Det sidste punkt på dagsordenen er:

9) 1. behandling af lovforslag nr. L 51:

Forslag til lov om ændring af lov om folkeskolen. (Mulighederne for andet udtræk af prøvefag og etablering af fælles ledelse i forbindelse med skolesammenlægning m.v.).

Af børne- og undervisningsministeren (Pernille Rosenkrantz-Theil).

(Fremsættelse 08.10.2020).

Forhandlingen er åbnet, og den første, der får ordet, er fru Tanja Larsson, Socialdemokratiet. Værsgo.

Tak for det. Nu skal vi til hele tre forslag samlet i et. Det kan være svært, at finde den røde tråd, men alle forslagene er ikke desto mindre fornuftige forslag, og de udmønter en aftale i folkeskoleforligskredsen fra marts 2020. Jeg vil starte med den første del, som også er den største, og som handler om mulighed for udtræk af et andet fag end idræt for elever med langvarig funktionsnedsættelse eller alvorlig sygdom.

Lovforslaget gælder heldigvis kun for en meget lille gruppe af elever. Til gengæld er det en gruppe, for hvem det her er utrolig vigtigt. I dag er folkeskolens afgangseksamen en forudsætning for, at eleverne kan opnå retskrav på optagelse på en ungdomsuddannelse, og man kan ikke bestå afgangseksamen, hvis ikke man har aflagt alle eksamener. Det er i udgangspunktet rigtig godt, men for en lille gruppe elever, der har en langvarig funktionsnedsættelse eller en alvorlig sygdom, kan det have store konsekvenser. De kan nemlig ikke deltage i undervisningen i idræt. For den gruppe gør vi det nu muligt at udtrække et andet fag end idræt, i den naturfaglige blok, så de får mulighed for at bestå folkeskolens afgangseksamen. Det er kun rimeligt, at denne gruppe af børn, der i forvejen har svære udfordringer, nu får en reel mulighed for at få en ungdomsuddannelse på lige fod med de andre klassekammerater.

En ting, der er godt ved forslaget her, er, at det ikke kun hjælper dem, der er ude af stand til at deltage i idræt. Det pålægger samtidig skolerne et ansvar for at gøre alt, hvad de kan, for at en elev kan blive inddraget i idrætsundervisningen. Det må nemlig aldrig blive sådan, at elever bliver fritaget for idræt, fordi skolen ikke har gjort nok. Lige så vigtigt det er at tilbyde et alternativ til de unge, der absolut ikke kan deltage, lige så vigtigt er det nemlig at sikre, at alle de unge, der kan være med, også er med. Det er jeg glad for, for det stiller også krav til skolerne om, at man skal være bedre til at inkorporere handicapidræt.

Den anden del handler om privatister. De skal have mulighed for at gå til prøve på 8. klassetrin i de praktiske og musiske fag, på samme måde som man kan gøre det i 9. klasse. Det er i min optik ganske fornuftigt, at de selvfølgelig skal have den mulighed, hvis de ønsker det. Deres muligheder skal selvfølgelig ikke begrænses af skolens udbud af fag.

Den tredje og sidste del er en teknisk ting. Det handler om processen i forbindelse med skolesammenlægning. Jeg vil ikke dykke ned i de konkrete tekniske justeringer her. Det bliver både for langt og nok også lidt for kedeligt. I stedet kan jeg konstatere, at den nuværende proces er uhensigtsmæssig, bøvlet og bureaukratisk. Nu laver vi det om, så det bliver nemmere og mindre bureaukratisk. Vi fjerner et led, så at sige, så man ikke behøver at oprette en midlertidig bestyrelse, men så man kan sammenlægge og oprette en ny ledelse i samme runde.

Så alt i alt tre forskellig lovforslag. Fælles for dem er dog, at vi i Socialdemokratiet støtter dem alle tre.

Tak for ordet.

