L 212 Forslag til lov om ændring af retsplejeloven og forskellige andre love og om ophævelse af lov om udpantning og om udlæg uden grundlag af dom eller forlig.

(Effektivisering af straffesagskæden, digital kommunikation i skiftesager, pligtig afgangsalder for dommerfuldmægtige m.v.).

Af: Justitsminister Nick Hækkerup (S)
Udvalg: Retsudvalget
Samling: 2020-21
Status: Delt

Baggrundsmateriale

Behandles i salen: 20-04-2021
Høringsnotat og -svar
Tidligere debatter
Nævnt i forslaget
Forenklet digital forkyndelse i medfør af retsplejelovens § 155, stk. 1, nr. 3, opfyldte ikke kravet om personlig forkyndelse i retsplejelovens § 219 a, stk. 5, sidste pkt.
Østre Landsrets kendelse af 3. oktober 2019 i anke 10. afd. S-1778-19, U.2020.30
Straffesag, hvori anklagemyndighedens påstand var, at det havde sit forblivende med en allerede idømt forvaring, kunne behandles uden medvirken af nævninger.
Højesterets kendelse af 26. februar 2019 i sag 68/2018, U.2019.1560
Lægeattest dokumenterede ikke lovligt forfald ved hovedforhandling. Landsretten kunne træffe afgørelse uden domsmænd.
Højesterets kendelse af 23. oktober 2018 i sag 86/2018, U.2019.492
Lægeattest dokumenterede lovligt forfald ved hovedforhandling, og sagen blev hjemvist til fortsat behandling ved landsretten. Domsmænd skulle have medvirket ved landsrettens afgørelse om afvisning.
Højesterets kendelse af 23. oktober 2018 i sag 133/2018, U.2019.489
Anklagemyndighedens anke ikke fremmet, uden at de tiltalte, som byretten havde frifundet, var til stede.
Østre Landsrets kendelse af 21. december 2017 i kære 14. afd. S-1358-17, U.2018.1280
Forhold i et tillægsanklageskrift skulle medinddrages under sagen.
Vester Landsrets kendelse af 13. april 2018 i kære 13. afd. S-0785-18, TfK2018.825/3
Bøde på 105.000 kr. for cabotagekørsel. Tiltaltes anke til frifindelse fremmet i medfør af retsplejelovens § 920, stk. 2, selv om tiltalte ikke gav møde.
Østre Landsrets dom af 10. januar 2017 i anke 21. afd. nr. S-1620-16, TfK2017.323
Højesteret tiltrådte landsrettens afvisning af tiltaltes bevisanke på grund af manglende dokumentation for lovligt forfald, men hjemviste sagen til behandling af tiltaltes anke til formildelse.
Højesterets kendelse af 23. august 2017 i sag 7/2017 (2. afd.), U.2017.3422
Landsretten kunne afvise T's bevisanke i en sag om røveri mv., hvor der var gjort adskillige forgæves forsøg på at forkynde indkaldelsen til domsforhandling i landsretten for ham.
Højesterets kendelse af 23. februar 2017 i sag 250/2016 (1. afd.), U.2017.1581
Landsretten kunne ikke dagen før hovedforhandlingen tage stilling til, om tiltaltes anke af en straffedom skulle afvises som følge af udeblivelse, ligesom landsretten ikke kunne afvise tiltaltes anke til formildelse. Hjemvisning af sagen til fornyet behandling i landsretten.
Højesterets kendelse af 23. august 2017 i sag 20/2017 (2. afd.), U.2017.3419
Tiltalte anset for at have haft lovligt forfald.
Højesterets kendelse af 19. september 2013 i sag 58/2013, U.2013.3366
Sag om fuldbyrdelse af betinget straf pga. overtrædelse af vilkår om samfundstjeneste kunne ikke forenes med anden straffesag i medfør af retsplejelovens § 705, stk. 1.
Vestre Landsrets dom af 11. august 2005 i anke 1. afd. S-1180-05, U.2005.3290
En sag, hvor der skulle fastsættes tillægsstraf, men ikke var spørgsmål om tillægsstraf på fængsel i 4 år eller derover, skulle ikke behandles som nævningesag, selvom tillægsstraffen sammen med de tidligere ikendte straffe oversteg fængsel i 4 år.
H.D. 24. april 2003 i sag 282/2002 (2. afd.), U.2003.1546/2
Ankesag ikke fremmet i tiltaltes fravær i medfør af retsplejelovens § 965 a, stk. 1, jfr. § 847, stk. 2, nr. 1.
Højesterets kendelse af 10. december 1987 i sag I 320/1987, U.1988.114/3
Lovligt forfald fra fysiske retsmøder - en status i 2019
Ugeskrift for Retsvæsen, U.2020B.1
Hvornår har man lovligt forfald?
Ugeskrift for Retsvæsen, U.2001.B.322
Niels Viltoft, Benedikte Holberg, Lone Dahl Frandsen: Den særlige Klageret i 60 år
Ugeskrift for Retsvæsen, U.2000B.371
Bekæmpelse af økonomisk kriminalitet
Betænkning nr. 1066/1986
Justitsministeriet, 1986
Relevante love og regler
