samordnende lighed, i forhold til at der er effektiviseringskrav på alle klimatilpasningsløsningerne i vandsektoren?

Ordføreren.

Jeg synes egentlig ikke, at der er særlig meget djøfsk over at fjerne den her kommunale medfinansieringsregel, som jo netop har været med til at få nogle af de gode projekter, som der ellers kunne være derude, til at gå lidt mere i stå. Jeg kan ikke se andet, end at der kommer til at være et godt incitament nu til at lave nogle af de her investeringer i løsninger på overfladen, som jo netop er markant billigere at foretage end investeringer i løsninger under overfladen.

Så er det hr. Søren Egge Rasmussen.

Jamen det er jo dilemmaet, at hvis man laver de der løsninger under overfladen, i rør, så kan man bare videresende regningen til vandforbrugerne. Og så er der et dilemma her.

Ordføreren siger, at vi skal lave de nødvendige investeringer – helt enig. Lad os nu sige, at vi har et vandselskab, der leverer drikkevand og tager noget spildevand retur fra forbrugerne, og det selskab så kommer frem til, at de også gerne vil lave et klimatilpasningsprojekt, hvor de håndterer noget regnvand på overfladen et eller andet sted, og gør gavn ved at gennemføre det der projekt, sådan at folk ikke får oversvømmelser og får vand i deres kældre og der kommer andre samfundsskader. Når det projekt så er gennemført, og hvis det er rigtig smart, så ligger det der bare og er en del af et lokalområde, noget, som bliver oversvømmet indimellem, og hvor vandselskabet ikke har noget at lave derude. Man har bare gennemført en god løsning.

Hvorfor er det så, at der skal være et effektiviseringskrav til de øvrige aktiviteter med hensyn til at håndtere spildevand og drikkevand, i forhold til at man sådan set derovre bliver presset på sin økonomi, bare fordi man har vist samfundssind og gennemført et godt regnvandsprojekt?

Ordføreren.

Man kan jo spørge, hvorfor der generelt skal være konkurrence i det her samfund, hvis virksomheder bare laver nogle gode aktiviteter. Hvorfor skal de så udsættes for et konkurrencepres? Og det er jo sådan set det, der er tankegangen, i forhold til at vi også har en regulering af forsyningssektoren, og at vi tænker effektivisering af forsyningssektoren ind.

Om vi så rammer den rigtige balance, i forhold til at vi netop skal sikre det, som hr. Søren Egge Rasmussen er inde på, altså at vi kan få foretaget de her gode investeringer i klimatilpasning, er jo selvfølgelig et rigtig vigtigt spørgsmål, som vi også skal have rigtig meget fokus på, når vi skal diskutere den økonomiske regulering for vandsektoren fremover til næste år.

Jeg synes, det er fornuftigt, at man laver den her ensretning, som der lægges op til med lovforslaget, men at vi så også har en bredere diskussion om, om vi rammer den rigtige balance i forhold til at sikre de rette investeringer, men samtidig forbrugerbeskyttelse også fremadrettet.

Hr. Søren Egge Rasmussen.

Det var da godt nok et djøfagtigt regnearkssvar. Altså, jeg vil godt bede ordføreren forholde sig til virkeligheden, den virkelighed, jeg ridsede op lige før, altså hvis et vandselskab gennemfører sådan et regnvandsprojekt og kommer frem til en god lokal løsning, som man ikke skal servicere efterfølgende, og som bare ligger der og er en del af det. Hvorfor er det så, at der skal være højere vandafledningsafgifter for forbrugerne i det område, bare fordi det lokale vandselskab har gennemført en god løsning?

Ordføreren.

Jamen det kan da godt være, at det bliver lidt djøfagtigt, fordi det netop er nogle rigtig svære spørgsmål, i forhold til hvordan vi sikrer den her rigtige balancegang mellem forbrugerbeskyttelse, og at vi kan få de investeringer, som vi skal. Men jeg ser frem til, at vi også kan diskutere det yderligere i kredsen, når vi næste år skal snakke om, hvordan vi fremover skal indrette den økonomiske regulering af vandsektoren.

Der er ikke flere korte bemærkninger, så tak til ordføreren. Og vi går videre til hr. Carsten Kissmeyer, Venstre.

Tak for ordet. Det her lovforslag omhandler to emner. Det ene er ændrede regler om klimatilpasning, som spildevandsselskaber udfører, og det andet er rammerne for, hvordan vandselskaberne kan pulje midler i en forening til projekter med formålet at fremme vandteknologi.

