Det næste punkt på dagsordenen er:

4) 1. behandling af lovforslag nr. L 233:

Forslag til lov om ændring af lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v., spiritusafgiftsloven, momsloven og forskellige andre love. (Implementering af det omarbejdede cirkulationsdirektiv, direktivet om militær mobilitet og ændringer i alkoholstrukturdirektivet, justering af reglerne om adgang til virksomheders bevillings- og registreringsforhold, præcisering af bagatelgrænsereglen i en række afgiftslove, justering af momsreglerne for udlejningsvirksomheder og køreskolers salg af motorkøretøjer og tilpasning til EU-regler af tidspunktet for momsfradragsrettens indtræden m.v.).

Af skatteministeren (Morten Bødskov).

(Fremsættelse 05.05.2021).

Forhandlingen er åbnet, og den første, der får ordet, er hr. Troels Ravn fra Socialdemokratiet.

Tak. Det lovforslag, vi nu skal behandle, har til formål at lette de administrative byrder for erhvervslivet og sikre, at lovgivningen er gennemskuelig for virksomheder og rådgivere. Herudover tilpasser dele af lovforslaget en række afgifter, så de er i overensstemmelse med nye EU-regler, der skal sikre harmoni i reglerne på tværs af EU-landene.

For det første omhandler lovforslaget tilpasninger af en række afgifter, som er EU-harmoniserede. Disse tilpasninger omhandler en ny digital løsning, som skal erstatte den eksisterende papirbaserede løsning for bevægelse af beskattede varer i EU. Det vil lette den administrative proces betydeligt for de virksomheder i EU, der handler med transport af beskattede varer inden for EU.

For det andet giver lovforslaget virksomhederne mulighed for via en digital adgang at foretage kontrol af, hvorvidt den virksomhed, de sælger afgiftspligtige varer til, må modtage varer uden afgift. Dermed kan virksomhederne selv foretage kontrollen digitalt i stedet for som nu at skulle ringe til Skattestyrelsen og få det bekræftet. Det er også en lettelse af en administrativ byrde, der gør det lettere for virksomhederne.

For det tredje indeholder lovforslaget en række tilpasninger af eksisterende lovgivning til EU-regler. Bl.a. præciseres reglerne for afgiftsfritagelse af alkohol, der indføres et nyt identifikationsnummer til udenlandske virksomheder i anledning af de nye e-handelsregler, og tidspunktet for momsfradragsrettens indtræden præciseres.

For det fjerde indeholder lovforslaget en række ændringer, der skal sikre en korrekt beskatning. Forslaget retter bl.a. op på, at udlejningsvirksomheder og køreskoler har kunnet sælge deres køretøjer uden at betale moms af fortjenesten. Derudover lægger forslaget op til en ændring af bestemmelsen om udveksling af køretøjsoplysninger, så skatteforvaltningen får bedre mulighed for at opkræve køretøjsrelaterede afgifter.

Det var en lidt teknisk gennemgang – det skal medgives – men det er vigtige teknikaliteter, som bidrager til at gøre lovgivningen gennemskuelig, lette administrative byrder for virksomhederne og tilpasse dansk lovgivning til nye EU-regler. Socialdemokratiet støtter forslaget, og jeg skulle hilse fra Enhedslisten og SF og sige, at det gør de to partier også.

Tak for det. Der er en kort bemærkning fra hr. Dennis Flydtkjær.

Vi har jo den gakkede regel i dag, at hvis der er 3 bars tryk ved 20 grader i en flaske vin, er der en tillægsafgift. Der er afgift på luftboblerne i vin. Jeg vil høre, om ordføreren er enig i, at det er lidt gakket, når der er afgift på vinen i forvejen, og hvis man er det fra Socialdemokratiets side, hvorfor foreslår man så, at det nu bliver udvidet til flere produkter? Med det her lovforslag siger man, at hvis der er en champagneflaskelignende prop på et produkt, skal der også afgift på luftboblerne i de produkter. Hvis man har en regel, der er lidt gakket i forvejen, hvorfor skal man så udvide den til at skulle være gakket på flere produkter? Kan man ikke selv se, at det er lidt mærkeligt?

Ordføreren.