Vi siger tak til ordføreren. Og jeg vil lige sige, at der selvfølgelig ikke er noget, der er kedeligt heroppe. Det kan være for langt, i forhold til taletiden, men der er selvfølgelig ikke noget, der er kedeligt herinde i Folketingssalen – ikke ret tit i hvert fald.

Så går vi videre til den næste ordfører, og det er hr. Stén Knuth, Venstre. Værsgo.

Tak for det. Lad mig slå fast med det samme, at Venstre kan bakke op om det her rigtig fine forslag. Og som den tidligere ordfører også nævnte, består det af tre elementer.

Altså, hvis man er fritaget for idræt, religion, tysk eller fransk, og dermed ikke kan tage en eksamen i de fag, så kan man også have svært ved at komme ind på ungdomsuddannelserne – det er jo umuligt i dag. Med det her forslag sikrer vi, at man så kan trække nogle andre fag i den naturfaglige blok eller i den humanistiske blok, og det giver rigtig god mening.

I forhold til det her med idræt, så ved salen – i hvert fald ministeren – at hvis der en, der kerer sig om det med idræt i folkeskolen, så er det ordføreren her. Og det her må jo ikke være sådan, at endnu flere bliver, hvad skal man sige, sat til side, når de andre dyrker idræt. Og det tænker jeg vi også har en fælles forpligtelse til at kunne holde hinanden op på, så det ikke sker i vores folkeskole, også efter at det her forslag engang bliver vedtaget.

Det udvider også adgangen til folkeskolens prøver som privatist. Det kan vi hylde, og så er det en regelforenkling, hvilket vi jo også synes er en rigtig fin idé, så vi synes, det er et godt forslag, og vi bakker som sagt op, som jeg tidligere nævnte. Og jeg skal hilse fra De Konservative og sige, at det gør de sådan set også.

Tak til ordføreren. Så er det hr. Alex Ahrendtsen, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Tak, formand. Det var jo en glimrende lille aftale, vi fik lavet i sin tid, og Dansk Folkeparti kan selvfølgelig fortsat bakke op om det. Og det er jo, hvad andre ordførere også har været inde på, en ganske simpel ordning. Nemlig at der er nogle elever, som af den ene eller den anden årsag, bl.a. langvarige fysiske funktionsnedsættelser eller en alvorlig sygdom, som det hedder, ikke har kunnet deltage i undervisningen, og som alligevel skulle have været oppe til eksamen; de kunne ikke blive fritaget. De får nu fremover mulighed for at gå til eksamen i et andet fag , og det er jo selvfølgelig en god løsning på tingene, som har været lidt mystiske.

Vi var jo noget overraskede, da vi i sin tid blev præsenteret for det i forligskredsen: Det kan da ikke være rigtigt, tænkte vi. Men det kunne være rigtigt, og så har vi lavet det om. Det er, når folkestyret arbejder bedst. Det er faktisk en fornøjelse: Vi har alle sammen været enige om det.

Så har der også været lidt problemer med elever, der er fritaget for fransk eller tysk, fordi de har indlæringsvanskeligheder eller andre vanskeligheder. Og de elever, der er blevet fritaget for kristendom, fordi forældrene jo beder om det, får nu muligheden for at gå til eksamen i et andet fag inden for den humanistiske blok, hvilket er ganske fornuftigt. Så er vi også glade for de der små ændringer vedrørende de musisk-praktiske fag

De tekniske forenklinger vil jeg heller ikke komme mere ind på i denne tale, så samlet set er det et fint lille lovforslag, som vi i Dansk Folkeparti selvfølgelig fortsat bakker op.

Tak til ordføreren. Og så er det fru Marianne Jelved, Radikale, og det er som ordfører. Værsgo.