I forhold til selve klimatilpasningen kan vi jo bare konstatere, at nedbørsmængderne er blevet ganske meget mere voldsomme. Vi kan konstatere, at vi har en historik, hvor vandselskaberne havde mulighed for med en kommunal planlægning sådan set at lave nogle ting under jorden, som var meget, meget kostbare. Man lavede så en model, hvor kommunerne skulle medfinansiere 25 pct. Det har så sat et eller andet i stå. Nu står vi så der, hvor vi har en model, hvor vi siger, at vandselskaberne må lave overfladeløsninger, og det er fornuftigt, fordi det er billigt. Og samtidig siger vi så, at der også skal effektiviseres. Og her afviger jeg en lille smule fra min ordførertale. For essensen er – og det har vi jo også haft øje for i Venstre – at der er en problemstilling her. Venstre har så sagt, at okay, hvis det, vi laver som en ekstra ting, et ekstra overfladevandsprojekt, udgør en lille del af balancen, så er det jo ikke det store problem, at man så skal have en effektivisering af det. Har man et vandselskab, der f.eks. har aktiver for 1 mia. kr., og man laver for 20 mio. kr. eller 30 mio. kr. eller 50 mio. kr., så er det en lille del af balancen, der bliver påvirket.

Har man et andet vandselskab, hvor man skal lave overfladeløsninger for måske halvdelen af ens aktivmasse, så bliver det svært, og der synes jeg, vi har givet hinanden hånden på, at det skal vi finde løsninger på. Og vi har også sagt, at den model for styring af disse selskaber, vi fremadrettet vil kigge på, også skal have øje for, hvordan vi sikrer, at investeringerne kommer.

Så vi er bevidste om, at der i sektoren og hos kommunerne faktisk er sat en del spørgsmålstegn ved netop effektiviseringskravet. Når det så er sagt, tror jeg faktisk, at vi må sige, at det her giver en mulighed for, at vandselskaberne faktisk kan gå aktivt ind i at løse nogle af udfordringerne, og det vil jo stadig væk være kommunerne, der sådan set skal lave den grundlæggende planlægning for det, der skal ske. Så derfor er vi tilhængere af netop den model, vi har lavet her, med de bemærkninger jeg lige tidligere har givet.

Så er det sådan, at vandselskaberne også har mulighed for at pulje midler. De har tidligere haft en anden ordning, hvor de kunne pulje midler, så de i forening kunne udvikle nye systemer af den ene eller den anden art. Og det er klart, at kan man udvikle systemer, hvor energiforbruget er mindre, og hvor pumpekraften skal være mindre intens osv., så ligger der et perspektiv i det fremadrettet. Så vi støtter også den del af det.

Venstre stemmer for lovforslaget, men vi er også bevidste om, at der kan vise sig udfordringer i det. Tak for ordet.

Der er en kort bemærkning til hr. Søren Egge Rasmussen.

Jeg kan forstå, at vi har en opgave i at diskutere det her effektiviseringskrav videre, frem til der kommer et andet lovforslag. Det er jo nødvendigt at tage den debat, når man har lovforslag, som ikke fuldt ud løser problemerne. Måske skulle vi i den proces og også i udvalget prøve at se på, hvad det egentlig er for nogle investeringsønsker til overfladeløsninger, der er i nogle større kommuner – i nogle kommuner, hvor man har oplevet specielt store problemer med øgede regnvandsmængder. Man laver jo normalt lovgivning, der gælder for hele landet, men det er jo ikke sikkert, at den lovgivning er noget, der løser problemerne de steder, hvor de har de største problemer.

Så jeg ser frem til den fortsatte debat om det urimelige i, at der er de her effektiviseringskrav. Og det kan godt være, at vi i udvalgsbehandlingen kunne komme frem til, at det er meget store investeringer i forhold til den egenkapital, der er i nogle selskaber – og hvorfor skulle de så gøre det, når de også har andre investeringer, de skal lave?

Ordføreren.

Tak. Jeg tror, at hr. Søren Egge Rasmussen er enig med mig i, at vi har en udfordring i også at sikre forbrugerne nogle rimelige priser. Hvis vi kigger historisk på priserne, de enkelte vandselskaber har haft, har der faktisk været relativt store forskelle. Og derfor er det nødvendigt – når vi er på et monopolmarked, som vi er – at vi har nogle styringsmekanismer, der sikrer, at uhensigtsmæssig drift ligesom bliver jagtet. I Venstre er vi optaget af, at forbrugerne får priser, der er fornuftige på et marked, der er præget af, at der netop ikke er konkurrence. Vi går jo ind for, at markedet skal klare rigtig mange ting, men vi anerkender, at vi ikke kan have flere aktører, der laver kloakledninger.

Hr. Søren Egge Rasmussen.

Men altså, efter en række vandselskaber er blevet lavet om til aktieselskaber, er der jo stadig væk en kommunal udpegning af nogle af bestyrelsesmedlemmerne, så der er jo sådan set for det enkelte byråd en mulighed for at øve indflydelse på, hvad det er for nogle vandpriser, man har, hvad det er for nogle vandafledningsafgifter, man har, og hvad det er for nogle investeringsbudgetter, der laves. Er ordføreren ikke enig i det?

Ordføreren.

