Det næste punkt på dagsordenen er:

4) 1. behandling af lovforslag nr. L 31:

Forslag til lov om ændring af lov om en børne- og ungeydelse og lov om skattefri kompensation for forhøjede energi- og miljøafgifter. (Ligedeling og individuel indkomstaftrapning af børne- og ungeydelsen og ligedeling af den supplerende grønne check m.v.).

Af skatteministeren (Morten Bødskov).

(Fremsættelse 07.10.2020).

Forhandlingen er åbnet. Fru Birgitte Vind, Socialdemokratiet.

Tak for ordet. I dag er det en rigtig god dag for ligestillingen. I dag skal vi nemlig førstebehandle et lovforslag, som har til formål at sikre ligedeling af børne- og ungeydelsen, en individuel indkomstaftrapning af børne- og ungeydelsen samt ligedeling af den supplerende grønne check. Ligedeling af børne- og ungeydelsen indgår i »Aftale om ét samlet familieretligt system« tilbage fra 2018 mellem den daværende regering og alle øvrige partier i Folketinget. Som det er nu, har børne- og ungeydelsen som udgangspunkt været udbetalt til barnets mor, og det kan man jo ikke ligefrem kalde ligestilling, og det er da også en regel, der stammer helt tilbage fra 1987 – en regel, som det er på tide at vi opdaterer.

Ligestillingens historie i Danmark er lang, og med dette lovforslag tager vi endnu et skridt i den rigtige retning. Det gør vi ved at foreslå, at børne- og ungeydelsen som udgangspunkt deles lige mellem forældre, der har fælles forældremyndighed, og det gælder altså, uanset om forældrene er samboende eller ej, og samtidig har en deleordning med barnet.

Med det her forslag sikrer vi, at forældrene ligestilles i relation til børne- og ungeydelsen, og at der i højere grad tages højde for nutidens familiemønstre. Ikkesamboende forældremyndighedsindehavere kan aftale, at hele ydelsen skal udbetales til den ene forældremyndighedsindehaver. Desuden kan ydelsen efter anmodning udbetales til den ene forældremyndighedsindehaver, hvis det ved en samværsafgørelse eller et forlig er bestemt, at barnet skal være mindst 9 ud af 11 dage hos den ene af forældremyndighedsindehaverne.

På den her måde sikrer vi, at udgangspunktet er ligedeling, men at der samtidig tages hensyn til forældremyndighedsindehavere, der har svært ved at nå til enighed. Og selvfølgelig er der samtidig plads til, at de myndighedsindehavere, der kan samarbejde og nå til enighed om en anden fordeling, også har mulighed for det.

Aftalen indeholder også en overgangsordning. Formålet med overgangsordningen er, at der tages højde for, at delefamilier, der som udgangspunkt har indrettet sig efter, at ydelsen udbetales til den ene forældremyndighedsindehaver, kan tilrette deres økonomi efter den nye ordning.

Lovforslaget ændrer også på en anden forskelsbehandling. I dag tæller man begge ægtefællers indkomst med, når man beregner indkomstaftrapning af børne- og ungeydelsen, mens den for ugifte par kun beregnes på baggrund af ydelsemodtagerens indkomst. Med det her lovforslag beregnes børne- og ungeydelsen på baggrund af den enkeltes indkomst.

Endelig foreslås den supplerende grønne check også ligedelt. Den udbetales i dag som udgangspunkt til barnets mor, men også her ønsker vi en ligedeling mellem forældrene.

Forslaget, som vi står med her i dag, er overvejende blevet modtaget positivt blandt høringsparterne. Det er vi glade for, for vi mener, det er på tide, at lovgivningen afspejler nutidens Danmark, hvor ligestilling er en af vores grundlæggende værdier. Socialdemokratiet støtter lovforslaget.

Tak til ordføreren. Jeg ser ikke, at der er noget ønske om korte bemærkninger. Derfor går vi videre, og hvis jeg ikke har overset noget, er vi så kommet til hr. Alex Ahrendtsen, Dansk Folkeparti.

