Tak for det, og det er så sandt, som det er sagt, for for de enkeltpersoner, som det her berører, og for deres familier, er der slet ikke nogen tvivl om, at det her er et stort lovforslag. Så er det rigtigt, at det desværre nok ikke kommer til at trække overskrifter, men det gør det for de børn og de familiers liv, som det drejer sig om. Derfor synes jeg, det er overmåde vigtigt, at vi gør det her, og jeg glæder mig over, at vi står sammen og er fælles om det i Folketinget – og når det i øvrigt lykkes at forene Enhedslisten og Nye Borgerlige, står verden næsten ikke længere. Når vi har de her helt brede forsamlinger bag, er det jo heldigvis også noget, man kan se for sig kommer til at kunne stå i rigtig mange år, og det vil sige, at vi her på en eller anden måde har fået lavet en nyerhvervet rettighed. Det tror jeg slet ikke man skal underkende hvor meget betyder for dem, det drejer sig om.
Tak for den debat, der også har været. Det er jo rigtigt, at det her lovforslag er en lidt sammenkogt ret. Det har vi jo med mellemrum. Her havde vi tre forskellige ting, men inden for det samme område, som vi fik lagt sammen i det her lovforslag. Men det er klart, at den dominerende ingrediens i det her lovforslag er muligheden for udtræk af et andet fag end idræt for de elever med langvarig funktionsnedsættelse eller sygdom. Det er også det, de fleste ordførere lægger vægt på.
Formålet med forslaget om at udtrække et andet fag er selvfølgelig at sikre en fair og ordentlig løsning for den lille gruppe elever, der på grund af langvarig funktionsnedsættelse eller alvorlig sygdom er ude af stand til at deltage i idrætsundervisningen. Man kan ikke bestå folkeskolens afgangseksamen, hvis man ikke har taget alle prøver. Sådan er reglerne. Og folkeskolens afgangseksamen er nu engang udgangspunkt og forudsætning for at blive optaget på en ungdomsuddannelse.
Der kan så eksempelvis være tale om børn, der er lammede fra halsen og ned, eller børn med kraftig muskelsvind. Det er jo en lille gruppe elever, vi taler om, om året og på landsplan, men selv om det kun berører få, skal vi få lavet lovgivningen på en måde, så den er rimelig og ordentlig og ikke kommer til at lægge snubletråde ud for nogle, som vi jo fundamentalt set gerne vil have har de bedst tænkelige liv og så vidt muligt får de samme muligheder som alle andre børn og unge, også når det gælder deres uddannelse.
Det er ikke kun et spørgsmål om, at de elever ikke kan testes i en praktisk prøve i idræt. Den gruppe, vi taler om her, kan slet ikke deltage i idrætstimerne, fordi idrætsundervisningen ofte foregår ude, og det upålidelige og til tider genstridige danske vejr kan faktisk også for nogle i den her gruppe være et problem i sig selv. Derfor er det ikke altid muligt at sidde med ved undervisningen, og derfor bør de efter vores mening heller ikke testes ved en teoretisk prøve. Lovforslaget giver dem mulighed for at trække et helt andet fag end idræt i den naturfaglige blok, sådan at de får mulighed for at bestå folkeskolens afgangsprøve og dermed faktisk får mulighed for at søge om optag på de forskellige ungdomsuddannelser. Det er kun ret og rimeligt.
Der er måske nogle, der tænker, at skolerne, hver gang der er en elev, der er besværet i forhold til idrætstimerne eller har et lettere handicap, vil lade dem trække et andet fag – SF's ordfører var inde på det og spurgte til den gruppe, som egentlig godt kan deltage – men der er skolerne uforandrede forpligtede på den måde, som de hele tiden har været. Det er altså ikke meningen, at det er en bred gruppe af elever, der kan få lov til at trække et andet fag. Skolerne har pligt til at indrette undervisningen, så alle, der kan være med, kommer med. Det, der er udfordringen her, er, at der faktisk er nogle, der ikke kan være med. Derfor den her lovændring.
I lovforslaget har vi også gjort det muligt for privatister at tage prøven på 8. klassetrin i de praktisk-musiske fag, ligesom de kan tage prøverne i 9. klasse. Jeg synes ikke rigtig, der er så meget andet at tilføje end det, at de selvfølgelig skal have muligheden, hvis de vil det.
Så rummer lovforslaget for det tredje en forenkling af reglerne vedrørende skolesammenlægning. Vi sikrer, at skoler kan lægges sammen og få fælles ledelse med en anden institutionsform, f.eks. dagtilbud, fritidstilbud og ungdomsskole, på en ubureaukratisk måde. Det handler grundlæggende om, at vi gerne vil gøre sammenlægningen mindre besværlig ved at gøre det i en omgang i stedet for i flere tempi. Der er ikke nogen grund til at gøre det mere bøvlet end som så, men jeg kunne forstå, at Radikale Venstre i forbindelse med udvalgsarbejdet vil have nogle bemærkninger til det. Det er jeg selvfølgelig fuldstændig indstillet på og glæder mig til i den forbindelse at få input fra fru Marianne Jelved. Det mener jeg bestemt vi skal drøfte.
Alt i alt er det et lovforslag med tre meget forskellige ingredienser. Fælles for dem er – det tror jeg var Nye Borgerliges ordfører, der sagde det, og det er godt nok ikke så tit, at jeg kan citere ordføreren og er enig med hende, så vi skal glæde os over de dage, hvor vi er enige – at det er sund fornuft, at vi ændrer loven på den her måde. Det synes jeg vi skal glæde os over i fællesskab. Tak for tilsagnet om støtte, og tak for ordet.