Jo, det er jeg sådan set enig i, men det ændrer jo ikke ved, at vi, når vi kigger på det historisk, faktisk har haft nogle meget, meget store forskelle i, hvad vandafledningbidraget har været, og også, hvad prisen på frisk vand har været. Der er nogle meget store og ikke helt let forklarlige forskelle. Derfor er vi optaget af, at vi hele tiden har effektiviseringspresset lagt ned over sektoren, og det gælder også andre monopolsystemer.

Der er ikke flere korte bemærkninger. Så tak til ordføreren. Dermed er det hr. Morten Messerschmidt, Dansk Folkeparti.

Tak, formand. Der er et skær af noget ironisk over at følge debatten her i dag, når man ser, hvordan synspunkterne bølger mellem højre og venstre, for vi har at gøre med et lovforslag, der sådan set cementerer monopolvirksomhed drevet af politisk udpegede bestyrelser. Det er jo historisk noget, der har passet vældig godt ind i den yderste venstrefløjs måde at tænke hele samfundet på. Alligevel er det derfra, man hører oppositionen. Det er da sådan lidt pudsigt.

Når vi alligevel har den situation, er det selvfølgelig, fordi der her er tale om et naturligt monopol. Det er meget vanskeligt at forestille sig, at en husstand skulle have mange forskellige afledningskanaler til spildevand og kloakvand osv. Derfor er det jo nok en nødvendighed at acceptere tingenes tilstand. Det gør vi selvfølgelig også i Dansk Folkeparti.

Hvordan sikrer vi så balancen imellem på den ene side at have så veldrevne kloaknet som muligt, og at det på den anden side ikke bare går amok, så man overvælter omkostningerne på tariffen og priserne stiger for forbrugerne derude? Det gør man jo ad flere veje. Hidtil har man haft en medfinansieringsbetingelse fra kommunerne, nemlig 25 pct., som så ophæves nu, eller i hvert fald gøres kommunernes involvering mere fleksibel, for at lægge flere beslutninger over til vandværkerne. Til gengæld stiller man så nogle effektivitetskrav.

Det skal ikke være nogen hemmelighed, at vi godt kunne være lidt bekymrede – også ihukommende det, hr. Søren Egge Rasmussen nævner, nemlig at det er politisk udpegede ledelser i vandværkerne. Det er jo ikke alle kommuner, der nødvendigvis er drevet af partier, der sætter effektivitet og økonomisk rationale allerøverst. Vi befinder os f.eks. lige nu i en kommune, hvor vi er meget, meget tæt på, at det yderste venstrefløjsparti måske kan få flertallet og sådan nogle ting, så at overlade dem magten til at drive en virksomhed som et vandværk kan virke en lille smule angstprovokerende. Derfor er det vigtigt, at der er nogle rammer og nogle krav og også nogle beføjelser til, at kommunalbestyrelsen eller andre kan gribe ind og i hvert fald have et medansvar.

Derfor er det vigtigt for os, at ministeren betoner det her med, at ved de store investeringer skal kommunalbestyrelsen lige være inde over og kigge med, sådan at man ikke oplever en vanvittig stor stigning i vandafledningsafgiften eller andet, fordi et formodentlig meget venstreorienteret flertal i et byråd har udpeget en eller anden partigenosse, som skulle have et ben, til at sidde som formand for vandværket. Undskyld, formand, genosse er tysk og betyder kammerat. Det er vigtigt for os, så det håber jeg at ministeren vil betone i sin tale. Tak.

Der er ingen korte bemærkninger. Tak til ordføreren. Så er det hr. Ruben Kidde, Radikale Venstre.

Tak. Dette lovforslag er en opfølgning på en bred aftale fra foråret, som har til formål at sætte gang i en billigere og mere effektiv klimatilpasningsindsats, altså at understøtte, at klimatilpasningen sker i et samfundsøkonomisk hensigtsmæssigt leje. Det bedste ved det nye lovforslag kan man jo sige er, at det ændrer kravet for kommunal medfinansiering, sådan at vandselskaber igen kommer til at kunne betale op til 100 pct. af omkostningerne for håndtering af regnvand. Dertil kommer også, at vandselskaberne får bedre mulighed for at lede klimatilpasningsprojekter, og at andre parter i visse typer af fælles klimatilpasningsprojekter ikke længere skal lægge ud for vandselskabernes del. Så det er nogle positive elementer i det her lovforslag.

Man skal dog også være opmærksom på, at ikke alle er tilfredse med det nye lovforslag. Det skyldes ikke mindst de ret rigide effektiviseringskrav, der er til vand- og spildevandsselskaber. Det får i en hel del høringssvar også krasse ord med på vejen, f.eks. af DANVA, som anfører, at de frygter, at der sker en hæmning af klimatilpasningen på grund af indførelsen af de her kontraproduktive effektiviseringskrav, som de kalder dem: ekstra dokumentation til indberetningskrav, forjaget implementering etc.