Tak for det. Baggrunden for lovforslaget er aftalen om et samlet familieretligt system, som alle partier indgik før sidste folketingsvalg, og det handler om udbetaling af børne- og ungeydelser. I dag er det jo sådan, at de som udgangspunkt betales til moren, og det er også, selv om der er en 7-7-ordning, hvor barnet er lige så meget hos faren, og der har oplevelsen jo ofte været, at det kan give nogle konfrontationer, men det har også været en del af debatten, at det var en udfordring rent ligestillingsmæssigt, som Socialdemokraterne jo kom ind på.

Fremover bliver det sådan, at forældre skal modtage halvdelen hver, og det er, uanset om de er samboende eller ikke er samboende og samtidig har en deleordning om barnet. Der har vurderingen været, at alle dem, der ikke har et problem, godt kan leve med at dele ydelsen, mens det samtidig er for alle dem, der har konflikter og ikke kan sammen, og så er det jo godt, at det nu bliver løst.

Der er også et andet element i aftalen, og det handler om en indkomstaftrapning af ydelsen. Fremover sker det individuelt, og det er jo godt, da det har været et problem i mange år, at det ramte skævt. Faktisk har det helt tilbage fra skattereformen i 2012 været et problem.

Lad mig så bare lige afslutningsvis give et eksempel på, hvor skørt det hele er. Hvis en mand f.eks. tjener 900.000 kr. og en kvinde 300.000 kr., vil de i de tilfælde, hvor de er gift, blive modregnet på de 200.000 kr., som manden tjener over de 700.000 kr.; de vil få reduceret ydelsen med 4.000 kr. Hvis de derimod ikke er gift, sker der ingen modregning, alene fordi det er manden, som tjener pengene. Havde det derimod været kvinden, var de blevet modregnet. Det er ulogisk, og det er en lovgivning, som vi faktisk ikke kan være bekendt, og det er derfor, at det er godt, at det nu bliver ændret. Derfor kan Dansk Folkeparti støtte lovforslaget.

Tak til ordføreren. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Derfor går vi nu videre til hr. Rasmus Helveg Petersen, Radikale Venstre.

Tak for det. I dag behandler vi den del af Folketingets brede aftale om et samlet familieretligt system fra 2018, hvis overordnede formål er at gøre systemet mere fleksibelt og retfærdigt, så det passer bedre til de mange forskellige familiemønstre, vi ser i dag, og lovforslaget udmønter den del af aftalen, der vedrører nye udbetalingsregler for børne- og ungeydelsen.

Forældre med fælles forældremyndighed skal fremover i udgangspunktet modtage halvdelen af børne- og ungeydelsen hver, uanset om de er samboende eller ej. Er der kun én forældermyndighedsindehaver, skal hele børne- og ungeydelsen udbetales til denne. Hvis forældrene er skilt eller flyttet fra hinanden, kan ligedelingen fravælges, hvis de er enige og i tilfælde, hvor barnet overvejende kun bor hos den ene.

Som følge af de nye udbetalingsregler foreslås indkomstaftrapningen ligeledes ændret, så aftrapningen skal ske på grundlag af ydelsesmodtagerens individuelle indkomstforhold. Der vil herefter gælde de samme regler for ægtefæller og ugifte samlevende, og det er rigtig godt.

De nye udbetalingsregler vil sikre, at forældremyndighedsindehavere ligestilles i relation til udbetalingen af børne- og ungeydelsen, og at udbetalingsreglerne i højere grad tager højde for nutidens familiemønstre. Samtidig tager modellen hensyn til, hvis barnet overvejende bor hos den ene af forældremyndighedsindehaverne. Så får vi også en overgangsordning, hvor allerede skilte familier kan blive en del af ordningen ved enighed.

Som radikal er det en fornøjelse i dag at behandle lovforslaget om en ligestillet tildeling af børne- og ungeydelsen. Det er et solidt skridt i retning af mere ligestilling og større retfærdighed for danske familier, der længe har efterspurgt en modernisering af systemet. Så vi støtter det naturligvis.

Der er ingen korte bemærkninger. Så vi kan sige tak til ordføreren og gå videre i ordførerrækken til fru Astrid Carøe, SF.