Jo, men igen står vi jo i en situation, hvor ordføreren for Dansk Folkeparti sagtens kan finde eksempler på gakkede regler. Jeg skal medgive, at det kan man godt. Jeg vil også sige og konkludere på det her lovforslag, at her har vi altså at gøre med et forslag, som med den her lovgivning letter administrative byrder for virksomhederne og tilpasser lovgivningen til nye EU-regler, og det ser jeg som et klart fremskridt. Så må vi jo efterhånden tage nogle af de gakkede regler op, som ordføreren for Dansk Folkeparti italesætter her.

Hr. Dennis Flydtkjær.

Jeg tror ikke, der er ret mange, der synes, det er en lettelse af administrative byrder, at der nu er flere, der bliver pålagt en gakket afgift om, at der skal være afgift på luftboblerne i et produkt, hvis der er over 3 bars tryk ved 20 grader, eller hvis der på flasken sidder en champagnelignende prop. En ting er, at det kan være svært at afskaffe de gakkede afgifter, men ligefrem at udvide dem til at omfatte flere produkter burde vi da i det mindste kunne være enige om at lade være med.

Ordføreren.

Det har ordføreren for så vidt ret i. Stadig væk vil jeg også konkludere, at vi med lovforslaget her altså får nogle digitale løsninger i stedet for nogle papirbaserede forældede løsninger, håndteringer i forhold til handel mellem EU-landene, som jo mere tilhørte dagen i går end dagen i dag og i morgen, og vi letter administrative byrder for virksomhederne, og det er altså et fremskridt, som vi isoleret set i forhold til det her lovforslag skal glæde os over.

Tak for det. Der er ikke flere korte bemærkninger til Socialdemokratiets ordfører. Den næste ordfører er fra Venstre, og det er hr. Kenneth Mikkelsen.

Tak for det, formand. Det her lovforslag er jo et såkaldt samlelovforslag. Jeg fristes nærmest til at kalde det dagens pose med blandede bolsjer, måske tager vi endda forskud på fredagsslikket. Jeg skal undlade at stå og nævne alle elementerne i lovforslaget. Tak til ordføreren for Socialdemokratiet, der klarede han nemlig halvdelen af min tale.

Lad mig i stedet for fokusere lidt på, at Venstre jo som udgangspunkt er positive over for lovforslaget, i hvert fald for den dels vedkommende, som drejer sig om at harmonisere EU-direktiver m.m. Der er dog et par enkelte tidsler, som vi gerne ser ryddet ad vejen. I to tilfælde er der tale om øgede afgifter, som i bund og grund gør det dyrere at være dansker. Jeg kalder det champagneeffekten. Justeringen af momsreglerne for udlejningsvirksomheder, køreskoler, salg og udtagning af motorkøretøjer skønnes alt i alt at medføre et merprovenu på plus 10 mio. kr. årligt efter tilbageløb og adfærd.

Det er jo ikke nogen hemmelighed for Folketinget, at i Venstre står vi fast på vores skattestop. Vi noterer os dog også, at i bemærkningerne til lovforslaget skrives det, at det estimerede provenu på 10 mio. kr. vedrørende udlejningskøretøjer anvendes til et tilsvarende beløb. Det ser vi meget gerne sandsynliggjort, inden vi lægger os helt fast på vores stillingtagen til lovforslaget. Tak for ordet.

Tak for det. Der er en kort bemærkning. Hr. Dennis Flydtkjær.

Tak for indlægget, som jeg egentlig i høj grad var enig i. Jeg vil gerne spørge ind til noget, som ordføreren ikke kom ind på, og det er den del, der handler om, at det jo i dag er sådan, at NATO-landenes styrker, hvis de holder øvelse i Danmark, er afgiftsfritaget for afgifter på diesel, olie og andre ting, og det vil man så nu udvide til, at EU-landene skal have den samme fritagelse. Men det er jo sådan, at Danmark har et forsvarsforbehold, så jeg vil egentlig høre, om Venstre støtter den del, og det håber jeg jo sådan set ikke de gør, for bør man ikke respektere, at danskerne har sagt, at man ikke vil være en del af en EU-hær? Er ordføreren ikke enig i, at det er en måde at snige det ind ad bagdøren, når man siger, at alle EU-lande nu ligesom NATO-landene skal have afgiftsfritagelse? Altså, jeg synes jo, det er et skred og en hån mod de danskere, som faktisk har sagt nej til, at vi skal have en fælles EU-hær.

Ordføreren.