Så de her høringssvar synes jeg at vi skal tage meget alvorligt i den kommende udvalgsbehandling, men naturligvis også gøre det i respekt for, at der her er tale om en bredt indgået aftale, som afspejler, at der er kompromisser mellem alle partier helt fra Enhedslisten til Liberal Alliance. Så med de ord går vi positivt videre med udvalgsbehandlingen, som jeg synes vi skal gøre grundigt. Men der er jo som sagt igen tale om en bredt indgået aftale fra tidligere i år.

Tak til ordføreren. Der er ikke nogen korte bemærkninger, og derfor går vi nu videre til fru Signe Munk, SF.

Lovforslaget er en opfølgning på en politisk aftale om nye regler for vandselskabernes klimatilpasning, og den er SF også en del af. Helt generelt har SF jo den grundlæggende vision, at vi skal have taget fat på hele klimatilpasningsområdet, og at vi endda skal have en klimatilpasningslov. Det her er et godt og vigtigt hjørne, og jeg tror, at alle, der kan huske februar sidste år, som Socialdemokratiets ordfører også refererede til, vil sige, at det var en måned præget af vand og vand – og så mere vand. Det viser bare, at klimaforandringerne altså er her, og det at skulle lave klimatilpasning er jo de økonomiske konsekvenser af det, de helt praktiske konsekvenser af det. Og vi har simpelt hen brug for, at der bliver lavet mere klimatilpasning, også på den korte bane.

Det er jo sådan, at den medfinansiering, der har været krævet af kommunalbestyrelserne tidligere, har sat en stopper for, at man har fået lavet de her overfladevandsløsninger for regnvand, ganske enkelt fordi anlægsloftet og andre kommunale prioriteringer har spændt ben for det. Vi synes grundlæggende, det er rigtig godt, at man nu 100 pct. kan finansiere overfladevandsløsninger i vandselskaberne. Det er et kæmpe fremskridt, og det er rigtig godt. For grundlæggende er det, både samfundsøkonomisk, men også i forhold til klimatilpasning, set fra SF's stol rigtig vigtigt, at vi får lavet flere overfladevandsløsninger. Og som flere også har pointeret, er det jo altså bare grundlæggende en billigere løsning, end at man skal have det ned i nogle rør under jorden.

Der skal bare heller ikke herske nogen tvivl om, at det at lave et effektiviseringskrav til de her anlæg, som jo er faste anlæg, som er svære at effektivisere på, har vi en grundlæggende bekymring for vil bremse kickstarten af klimatilpasninger, som vi har brug for i Danmark. Og vi har i de politiske forhandlinger forsøgt at få luget effektiviseringskravet ud. Det er ikke lykkedes, for når man skal indgå en fælles aftale, kan alt ikke blive, som SF gerne vil have det. Derfor synes vi også bare, det er vigtigt, at vi altså følger den her udmøntning – at vi ser, om det har den effekt, vi havde håbet på, eller om vandselskabernes brancheorganisationer og mange andre faktisk har ret i, at det er en hæmsko med et effektiviseringskrav til lige præcis de her klimatilpasningsprojekter.

Men samlet set bakker SF op om lovforslaget.

Tak til ordføreren. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Derfor er det hr. Søren Egge Rasmussen, Enhedslisten.

Enhedslisten er for det her lovforslag, selv om vi ikke er nået hele vejen. Jeg vil glæde mig over, at det, som den tidligere regering indførte tilbage i 2016, om at indføre, at kommunerne skulle betale 25 pct. af projekter med klimatilpasning, får vi nu rullet væk. At der så er et effektiviseringskrav, er den hurdle, der er i lovforslaget, og jeg synes, at det jo nok er nødvendigt at diskutere det videre. Når jeg tænker tilbage sådan i nærområdet, tænker jeg på et boligområde i Lystrup, som ligger uden for Aarhus, og som blev hårdt ramt af heftig regn på et tidspunkt, idet al vandet fra den by havnede nede på de villaveje, der lå lavest, og det var faktisk ret voldsomt. Det var sådan set så voldsomt, at den nyopførte motorvej, Djurslandmotorvejen, også havde problemer med afkørslerne. Det må man sige er et samfundsproblem.

Nu er der så etableret nogle overfladevandbassiner forskellige steder i Lystrup. Det så lidt spøjst ud, dengang de var helt nyanlagte, nu er det noget, hvor der er noget vegetation, og der er sådan set mulighed for, hvis vi fik en ordentlig vinter, at der måske kunne være skøjtebaner på de arealer, men det er sådan set bare noget, der bare ligger der, noget, der er der, som er klar, hvis det er sådan, at der kommer en monsterregn, så er det det, der bliver oversvømmet, og så er der ikke nogen kældre, der bliver oversvømmet samtidig. Det er en simpel løsning. Og hvis nu det var et projekt, der skulle gennemføres i morgen, jamen så ville der være et effektiviseringskrav, hvis det lokale vandselskab gennemførte den slags fornuftige løsninger, som sikrer, at folks kældre og motorveje ikke bliver oversvømmet. Så vi er nok nødt til at køre den her debat videre frem mod det lovforslag, som åbenbart kommer der engang i 2021, hvor vi har chancer for så at forholde os til de her effektiviseringskrav i forskellige sektorer.

