Det sidste punkt på dagsordenen er:

4) 2. behandling af lovforslag nr. L 240:

Forslag til lov om fornyelse af overenskomster og aftaler for sygeplejersker.

Af beskæftigelsesministeren (Peter Hummelgaard).

(Fremsættelse 26.08.2021. 1. behandling 26.08.2021. Betænkning 26.08.2021. Ændringsforslag nr. 6 af 27.08.2021 uden for betænkningen af Jacob Mark (SF)).

Der er stillet ændringsforslag.

Jeg skal gøre opmærksom på, at der efter dagsordenens offentliggørelse er stillet ændringsforslag nr. 6, uden for betænkningen, af Jacob Mark (SF), som kun med Tingets samtykke kan behandles i dette møde. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg samtykket som givet.

Det er givet.

Ønsker nogen at udtale sig? Det gør hr. Jacob Mark fra Socialistisk Folkeparti. Værsgo.

Tak for det. På skoleområdet var der engang en fantastisk klog meningsdanner, der sagde: Træd varsomt, thi her bliver mennesker til. Sådan har jeg det i virkeligheden også i forhold til det store velfærdsområde, hvor vi i fremtiden får brug for alle de her fantastiske mennesker til at tage hånd om os på sygehusene, sørge får tryghed på fødegangene, passe på vores børn ude i daginstitutionerne og i det hele taget sikre, at vi kan gå trygge på arbejde, og at der er et sikkerhedsnet for alle mennesker. Min bekymring er, at man med det her indgreb ikke træder varsomt, at man kommer til at efterlade, ikke kun sygeplejerskerne, men også de andre faggrupper, som i årtier har oplevet skæve lønninger, uligeløn og svære vilkår som en begrænsning for at udleve den drøm, de havde, da de uddannede sig, altså at vi med det her indgreb ikke kan tiltrække alle de mennesker i fremtiden, og at de bliver afmægtige og siger fra.

Derfor forsøger vi også at stille en række ændringsforslag, og det er derfor, jeg har taget ordet her ved andenbehandlingen for at redegøre for dem. Det første ændringsforslag er det vigtigste. Det handler om at sikre økonomi til den lønstrukturkomité , der nu skal nedsættes for at komme med anbefalinger til, hvordan man kan skabe mere ligeløn mellem de ansatte i den offentlige sektor i fremtiden. Vi er bange for, at hvis man ikke afsætter økonomi, altså hvis der ikke ligger en pose penge til fordeling til at rette op på de ulige lønninger i fremtiden, bliver det her bare endnu en syltekrukke. Kvalitet koster. Det vil koste noget at rette op på lønningerne, og hvis man ikke sætter økonomi af, frygter vi, at der så bare kommer endnu en overenskomstforhandling, hvor regionerne og kommunerne reelt ikke har mulighed for at ændre på de her urimelige strukturer. Jeg håber og opfordrer til, at det flertal, der kunne være muligt, hvis f.eks. Socialdemokratiet og Radikale stemte med os – for det gør Dansk Folkeparti og Enhedslisten – vil være med på at sætte penge af til at rette op på de her ulige lønninger.

Det andet ændringsforslag er mindre vidtgående, men stadig vigtigt. Når man nedsætter en lønstrukturkomité, som skal kigge på de her ulige lønninger, så er det jo vigtigt, at man tager det seriøst, og at man forpligter sig til at tage de anbefalinger op, som kommer fra den lønstrukturkomité, men det ligger der ikke noget om i lovforslaget. Jo, det er rigtigt, at det skal præsenteres for partierne, men vi stiller altså et ændringsforslag om, at man forpligter sig til at indkalde til forhandlinger omkring de her anbefalinger.

Det tredje ændringsforslag er endnu mindre vidtgående. Det handler om, at alle Folketingets partier har et ansvar. Det gælder ikke kun dem, der stemmer for lovindgrebet, men alle Folketingets partier, for vi har alle sammen et ansvar for – og det har vi haft siden 1969, hvor man lavede tjenestemandsreformen – at få ændret på den her ulige lønstruktur, der er i den offentlige sektor. Lige nu lægger ministeren kun op til at invitere dem, der stemmer for indgrebet, og det kommer vi formentlig ikke til, idet jeg ikke regner med, at de her ændringsforslag bliver imødekommet. Men det mindste, man kunne gøre, og det har sygeplejerskerne også opfordret til, er at invitere alle partier med. Det synes jeg også er i folkestyrets ånd.

