Det næste punkt på dagsordenen er:

7) 1. behandling af lovforslag nr. L 71:

Forslag til lov om ændring af lov om udstationering af lønmodtagere m.v. (Implementering af det reviderede udstationeringsdirektiv og målretning af anmeldelsespligten til Registret for Udenlandske Tjenesteydere (RUT) for selvstændigt erhvervsdrivende uden ansatte m.v.).

Af beskæftigelsesministeren (Peter Hummelgaard).

(Fremsættelse 30.10.2020).

Forhandlingen er åbnet. Hr. Leif Lahn Jensen, Socialdemokratiet. Værsgo.

Tak for det, formand. Jeg tror, de fleste ved, at der har været en del problemer her i landet med udenlandske virksomheder i forhold til de ansattes løn og arbejdsforhold. Der er eksempler på, at virksomheder kommer herop med ansatte, som får en meget lille løn, eller hvor de bor under forhold, vi aldrig nogen sinde ville tilbyde danske ansatte. Dette skal og må vi altid have fokus på, og her ved jeg også, at flere fagforbund interesserer sig for det og hver dag kæmper for at sikre ordentlig løn og ordentlige arbejdsforhold for disse mennesker, og det er rigtig godt.

Derfor er det også rigtig fint, at dette lovforslag har været forbi et implementeringsudvalg, hvor netop arbejdsmarkedets parter sidder. Vi skal altid sikre os, at når der bliver ændret nogle regler i EU, må det aldrig forringe vores vilkår eller modarbejde den danske arbejdsmarkedsmodel, men tværtimod sikre, at dem, som kommer herop for at arbejde, gør det på lige så gode vilkår som danske lønmodtagere.

For kort at nævne nogle af de forslag, der er her i forslaget, kan jeg nævne følgende: Hvis en udstationeret lønmodtager sendes fra det faste arbejdssted i Danmark til et andet arbejdssted, bør vedkommende modtage samme ydelse eller godtgørelse til dækning af udgifter til rejse, kost og logi, som gælder for danske lønmodtagere. Det samme gælder arbejdstageres indkvartering, altså det sted, de skal bo, og som stilles til rådighed af arbejdsgiverne. Her har vi jo alle sammen set nogle skrækeksempler på forhold, vi slet ikke kan acceptere. Fremover skal erhvervsdrivende uden ansatte have pligt til at anmelde og oplyse det til RUT-registeret, når der udføres arbejde i brancher, hvor der typisk er mange overtrædelser af reglerne på det danske arbejdsmarked.

Til sidst – og det er noget, som især FH og DA går meget op i – vil der være et websted, hvor udenlandske virksomheder kan læse mere om de løn- og arbejdsforhold, der er på deres område. Og her er det nu muligt at konflikte mod dem, hvis disse regler ikke overholdes.

Det her er et skridt i den rigtige retning for at sikre, at udstationerede lønmodtagere sikres samme rettigheder som danske lønmodtagere. Det er et område, hvor der ofte bliver fundet eksempler på virksomheder, som forsøger at bryde de regler, der er i Danmark. Det må vi aldrig nogen sinde finde os i, og det skal vi altid have fokus på at bekæmpe. Socialdemokratiet støtter forslaget.

Tak for det. Der er ingen kommentarer. Den næste ordfører er hr. Hans Andersen, Venstre.

Tak for det. Den socialdemokratiske ordfører har på udmærket vis gennemgået lovforslaget, som indholder ændringer og præciseringer i loven om udstationering af lønmodtagere. Det følger af det her direktiv fra 2018, og ændringerne er også anbefalet af arbejdsmarkedets parter og indebærer bl.a., at vi præciserer bestemmelsen om konfliktgrundlaget ved udenlandske tjenesteydelser. Det kan Venstre støtte op om.

Det handler også om, at vi tilpasser anmeldelsespligten til Registret for Udenlandske Tjenesteydere, også kendt som RUT, og det er specielt i forhold til udenlandske erhvervsdrivende uden ansatte. Det betyder jo, så vidt jeg er orienteret, at vi fortsat kan sikre, at omkring 83 pct. af de selvstændige, der kommer til Danmark, uden ansatte fortsat vil være omfattet af anmeldelsespligten til RUT. Det finder vi er udmærket og fornuftigt, for det viser sig jo, at der er en risiko for, at udenlandske selvstændige overtræder reglerne i forhold til sundhed og sikkerhed på arbejdsmarkedet, og det gælder også beskatningen. (Anden næstformand (Pia Kjærsgaard): Undskyld, jeg slukker lige min telefon). Tak.