Jeg synes egentlig ikke, det er så kompliceret. Hvis man går ned på det konkrete projekt, ser man, at vi altså har haft en periode, hvor man, hvis man ville håndtere store mængder regnvand, kunne grave nogle store rør ned og lave en dyr løsning, og så kunne man få forbrugerne til at betale det over vandafledningsafgiften. Så er det et stort plus nu, at vi kommer frem til, at kommuner kan lave det på overfladen uden 25 pct. kommunal medfinansiering. For vi har jo været i den situation fra 2016, at hvis kommunen skulle vælge at lave sådan et overfladeprojekt og bidrage med 25 pct. af anlægsudgiften, ja, så var der så andre anlægsopgaver i kommunen, man så ikke kunne gennemføre, som f.eks. renovering af skoler og vedligeholdelse af veje og den slags. Så det er jo den konkurrence, som fornuftige overfladeløsninger har været i, og så er der mange kommuner, som har fravalgt at lave klimaløsninger med overfladevand. Det er jo forståeligt, og vi kan sikkert til udvalgsbehandlingen få en statistik på, hvor meget det er gået ned, for siden 2016 er der stort set ikke sket noget på overfladen. DANVA har nogle tal for det, og dem synes jeg vi skal få frem til udvalgsbehandling.

Kommer der så til at ske mere, efter at det her lovforslag er vedtaget? Ja, det kan man jo håbe, men det er jo lidt spøjst, at vi er ude i nogle meget store projekter. Der er jo projekter, der er planlagt bl.a. i det københavnske område, og det er jo forståeligt ud fra det, som København tidligere har oplevet med oversvømmelser i folks kældre. Man er ude i nogle meget store investeringer, og så kan man sidde og regne på, hvad et effektiviseringskrav på den drift af spildevand og drikkevand, som man har i forvejen, så betyder, og hvordan man håndterer det. Jeg synes ikke, at det her lovforslag løser alle problemer, men jeg anerkender fuldt ud, at det er et stort fremskridt, at vi afskaffer den kommunale medfinansiering og dermed fjerner den forringelse, som den tidligere Venstreregering indførte i 2016.

Jeg tror, at kommunerne er gode til at lave nogle gode projekter. Jeg tror, at der med tiden bliver mulighed for at lave nogle overfladeløsninger, hvor vi får mere natur ind i byrummet, og at man har nogle arealer, som indimellem er oversvømmede, indimellem er tørre, og at der kan være noget særlig vegetation der, og der kan være nogle rekreative værdier i det. Så jeg ser frem til, at vi får taget det næste skridt, når vi i 2021 skal forholde os til forsyningssektorens effektiviseringskrav.

Tak til ordføreren. Der er ikke nogen korte bemærkninger, og derfor går vi videre til hr. Egil Hulgaard, Det Konservative Folkeparti.

Tak, formand. Nærværende forslag skal give spildevandsselskaberne bedre muligheder for klimatilpasning og mulighed for at støtte projekter om vandteknologi og projekter, som kan fremme udvikling og innovation i vandsektoren, og muliggøre håndtering af tag- og overfladevand for at tage højde for hyppigere tilfælde af kraftig regn – altså agere på andre måder, end det er tilladt i dag, for at møde klimaudfordringerne. Så forslaget om bredere anvendelsesområder er godt, det er godt, at der afskaffes nogle krav om medfinansiering, det er godt, at der skabes mere fleksibilitet.

Jeg kan ikke lade være med at tage min egen kommunalpolitiske baggrund op her og sige, at vi også skal være klar over, hvad vi gør med en lov, som er så teknisk og så gennemreguleret, som den her lov er, for den tager nemlig ansvaret fra de kommuner, som skal være med til at udmønte loven, og det gør vi altså fra Folketingets side en række gange. Så vi kommer til at detailregulere på en måde, så den her kommunalpolitiker, der kommer ud i bestyrelserne i spildevandsselskaberne, bliver sat til vægs af en sektor, som er gennemreguleret, og hvor de aktionsmuligheder, der er for at agere, ikke står klart for kommunalpolitikeren. Vi skal være klar over, at når vi gennemregulerer på den her måde, tager vi ansvaret fra kommunerne og overgiver ansvaret til Folketinget. Det synes jeg sådan set er et problem.

Jeg kan ikke sige, hvordan det præcis skal løses, men jeg synes, det er en problemstilling, vi bør tage mere alvorligt, sådan at kommunerne rent faktisk i højere grad kan agere og være aktive og udvikle det her område. Det kan så være, at det ville være bedre at regulere på den måde, at man udpegede de selskaber, som ikke forstod at lave nogen effektive løsninger, og i stedet koncentrerede sig om dem og fra statens side i højere grad inspirerede til gode, effektive løsninger.