Til gengæld kommer vi til at trække det ændringsforslag, som er blevet stillet uden for betænkningen – det er det ændringsforslag, der hedder ændringsforslag nr. 6, uden for betænkningen – tilbage. Det er et ændringsforslag, der handler om, at der skal være en deadline for lønstrukturkomitéens arbejde. Lønstrukturkomitéen er jo blevet nedsat efter henvendelse fra FH, og i FH's brev står der, at man vil have en deadline, der hedder maj 2022. Vi har, fordi det står uklart i lovforslaget, og fordi vi ikke har kunnet få svar fra ministeren i går, stillet det her ændringsforslag uden for betænkningen for at sikre den deadline, som FH selv har præsenteret og foreslået. Nu er der jo gået noget tid siden maj, hvor FH fremlagde det her, og det, som ministeren har lovet, siden vi stillede det her ændringsforslag, er umiddelbart efter behandlingen her at oversende et brev, hvor man lover, at når den her lønstrukturkomité er nedsat, skal arbejdet være færdigt med deadline i udgangen af 2022, næste år; og det er vigtigt. Det er vigtigt, fordi det så kommer lidt på afstand af de overenskomstforhandlinger. Det er vigtigt, fordi der så er en reel mulighed for, at politikerne faktisk kan tage ansvar for de her ulige lønstrukturer, inden man bare skubber aben videre til en ny overenskomstforhandling. Så det vil jeg gerne sige tak til ministeren og flertallet for. Det ændringsforslag trækker vi altså tilbage.

Jeg tror, det var det. Jeg håber, at flertallet, der vil stemme de her regeringsindgreb igennem, vil stemme for de her ændringsforslag, fordi jeg tror, det er hammervigtigt, at vi i forhold til alle de mange mennesker, der har været på gaden tirsdag efter tirsdag, har kæmpet, har kastet bolsjer ind i min have i Holbæk, og hvad de ellers har gjort hos os alle sammen for at gøre opmærksom på det vigtige budskab om, at der er ulige lønstrukturer i den offentlige sektor, efterlader dem med noget håb. Og det mindste, vi kan gøre der, er altså at sørge for, at det ikke bliver en syltekrukke, at der er økonomi, at vi forpligter os til at arbejde med de her anbefalinger, der kommer, og sørge for, at det er alle partier, der lægger hånden på kogepladen.

Tak for det. Der er nogle korte bemærkninger. Først hr. Alex Vanopslagh.

Tak for det. Jeg vil egentlig bare starte med at erklære mig fuldstændig enig i hr. Jacob Marks udsagn om, at højere løn bidrager til lysten til at arbejde, at højere løn er med til at fastholde og motivere folk også i den offentlige sektor. Så vi har et fælles ønske om, at der skal være gode lønvilkår også i den offentlige sektor.

Der er jo andre veje til at gøre den udbetalte løn højere end via lønstigninger. En anden mulig vej er jo at sænke skatten. I Liberal Alliance har vi foreslået, at de første 7.000 kr., man tjener hver måned, skal være skattefrie. Det vil også øge lønnen – i hvert fald den udbetalte løn – også for de faggrupper, som hr. Jacob Mark omtaler. Vil det være noget, som SF vil støtte, i forhold til at fjerne den bombe under velfærdssamfundet, jeg fornemmer der er lige nu?

Hr. Jacob Mark.

Det er rigtigt, at det vil ændre den udbetalte løn, men til gengæld vil det også koste enormt mange penge, som vi ville skulle finansiere herindefra, til skattenedsættelser. Og hvor vil man skulle tage de penge? Jo, jeg kan godt komme i tanke om det, for nu har jeg både siddet i en kommunalbestyrelse og jeg har været herinde i 6 år, og det er altid de samme områder, der betaler, det er de samme klassikere: Normeringerne i daginstitutionerne har stået for skud i 30 år i forbindelse med ufinansierede skattenedsættelser; handicapområdet, der ikke længere hænger sammen, vores udsatte børn og unge er dem, der betaler. Alle de områder, der er uregulerede, men som er så vigtige for vores kernevelfærd, er dem, der kommer til at betale for de skattenedsættelser, som hr. Alex Vanopslagh vil lave.

Der mener vi simpelt hen, det er en mere rimelig model, at man enten lader nogle finansiere den ligeløn, vi gerne vil have i den offentlige sektor – og vi foreslår en formueskat på 0,5 pct. på de største formuer – eller at man omprioriterer. F.eks. kunne man spørge sig selv, om det i nutiden med det arbejdsmarked, vi har, giver mening at have en boligjobordning, som vi bruger rigtig mange penge på. Pengene kan findes på andre måder end ved at give skattenedsættelser.

Hr. Alex Vanopslagh.

Altså, uanset om man skal finde nogle milliarder til lønstigninger i det offentlige eller skal finde nogle milliarder til skattelettelser, skal pengene jo findes lige meget hvad. Men jeg kan forstå, at hvis det er til skattelettelser, kan de kun findes ved at skære på de offentligt ansatte, mens hvis vi skal finde penge til højere løn, kan de lige pludselig findes ved at omprioritere eller få højere skatter.

Der må jeg bare sige: Selvfølgelig kan vi også prioritere anderledes i den offentlige sektor og sige, at vi gerne vil have færre akademikere, vi gerne vil have mindre papirarbejde. Den stigning, vi har set i antallet af akademikere i kommunerne i de sidste 10 år på 44 pct., vil vi have sat en stopper for. Vi vil have færre kolde hænder, og så skal vi bruge pengene på lavere skat. Ordføreren har selvfølgelig ret i, at det jo vil blive dyrere, fordi man giver lavere skattesatser til alle i Danmark og ikke kun de offentligt ansatte, men er det et problem, at andre skal nyde den samme glæde, som man gerne vil give sygeplejerskerne i form af mere udbetalt løn?