Tak for spørgsmålet. Der bliver jeg nok nødt til at skuffe ordføreren for Dansk Folkeparti og sige, at den del af lovforslaget kan Venstre som udgangspunkt godt tilslutte sig.

Hr. Dennis Flydtkjær.

Jeg er ikke så overrasket, men jeg er selvfølgelig lidt ærgerlig over det, og det er også derfor, jeg prøver at få debatten nu, for det fremgik nemlig ikke af talen. Men bør vi ikke grundlæggende respektere det, når danskerne har sagt, at de ikke vil have en fælles EU-hær? Så skal vi vel heller ikke give skattelettelser til andre landes væbnede styrker, når de er i Danmark. Altså, vi har klart sagt, at vi gerne vil være medlem af NATO, og derfor har vi reglerne for det, men hvad er argumentationen for, at det også skal gælde alle EU-landene? Jeg synes bare, det er en glidebane, man er ude på her.

Ordføreren.

Jo, men vi synes faktisk, at det giver meget god mening, at vi som mangeårigt medlem af EU sidestiller dem med NATO-styrkerne. Det har vi ikke noget problem med i Venstre.

Tak for det. Der er ikke flere korte bemærkninger til Venstres ordfører, så vi siger tak til Kenneth Mikkelsen. Den næste ordfører er hr. Dennis Flydtkjær fra Dansk Folkeparti.

Jeg er helt enig med den foregående ordfører i, at det her er en blandet landhandel, som omhandler rigtig mange forskellige ting. Det er en implementering af nogle EU-direktiver – cirkulationsdirektivet, direktivet om militær mobilitet og alkoholdirektivet, og så er der noget om momsregler for køreskoler og udlejningsvirksomhed, en ændring af chokoladeafgiftsloven og en ændring af momsloven. Så det er en god pose blandet slik, hvis man skal bruge det samme udtryk, som Venstres ordfører gjorde.

I cirkulationsdirektivet er der nogle ændringer, som muliggør digitalisering af nogle papirdokumenter, som vi synes lyder ganske fornuftigt – hvis man flytter afgiftspligtige varer, eller rettere sagt nogle beskattede varer hen over grænsen til andre lande, kan man fremadrettet ordne det digitalt, og det er jo sådan set ganske fornuftigt.

Der er jo mange ting i forslaget, og jeg vil kun dykke ned i nogle ting, som jeg synes der er problemer ved eller noget principielt i. En af dem er det her direktiv om militær mobilitet, som indfører en fritagelse for EU's væbnede styrker i samme omfang, som det er gældende for NATO's styrker. Altså, vi er jo medlem af NATO og har valgt at sige, at i den forsvarsalliance skal landene ikke betale afgifter på, ja, det er nok ikke ligefrem cigaretter og spiritus her, men – nok mere relevant – benzin og diesel, når de er i Danmark, og det synes jeg giver god mening. Men danskerne har sådan set også klart sagt, at man ikke vil have, at vi skal have en fælles EU-hær. Og jeg synes, det er at snige det ind ad bagdøren, når man siger, at nu skal alle EU-lande så have den tilsvarende afgiftslempelse. Altså, jeg synes, man skal respektere danskernes valg og holde det til de NATO-lande, som vi faktisk støtter vores forsvarsalliance op ad i dag. Jeg synes, det er et skred, at man stille og roligt begynder at snige det her ind, og så kan man så på et eller andet tidspunkt komme og sige til danskerne, at nu skal vi have en folkeafstemning, og nu er alle reglerne sådan set rettet til, så det er ret let at komme med i den her fælles EU-hær. Jeg synes, det er rigtig skidt, så det kan vi i Dansk Folkeparti ikke støtte.

Så er der en anden del, jeg vil nævne her, og som jeg allerede har nævnt i en kort bemærkning, og det er, at vi jo i forvejen har nogle lidt gakkede regler om mousserende vin, altså hvor der er en tillægsafgift. Det giver god mening, at der er afgift på alkohol, men det giver altså ikke meget mening, at man har en tillægsafgift, hvis der er et overtryk på mindst 3 bar ved 20 grader – der er jo sjovt nok nogen, der åbenbart skal sidde og måle, hvor meget trykket skal være i en flaske vin, i forhold til om der lige præcis skal en tillægsafgift på. Det er i sig selv gakket, men nu udvider man det så, i forhold til hvilke produkter det skal omfatte, fordi man så siger, at hvis der bare er en champagnelignende prop på, skal der også være en tillægsafgift på 3,35 kr. pr. liter. Jeg synes egentlig, at vi i fællesskab skulle prøve at komme af med de gakkede afgifter i stedet for at udvide antallet af produkter, som så skal omfattes af det. Altså, vi skal da gøre det lettere at kunne forstå vores regler i stedet for at gøre det sværere. Jeg er med på, at det ikke giver et kæmpe provenu, altså flere penge i statskassen, men det er altså gakket, at vi nu udvider en skør regel.