Vi kan se, hvordan den nærværende lov, den, vi snakker om nu, afskaffer nogle af de initiativer, som er blevet igangsat af andre spildevandsplaner. Det gælder f.eks. VTU, Vandsektorens Teknologiudviklingsfond, som nedlægges. Det projekt, det statslige, initiativ lykkedes ikke. Der er andre initiativer, der ikke er lykkedes. Og her foreslås der så en innovationsindsats, som virker lidt opgivende, og som ikke virker så aktiv, som den kunne gøre, og vi har faktisk brug for en spildevandssektor, som også investerer i nye løsninger og finder nye måder at håndtere den stigende mængde vand på.

Så vi er med i forliget, og vi støtter lovforslaget, men vi vil også gerne være med til at diskutere, om vi kunne regulere på en anden måde, herunder tage diskussionen om energieffektiviseringer op en gang til for at se, om det er den rigtige måde, vi gør det på. Tak.

Tak til ordføreren. Der er ikke nogen korte bemærkninger, og derfor går vi videre til hr. Peter Seier Christensen, Nye Borgerlige.

Tak for ordet. L 98 har til formål at sætte gang i en billigere og mere effektiv klimatilpasningsindsats for spildevandsforsyningsselskaberne. L 98 understøtter desuden, at klimatilpasningen sker på et samfundsøkonomisk hensigtsmæssigt niveau. I Nye Borgerlige bifalder vi lovforslagets fokus på at effektivisere vandsektoren. Kan dette, som forslaget lægger op til, balancere med et samfundsøkonomisk aspekt, er der efter vores mening et pænt fokus i lovteksten på, at samtlige tiltag skal være samfundsøkonomisk hensigtsmæssige. Nye Borgerlige støtter dermed lovforslag nr. L 98, og vi ser også frem til den yderligere behandling i udvalget.

Tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger, og så er det hr. Ole Birk Olesen, Liberal Alliance.

Liberal Alliance støtter også lovforslaget.

Tak for det. Så er det klima-, energi- og forsyningsministeren.

Tak for det, og tak for de mange bemærkninger. Jeg vil godt starte med at sige, at det her da er en enormt god dag. Hvis man har lyttet lidt til debatten og ellers ikke kender noget til forslaget, vil man måske synes, at det er sådan lidt halvtræls, for der bliver talt om effektiviseringskrav og snærende bånd og bureaukrater, og jeg kan forstå, at der ovenikøbet er mistanke om, at der har været nogle djøf'er involveret i at skrive forslaget. Ja, der har i hvert fald været en, nemlig mig. Jeg kan ikke forstå, hvordan venstrefløjen kan synes, det er et problem, at man er medlem af en fagforening, men det er det åbenbart. Nej, spøg til side. Det her er helt nødvendigt.

Det er også et af de spørgsmål, som på trods af den tekniske karakter faktisk kom op ganske mange gange i valgkampen. Jeg tror, at mange af jer har været til valgmøder, hvor en af de lokale engagerede i salen, som der heldigvis er mange af i Danmark, har rakt hånden op og sagt: Skulle I ikke ændre det her, hvis I kommer til magten? Det lovede vi at gøre, og det er det, vi nu gør. Så er det klart, at der i forhandlingerne har været ganske store slagsmål om det her famøse effektiviseringskrav. Jeg står gerne på mål for det kompromis, der ligger her, men jeg siger jo også åbent og ærligt, at det er et spørgsmål, vi tager op igen i forbindelse med en kommende lovgivning om økonomisk regulering af vandsektoren i 2021.

Det, det selvfølgelig handler om, er at skabe en balance. Effektiviseringskravene skal ikke være kvælende, de skal ikke stoppe nødvendige projekter, de skal ikke være uretfærdige, og de skal selvfølgelig i særdeleshed ikke udformes på en måde, så de er umulige at leve op til. Omvendt er det vel, når vi taler om naturlige monopoler, meget rimeligt, at vi har en vis hånd i hanke med, at de faktisk også opererer effektivt. Og hvorfor det? Jo, primært af hensyn til kunderne, primært af hensyn til dem, som egentlig skal betale gildet, men selvfølgelig også på en afledt måde af hensyn til klimaet. For hvor meget man har råd til at lave af gode tiltag, afhænger jo også af, hvor velfungerende en økonomi man har som selskab. Så det er jo den balance, der skal findes

Min formodning er egentlig, at det kompromis, vi har fundet frem til her, er ganske godt, men jeg lytter også til de kritiske høringssvar, vi har fået, og de kritiske bemærkninger, der er faldet i dag, og tager selvfølgelig dem med i det forberedende arbejde frem mod det lovgivningsarbejde i andet regi, vi skal lave næste år. Godt!