Ordføreren.

Hvis man generelt sænker skatten, vil det for det første blive en enormt stor regning, som jeg frygter igen vil ramme normeringerne, folkeskolerne, vores udsatte børn og unge, handicapområdet. Og du vil ikke målrettet gøre en forskel for de mennesker, vi mener der skal gøres en forskel for her, nemlig de faggrupper, der på grund af tjenestemandsreformen årti efter årti er sakket bagud i deres lønninger. Det kan man til gengæld gøre, hvis man laver en reform, hvor man siger, at nu hæver vi de lønninger for de grupper, der på grund af en gammel tjenestemandsreform er sakket bagud år efter år.

Så er der en kort bemærkning fra hr. Jens Rohde.

Tak. Nu bruger hr. Jacob Mark, både i går og i dag, udtrykket tage det seriøst. Det vil jeg godt lige trykteste en lille smule med forlov. Jeg noterer mig, at hr. Jacob Mark konsekvent undlader at omtale KD som dem, der ikke støtter lovforslaget. Det var både i går, og det var også i dag – og i øvrigt også Frie Grønne, men fred være med det. En ting er, hvem man nævner; en anden ting er – hvis man gerne vil have folk med på sine ændringsforslag og man beder andre om at forhandle, som man opfordrer regeringen til – hvorfor SF så ikke har indkaldt de partier, som er enige med SF i, at det lovindgreb, der kommer her, er utilstrækkeligt. Hvorfor har man ikke indkaldt til en forhandling om, hvordan man kan finde de penge? For det er jo let nok at sige, at vi afsætter 2 mia. kr., men vi er jo ikke nødvendigvis enige om, hvordan man finansierer de 2 mia. kr. eller 5 mia. kr., eller hvor mange penge der skal til. Hvorfor gør SF ikke sit politiske håndværk? Men det er måske, fordi man har glemt at invitere nogle og så kun har forhandlet med andre. Eller hvad er årsagen til det?

Tak. Hr. Jacob Mark.

Først vil jeg beklage, at jeg ikke har nævnt Kristendemokraterne og Frie Grønne. Det har ikke været i en eller anden ond hensigt. Jeg er rigtig glad for, at vi er flere, der stemmer imod det lovindgreb, som ikke løser det grundlæggende problem, vi har med ulige løn i den offentlige sektor.

Derudover mener jeg faktisk ikke, at det er vores ansvar alene at sørge for, at der kommer forhandlinger bredt blandt partierne. Altså, vi bidrager gerne til det, og vi sagde også på talerstolen i går, at vi godt ved, at det ikke nødvendigvis er den finansieringskilde, vi peger på, som skal finansiere, at man retter op på de her skæve lønninger. Men hvis man skal løse det her, kræver det jo, at regeringen, som jo er regering, sætter sig for bordenden og indkalder partierne bredt. Og det er jo også det, vi stiller ændringsforslag om her.

Hr. Jens Rohde.

Men når man stiller et ændringsforslag, er det jo godt lige at bruge lidt politisk knofedt og så indkalde de partier, man ved sympatiserer med ens holdning, for at se, hvad der skal til, for at de kan stemme for. Jeg synes jo sådan set, at SF's forslag er meget sympatisk, og jeg vil gerne stemme for. Jeg synes også, det er sympatisk, at man rent faktisk er kommet med det forslag om, at der skal afsættes 2 mia. kr. Selv om det i den store samlede pulje jo ikke rækker langt, er det dog en start. Vi er bare ikke nødvendigvis enige i finansieringen, og det bør man jo så forhandle om, således at vi har en chance for at stemme for et forslag, som vi synes er sympatisk, men som vi mener mangler finansiering, og som jeg i øvrigt kan konstatere ikke figurerer på SF's forslag til finanslov. Og derfor vil jeg høre, om det kommer til det for det kommende år.

Tak. Ordføreren.

Ja, vi kommer til at have det med i vores finanslovsforslag, at der skal sættes penge af til mere ligeløn i den offentlige sektor, bl.a. fordi den socialdemokratiske ordfører var så venlig at opfordre os til at bringe det ind i finanslovsforhandlingerne.

I forhold til det der med processen for ændringsforslag tror jeg bare at jeg vil sige, at Beskæftigelsesudvalget kl. 23.00 i går aftes havde et rigtig fint møde, hvor vi jo faktisk havde lejlighed til at drøfte de her ændringsforslag. Og der hørte jeg ikke, at der var nogen, der havde brug for at stille spørgsmål til vores finansiering, eller som sagde, at der var brug for en forhandling. Jeg synes faktisk, det var en fin debat, og jeg tænker, at vi har haft lejlighed til at drøfte de ændringsforslag, der ligger.

Tak. Så er det fru Victoria Velasquez.

Tusind tak og tak til ordføreren og også tak til SF for at bakke op om det, vi egentlig synes er et beskedent ændringsforslag fra Enhedslisten, og som er, at regeringen selvfølgelig burde indkalde til forhandlinger, så vi kan sikre en finansiel ramme, så det netop ikke bliver varm luft, som ordføreren også siger, eller en syltekrukke.