Tak. Det er et nyttigt lille forslag – eller lille er det jo ikke; det er relativt stort – for det hjælper en gruppe af elever: Såfremt idrætsundervisningen bliver trukket frem som et eksamensfag, er der altså børn, der er så handicappede, at de ikke er i stand til at deltage i idrætsundervisningen, og så skal de kunne få et andet tilbud. Og det er det, der sættes regler op for. Det støtter vi meget fra Det Radikale Venstre. Det er meget fornuftigt, hvad der beskrives her.

Så er der et andet lille forslag, som ikke er så uskyldigt igen, nemlig hvordan man overtager den tradition, som landdistrikterne i Danmark har været præget af, nemlig at den lille skole og den lille daginstitution kan have fælles ledelse, hvis begge de to institutioners forældregruppe var enige om det. Og det er sådan set fornuftigt også at prøve at lave en løsning på det i dag, hvor det er mere komplekst, og hvor vi kan komme ud for, at flere skoler lægges sammen på grund af ændringer i befolkningstal osv. osv., og hvor man så også kan blive fristet til at lægge en daginstitution sammen med dem. Og der skal laves et regelsæt for det. Det er vi meget enige i, men det er lidt kompliceret at forklare det her fra talerstolen, så det vil jeg undgå, men bare varsle til ministeren, at det vil vi gerne sætte fokus på og finde ud af, hvordan man kan se det for sig, altså det, der skal ske her.

Vi er positive over for tanken og vil gerne bidrage. Men jeg kan ikke se modellen her virke helt så godt, som jeg kunne ønske mig det. Så derfor varsler jeg bare til ministeren, at vi vender tilbage til det under sagsbehandlingen.

Tak til ordføreren. Den næste ordfører er fru Astrid Carøe, SF. Værsgo.

Tak for det. Vores skole- og uddannelsessystem i Danmark skal selvfølgelig kunne rumme alle børn, og børn med handicap skal have de samme muligheder som deres klassekammerater for at gennemføre folkeskolen og senere hen en ungdomsuddannelse og en videregående uddannelse. Derfor er det rigtig vigtigt, at vi ændrer og retter lovgivningen til, når vi bliver opmærksomme på, at der opstår barrierer, som fører til ulige muligheder for, at alle børn og unge kan få en uddannelse.

Forældre til børn med muskelsvind skrev et brev til os ordførere, og de har også været herinde i deputation om netop den her problematik og dette ønske, og nu får vi lavet det her om til gavn for de børn. Det er et lovforslag, der har stor betydning for en lille gruppe børn, der på grund af deres svære handicap ikke kan gennemføre eksamen i idræt. Fordi man skal have folkeskolens afgangseksamen for at have retskrav på at blive optaget på en ungdomsuddannelse, så er det afgørende, at de kan få lov at gå til eksamen i et andet fag i stedet.

Men samtidig er det også vigtigt for os i SF at understrege, at fritagelse for eksamen i idræt ikke må være et mål i sig selv. Lige muligheder for alle børn betyder også, at alle børn skal have mulighed for at få udfordringer i idræt og være en del af fællesskabet uanset deres handicap. Børn skal præsenteres for og være bevidste om deres muligheder for idrætsdeltagelse, både inden for parasporten og foreningsidrætten. Det har både skoler og foreningsidrætten et ansvar for at sikre. Med det kan jeg sige, at vi selvfølgelig støtter lovforslaget.

Tak til ordføreren. Så er det hr. Jakob Sølvhøj, Enhedslisten. Værsgo.

Tak. Lovforslaget her er ikke mindst et resultat af en ihærdig indsats fra en gruppe af forældre til elever med muskelsvind, som for efterhånden flere år siden satte sig for at forandre reglerne for prøveaflæggelsen i idræt for elever med omfattende fysiske handicap. De pågældende forældre oplevede, at deres børn blev udsat for, eller i hvert fald havde en potentiel risiko for at blive udsat for en urimelig forskelsbehandling ved ikke at kunne blive fritaget for prøveaflæggelse i et fag, som de helt åbenlyst ikke havde reelle muligheder for at deltage i.