Den her aftale blev indgået efter en rekordvåd vinter. Jeg gav selv et interview iført gummistøvler ude i vandet efter en oversvømmelse, som kunne være undgået. En entreprenant journalist havde hevet mig derud, da jeg skulle forklare, hvorfor det her er nødvendigt. Desværre må vi jo nok se frem til, at der kun kommer endnu flere ekstreme vejrfænomener i fremtiden, og der bliver kun endnu mere brug for, at vi sikrer os bedre imod de klimaforandringer, der kommer, og derfor er det her så vigtigt. Vi lavede heldigvis en bred aftale i maj måned, og det er den, vi nu med det her lovforslag forsøger at gøre så strømlinet, effektiv og ikkebureaukratisk som muligt, uagtet at det jo er et område, hvor der er mange regler, og hvor der er mange hensyn, der skal tages.

Lovforslaget indeholder følgende: For det første skal vandselskaber igen kunne betale op til 100 pct. af omkostningerne til håndtering af regnvand. Kommuner, private osv. skal som hidtil betale for udgifter, der ikke bidrager til at håndtere regnvand. Det skal give vandselskaberne bedre muligheder for at lave klimatilpasningsprojekter over jorden, eksempelvis ved fordybninger i parker og langs veje, som kan lede regnvandet væk.

For det andet indføres et krav om, at klimatilpasningsprojekter betalt over vandtaksten er samfundsøkonomisk hensigtsmæssige.

For det tredje samles og ensartes flere regelsæt på området, der i dag ikke spiller sammen. Det skal gøre det lettere at anvende og administrere reglerne. Det betyder også, at der ikke længere vil være grund til at undtage visse projekter fra effektiviseringskrav.

Endelig og for det fjerde indfører vi med lovforslaget bedre muligheder for selskaberne for at lave de billigste klimatilpasningsprojekter i samarbejde med andre partnere, og vi styrker tilsynet med selskabernes investering, hvor det giver værdi.

Der laves med forslaget en smidig overgangsordning mellem den tidligere regulering og den nye. Foruden implementeringen af aftalen om klimatilpasning har lovforslaget også til formål at etablere nye regler, der fremmer innovation og teknologiudvikling. I den forbindelse får branchen mulighed for at oprette en forening, som kan yde støtte til projekter, der har til formål at forbedre sektorens effektivitet og kvalitet.

Kommuner og selskaber har i en årrække efterspurgt en ensretning af reglerne. Det bliver der nu leveret på. Med lovforslaget laver vi en tiltrængt sanering af reglerne for klimatilpasning. Vi skaber bedre rammer for kloge løsninger, så vi kan få meget mere klimatilpasning for pengene til gavn for forbrugerne.

Jeg vil afslutningsvis gerne takke for interessen for lovforslaget og ser frem til udvalgsbehandlingen. Tak.

Der er en kort bemærkning til hr. Søren Egge Rasmussen.

Jamen det er helt fint at være organiseret i Djøf, og det er også fint at kigge i et regneark, men vi står bare her med en sag med klimatilpasning, hvor vi har mange eksperter. Vi har jo alle de danskere, som har oplevet problemer med stigende regnmængder – mennesker, som har fået oversvømmet deres hjem, og virksomheder, der er ramt af oversvømmelser på virksomheden. Så vi står jo med en situation, hvor der er rigtig mange derude, som synes, at vi skulle gøre mere, og som synes, at kommunen skulle gøre mere. Og når kommunen så har kigget ind i de regler, vi har haft, kan jeg godt forstå, at kommunerne har fravalgt det her frem for f.eks. noget skolevedligeholdelse.

Jeg synes, at vi har et system, som ikke er godt nok. For det er jo fint, at man kan tegne en forsikring, så man kan få erstattet sit indbo, hvis man bliver oversvømmet, men jeg synes jo egentlig, at vi skulle nå frem til den store løsning, hvor vi forebygger mere. Det er jo det, vi så har vores vandselskaber til. Egentlig kunne det jo være godt, hvis man over forsikringen kunne betale til det. Nu bliver det så bare over vores vandafledningsafgifter, at vi betaler til det, og det er jo sådan set også en fin ordning.

Ministeren, værsgo.

Jeg ved ikke rigtig, om der var et spørgsmål, jeg ikke fangede, men jeg kan kommentere på indlægget. Jeg er jo enig i, at der er behov for at gøre langt mere på det her område. Nu siger hr. Søren Egge Rasmussen, at vi har mange eksperter derude, nemlig borgerne. Og det er rigtigt; de er jo i hvert fald eksperter så langt, at de kan mærke, hvor behovet er; at de kan se det derude, nogle gange foran deres egen dør eller nede i deres egen kælder.