Jeg vil gerne følge op på noget, og det er, at beskæftigelsesministeren i går til samrådet sagde, at det er en tradition, at man ophøjer mæglingsskitsen til lov ved et regeringsindgreb. Jeg vil høre, om ordføreren kan bekræfte, at der er præcedens for, at man godt kan tilføje forbedringer til et regeringsindgreb, bl.a. var det det, der skete i 1998. Kan ordføreren bekræfte det?

Ordføreren.

Ja, det kan jeg bekræfte. Og egentlig ændrede man i 2013 også den såkaldte lov nr. 409; jeg vil sige, det gjorde ikke loven meget bedre, men da man lavede lov nr. 409, der regulerede lærernes arbejdstid, lavede man også ændringer i sidste øjeblik, så det kan man godt.

Fru Victoria Velasquez.

Tak til ordføreren for bare at komme med endnu flere eksempler på, at vi sagtens kan se tilbage på traditioner, der viser, at man altså godt kan putte noget mere på. Man kunne godt sikre, at der skulle være en finansiel ramme, sådan at det ikke bare er tomme ord, men at vi rent faktisk ved, at der er råd til forbedringer. Men så vil jeg bare lige spørge ordføreren: Selv hvis det var, at traditionen sagde, at der kun havde været mæglingsskitser, der var blevet ophøjet til lov, er ordføreren så ikke enig i, at det er tid til at gøre op med den tradition at underbetale kvinder, at det er tid til at gøre op med den tradition, der handler om uligeløn?

Ordføreren.

Jo, det er jeg helt enig i, og jeg er glad for, at vi kæmper den kamp sammen. Jeg vil måske bare lige sætte et par ekstra ord på det der med at ophøje mæglingsskitsen til lov. For det, der er det lidt usædvanlige ved det her forløb, der har været, er jo, at vi alle sammen godt har vidst, at det her ikke kun handlede om sygeplejerskerne. Det er sygeplejerskerne, der har strejket, det er jeg med på, men vi har jo alle sammen godt vidst, også fordi de har stået ude på Slotspladsen tirsdag efter tirsdag, at det var mange faggrupper, der har været ramt af det her, det var mange faggrupper, der ville have en løsning. Og regeringen har jo også anerkendt, at der er et problem, ellers havde man jo ikke nedsat den lønstrukturkomité. Derfor mener jeg også, at usædvanlige problemer, som har stået på i 50 år, kræver usædvanlige løsninger, og det gør det også her.

Tak. Så er det hr. Sikandar Siddique.

Tak til hr. Jacob Mark. Jeg er glad for de toner, vi hører fra SF i dag. Vi havde jo en meget lang diskussion i går, hvor Frie Grønne gav udtryk for, at vi er utrolig kede af, at Radikale Venstre og SF har støttet den her hastebehandling, fordi vi mener, det de facto betyder, at man støtter lovindgrebet, men den diskussion havde vi i går.

Grunden til, at jeg rejser mig op i dag, er, at jeg bare gerne vil stemme ind her med KD og sige, at der jo er nogle af os partier, som ikke er medlem af Beskæftigelsesudvalget og derfor ikke kan deltage i de diskussioner. Derfor havde det være rigtig fint, især fordi vi jo i hvert fald i den side af Folketingssalen gerne vil vise solidaritet med sygeplejerskerne, at man havde taget alle sammen med i det arbejde og havde sendt forslaget forbi.

Vi kommer til at støtte den del af betænkningen, som ligger fra et mindretal i Beskæftigelsesudvalget, og jeg vil bare gerne lige bekræfte det, som KD siger, og lige fortælle ordføreren, at det jo ikke er os alle sammen, der sidder i Beskæftigelsesudvalget, og at vi fremadrettet husker, at vi selvfølgelig alle sammen skal stå sammen for de her faggrupper: sygeplejerskerne, sosu'erne, jordemødrene osv. osv.

Ordføreren.

Det er rigtigt, at vi støtter en hastebehandling. Det er ikke, fordi jeg vil være kedelig, men det er ikke usædvanligt, at man støtter hastebehandlinger, fordi der er brug for presserende løsninger og svar, men ikke støtter det lovforslag, der bliver behandlet. Det er ikke første gang, det er sket i Folketingets tid. Det er faktisk sket mange gange, og vi mener, at der var brug for et indgreb. Det hørte vi også både sygeplejerskerne, Danske Regioner og KL sige.

Jeg anerkender, at det er dilemmafyldt, og jeg anerkender også det standpunkt, som Frie Grønne har taget, men for os var det vigtigt, at man fik afsluttet den her konflikt nu. Vi er uenige i den måde, det bliver afsluttet på. Det er også derfor, vi stiller ændringsforslag. Det er derfor, vi ender med at stemme nej.

Så vil jeg bare sige, at det er en god pointe omkring, at der er nogle partier, der ikke sidder i alle udvalg, og at de selvfølgelig også skal inddrages. Det lover jeg at gøre fremadrettet.

Tak. Så er det hr. Henrik Møller.

