L 240 Forslag til lov om fornyelse af overenskomster og aftaler for sygeplejersker.

Af: Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S)
Udvalg: Beskæftigelsesudvalget
Samling: 2020-21
Status: Stadfæstet

Om lovforslaget

Sagsgang:
Fremsat 26-08-2021
1. behandlet / henvist til udvalg 26-08-2021
Betænkning afgivet 26-08-2021
2. behandlet/direkte til 3. behandling 27-08-2021
3. behandlet, vedtaget 27-08-2021
Ministerområde:
Beskæftigelsesministeriet
Resumé:
Lovforslaget går ud på at lave et lovindgreb i den igangværende sygeplejerskekonflikt, sådan at strejken bringes til ophør, og arbejdet på det konfliktramte område kan genoptages hurtigst muligt.

Lovforslaget har til formål at forny pågældende overenskomster frem til 31. marts 2024 i lighed med den aftalte fornyelse af overenskomster på det øvrige offentlige område. Fornyelsen sker med de ændringer og på de vilkår vedrørende sygeplejersker, der er indeholdt i forligsmandens mæglingsforslag af 18. maj 2021, og som er anbefalet af parternes forhandlingsudvalg.

Det foreslås, at lovforslaget træder i kraft hurtigst muligt og får virkning fra ikrafttrædelsen
Afstemning:
Forslaget blev vedtaget. For stemte 71 (S, V, RV, KF, NB, LA, Orla Østerby (UFG) og Simon Emil Ammitzbøll-Bille (UFG)), imod stemte 30 (DF, SF, EL, KD, Sikandar Siddique (UFG) og Uffe Elbæk (UFG)), hverken for eller imod stemte 0.