Der er en række andre ting i lovforslaget, som jeg sådan set ikke har de store bemærkninger til, men jeg kan jo så bare opsummere ved at sige, at der i hvert fald er to ting, som vi ikke kan støtte i det her lovforslag. Så vi kommer nok til i udvalgsbehandlingen at bede om en opdeling af forslaget, og det håber vi at skatteministeren er villig til, fordi det trods alt er sådan en samlelov, hvor der er vildt mange forskellige tiltag.

Tak for det. Der er ikke nogen korte bemærkninger til hr. Dennis Flydtkjær. Den næste ordfører er fru Kathrine Olldag fra Det Radikale Venstre.

Tusind tak, formand. Jeg skal også gøre det ganske kort. Det her er jo et lovforslag på 335 sider. Det synes jeg måske også godt – hvis der er nogen, der ikke har andet at lave sådan en onsdag her og sidder og kigger med derhjemme på Folketingets behandling af de her lovforslag – man kan tænke lidt over hvordan man går til som politiker, når vi har så mange ting, vi skal behandle. Det er selvfølgelig det der med, at først går man til høringssvarene for at se, om der er nogen af dem, som det her lovforslag rent faktisk går ud over, som har været oppe på de høje nagler i den her sammenhæng. Det har der ikke i forbindelse med det her lovforslag, og derfor har jeg også tilladt mig ikke at læse de 335 sider, men at nøjes med bemærkningerne til lovforslaget – hvad vi også tit nøjes med.

For mig at se er der ikke de store problemer. Vi bakker selvfølgelig op om det, hvis Dansk Folkeparti gerne vil have delt det her lovforslag op. Så synes jeg helt klart, vi skal gøre det, for vi skal have fundet størst muligt flertal for de her tekniske ændringer, når vi laver en forårsrengøring af pulterkammeret fyldt med punktafgifter, moms og EU-regler, som vi gør her, når vi samler sådan en oprydningsomgang her. Så det er ordene fra Radikale Venstre. Vi bakker naturligvis op.

Tak for det. Der er kort bemærkning. Hr. Dennis Flydtkjær.

Jeg har rigtig mange gange spurgt den radikale ordfører, om vi ikke skulle have en forsimpling af skattesystemet, og det har man jo bakket op om rigtig mange gange. Men det bliver bare aldrig rigtig til noget med at komme til et tidspunkt, hvor vi skal begynde at gøre det simplere. Her gør man det jo så mere gakket, må man vel sige, for nu er det så endnu flere produkter, der skal have en afgift, hvis de enten har 3 bars tryk ved 20 grader eller bare har en champagneflaskelignende prop på. Så jeg vil egentlig bare høre den radikale ordfører: Hvornår kommer vi til det tidspunkt, at man begynder at gå den anden vej og faktisk gør skattesystemet simplere i stedet for at gøre det mere gakket?

Ordføreren.

I Radikale Venstre deler vi nok ikke Dansk Folkepartis kamp mod beskatning eller afgiftspålæggelse af mousserende vine. Sidst jeg faldt over den regel, mener jeg faktisk det var noget, der egentlig, så vidt jeg ved, var EU-relateret. Det kan vi måske kigge på sammen.

Vi bakker selvfølgelig stadig væk op om en forsimpling og oplever egentlig også, at vi er i gang med det. Det er et langt, sejt træk, men regeringen fremsætter jo tit og ofte både lovforslag, som er forsimplende, eller som er tilretninger, eller som er opgraderinger eller moderniseringer eller forklaringer af nogle af de ting, som der allerede ligger, og så har der jo også været lovning på, at vi får nogle flere sådan, hvad skal man sige, organiserede forsimplingstiltag. Det har jeg en stor forventning til stadig er på vej.