Tak. Det, der triggede mig en lille smule, var, at der var en diskussion om, hvad der var der tradition for, og konflikten i 2013 blev nævnt. Men er det ikke korrekt, at der i 2013, hvor det i øvrigt var en helt anden form for konflikt, ikke var nogen mæglingsskitse? Det var en lockout, vi snakkede om; der lå sådan set ikke noget. Så kan hr. Jacob Mark ikke bekræfte, at der ikke var nogen mæglingsskitse i 2013?

Ordføreren.

Man kunne ikke blive enige om noget, så man ophøjede primært bare det, som KL gerne ville have, til lov – det er rigtigt – og så lavede man nogle få forbedringer til sidst. Det er rigtigt, så det var forkert at sige, at der var en mæglingsskitse. Men det, som KL ville – altså det, som Finansministeriet og regeringen ville – var så bare det, man ophøjede med nogle få ændringer. Det viser jo, at regeringen, hvis man vil, kan lave få ændringer eller store ændringer, når der er brug for det. Men ordføreren har ret.

Tak for det. Der er ikke flere korte bemærkninger. Tak til hr. Jacob Mark. Og så har hr. Bent Bøgsted bedt om ordet også. Værsgo, hr. Bent Bøgsted fra Dansk Folkeparti.

Tak for det, formand. I dag er sådan lidt af en særlig dag, for netop i dag har regeringen jo med et stort flertal besluttet, at sygeplejerskernes strejke skal bringes til ophør, så de kan komme i arbejde igen i morgen tidlig. Det er der mange delte meninger om. Jeg skal lige sige fra starten af, at i Dansk Folkeparti synes vi, det er godt, at patienterne igen kan få den behandling, som de har behov for, og som de har krav på. Når det så er sagt, synes vi også, det er forkert af regeringen at tromle hen over sygeplejerskerne på den måde, som det er sket, for sygeplejerskerne har ikke på nogen måde mødt nogen særlig velvillighed fra regeringens side af, og heller ikke fra de partier, som støtter regeringen i den beslutning, at man skal stoppe strejken ved et regeringsindgreb. Det virker, som om man har ventet på, at sygeplejerskerne måske var ved at have tømt strejkekassen, og at nu var der gået lang tid nok, og så bliver det begrundet med, at der er nogle kritiske funktioner, og at nu er det ved at ramme hårdt – jo, det er det selvfølgelig, men det er den måde, sygeplejerskerne kan gøre sig gældende på og gøre opmærksom på, at der er noget galt. Det har der bare ikke været lydhørhed over for fra regeringens side. Man har bare tromlet hen over sygeplejerskerne.

Det er også derfor, at vi i Dansk Folkeparti ikke kan støtte regeringens indgreb. Vi ville gerne have set på, hvordan vi kunne have bragt det til ophør på en god måde med forhandlinger med sygeplejerskerne om, hvordan vi kunne sikre, at de kunne blive tildelt nogle flere ressourcer. Vi mener absolut, at sygeplejerskerne er meget mere værd end det, de får. Der er også andre løngrupper i det offentlige, vi synes er meget mere værd end det, de får på nuværende tidspunkt. Men nu har regeringen jo så sagt: Nej, nu skal det stoppe; vi skal ikke have mere strejke. Så bringer man det til ophør og samtidig vil man nedsætte en lønkomité, en lønstrukturkomité, til at se på forholdene. Den putter man så ind i loven om ophør af strejken og om fornyelse af sygeplejerskernes overenskomst, og så siger man: Hov, det er kun de partier, der stemmer for et indgreb, der får lov at være med til at se kommissoriet og til at forhandle om, hvad der så skal ske efterfølgende. Det synes vi er vildt forkert, for de to ting kunne godt have været adskilt. De behøver ikke at høre sammen.

Vi synes så afgjort, at det er nødvendigt at få set mere på, hvordan strukturen i overenskomstsystemet skal være for offentligt ansatte, for vi har nogle særlige grupper, der ikke har strejkeret, og som ikke bare kan gå ud at strejke og blokere, og de kan heller ikke lockoutes. Så det er en helt særlig gruppe for sig selv, og en meget stor gruppe, skal vi lige sige. Det er dem, der driver det offentlige Danmark, og som har nogle særlige regler. De kan ikke bare gå ud at sige, at nu laver vi ikke mere; alle strejker. Det kan man ikke. Der er et beredskabsgrundlag, der skal være i orden, og der skal ikke være flere strejkende, end man lige kan tage ud, uden at det hele går i stå.

Derfor er vi også i Dansk Folkeparti kommet frem til, at det er nødvendigt, at der tilføres noget mere til regeringens lønstrukturkomité, og derfor har vi et ændringsforslag, som vi selvfølgelig håber der er flere der vil stemme ja til, end dem, der har tilkendegivet det – og tak til Enhedslisten, SF, Frie Grønne og Alternativet, der har støttet det her forslag. Men det, det går ud på, er, at med bestemmelsen pålægges regeringen senest den 1. januar 2022 at udarbejde forslag til justering af, hvordan konflikter på det offentlige arbejdsmarked fremover kan håndteres. Forslag til justeringer kan tage højde for de særlige vilkår, som kendetegner flere lønmodtagergruppers muligheder i en konfliktsituation på det offentlige arbejdsmarked, hvor flere arbejdsgrupper, f.eks. ansatte i sundhedsvæsenet, politiet og kriminalforsorgen, bl.a. på grund af behovet for opretholdelse af samfundskritiske funktioner, ikke kan anvende strejkevåbnet i en konfliktsituation på samme måde, som lønmodtagergrupper på det private arbejdsmarked, og regeringen pålægges i forlængelse heraf at præsentere Folketinget for forslag til, hvordan trepartssamarbejdet på det offentlige arbejdsmarked kan justeres, med henblik på at afspejle de særlige vilkår, som gør sig gældende på denne del af det danske arbejdsmarked.