Det var – oplevede forældrene, og jeg er enig med dem – en skærpet risiko, i og med at man med ændringerne af folkeskoleloven i 2016 jo gjorde det til en betingelse for optagelse af en elev på en ungdomsuddannelse, at vedkommende havde gennemført en fuld afgangseksamen i folkeskolen. Vi har været enige med forældrene hele vejen igennem, og derfor er vi også meget tilfredse med, at lovforslaget ligger her.

Jeg synes, det er værd at fremhæve nogle af de bemærkninger, som også bliver gjort i en række af høringssvarene, om, hvor vigtigt det er, at undervisningen i idræt organiseres på en måde – i øvrigt ligesom al anden undervisning – så det store flertal af elever med fysiske handicap har mulighed for at deltage i undervisningen. Som det allerede er blevet understreget af flere, er det her jo et forslag, der alene retter sig mod en lille gruppe. Jeg tror, der er bred tilslutning til, at behovet for at have en inkluderende tilgang til elever med handicap, også når der undervises i idræt, er utrolig vigtigt. Men her er der altså tale om en lille gruppe af elever, der, selv om de har adgang til kompenserende hjælpemidler, faktisk ikke er i stand til at deltage i undervisningen.

Det er blevet nævnt, at det er et lille – ja, det har varieret lidt – lovforslag, men jeg vil så i hvert fald lægge vægt på, at det har kolossal stor betydning for den her gruppe af elever og for deres forældre, fordi de i den grad oplever, at noget, som var et urimeligt pres på dem, dels fordi det i sig selv er en underlig situation, at de skal op til eksamen i noget, hvor de ikke har deltaget i undervisningen, dels også det der potentielle tryk, der kunne være, i forhold til de pågældende elevers optagelse på en ungdomsuddannelse.

For en ordens skyld skal jeg sige – og jeg ikke vil knytte yderligere bemærkninger til det – at vi også støtter de andre elementer i forslaget her, og at Enhedslisten derfor kan støtte forslaget.

Tak til ordføreren. Næste ordfører er fru Mette Thiesen, Nye Borgerlige. Værsgo.

Jeg vil give ordføreren for Enhedslisten ret – det er ikke så tit, det sker. Det er altid godt, når man kan mødes om noget, og det synes jeg bestemt vi kan med det her lovforslag; altså netop det her med, at det godt kan være, at det er et lille lovforslag, men det er faktisk noget, der har en utrolig stor betydning for dem, som det vedrører.

Som jeg også har trættet ordførerne med tidligere på dagen, har jeg selv været mange år i den danske folkeskole. Og jeg vil bare glæde mig over, hvor fantastisk jeg synes lærere og i øvrigt også elever generelt tager sig af dem, som har nogle udfordringer, både fysiske handicaps og andet. Jeg tror ikke, der er noget, der er så rummeligt og så fleksibelt som børn. De møder med nysgerrighed, og så finder de ud af tingene sammen og i fællesskab.

Det er selvfølgelig også det, der skal kunne lade sig gøre, altså den her fleksibilitet, når det er, man så kommer til eksamen. Jeg vil sige, at det her med hensyn til idrætsundervisning simpelt hen er udtryk for ganske almindelig sund fornuft; for, selvfølgelig, hvis man af fysiske årsager ikke kan deltage i undervisningen, så skal man selvfølgelig heller ikke til eksamen i det.

Jeg gik selv i en folkeskoleklasse, hvor der var en dreng, der var fysisk handicappet, men sådan tænkte vi aldrig på ham. Vi rettede ind, og vi fandt fleksible løsninger på motionsdage og alt mulig andet, sådan at han var en del af det fællesskab, der var i klassen – og sådan skal det selvfølgelig være.

Vi støtter selvfølgelig det her lovforslag, og jeg vil jo også glæde mig over, at vi afslutter en dag med mange lovforslag med et fint lovforslag, som giver mulighed for noget, som burde være ganske almindelig sund fornuft – men godt, vi får rettet op på det nu i hvert fald.