Hr. Dennis Flydtkjær.

Tak for svaret, selv om jeg egentlig blev lidt overrasket. For hørte jeg rigtigt, nemlig at man ikke synes, det er en gakket afgift, der er på luftboblerne i en flaske vin? Altså, man kan da forsvare, at der er afgift på alkohol, det er usundt, men på luftboblerne alligevel? Hørte jeg virkelig rigtigt, nemlig at den radikale ordfører ikke synes, det er gakket, at det er luftboblerne i en flaske vin, man beskatter?

Ordføreren.

Ordføreren henviser til den afgift, som hedder champagneafgiften, og som også tidligere, tror jeg, er blevet benævnt som en afgift på luksusvarer, som jo er historisk betinget fra dengang, hvor man også besluttede sig for at lægge afgift på kaffe og chokolade og andre varer, som man betragter som luksus. For mig at se er det egentlig ikke nødvendigvis absurd at lægge en særlig afgift på luksusvarer til en målgruppe af borgere, som reelt måske har lidt mere råd til det end andre. Men at sige, at det lige er boblerne, der definerer, at det er mousserende – det er jo der, man teknisk skal lægge snittet, når man sætter sig ned for at finde ud af, hvordan man definerer en afgift.

Tak for det. Der er ikke flere korte bemærkninger. Tak til fru Kathrine Olldag. Den næste ordfører er fra Det Konservative Folkeparti. Hr. Rasmus Jarlov, værsgo.

Det er jo mildest talt et ganske omfattende lovforslag med mange hundrede siders ændringer, og alene af direkte paragrafændringer er der jo et rimelig uoverskueligt antal. Igen befinder vi os jo så i den situation, at vi skal tage stilling til noget, som vi ikke har hverken kompetencer eller ressourcer til at komme fuldstændig til bunds i og forstå fuldt ud. Det bliver jo meget et spørgsmål om tillid her, altså om man så har tillid til, at vi gør det rigtige. Det vil jeg sige at jeg ikke ved om vi gør. Men jeg ved i hvert fald så meget, at det er en bunden opgave at lave de her ændringer, fordi det er en implementering af et direktiv, og det betyder, at Danmark ikke rigtig har noget valg. Regeringen skal lave de her ændringer.

Så på den baggrund kommer vi til at stemme for lovforslaget, men det er med en vis bæven, fordi der er så mange ændringer. Og selv erhvervsorganisationerne har givet op i forhold til rigtig at forstå alle de ændringer, som bliver lavet, og har derfor ikke lavet nogen særlig detaljerede høringssvar til os. Men når der ikke er nogen, der råber op og påpeger, at der er store problemer med lovforslaget, og når der er en bunden opgave, i form af at det er et direktiv, så vælger vi at stemme ja til lovforslaget.

Tak. Der er en kort bemærkning. Hr. Dennis Flydtkjær.

Jeg er enig i, at der er en stor del af tingene, som vi er pålagt af EU, men der er også nogle ting, vi ikke er pålagt af EU, og det er jo bl.a., fordi vi har et forsvarsforbehold. Så hvorfor er det, at Det Konservative Folkeparti støtter, at EU's væbnede styrker skal have en afgiftsfritagelse på lige fod med NATO's væbnede styrker? Danskerne har jo stemt. De har sagt, at vi skal have et forbehold, og at vi ikke skal være med i EU's hær. Vi har det forbehold, så vi er faktisk ikke pålagt at gøre det, men man gør det så alligevel, for man sniger det ind ad bagdøren. Hvorfor støtter Det Konservative Folkeparti det?

Ordføreren.

Som jeg har forstået det, er det jo gensidigt, altså at det også gælder den anden vej, sådan at danske styrker så får en lignende behandling i resten af EU, og på den baggrund ser jeg ikke umiddelbart nogen problemer i det.

Hr. Dennis Flydtkjær.

Det er jo rigtigt, at hvis man har en fælles EU-hær, så gælder reglerne selvfølgelig for den, men vi har valgt at have et forbehold for det, så hvorfor er det, at Danmark skal følge resten af EU-landene, som rigtig nok er forpligtet til at gøre det her, mens vi ikke er forpligtet, fordi danskerne har sagt, at vi skal have et forbehold, altså at vi skal støtte op om NATO, men at vi ikke skal være med i en fælles EU-hær? Hvorfor er det, man ikke bare kan respektere danskernes valg? Hvorfor skal det sniges stille og roligt ind ad bagdøren? Det første skridt er afgiftsfritagelsen her, og næste gang kommer der sikkert noget andet. Bør man ikke bare respektere, at danskerne har sagt, at vi ikke skal være med i en fælles EU-hær ?