Vi har så fået noget kritik af, at det godt nok var hurtigt, det skulle være med den 1. januar 2022. Jamen lønstrukturkomitéen går i gang her i efteråret, og den skal være rimelig hurtigt færdig, og så kan det ikke hjælpe noget, at vi siger, at det først er om et år, det her skal ind. Det skal ind fra starten af. Det skal ind, når lønstrukturkomitéen bliver nedsat; så skal det her jo med, hvis vi ellers kan få flertal for det, som vi håber på, for det er fornuftige ting, vi rejser her, og det burde regeringen også tage til sig og sige, at det indhold, der er i det ændringsforslag, egentlig er meget fornuftigt, at det da er noget af det, som lønstrukturkomitéen skal se på, og at det skal indgå i kommissoriet. Men det kommer det ikke til, for flertallet, der er for indgrebet, er imod de ændringsforslag, som kommer fra Dansk Folkeparti, og de er imod de ændringsforslag, der kommer fra Enhedslisten og fra SF. Så der er ikke noget af det her, der kommer med. Det er man egentlig ligeglad med.

Partierne, der ikke har stemt for et indgreb, kommer som sagt heller ikke til at være med til at forhandle om kommissoriet og heller ikke til at forhandle om, hvad der så skal ske efterfølgende. Det har regeringen en gang for alle sørget for. En ting er, at Dansk Folkeparti er sat uden for døren her, men noget andet er, at to af støttepartierne søreme også er sat uden for døren, eftertrykkeligt. Jeg fatter ikke, at de to støttepartier vil finde sig i det fra regeringens side af. Det må jo kunne få konsekvenser. Hvis de skal bakke regeringen op i tykt og tyndt, skal regeringen da ikke tryne støttepartierne. Det gør de her, men det er jo støttepartierne selv, der får lov at afgøre, hvordan de vil tackle den situation. Dansk Folkeparti kan ikke sige til regeringen, at vi ikke støtter dem mere, for vi er ikke støtteparti for regeringen, så det er de nok ligeglade med i den forbindelse.

Men jeg vil lige sige, at vi støtter ændringsforslaget fra Enhedslisten, og vi støtter ændringsforslagene fra SF, bortset fra den med de 2 mia. kr. Den er lidt tricky, så den stemmer vi gult til. Men de andre støtter vi, også det uden for betænkningen. Det siger Dansk Folkeparti også ja til, for det er fornuftige forslag, og de ligger fuldt i tråd med Dansk Folkepartis eget forslag og Enhedslistens forslag. I Enhedslistens er der en masse økonomi i, men der står ikke noget om økonomien. Der står, at man skal samles til forhandlinger om økonomien i det, og det er en anden ting; så kan man jo sige fra, hvis der er noget økonomisk, man ikke bryder sig om. Men ellers er det gode forslag, som der var mange flere der burde støtte, men nej, siger regeringen: Vi er ligeglade med de ændringsforslag, selv om de er nok så fornuftige; vi er ligeglade med, om vi tryner vores støttepartier, og vi er ligeglade med at tryne Dansk Folkeparti. Det kan vi så godt forstå at regeringen nok er totalt ligeglad med, altså hvad Dansk Folkeparti siger på nuværende tidspunkt, eftersom vi jo ikke er støtteparti.

Jeg tror, at regeringen kommer til at fortryde det her, for det her indgreb, sådan som jeg har forstået det, vil også betyde, at sygeplejerskerne siger, at de arbejder efter reglerne. Den fleksibilitet, der er i sundhedssektoren, og den fleksibilitet, der kan være andre steder, falder til jorden med det her indgreb, fordi regeringen ikke har været lydhør over for sygeplejerskernes indsigelser. De argumenter, de har haft for at komme videre, har man været ligeglade med. Jeg ved godt, at der er noget økonomi i det, men altså, økonomien er bestemt af regeringen. Hvis regionerne skal kunne yde mere til sygeplejerskerne, skal man jo øge det, som regionerne har at arbejde med, og det har man så ikke. Jeg spurgte i går til åbent samråd til, hvor de der 1.000 sygeplejersker var henne, om de var kommet, og hvor pengene, der skulle bruges til det, var, og det fik jeg ikke noget ærligt svar på. Jeg tror, at ministeren ikke lige kunne svare på det, men det kan jo være, det kommer senere.

Alt i alt kan Dansk Folkeparti selvfølgelig ikke støtte det her indgreb, men som sagt støtter vi ændringsforslagene, som jeg har beskrevet heroppefra. Tak.