Tak til ordføreren. Den næste ordfører er hr. Henrik Dahl, Liberal Alliance. Værsgo.

Tak for ordet. Den tyske filosof Georg Wilhelm Friedrich Hegel siger et sted i »Åndens fænomenologi«, at Minervas ugle flyver i skumringen, og det er som alt, hvad Hegel skrev, sådan et lidt gådefuldt citat. Hvad betyder det, at Minervas ugle flyver i skumringen? Ja, det betyder jo lidt det samme, som Winston Churchill sagde om amerikanerne, nemlig at de altid gør det rigtige, når de har udtømt alle andre muligheder.

Citatet skal altså forstås på den måde, at visdommen lader vente på sig med at gå på vingerne, men til sidst, når der ikke er andet at gøre, så går visdommen ikke desto mindre på vingerne. Og sådan er det også lidt med Folketinget. For når vi simpelt hen ikke kan finde på andet, og når alle muligheder er udtømt, sætter vi os ned og laver pragmatiske og fornuftige lovforslag – så skal vi selvfølgelig også være hårdt pressede, men vi gør det – og det har vi gjort i det her tilfælde.

Jeg ved ikke, hvordan man måler, om lovforslag er store eller små, men det her er nok med al respekt ikke et lovforslag, der trækker de helt store overskrifter, i hvert fald ikke i dag og nok heller ikke i morgen og måske nok i virkeligheden ikke i et år som 2020. Men det er et godt lovforslag, og det er helt fyldt, som de fleste andre ordførere også har sagt, af sund fornuft og pragmatisme, og derfor bakker vi det selvfølgelig også op.

Tak for ordet.

Tak til hr. Henrik Dahl. Og jeg skal lige for en god ordens skyld sige, at et lille lovforslag somme tider har større betydning end et meget stort lovforslag. Sådan er det generelt. Det kan godt være, at de store lovforslag fylder meget i bunken, men et lille lovforslag kan have stor betydning.

Så er det børne- og undervisningsministeren. Værsgo.

Tak for det, og det er så sandt, som det er sagt, for for de enkeltpersoner, som det her berører, og for deres familier, er der slet ikke nogen tvivl om, at det her er et stort lovforslag. Så er det rigtigt, at det desværre nok ikke kommer til at trække overskrifter, men det gør det for de børn og de familiers liv, som det drejer sig om. Derfor synes jeg, det er overmåde vigtigt, at vi gør det her, og jeg glæder mig over, at vi står sammen og er fælles om det i Folketinget – og når det i øvrigt lykkes at forene Enhedslisten og Nye Borgerlige, står verden næsten ikke længere. Når vi har de her helt brede forsamlinger bag, er det jo heldigvis også noget, man kan se for sig kommer til at kunne stå i rigtig mange år, og det vil sige, at vi her på en eller anden måde har fået lavet en nyerhvervet rettighed. Det tror jeg slet ikke man skal underkende hvor meget betyder for dem, det drejer sig om.

Tak for den debat, der også har været. Det er jo rigtigt, at det her lovforslag er en lidt sammenkogt ret. Det har vi jo med mellemrum. Her havde vi tre forskellige ting, men inden for det samme område, som vi fik lagt sammen i det her lovforslag. Men det er klart, at den dominerende ingrediens i det her lovforslag er muligheden for udtræk af et andet fag end idræt for de elever med langvarig funktionsnedsættelse eller sygdom. Det er også det, de fleste ordførere lægger vægt på.

Formålet med forslaget om at udtrække et andet fag er selvfølgelig at sikre en fair og ordentlig løsning for den lille gruppe elever, der på grund af langvarig funktionsnedsættelse eller alvorlig sygdom er ude af stand til at deltage i idrætsundervisningen. Man kan ikke bestå folkeskolens afgangseksamen, hvis man ikke har taget alle prøver. Sådan er reglerne. Og folkeskolens afgangseksamen er nu engang udgangspunkt og forudsætning for at blive optaget på en ungdomsuddannelse.