Lovbekendtgørelse nr. 215 af 12. februar 2021 om arbejdsløshedsforsikring m.v.
Lov nr. 548 af 7. maj 2019 om en aktiv beskæftigelsespolitik
Lovbekendtgørelse nr. 982 af 23. september 2019 om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v.
Lov nr. 2202 af 29. december 2020 om ændring af lov om social pension og forskellige andre love (Indførelse af ret til tidlig pension)
Lov nr. 714 af 8. juni 2018 om ændring af retsplejeloven (Nedbringelse af sagsbehandlingstiden i straffesager)
Lov nr. 1526 af 18. december 2018 om ændring af lov om aktiv socialpolitik og forskellige andre love (Karantæneordning i ydelsessystemet for bandekriminelle m.v.)
Lov nr. 203 af 28. februar 2017 om ændring af retsplejeloven, lov om fuldbyrdelse af straf m.v. og lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester (Udeblivelsesdomme, forkyndelse og anvendelse af digital kommunikation i straffesager m.v.)
Lov nr. 674 af 8. juni 2017 om ændring af retsplejeloven og forskellige andre love (Blokering af hjemmesider og stop af offentlige ydelser til fremmedkrigere)
Lov nr. 1867 af 29. december 2015 om ændring af retsplejeloven, lov om Domstolsstyrelsen og lov om retsafgifter (Digitalisering af retsprocessen i borgerlige sager, oprettelse af en domsdatabase m.v.)
Lov nr. 737 af 25. juni 2014 om ændring af retsplejeloven og forskellige andre love (Revision af reglerne om behandling af civile sager og syn og skøn, forhøjelse af beløbsgrænse for anke, indførelse af deltidsordning for dommere m.v., medieannoncering af tvangsauktioner, tvangsfuldbyrdelse af digitale lånedokumenter, skriftlig behandling af anke i straffesager med samstemmende påstande m.v.)
Lov nr. 1242 af 18. december 2012 om ændring af retsplejeloven, straffeloven og lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester (Revision af reglerne om forkyndelse m.v.)
Lov nr. 710 af 25. juni 2010 om ændring af færdselsloven og straffeloven (Skærpet indsats mod vanvidskørsel, indførelse af alkolåsordning og udvidet mulighed for udenretlig vedtagelse af førerretsfrakendelse m.v.)
Lov nr. 484 af 17. juni 2008 om ændring af lov om tjenestemænd og forskellige andre love (Ophævelse af den generelle pligtige afgangsalder på 70 år m.v.)
Lov nr. 524 af 6. juni 2007 om ændring af færdselsloven (Alkoholkoncentration i udåndingsluft, nulgrænse for euforiserende stoffer m.v.)
Lov nr. 538 af 8. juni 2006 om ændring af retsplejeloven og forskellige andre love (Politi- og domstolsreform)
Lov nr. 363 af 24. maj 2005 om ændring af færdselsloven (Sanktionsfastsættelse i sager om spirituskørsel m.v.)
Lov nr. 557 af 24. juni 2005 om ændring af færdselsloven og pasloven (Knallerter, køre- og hviletid og nedsættelse af gebyret for børnepas m.v.)
Lov nr. 267 af 21. april 2004 om ændring af færdselsloven (Klippekortsystem, skærpede sanktioner ved hastighedsovertrædelser m.v.)
Lov nr. 468 af 10. juni 1997 om ændring af færdselsloven (Spiritus- og promillekørsel, mobiltelefoner m.v.)
Lov nr. 187 af 8. april 2021 om ændring af færdselsloven, godskørselsloven1) og arbejdsmiljøloven samt om ophævelse af lov om kontrol med overholdelsen af De Europæiske Fællesskabers forordninger om arbejderbeskyttelse inden for landevejstransport og lov om international godstransport med motorkøretøjer m.v. (Skærpet kontrol med tunge køretøjer, køre- og hviletidsbestemmelser, betalingsbestemmelser m.v.)
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 883/2004 af 29. april 2004 om koordinering af de sociale sikringsordninger (Tekst af relevans for EØS og for Schweiz)
Lov nr. 447 af 9. juni 2004 om ændring af retsplejeloven, konkursloven, lov om skifte af dødsboer og lov om skifte af fællesbo m.v. (Digital kommunikation i retsplejen, kendelser med begrænset sagsfremstilling, regler om vidneforvarede m.v.)
Rådets direktiv 2000/78/EF af 27. november 2000 om generelle rammebestemmelser om ligebehandling med hensyn til beskæftigelse og erhverv
Hvad er det?
Folketingets Bibliotek udarbejder en skræddersyet linkpakke/litteraturliste til alle lovforslag, beslutningsforslag, forespørgsler og redegørelser som hjælp til folketingsmedlemmernes ordførertaler. Dette kaldes baggrundsmateriale.