Lige i forhold til det der med effektiviseringskrav må jeg sige – og nu bliver jeg lidt polemisk, og det er sikkert uretfærdigt, for det er slet ikke sikkert, at det var det, spørgeren mente – at jeg endnu ikke har fået en borgerhenvendelse eller oplevet at være ude til et møde, hvor en har rakt hånden op og sagt: Jeg er meget imod effektiviseringskrav af naturlige monopoler, herunder vandsektoren. Det er jo ikke det, man har fokuseret på. Det, man har fokuseret på, er, at det sker. Så tror jeg faktisk også, at man har fokuseret lidt på vandregningen, når den kommer. Og det er jo noget af det, vi som politikere skal være med til at sikre: at man ikke bare kan vælte unødige udgifter – udgifter, som måske skyldes, at man ikke har fået effektiviseret nok – over på forbrugerne.

Jeg har lyst til at sige sådan med et glimt i øjet, at det faktisk hedder en kort bemærkning.

Værsgo, hr. Søren Egge Rasmussen.

Jamen jeg synes, at vi skal have nogle længere debatter om de her effektiviseringskrav, og måske skulle vi have nogle regneeksempler frem. Det er jo fint, at DANVA skriver et høringssvar, men måske skulle vi have nogle gode regneeksempler på, hvad det her effektiviseringskrav konkret vil betyde for nogle overfladeprojekter. For virkeligheden skal jo ramme det her lovforslag, og vi skal jo have øje for, at det er noget, der virker. Og der må vi bare sige, at den stramning, man lavede i 2016, forhindrede, at der blev lavet noget. Så der er blevet spildt 4 år, og vi skulle jo gerne nå frem til, at der bliver realiseret klimatilpasningsprojekter igen. Det er sådan set det, der er mit fokus.

Ministeren.

Det vil jeg gerne give håndslag på. Det er den slags arbejde, vi skal lave frem mod den ændrede lovgivning i 2021, så vi finder netop den her balance mellem, at selvfølgelig skal også den her sektor effektiviseres, ligesom alle andre skal det – og at det er nødvendigt, at vi tager den slags hensyn, når der er tale om naturlige monopoler – og at det omvendt ikke skal stoppe gode projekter, og at det omvendt heller ikke skal være krav, som er umulige at leve op til. Det mener jeg bestemt er den balance, der skal findes.

Fru Signe Munk, SF.

Der er lidt opstået en misforståelse i debatten. Det er jo ikke sådan, at SF f.eks. er imod, at vi skal have et effektiviseringskrav til naturlige monopoler. Det, der er diskussionen her, er, hvorvidt man skal behandle de her overfladevandsløsninger særligt, og grunden til, at jeg lige hev de djøfske argumenter med ind i diskussionen, er jo ikke, at der er noget i vejen med dygtige akademikere. Men vi skal bare huske på, hvorfor vi gør det her – hvorfor laver vi den her tilpasning af lovgivningen? Det gør vi jo for at få mere klimatilpasning over jorden. Og derfor er den grundlæggende bekymring hos SF jo, at hvis vi ikke friholder det her for et effektiviseringskrav, kan der ske to ting: Enten at vi ikke får de her klimatilpasningsløsninger, som jeg forstår at ministeren er helt enig i skal laves, eller at de effektiviseringsgevinster, man er nødt til at indhente, bliver skubbet over i resten af forretningen. Og hvad laver et vandselskab ellers? De laver ret fornuftige projekter, synes jeg, som at rense vores drikkevand og rense spildevandet. Altså, det er bare for at sige, at det jo ikke er sådan, at man har sådan supermeget pynt på lagkagen, man ellers kan spare på i vores vandforsyningsselskaber. Så det er jo grundlæggende en bekymring for, at vi ikke opnår den intention, der faktisk ligger i lovforslaget.

Tak. Værsgo til ministeren.

Som sagt tror jeg godt, at vi med den balance, vi har fundet her, kan stå inde for det, og at de bekymringer ikke er reelle. Men jeg siger også omvendt, at det må vi jo se ind i, og hvis de er reelle, er det noget, vi må tage hensyn til.

Jeg er ikke helt sikker på, at der kun er de to muligheder, som fru Signe Munk skitserer. Altså, der er jo den mulighed, at man nogle steder – og det er ikke noget, som jeg sådan aktivt går og mistænker folk for – simpelt hen ikke gør det, man skal, altså ikke er sit ansvar voksen i forhold til at få effektiviseret. Det er skidt for forbrugerne, og det er sådan set også skidt for mulighederne for at lave endnu flere gode projekter. Men der er da selvfølgelig også den mulighed, at man, selv om man har en velfungerende organisation, ser sig om en ekstra gang efter mulighederne, fordi man skal gøre det her, og så gør man det bedre igen – egentlig til fordel for alle, både selskabet selv, forbrugerne og klimaet. Det er klart, at hvis faren er, at vi kommer til at lave noget, der er for snærende og stopper projekter, så går det selvfølgelig ikke, og det er det, vi skal se på.

Tak. Der er ikke flere korte bemærkninger, og derfor siger vi tak til ministeren.

Da der ikke er flere, som har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget. Og hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.