Tak for det. Fra et ligestillingsperspektiv virker det for mig helt intuitivt, at børne- og ungeydelsen skal deles ligeligt mellem forældre med fælles forældremyndighed, og derfor støtter SF selvfølgelig lovforslaget, som jeg synes er et rigtig vigtigt skridt for ligestillingen i hjemmene. Dette forslag vil underbygge den vigtige præmis, at forældre er ligeværdige, ligesom det er til barnets bedste, når begge forældre tager ansvar for barnets omsorg og forsørgelse.

I dag oplever langt de fleste børn heldigvis, hvad enten deres forældre er samboende eller lever hver for sig, at begge tager del i barnets liv, men vi kan stadig gøre meget mere for at skubbe på for, at far føler sig som en ligeværdig forælder. For der er desværre stadig en opfattelse af, at mor er den primære omsorgsperson for barnet, og det er rigtig ærgerligt. Det er gammeldags, men det gør vi heldigvis noget ved og rykker på med det her lovforslag. Samtidig kan en deling af børne- og ungeydelsen mindske konflikten mellem forældre, der lever hver for sig, og mindre konflikt vil til enhver tid være gavnligt for børnene.

Der kan dog være vigtige overvejelser og undtagelser i forbindelse med lovforslaget. Der kan være god ræson i, at størstedelen af barnets børne- og ungeydelse tilfalder den ene forælder, hvis vedkommende har barnet boende mere end halvdelen af tiden, selv om der er delt forældremyndighed. I så fald ligger størstedelen af forsørgelsen og udgifterne i forbindelse med barnet hos den ene forælder, og derfor må der være undtagelser, hvis der ved en samværsafgørelse eller et forlig er bestemt, at barnet fortrinsvis bor hos den ene forælder. Men selvfølgelig skal udgangspunktet være en lille fordeling, og med de kommentarer kan jeg sige, at SF selvfølgelig støtter forslaget.

Tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger, og derfor går vi videre til hr. Rune Lund, Enhedslisten.

Det her forslag er en nødvendig modernisering af lovgivningen på ligestillingsområdet, og Enhedslisten var med i »Aftale om ét samlet familieretligt system«, hvor elementet om ligedeling af børne- og ungeydelsen samt den supplerende grønne check også var med. Vi støtter selvfølgelig derfor lovforslaget, og vi er glade for, at man i forhold til det oprindelige lovforslag, der jo kom kort før valget i 2019, sidste år, har lavet en overgangsordning, så personer, der er ikkesamboende, har mulighed for at fortsætte på den nuværende ordning, hvis det er det, de ønsker. Samlet set kan Enhedslisten altså selvfølgelig støtte lovforslaget.

Tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger, og derfor går vi videre til hr. Rasmus Jarlov, Det Konservativt Folkeparti.

Jeg er selv blevet far for 5 måneder siden, og på et tidspunkt nævner min forlovede for mig, at der er kommet en børnecheck, og så tænkte jeg, at det har jeg da ikke hørt noget om, og så finder jeg ud af, at den er røget ind på hendes konto automatisk, og undrer mig umiddelbart over, hvorfor det er på den måde. Jeg er nok ikke enig i det, som SF's ordfører sagde før, om, at det er unaturligt, at moren er den primære omsorgsperson. Sådan tror jeg det er i de fleste situationer, sådan er det i hvert fald hjemme hos os, men økonomisk er der nok ikke nogen tvivl om, at forældrene bidrager lige meget til at forsørge barnet, og i den situation virker det selvfølgelig urimeligt, at pengene så går til moren, som om det økonomiske ansvar er hendes alene. Jeg talte også med en gruppefælle her om det her lovforslag, og hun fortalte mig, at hendes mand aldrig havde vidst, at hun fik de her børnepenge. Så man kan åbenbart gå i mange år uden at vide, hvordan det forholder sig, men det bliver der rettet op på nu, og jeg synes, der er sund fornuft og rimelighed i det. Og jeg er faktisk glad for, at vi også her i Folketinget i dag tager et skridt, som handler om ligestilling til fordel for mænd, sådan at ligestilling ikke altid bare handler om at gøre noget for kvinder. Så tak for det. Vi støtter varmt lovforslaget.

Der er en kort bemærkning til fru Astrid Carøe. Værsgo.