Ordføreren.

Jeg forstod godt spørgsmålet første gang, og svaret er det samme, nemlig at jeg synes, at så længe der er tale om, at det er gensidigt, sådan at vi ikke giver andre landes væbnede styrker noget, som vi ikke selv får igen fra de samme lande, så ser jeg ikke nogen problemer i det. Jeg kan ikke se, at det betyder, at vi så derved er på vej til at afskaffe forvarsforbeforholdet. Det ville måske i øvrigt være en meget god idé at gøre det, men det er ikke det, der ligger i det her lovforslag.

Tak for det. Der er ikke flere korte bemærkninger. Tak til hr. Rasmus Jarlov. Så er det hr. Lars Boje Mathiesen. Hr. Lars Boje Mathiesen gør rent både før og efter! Værsgo, hr. Lars Boje Mathiesen fra Nye Borgerlige.

Min kæreste ville glæde sig, hvis hun så det her med så mange gange rengøring.

I Nye Borgerlige føler vi os ikke altid forpligtet af ting, som kommer fra EU, og det gør vi heller ikke i det her tilfælde. Der er nogle afgiftslettelser, som kan give mening. Dem vil vi selvfølgelig gerne støtte og bakke op omkring. Der er også nogle nye afgifter, som ikke giver mening: på korkpropper på champagneflasker på 3 kr. og 97 øre og alt muligt andet. Det giver ganske enkelt ikke mening efter vores mening, og vi har heller ikke en forventning om, at lovforslaget bliver delt op i alle de elementer, så vi kan stemme for og imod hvert enkelt. Så vi ender nok enten med at stemme imod eller stemme gult til det her.

Tak for det. Der er ikke nogen korte bemærkninger til Nye Borgerliges ordfører. Så er vi nået til skatteministeren.

Tak for det, og tusind tak for modtagelsen af lovforslaget. Jeg skal være den første til at indrømme, at det er en ordentlig moppedreng – populært sagt – som vi har her. Som det jo ofte er på skatteområdet, er det både kompliceret og nogle gange også ganske omfattende lovforslag, som vi behandler her, men vi lykkes dog med bl.a. i udvalgsarbejdet at finde hinanden og sørge for, at dem, der har spørgsmål, selvfølgelig også får svar på dem. Jeg vil gerne indledningsvis sige, at det håber jeg også kan være tilfældet den her gang. Men tak for det, som jeg betragter som en grundlæggende meget bred opbakning til lovforslaget.

Det handler jo grundlæggende handler om at lette de administrative byrder for erhvervslivet, og det vil sikre, at lovgivningen er så gennemskuelig og præcis som muligt for de virksomheder og rådgivere, der skal anvende lovgivningen i praksis. De elementer i lovforslaget, der medvirker til enten at præcisere eller også sikre mere rimelige regler på moms- og afgiftsområdet, er jo det, som er omdrejningspunktet her i lovforslaget.

Den del af lovforslaget, som fylder mest, er tilpasninger af en række afgifter, som er EU-harmoniserede. Tilpasningerne moderniserer bl.a. de processer, som virksomhederne skal anvende, når virksomhederne handler med varer pålagt afgifter inden for EU. F.eks. erstatter man nu den nuværende papirløsning med en digital løsning i det it-system, der overvåger varernes bevægelse i EU. Der er ingen tvivl om, at det vil lette de administrative byrder for virksomhederne.

Forslaget gør det også lettere for virksomhederne at få bekræftet, om den virksomhed, der sælger afgiftspligtige varer, rent faktisk må modtage varer uden afgift. I dag foregår det sådan, at virksomhederne – hold fast! – skal ringe til skatteforvaltningen for at få denne bekræftelse. Så man kan roligt sige, at det her er udtryk for en klar lettelse for virksomheder, at de nu selv kan foretage den kontrol via en digital adgang.