Tak for det. Der er en kort bemærkning. Hr. Jens Rohde.

Det er også lidt med henblik på lige at trykteste nogle af tingene. Jeg er i øvrigt meget enig med hr. Bent Bøgsted i spørgsmålet om den der strejkeret, om man egentlig kan tale om, at den er til stede. Det mest absurde under den her konflikt har jo været, at man adskillige steder har skruet nødberedskabet op, dikteret et højere nødberedskab end normalberedskabet over for sygeplejerskerne. Altså, det er da kafkask om noget. Og så er strejkeretten og konfliktretten jo reelt forsvundet. Så det har hr. Bent Bøgsted jo fuldstændig ret i.

Men vi var lidt inde på det i går: Det er jo fint nok at stille nogle ændringsforslag, som har nogle positive hensigter, og regeringen skal komme med nogle forslag – og det vil vi gerne støtte – til, hvordan man kan sikre en ordentlig strejkeret, men hvordan er det lige ret beset Dansk Folkeparti forestiller sig at man skal være bedre stillet i fremtiden set fra sygeplejerskernes side, når man skal forhandle med den samme, som man egentlig også har forhandlet med nu, nemlig finansministeren og Regionernes Lønnings- og Takstnævn, fordi Dansk Folkeparti vil afskaffe regionerne?

Ordføreren.

Jeg vil først sige, at jeg er enig med hr. Jens Rohde i det her med nødberedskabet. Det gør, at man lige trækker nogle væk derfra, så der ikke er så mange, der kan strejke. Det er sådan set det, man gør der.

Når det så er sagt, vil jeg sige om det sidste, hr. Jens Rohde siger om forhandlinger, at det jo er det, der ligger i den nye struktur, som vi gerne ser man skal have på plads. Det er der, Dansk Folkepartis bidrag til strukturen i overenskomstforhandlingssystemet er. Det skal man se på i den lønstrukturkomité. Det er der, man skal se på det. Hvordan skal en ny struktur være kontra det, der er i dag, så det bliver en bedre måde at forhandle på?

Jeg ved, at hr. Jens Rohde så vil sige noget om økonomien i regionerne, og i går talte Jens Rohde om, at de ikke havde skatteudskrivning længere. Men det er der, hvor regeringen jo, hvis vi skal have et bedre sundhedsvæsen, hvis vi skal have flere sygeplejersker – og der bliver flere ældre, der er plejekrævende – så må føre flere penge til regionerne til at betale det. Det er Dansk Folkeparti villige til at forhandle om.

Hr. Jens Rohde.

Jeg er jo enig i, at regionerne på en eller anden måde er blevet sådan et eller andet midt imellem. Det er hverken fugl eller fisk; det er noget, som vi bruger herinde til at legitimere vores beslutninger, og så kunne man da måske lige så godt afskaffe dem.

Jeg synes, man skal gå den anden vej og decentralisere og så sørge for, at man ude regionalt kan få lov til at planlægge og afstemme forventninger og indsatser med borgerne, og derfor give regionerne skatteudskrivningsretten tilbage. Det er fuldstændig rigtigt. For så får de noget muskelstyrke og de får noget manøvredygtighed under forhandlingerne. Hvorfor vil Dansk Folkeparti ikke være med til at decentralisere det her, for det vil pr. definition gøre sygeplejerskerne og parterne stærkere, når de forhandler, i stedet for at det er os, der sidder på det hele?

Tak! Så er det hr. Bent Bøgsted.

Det er, fordi Dansk Folkeparti mener, at regionerne ikke skulle være der. Det skulle styres et andet sted fra. Men det er fair nok, at Kristendemokraterne har et ønske om at indføre skatteudskrivning til regionerne igen. Det er Kristendemokraternes politik, og det er helt i orden. Det accepterer jeg. Jeg respekterer de holdninger, som hr. Jens Rohde har. Han er en mand af mange ord og står ved det, han siger. Det respekterer jeg. Men Dansk Folkeparti har en anden holdning.

Tak. Der er ikke flere korte bemærkninger. Tak til hr. Bent Bøgsted fra Dansk Folkeparti. Og så har fru Jette Gottlieb bedt om ordet. Fru Jette Gottlieb fra Enhedslisten, værsgo.

Tak for det. Enhedslisten er fortsat dybt skuffet over regeringens ageren i den her sag. At lave et lovindgreb på baggrund af en mæglingsskitse, som Dansk Sygeplejeråds medlemmer to gange har afvist, er at negligere et problem, som sygeplejerskerne med stor styrke har påpeget i langt mere end 25 år, og som regeringen nu – nu – har erkendt eksisterer. Det eneste helt sikre resultat af det her indgreb er jo, at regeringen har statsautoriseret, at der kommer til at gå mindst 3 år, før man påbegynder en løsning på problemet ...

Lige et øjeblik. Vi skal lige have lidt ro i salen.

Værsgo.

... og problemet omfatter jo en meget stor del af faggrupperne inden for det offentlige område, så det er ikke kun sygeplejerskerne, vi snakker om. Vi snakker på rigtig manges vegne, at det her er et problem, der skal løses.