Tak for det. Det var egentlig mest for at korrigere og lige høre ordføreren, om han ikke er enig i, for det lyder jo sådan, at vi gerne skal have fædrene til at føle sig mere som ligeværdige forældre i relation til barnet, end det er tilfældet i dag, og at det her er et skridt i retning mod det, samtidig med at vi ser, at mange flere mænd tager ansvar for barnets liv i en enormt tidlig alder, og det var sådan set det, jeg mente med det her med den primære omsorgsperson: at mændene nu med det her forslag går i en retning mod, at de får mere ligeværdige forhold som forældre.

Ordføreren.

Det er ikke på vores dagsorden, at vi med det her lovforslag sådan vil ændre på forældrerollerne og de der sådan helt nære relationer, der er mellem forældre og barn. Men vi vil gerne rette op på den urimelighed, der er. Det er jo sådan, at forældrene selvfølgelig deler det økonomiske ansvar, og så mener vi også, at de økonomiske ydelser bør følge den fordeling og være ligelige til mor og far.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere korte bemærkninger, og derfor går vi nu videre til fru Mette Thiesen, Nye Borgerlige.

Jeg kunne ikke lade være med at sidde og grine lidt nede på min plads over noget af det, som hr. Rasmus Jarlov sagde, og det var det med, at en, som tilsyneladende holdt det hemmeligt for sin ægtefælle, modtog de her børnepenge. Der har nok været en lidt akavet stemning over aftensmaden den aften. Nå, men spøg til side! Det her er et rigtig godt lovforslag. Det giver rigtig god mening, at pengene selvfølgelig udbetales ligeligt til begge forældre, når man modtager den her børne- og ungeydelse, som det jo hedder, uanset om de i øvrigt er samboende eller ej, men at de selvfølgelig begge to har forældremyndigheden. Så det bakker Nye Borgerlige selvfølgelig op om.

Tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger. Derfor går vi nu videre til fru Anne Honoré Østergaard, Venstre.

Tak for ordet. Det her lovforslag er jo en genfremsættelse af lovforslag nr. L 224, som blev fremsat af tidligere skatteminister fra Venstre Karsten Lauritzen. Det er et godt forslag, som vi stadig bakker fuldt op om i Venstre, for familiemønstrene har ændret sig, og det skal selvfølgelig afspejles i vores lovgivning. I dag tager begge forældre som udgangspunkt aktiv del i børns opvækst, hvor både moren og faren er vigtige. Derfor bør staten selvfølgelig ikke forfordele moren eller faren, når børne- og ungeydelsen, bedre kendt som børnechecken, skal udbetales.

Det gør vi dog desværre i dag, hvor børnechecken i langt størstedelen af tilfældene udbetales til moren. Det er på tide, at mødre og fædre bliver ligestillet på det her område. Det gør vi med lovforslaget, hvor forældre med fælles forældremyndighed fremover som udgangspunkt vil modtage halvdelen af børnechecken hver. Samtidig sikrer vi, at den enkelte familie kan indrette sig, som den finder bedst, da forældrene også kan vælge, at hele ydelsen skal udbetales til den ene. Det er både retfærdigt og fornuftigt.

Lovforslaget forbedrer dog ikke kun ligestillingen mellem moren og faren, men også mellem gifte og ugifte par, for med lovforslaget sikrer vi samtidig, at børnechecken og den supplerende grønne check udbetales efter samme individuelle indkomstaftrapning. Det er også både retfærdigt og fornuftigt. Lovforslaget indeholder derudover en mindre justering i forhold til det oprindelige lovforslag, L 224. Med de nye justeringer sikrer vi bl.a., at familier, som allerede har indrettet sig efter de gældende regler, får en overgangsperiode. Det bakker vi op om i Venstre. Med de ord kan vi støtte lovforslaget.

Tak til ordføreren. Der er ikke nogen korte bemærkninger, og derfor er det nu skatteministeren.

Tak for det, formand. Og tusind tak for den meget positive modtagelse af lovforslaget. Lovforslaget er jo en del af udmøntningen af aftalen om et samlet familieretsligt system, og lovforslaget er en genfremsættelse af det lovforslag, vi havde, som hed L 224, og som blev fremsat helt tilbage i foråret 2019, men som jo bortfaldt som følge af udskrivelsen af valget til Folketinget.