Det kan godt være, at de to forslag, som jeg lige her har nævnt, ikke umiddelbart lyder af særlig meget, men det betyder faktisk en hel del i den virkelige verden. I sidste uge var jeg og fru Kathrine Olldag, som er den radikale ordfører her i salen i dag, på virksomhedsbesøg, hvor en af virksomhederne netop fremhævede det bøvl, der er med den her papirbaserede løsning, som eksisterer i dag, og besværet med at få svar og bekræftelse af en virksomheds afgiftsmæssige status. Jeg synes jo bare, det er dejligt at blive mindet om, at det, vi vedtager her i salen og forhåbentlig kan sikre bred opbakning til på baggrund af debatten i dag, jo også er noget, der ikke bare vil virke i virkeligheden, men også glæde de virksomheder, som i dag kæmper dagligt med at få varer ud over grænsen, og bidrage til, at vi kan styrke både erhvervsliv og arbejdspladser.

Herudover indeholder lovforslaget en række initiativer, som sikrer, at vi får tilpasset dansk lovgivning til EU-retten. Det drejer sig bl.a. om præcisering af afgiftsfritagelse for alkohol, præcisering af tidspunktet for momsfradragsrettens indtræden og indførelse af et nyt identifikationsnummer for udenlandske virksomheder. Det sidstnævnte skal bruges, når de nye e-handelsregler træder i kraft her den 1. juni i år.

Derudover indeholder lovforslaget en række elementer, som skal sikre en korrekt beskatning. F.eks., som det også har været nævnt, har udlejningsvirksomheder og køreskoler kunnet sælge køretøjer uden at betale moms af deres fortjeneste. Det har ikke været meningen, og det retter vi nu også op på. Fremover skal den type af virksomheder ligesom alle andre virksomheder betale moms af deres fortjeneste. Det er kun ret og rimeligt. Herudover foreslås det at ændre en bestemmelse om udveksling af køretøjsoplysninger, som skal sikre bedre muligheder for at opkræve korrekte køretøjsrelaterede afgifter.

Det var, hvis man kan sige det lidt populært, de highlights, jeg havde valgt at fremhæve, her i lovforslaget. Det er en ordentlig omgang. Tak for modtagelsen af det. Vi dykker hjertens gerne ned i det i udvalgsbehandlingen, men hovedsigtet med lovforslaget er altså en hel række lempelser, som er til gavn for dansk erhvervsliv og de dele af dansk erhvervsliv, som har samhandel inden for grænserne af EU.

Tak for det. Og der er en kort bemærkning. Hr. Dennis Flydtkjær.

Jeg vil egentlig bare med et simpelt spørgsmål spørge skatteministeren, hvorfor der nu skal være en tillægsafgift på 3 kr. og 35 øre på en flaske alkoholfri børnechampagne, som der jo kommer til at være, fordi der er sådan en champagneproplignende ting i toppen, der ligesom holder trykket inde i flasken. Altså, hvad er logikken i, at en flaske børnechampagne nu skal være afgiftsbelagt?

Ministeren.

Det er, fordi det er et EU-reguleret område, og det har ikke før været sådan, at der har været afgifter på dét, som hr. Dennis Flydtkjær spørger til her. Det bliver der nu, fordi det er omfattet af den EU-regulering, som vi gennemfører her.

Hr. Dennis Flydtkjær.

Men synes ministeren ærlig talt, at det giver mening, at det er luftboblerne i en flaske børnechampagne, som der nu skal være en afgift på? Altså, typisk putter vi en afgift på noget, hvor det skal være adfærdsregulerende, fordi folk skal bruge mindre af det. Derfor giver det mening, at der skal være afgifter på f.eks. alkohol. Det er usundt; det skal vi have folk til at drikke mindre af. Men hvorfor er luftboblerne i en flaske børnechampagne det, der skal beskattes? Altså, er det noget af det, vi gerne vil have at folk skal have mindre af? Skal der være færre luftbobler i champagne?

Ministeren.

Det skal jeg ikke forholde mig til. Jeg drikker ikke særlig meget champagne og har aldrig nogen sinde prøvet at drikke børnechampagne. Men jeg går ud fra, at Folketinget, dengang man valgte at tilslutte sig det her direktiv, har syntes, det var en god idé. Og det er derfor, det bliver gennemført i den her sal.

Tak for det. Der er ikke flere korte bemærkninger. Tak til skatteministeren.

Da der ikke er flere, som har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Skatteudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.