Vi finder i Venstre, at der selvfølgelig skal være orden i sagerne, også når det gælder udenlandske arbejdstagere, der kommer her til Danmark og arbejder. Det vil også imødekomme den åbningsskrivelse fra Europa-Kommissionen, som Danmark modtog tilbage i 2018.

På den baggrund støtter Venstre op om lovforslaget. Tak.

Tak for det. Der er ingen korte bemærkninger. Den næste ordfører er hr. Bent Bøgsted, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Tak for det, formand. Der skal jo være plads til lidt af hvert her i Folketinget. Jeg vil ikke gå så meget i dybden med det her forslag, for der er blevet gået i dybden med de opstramninger, der sker i RUT-registeret. Det er jo på grund af et EU-direktiv, og det er mange gange sådan i Dansk Folkeparti, at vi ikke er så begejstrede for EU-direktiver, men vi vil godt stemme for noget, der trods alt er forbedringer, for det her er med til at dæmme op for social dumping og underbetalt udenlandsk arbejdskraft.

I den forbindelse er det også vigtigt, at en udenlandsk tjenesteudbyder skal godtgøre, hvad der er løn, og hvad der er rejseomkostninger. Det synes jeg er helt fint at de skal, men problemet med udenlandske tjenesteudbydere er jo mange gange, at hvis de sender arbejdskraft til Danmark, aftaler de mange gange, at arbejderne får en god løn og det hele, men så skal de aflevere en del af pengene til arbejdsgiveren, når de kommer hjem. Det har der været flere eksempler på. Jeg håber selvfølgelig, at det vil blive stoppet, men jeg er lidt i tvivl om, om det her forslag i bund og grund kan stoppe den trafik, hvor en arbejdsgiver i f.eks. Rumænien, eller hvor det nu er, sender arbejdskraft til Danmark og siger, at de får en god løn – det kan det også være på papiret, og der er både rejseomkostninger og løn – men så afleverer de penge til arbejdsgiveren, når de kommer hjem. Jeg ved ikke, om det er noget, vi i det hele taget kan kontrollere.

Men et spørgsmål, som jeg godt vil have ministeren til at svare på, og det behøver ikke at være fra talerstolen her, for det er ikke sikkert, at ministeren kan svare på det nu, er, hvordan man kontrollerer en udenlandsk arbejdsgivers betaling til en lønmodtager, altså kontrollerer, hvad der er løn, og hvad der er rejseomkostninger og opholdsomkostninger. Hvordan får man kontrolleret det, så man er sikker på, de ikke bliver underbetalt? Men det behøver ministeren ikke at svare på her. Det må gerne være et skriftligt svar, inden vi anden- og tredjebehandler forslaget, for jeg tror ikke, at det er bare lige sådan til at svare på.

Jeg synes, det er vigtigt i den her sag, at vi sikrer, at de udenlandske arbejdsgivere ikke snyder på vægten, men lever op til de regler, der er i udstationeringsdirektivet, når det nu skal være. Det her kan altså være med til at forebygge social dumping, men ikke, hvis de nu bare på papiret får en god løn og så skal aflevere til arbejdsgiveren, når de kommer hjem. Det er noget med, at arbejdsgiveren siger, at de skal betale noget til rejsen og alt det der. Men hvordan kontrollerer man det? Det er sådan set et afgørende spørgsmål. Men ellers støtter vi forslaget.

Tak. Fru Victoria Velasquez, værsgo.

Tak for det. Også tak til ordføreren for at rejse nogle af de her vigtige problemstillinger. Jeg synes også, at det ligger i fin forlængelse af nogle af de andre ting, vi har lavet sammen på nogle andre erhvervsordninger, at det bliver en dansk konto, og at kost og logi ikke længere skal udgøre halvdelen af lønnen og alle de der forskellige dele.