Lovforslaget er, som det også senest var fremme her under Venstres ordførers indlæg, blevet opdateret og justeret en smule og indeholder nu en overgangsordning, som jeg vil komme tilbage til lidt senere. Der er ikke ændret ved, at lovforslaget først og fremmest er vigtigt af hensyn til ligestillingen mellem forældrene. De gældende regler afspejler ganske enkelt ikke den virkelighed og de familiemønstre, der er i dag. Efter de gældende regler udbetales børne- og ungeydelsen i langt de fleste tilfælde til moren. Sådan har det rent faktisk været siden 1987, hvor børnefamilieydelsen, som den hed dengang, blev indført.

Reglerne har derfor med rette været kritiseret ud fra det, vi også har diskuteret i dag, nemlig et ligestillingsperspektiv. Det er derfor, at tiden er inde til at indføre flere og mere moderne regler, der tager højde for de mange forskellige måder, der i dag er på at indrette sig som familie. Dels skal vi væk fra, at udbetalingen automatisk sker til moren, dels skal der i højere grad være mulighed for at vælge, hvem udbetalingen så skal ske til. Og det er lige præcis det, vi opnår med det lovforslag, som nu er fremsat.

Børne- og ungeydelsen skal som udgangspunkt deles mellem forældrene, men samtidig vil forældrene, hvis de er enige, have mulighed for at vælge, at udbetalingen af ydelsen skal ske til den ene af forældrene. Og hvis forældrene ikke kan blive enige, kan den ene forælder få udbetalt hele ydelsen, hvis barnet ifølge en samarbejdsaftale skal være mindst 9 af 14 dage hos denne. På den måde kan forældrene i høj grad indrette sig, som de ønsker, men samtidig tages der også hensyn til de tilfælde, hvor de ikke kan nå til enighed.

Der blev i forbindelse med det tidligere fremsatte lovforslag udtrykt bekymring for, at de delte familier, der har indrettet sig efter gældende regler, skal være omfattet af ligedelingen. Disse familier har indrettet deres økonomi herefter, og den ene forælder modtager så alene hele ydelsen. Den bekymring imødekommer vi nu med den foreslåede overgangsordning. Og med overgangsordningen vil børne- og ungeydelsen som udgangspunkt fortsat blive udbetalt til den forælder, som modtager ydelsen, inden de nye regler bliver indført.

Overgangsordningen vil dog også give mulighed for, at ydelsen i visse tilfælde kan ligedeles mellem begge forældre eller blive udbetalt til den anden forælder. Overgangsordningen tilgodeser således de delte familier, der har indrettet sig efter de gældende regler. Men den sikrer også, at børne- og ungeydelsen bliver ligedelt eller udbetalt til den anden forælder, hvis forholdene vedrørende barnet ændrer sig.

Med lovforslaget gør vi så også op med en anden forskelsbehandling, nemlig forskellen på indkomstaftrapningen af børne- og ungeydelsen for henholdsvis ægtefæller og ugifte samlevende par. I dag skal indkomstaftrapningen for ægtefæller beregnes på baggrund af begge parters indkomst, mens den for det ugifte samlevende par kun skal beregnes på baggrund af ydelsesmodtagernes indkomst. Der har med rette været kritik af dette og denne forskelsbehandling, som er begrundet i et administrativt hensyn. Som konsekvens af det foreslås det nu at ligedele børne- og ungeydelsen, og så foreslås det også at ændre indkomstaftrapningen, så den beregnes på grundlag af den enkelte modtagers indkomst.

Jeg er glad for, at vi på den måde så samtidig får gjort op med den forskelsbehandling, der også har været i systemet i dag, mellem gifte og ugifte samlevende. Det gør vi så også op med. Med de ord vil jeg gerne takke for modtagelsen af lovforslaget, og jeg ser selvfølgelig frem til en god og konstruktiv behandling af sagen i udvalget.

Tak til skatteministeren. Der er ikke nogen korte bemærkninger.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Skatteudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.