Der kan så eksempelvis være tale om børn, der er lammede fra halsen og ned, eller børn med kraftig muskelsvind. Det er jo en lille gruppe elever, vi taler om, om året og på landsplan, men selv om det kun berører få, skal vi få lavet lovgivningen på en måde, så den er rimelig og ordentlig og ikke kommer til at lægge snubletråde ud for nogle, som vi jo fundamentalt set gerne vil have har de bedst tænkelige liv og så vidt muligt får de samme muligheder som alle andre børn og unge, også når det gælder deres uddannelse.

Det er ikke kun et spørgsmål om, at de elever ikke kan testes i en praktisk prøve i idræt. Den gruppe, vi taler om her, kan slet ikke deltage i idrætstimerne, fordi idrætsundervisningen ofte foregår ude, og det upålidelige og til tider genstridige danske vejr kan faktisk også for nogle i den her gruppe være et problem i sig selv. Derfor er det ikke altid muligt at sidde med ved undervisningen, og derfor bør de efter vores mening heller ikke testes ved en teoretisk prøve. Lovforslaget giver dem mulighed for at trække et helt andet fag end idræt i den naturfaglige blok, sådan at de får mulighed for at bestå folkeskolens afgangsprøve og dermed faktisk får mulighed for at søge om optag på de forskellige ungdomsuddannelser. Det er kun ret og rimeligt.

Der er måske nogle, der tænker, at skolerne, hver gang der er en elev, der er besværet i forhold til idrætstimerne eller har et lettere handicap, vil lade dem trække et andet fag – SF's ordfører var inde på det og spurgte til den gruppe, som egentlig godt kan deltage – men der er skolerne uforandrede forpligtede på den måde, som de hele tiden har været. Det er altså ikke meningen, at det er en bred gruppe af elever, der kan få lov til at trække et andet fag. Skolerne har pligt til at indrette undervisningen, så alle, der kan være med, kommer med. Det, der er udfordringen her, er, at der faktisk er nogle, der ikke kan være med. Derfor den her lovændring.

I lovforslaget har vi også gjort det muligt for privatister at tage prøven på 8. klassetrin i de praktisk-musiske fag, ligesom de kan tage prøverne i 9. klasse. Jeg synes ikke rigtig, der er så meget andet at tilføje end det, at de selvfølgelig skal have muligheden, hvis de vil det.

Så rummer lovforslaget for det tredje en forenkling af reglerne vedrørende skolesammenlægning. Vi sikrer, at skoler kan lægges sammen og få fælles ledelse med en anden institutionsform, f.eks. dagtilbud, fritidstilbud og ungdomsskole, på en ubureaukratisk måde. Det handler grundlæggende om, at vi gerne vil gøre sammenlægningen mindre besværlig ved at gøre det i en omgang i stedet for i flere tempi. Der er ikke nogen grund til at gøre det mere bøvlet end som så, men jeg kunne forstå, at Radikale Venstre i forbindelse med udvalgsarbejdet vil have nogle bemærkninger til det. Det er jeg selvfølgelig fuldstændig indstillet på og glæder mig til i den forbindelse at få input fra fru Marianne Jelved. Det mener jeg bestemt vi skal drøfte.

Alt i alt er det et lovforslag med tre meget forskellige ingredienser. Fælles for dem er – det tror jeg var Nye Borgerliges ordfører, der sagde det, og det er godt nok ikke så tit, at jeg kan citere ordføreren og er enig med hende, så vi skal glæde os over de dage, hvor vi er enige – at det er sund fornuft, at vi ændrer loven på den her måde. Det synes jeg vi skal glæde os over i fællesskab. Tak for tilsagnet om støtte, og tak for ordet.

Så siger vi tak til børne- og undervisningsministeren.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Børne- og Undervisningsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.