Nu bliver konfliktgrundlaget for fagbevægelsen klargjort her, men jeg hæfter mig ved, at en af løsningerne på det, ordføreren efterspørger, jo kunne være at se på, om der er noget, vi kunne gøre i forhold til rettighedsmaterialet, oplysningsmaterialet eller nogle andre ting, sådan at lønmodtagerne også ved og bliver oplyst om, hvad det er for nogle rettigheder, de har. Er det noget, ordføreren ville være med til at se på, så vi netop styrker den her del, som ordføreren også udtrykte bekymring om?

Tak, og værsgo.

Jamen det er rigtigt, at fagbevægelsen får mulighed for at konflikte over for en udenlandsk arbejdsgiver i den forbindelse her. Det er altid godt, at lønmodtagere, der kommer til Danmark, får viden om, hvilke rettigheder de har, men hvad hjælper det, at de får viden om de rettigheder, de har, hvis der så, når de kommer hjem til deres land, lige bliver indkradset noget af betalingen? Så hjælper det ikke ret meget. Så kan det godt være, de siger, at de godt ved, hvilke rettigheder de har, men det kan godt være, at de har sådan en følelse af, at de nu har fået et job, og måske har man i hjemlandet lavet nogle aftaler, som de ikke kender til, og som betyder, at de så skal aflevere nogle penge. Det er så det store problem, og det er nok svært for ikke at sige umuligt for os at kontrollere.

Fru Victoria Velasquez.

Tak for det. Det er nemlig rigtig svært, men der er jo flere, bl.a. FPU og andre, som har lavet noget samarbejde på tværs i 3F for at prøve at følge op på nogle af de her problemstillinger. Så jeg vil bare anerkende, at ordføreren er enig og deler den her bekymring. Og så vil jeg høre, om ordføreren vil være med til, at vi prøver at opsøge noget erfaring og viden uden for Folketinget for at høre, om vi kan gøre noget for at understøtte det arbejde, der er.

Tak, og værsgo.

Jamen det har vi ikke noget imod, og vi kunne jo bede beskæftigelsesministeren kigge på den problemstilling, som fru Victoria Velasquez rejser, hvis ministeren ellers vil.

Tak for det. Der er ikke flere, der vil spørge om noget. Så er det fru Samira Nawa, Radikale Venstre.

Tak. Ordførerne før mig har gennemgået lovforslaget, som jo dels handler om, at udstationerede lønmodtagere sikres de samme rettigheder som danske lønmodtagere – den del af lovforslaget er baseret på anbefaling fra arbejdsmarkedets parter. Det bakker vi op om. Ligeledes bakker Radikale Venstre op om den anden del af lovforslaget vedrørende en målretning af anmeldelsespligten, som følger af en åbningsskrivelse fra Europa-Kommissionen fra 2018.

Tak for det. Så er det hr. Karsten Hønge, Socialistisk Folkeparti.

Udenlandske virksomheder og deres ansatte er velkomne i Danmark, men de har ikke så meget som et enkelt lille hammerslag at gøre her i landet, hvis de ikke overholder overenskomsterne, respekterer danske fagforeninger, overholder arbejdsmiljøloven og i øvrigt betaler moms og skat. Hvis vi ikke hver eneste dag nidkært kommer rundt i alle hjørner på arbejdsmarkedet, så ender det i en dødsspiral mod bunden for danske løn- og arbejdsforhold til skade for danske lønarbejdere, men bestemt også til skade for seriøse danske firmaer, som gerne vil have fair og lige vilkår, når de konkurrerer om opgaver.

Det vigtigste værktøj er, at vi har en bomstærk fagbevægelse, der hver eneste dag har kræfter nok til med fodsoldater at være til stede ude på landets arbejdspladser, men i den forbindelse har de brug for et andet værktøj, nemlig et register for udenlandske tjenesteydere, som rent faktisk kan bruges i kampen for at have ordnede, regulerede og civiliserede vilkår på arbejdsmarkedet i Danmark.

SF støtter lovforslaget.

Tak for det. Den næste er fru Victoria Velasquez, Enhedslisten.

