Tak for det, formand. Og tusind tak for den meget positive modtagelse af lovforslaget. Lovforslaget er jo en del af udmøntningen af aftalen om et samlet familieretsligt system, og lovforslaget er en genfremsættelse af det lovforslag, vi havde, som hed L 224, og som blev fremsat helt tilbage i foråret 2019, men som jo bortfaldt som følge af udskrivelsen af valget til Folketinget.
Lovforslaget er, som det også senest var fremme her under Venstres ordførers indlæg, blevet opdateret og justeret en smule og indeholder nu en overgangsordning, som jeg vil komme tilbage til lidt senere. Der er ikke ændret ved, at lovforslaget først og fremmest er vigtigt af hensyn til ligestillingen mellem forældrene. De gældende regler afspejler ganske enkelt ikke den virkelighed og de familiemønstre, der er i dag. Efter de gældende regler udbetales børne- og ungeydelsen i langt de fleste tilfælde til moren. Sådan har det rent faktisk været siden 1987, hvor børnefamilieydelsen, som den hed dengang, blev indført.
Reglerne har derfor med rette været kritiseret ud fra det, vi også har diskuteret i dag, nemlig et ligestillingsperspektiv. Det er derfor, at tiden er inde til at indføre flere og mere moderne regler, der tager højde for de mange forskellige måder, der i dag er på at indrette sig som familie. Dels skal vi væk fra, at udbetalingen automatisk sker til moren, dels skal der i højere grad være mulighed for at vælge, hvem udbetalingen så skal ske til. Og det er lige præcis det, vi opnår med det lovforslag, som nu er fremsat.
Børne- og ungeydelsen skal som udgangspunkt deles mellem forældrene, men samtidig vil forældrene, hvis de er enige, have mulighed for at vælge, at udbetalingen af ydelsen skal ske til den ene af forældrene. Og hvis forældrene ikke kan blive enige, kan den ene forælder få udbetalt hele ydelsen, hvis barnet ifølge en samarbejdsaftale skal være mindst 9 af 14 dage hos denne. På den måde kan forældrene i høj grad indrette sig, som de ønsker, men samtidig tages der også hensyn til de tilfælde, hvor de ikke kan nå til enighed.
Der blev i forbindelse med det tidligere fremsatte lovforslag udtrykt bekymring for, at de delte familier, der har indrettet sig efter gældende regler, skal være omfattet af ligedelingen. Disse familier har indrettet deres økonomi herefter, og den ene forælder modtager så alene hele ydelsen. Den bekymring imødekommer vi nu med den foreslåede overgangsordning. Og med overgangsordningen vil børne- og ungeydelsen som udgangspunkt fortsat blive udbetalt til den forælder, som modtager ydelsen, inden de nye regler bliver indført.
Overgangsordningen vil dog også give mulighed for, at ydelsen i visse tilfælde kan ligedeles mellem begge forældre eller blive udbetalt til den anden forælder. Overgangsordningen tilgodeser således de delte familier, der har indrettet sig efter de gældende regler. Men den sikrer også, at børne- og ungeydelsen bliver ligedelt eller udbetalt til den anden forælder, hvis forholdene vedrørende barnet ændrer sig.
Med lovforslaget gør vi så også op med en anden forskelsbehandling, nemlig forskellen på indkomstaftrapningen af børne- og ungeydelsen for henholdsvis ægtefæller og ugifte samlevende par. I dag skal indkomstaftrapningen for ægtefæller beregnes på baggrund af begge parters indkomst, mens den for det ugifte samlevende par kun skal beregnes på baggrund af ydelsesmodtagernes indkomst. Der har med rette været kritik af dette og denne forskelsbehandling, som er begrundet i et administrativt hensyn. Som konsekvens af det foreslås det nu at ligedele børne- og ungeydelsen, og så foreslås det også at ændre indkomstaftrapningen, så den beregnes på grundlag af den enkelte modtagers indkomst.
Jeg er glad for, at vi på den måde så samtidig får gjort op med den forskelsbehandling, der også har været i systemet i dag, mellem gifte og ugifte samlevende. Det gør vi så også op med. Med de ord vil jeg gerne takke for modtagelsen af lovforslaget, og jeg ser selvfølgelig frem til en god og konstruktiv behandling af sagen i udvalget.