Men der er jo en anden vej, og derfor stemmer Enhedslisten ja til SF's og Dansk Folkepartis ændringsforslag, og vores eget ændringsforslag rummer et tilbud om denne anden vej. Vi mener, at det er afgørende, at Folketinget forpligter sig til at handle på det her spørgsmål om ligeløn. Enhedslistens forslag sætter ikke en konkret ramme, men forpligter Folketinget til at forstå, at det også er Folketingets ansvar at sikre en finansiering. Det er helt nødvendigt for, at vi ikke svigter ligelønskampen, og at løsningen ikke bliver udskudt i endnu flere år.

I gårsdagens lange behandling fik Enhedslisten en slags indrømmelse fra regeringen, nemlig at regeringen ikke vil præsentere arbejdet med lønstrukturkomitéen som udgiftsneutralt. Det løfte holder vi regeringen op på, fordi det jo er indlysende, at det kræver penge at gennemføre spørgsmålet om ligeløn.

Man plejer ofte at sige, at slaget er tabt, men nu er der tid til at vinde et nyt. I den her sag vil vi ikke engang anerkende, at slaget er tabt, for det er virkelig lykkedes sygeplejerskerne at sætte dagsorden i den her sag, og de sætter dagsorden på manges vegne, og derfor kan man sige, at det her er et løfte om, at den her kamp kommer til at fortsætte. Og vi vil sige til dem, der har været meget aktive også uden for murene her: Bliv ved med at kæmpe for det. Vi står sammen med jer, og vi er sikre på, at vi når til et resultat, måske senere end før, det er der ikke noget at gøre ved.

Tak for det. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Tak til fru Jette Gottlieb. Så vidt jeg kan se, er der ikke flere, der har bedt om ordet. Ønsker flere at udtale sig?

Da det ikke er tilfældet, er forhandlingen sluttet, og vi går til afstemning.

Først vil jeg minde om, at hr. Jacob Mark fra Socialistisk Folkeparti har meddelt, at han trækker ændringsforslag nr. 6 uden for betænkningen tilbage.

Ønsker nogen at optage dette ændringsforslag?

Da det ikke er tilfældet, er ændringsforslag nr. 6 bortfaldet.

Der stemmes om ændringsforslag nr. 1 af et mindretal (DF), tiltrådt af et mindretal (EL, SF og ALT). Der kan stemmes.

Afstemningen er afsluttet. Det ser også ud, som om skærmen nu vender den rigtige vej.

For stemte 28 (DF, SF, EL, KD, Sikandar Siddique (UFG) og Uffe Elbæk (UFG)), imod stemte 77 (S, V, RV, KF, NB, LA, Orla Østerby (UFG) og Simon Emil Ammitzbøll-Bille (UFG)), hverken for eller imod stemte 0.

Ændringsforslaget er forkastet.

Der stemmes om ændringsforslag nr. 2 af et mindretal (EL), tiltrådt af et mindretal (DF, SF og ALT). Der kan stemmes.

Afstemningen er afsluttet.

For stemte 29 (DF, SF, EL, KD, Sikandar Siddique (UFG) og Uffe Elbæk (UFG)), imod stemte 76 (S, V, RV, KF, NB, LA, Orla Østerby (UFG) og Simon Emil Ammitzbøll-Bille (UFG)), hverken for eller imod stemte 0.

Ændringsforslaget er forkastet.

Der stemmes om ændringsforslag nr. 3 af et mindretal (SF), tiltrådt af et mindretal (DF, EL og ALT). Der kan stemmes.

Afstemningen er afsluttet.

For stemte 29 (DF, SF, EL, KD, Sikandar Siddique (UFG) og Uffe Elbæk (UFG)), imod stemte 76 (S, V, RV, KF, NB, LA, Orla Østerby (UFG) og Simon Emil Ammitzbøll-Bille (UFG)), hverken for eller imod stemte 0.

Ændringsforslaget forkastet.

Der stemmes om ændringsforslag nr. 4 af et mindretal (SF), tiltrådt af et mindretal (EL og ALT). Der kan stemmes.

Afstemningen er afsluttet.

For stemte 20 (SF, EL, KD, Sikandar Siddique (UFG) og Uffe Elbæk (UFG)), imod stemte 77 (S, V, RV, KF, NB, LA, Orla Østerby (UFG) og Simon Emil Ammitzbøll-Bille (UFG)), hverken for eller imod stemte 9 (DF).

Ændringsforslaget er forkastet.

Der stemmes om ændringsforslag nr. 5 af et mindretal (SF), tiltrådt af et mindretal (EL, DF, NB og ALT). Der kan stemmes.

Afstemningen er afsluttet.

For stemte 31 (DF, SF, EL, NB, KD, Sikandar Siddique (UFG) og Uffe Elbæk (UFG)), imod stemte 75 (S, V, RV, KF, LA, Orla Østerby (UFG) og Simon Emil Ammitzbøll-Bille (UFG)), hverken for eller imod stemte 0.

Ændringsforslaget er forkastet.

Jeg foreslår, at lovforslaget går direkte til tredje behandling uden fornyet udvalgsbehandling. Hvis ingen gør indsigelse, betragter dette som vedtaget.

Det er vedtaget.