Det afgørende for, at lønmodtagere har ordentlige løn- og arbejdsvilkår, er, at det også gælder EU-borgere, når de hentes til Danmark for at arbejde. De skal ikke misbruges til social dumping, så løn- og arbejdsvilkår forringes for danske lønmodtagere og de udenlandske lønmodtagere skal arbejde under ringere forhold – den holder ikke. Men desværre ser vi, at mængden af social dumping vokser, fordi der simpelt hen er nogle arbejdsgivere, der kynisk udnytter EU-reglerne til at presse lønnen nedad. Og derfor er ethvert tiltag, der kan modvirke den udvikling, godt. Med implementeringen af det nye direktiv om udstationering bliver mulighederne for at modvirke social dumping marginalt bedre. Det er blevet tydeligt, at løn skal indeholde alle de løndele, som overenskomsterne indeholder, hvilket klargør konfliktgrundlaget for fagbevægelsen, men det rejser krav mod arbejdsgivere, som ikke lønner efter overenskomsten.

Det er også positivt, at det klargøres, efter hvilke regler kost og logi skal følges, når de udstationerede lønmodtagere skal være i Danmark. Men desværre ser vi jo nogle gange, at når der er forbedringer fra EU-regler, kommer der også lige nogle forringelser med. Og EU har krævet, af det danske RUT-register ændres, så enkeltselvstændige eller soloselvstændige ikke skal registrere sig i RUT-registeret, medmindre de er i risikobrancher. Og det åbner jo desværre døren op for nye muligheder for, at det kommer til at ske, at arbejdsgivere og mellemhandlere kynisk spekulerer i at bruge falske selvstændige på andre områder, hvorefter samfundet skal feje op og tilføje nye brancher til risikolisten. Og vi anerkender, at ministeren har forsøgt at inddæmme skaden, men vi er bekymrede på den lange bane. Derfor ligger det også os i Enhedslisten på sinde, at vi tager flere skridt til at bekæmpe social dumping, og det er indlysende, at et kædeansvar vil løfte den her opgave. Det ville også være godt med flere kontroller fra myndighedernes side og med id-kort på alle pladser, og at der ændres i skatteforvaltningens styresignal, sådan at der bliver mulighed for at lave en bedre kontrol.

Derudover synes jeg egentlig også, at den pingpong med Dansk Folkeparti og med ordføreren derfra tidligere jo viser, at til trods for alle de her dele – selv hvis vi gør det – vil der stadig være nogle problemer, og det kræver, at vi styrker det her organiseringsarbejde, som fagbevægelsen laver, både i Danmark, men også internationalt. Trods forringelserne, som vi jo håber at vi kan få ændret lidt ved, støtter vi lovforslaget. Tak.

Tak for det. Hr. Marcus Knuth, Konservative Folkeparti.

Tak, formand. Dette lovforslag har til formål at implementere det reviderede udstationeringsdirektiv. Det sker med udgangspunkt i de anbefalinger, arbejdsmarkedets parter har givet i Beskæftigelsesministeriets Implementeringsudvalg. Det Konservative Folkeparti noterer sig med tilfredshed, at det er Beskæftigelsesministeriets Implementeringsudvalgs opfattelse, at lovforslaget indeholder en samlet og fyldestgørende implementering af direktivet i dansk ret. Det er selvfølgelig afgørende, at dansk lovgivning lever op til EU-lovgivning.

Grundlaget for overenskomstkrav bliver bl.a. præciseret, og der vil være en tydeligere henvisning til den kilde, der kan oplyse udenlandske virksomheder om, hvad der gælder, når de udstationerer arbejdere til Danmark.

Vi ønsker i Det Konservative Folkeparti altid at se på, hvordan virksomhederne får lettet den administrative byrde, de er underlagt. Derfor lægger vi også vægt på, at det er vigtigt, at det administrative arbejde bliver så enkelt for virksomhederne som muligt. Her tænker jeg i særdeleshed på, at man forlænger udstationeringsperioden fra 12 til 18 måneder, så det alene kræver en meddelelse fra arbejdsgiver til RUT-registeret. Derudover bliver anmeldelsespligten med dette lovforslag målrettet. Det betyder, at anmeldelsespligten fremover bliver målrettet de brancher og grupper, hvor data viser, at der er en høj andel af udenlandske virksomheder, der ikke lever op til arbejdsmiljøloven og/eller skatte- og afgiftsloven.

Det Konservative Folkeparti støtter lovforslaget.

Tak for det. Hr. Lars Boje Mathiesen, Nye Borgerlige.

Tak. Grundlæggende er vi positive omkring det her lovforslag. Der er blevet rejst et par ting, som vi tager i udvalgsbehandlingen, eller som ministeren måske kan svare på. Men grundlæggende er vi positive.