Biblioteket har valgt at gøre baggrundsmaterialet offentligt tilgængeligt. Materialet har dog karakter af at være et internt arbejdsredskab, der kan ses af eksterne.
Struktur
Baggrundsmaterialet består af forskellige afsnit. Det kan variere, hvor mange afsnit, der er i det enkelte baggrundsmateriale.

  • Under ”Høringssvar” finder du links til høringssvar og ministeriets høringsnotat. Høringssvar optræder kun i forbindelse med lovforslag
  • Under ”Tidligere debatter” er links til tidligere relevante parlamentariske dokumenter. Det kan være tidligere lov- eller beslutningsforslag, forespørgsler, redegørelser, § 20-spørgsmål eller udvalgsmateriale. Der linkes til Folketingets egen hjemmeside.
  • Under punktet ”Nævnt i forslaget” er medtaget materialer og kilder, der er nævnt i forslag eller bemærkninger. Hvis det er muligt, er der linket til en elektronisk version, men ellers vil der bare være en litteraturhenvisning.
  • ”Love og regler” – her finder du links til relevant lovgivning. Det gælder både lovgivning, der er nævnt i forslaget og andre regler. Her linkes til Retsinformation og EUR-Lex.
Offentliggørelse
Baggrundsmaterialet produceres til 1. behandlingen af det enkelte forslag eller til forhandlingen af forespørgslen eller redegørelsen. Målet er, at det offentliggøres senest fredag kl. 12 ugen før 1. behandlingen eller forhandlingen. Herefter vedligeholdes det ikke. Det publiceres i forbindelse med selve forslaget og kan findes i sagsoversigten. Det er vigtigt at understrege, at det ikke er et parlamentarisk dokument, men udelukkende et servicedokument med relevante links og litteratur.
Vær opmærksom på:
Baggrundsmaterialet er et arbejdsredskab og derfor ikke en del af den parlamentariske proces eller de parlamentariske dokumenter.

Baggrundsmaterialet kan være udarbejdet med en meget stram deadline. Tidspresset ved sene fremsættelser kan betyde, at der i forbindelse med enkelte forslag kan være medtaget meget få henvisninger til tidligere debatter. Der lægges generelt vægt på, at baggrundsmaterialet er kortfattet.

Ligeledes gælder, at da der er tale om et arbejdsredskab målrettet brugen i Folketinget, tilstræber baggrundsmaterialet ikke at være udtømmende. Det vil derfor fremstå som et øjebliksbillede ved tidspunktet for 1. behandlingen. Det kan ligeledes være meget varierende, hvor mange materialer og f.eks. tidligere debatter, der findes inden for de forskellige lovgivningsområder.
Forfattere
Folketingets Bibliotek er ansvarlig for produktionen af baggrundsmaterialet.
Adgang til det nævnte materiale
I baggrundsmaterialet kan der forekomme materialer uden links. Folketingets Bibliotek har i de tilfælde ikke mulighed for at levere materialet. I stedet henviser vi til følgende muligheder:

Du kan henvende dig på dit lokale bibliotek og få hjælp der.
Du kan søge og bestille materialet i bibliotek.dk.
Du kan henvende dig til udgiveren med henblik på at rekvirere eller købe materialet.

Folketingets Bibliotek er et internt bibliotek og er ikke åbent for offentligheden.
Abonnement
Det er muligt at abonnere på baggrundsmaterialet.

Tegn abonnement her
Du kan søge hjemmesider og materiale frem via Google
Du kan søge og bestille materialet i bibliotek.dk
Du kan henvende dig på dit lokale bibliotek og få hjælp der.
Du kan henvende dig til udgiveren med henblik på at rekvirere eller købe materialet.
Folketingets Oplysning
Christiansborg
1240 Kbh. K.
Telefon: +45 3337 3338
Telefax: +45 3314 7060
Ophavsret og ansvarsfraskrivelse vedrørende baggrundsmaterialet
Ophavsretten til baggrundsmaterialet tilhører Folketinget. Derimod er det i mange tilfælde ikke Folketinget, der har ophavsretten til det materiale, der linkes til. Baggrundsmaterialet må frit gengives med behørig kildeangivelse. Dog må baggrundsmaterialet ikke gøres til genstand for selvstændig kommerciel udnyttelse. Det er tilladt at linke til baggrundsmaterialet på Folketingets hjemmeside.

Baggrundsmaterialet indeholder links til andre hjemmesider, der opdateres af andre organisationer. Folketinget fraskriver sig ethvert ansvar i denne forbindelse, herunder i relation til nøjagtighed, aktualitet og oprindelse af denne information.

Baggrundsmaterialet indeholder henvisninger til oplysninger af generel karakter. Har man brug for egentlig rådgivning, bør man altid henvende sig til en specialist på det pågældende område. Folketinget påtager sig ikke noget ansvar for eventuelle økonomiske konsekvenser i forbindelse med forkert anvendelse af informationer i baggrundsmaterialet. Folketinget påtager sig ikke ansvar for eventuelt misbrug af Folketingets baggrundsmateriale.