Tak. Hr. Henrik Dahl, Liberal Alliance.

Tak for ordet. Jeg går efter at slå hr. Lars Boje Mathiesens rekord for korteste ordførertale. Så jeg kan sige, at vi bakker lovforslaget op. Tak for ordet.

Tak for det. Så er det beskæftigelsesministeren.

Tak til ordførerne for drøftelsen under den her første behandling. Jeg vil også gerne takke partierne for den generelle opbakning til lovforslaget.

Der er en stor styrke i, at vi uanset partifarve støtter og har tillid til, at arbejdsmarkedets parter kan regulere løn- og arbejdsvilkår for alle grupper af lønmodtagere på det danske arbejdsmarked og dermed også for gruppen af udstationerede lønmodtagere. Der er samtidig også en stor styrke i, at vi i fællesskab sikrer holdbare løsninger for, at både myndigheder og arbejdsmarkedets parter har de nødvendige rammer for at sikre fair og lige vilkår for både danske og udstationerede lønmodtagere på det danske arbejdsmarked. Det er lovforslaget og debatten i dag et godt eksempel på.

Lovforslaget indeholder to elementer, som flere ordførere også har været inde på, nemlig dels en implementering af det reviderede udstationeringsdirektiv, dels en målretning af anmeldelsespligten til Registret for Udenlandske Tjenesteydere, altså RUT-registeret, i forhold til selvstændige uden ansatte.

Med lovforslaget forbedrer vi forholdene for udstationerede lønmodtagere i Danmark ved at sikre udstationerede samme løn- og arbejdsvilkår, som også gælder for danske lønmodtagere. Lovforslaget er udarbejdet på baggrund af drøftelser med arbejdsmarkedets parter i Beskæftigelsesministeriets Implementeringsudvalg og med udgangspunkt i en fælles forståelse mellem FH og DA om nødvendige tilpasninger i loven. Lovforslaget omfatter dermed de ændringer i lovgivningen, som Implementeringsudvalget finder nødvendige for at gennemføre direktivet i lovgivningen, og de overlader det på sædvanligvis til arbejdsmarkedets parter at regulere lønvilkår for arbejde i Danmark.

Hovedpunkterne i implementeringen af det reviderede udstationeringsdirektiv er følgende: Der sker en ændring af konfliktgrundlaget over for udenlandske tjenesteydere, hvilket betyder, at der kan konfliktes for samme lønvilkår over for udenlandske virksomheder som over for danske virksomheder. Det aflønningskrav, som der fremover kan konfliktes for over for udenlandske virksomheder, skal sammenholdes med de oplysninger, som fremover vil fremgå af det nationale websted. Det skal sikre mere gennemsigtighed i de lønkrav, som udenlandske tjenesteydere kan blive mødt med. Med lovforslaget sker der også en udvidelse af den hårde kerne af vilkår, som en udstationeret skal sikres fra første dag. Derudover skal en lønmodtager, som er udstationeret ud over 12 måneder, fremover sikres en række yderligere ansættelsesretlige rettigheder. Den udenlandske arbejdsgiver bliver dermed pålagt flere pligter over for sine udstationerede ansatte.

Jeg mener, at vi med lovforslaget sikrer den rette balance i forhold til den sædvanlige minimumsimplementering af direktiver på det arbejdsretlige område og med fuld respekt for aftalefriheden på arbejdsmarkedet.

Lovforslaget følger desuden op på Europa-Kommissionens åbningsskrivelse om anmeldelsespligten til RUT-registeret for selvstændigt erhvervsdrivende uden ansatte. Med lovforslaget sker der en målretning af anmeldelsespligten for selvstændige uden ansatte til de brancher, hvor Arbejdstilsynets og Skattestyrelsens kontrolindsats viser en høj forekomst af overtrædelser i dansk lovgivning. Bl.a. vil bygge- og anlægsbranchen fortsat være omfattet af anmeldelsespligten. Der vil årligt blive foretaget en vurdering af, hvilke brancher der i det kommende år skal være omfattet af den her anmeldelsespligt.

Jeg vil igen gerne takke for drøftelsen af lovforslaget her og ser frem til den videre behandling i udvalget. Tak.

Tak for det.

Der er ikke flere, der har bedt om ordet. Forhandlingen er sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Beskæftigelsesudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.