Det næste punkt på dagsordenen er:

26) 1. behandling af lovforslag nr. L 212:

Forslag til lov om ændring af retsplejeloven og forskellige andre love og om ophævelse af lov om udpantning og om udlæg uden grundlag af dom eller forlig. (Effektivisering af straffesagskæden, digital kommunikation i skiftesager, pligtig afgangsalder for dommerfuldmægtige m.v.).

Af justitsministeren (Nick Hækkerup).

(Fremsættelse 14.04.2021).

Forhandlingen er åbnet. Den første ordfører er hr. Jeppe Bruus fra Socialdemokratiet, nej, ordføreren hedder Henrik Møller. Jamen altså. Værsgo.

Tak for ordet, formand. Det er en velkendt problematik, at behandlingstiden i straffesager trækker ud, og at sagsbunkerne vokser i uoverskuelig grad, hvilket har efterladt rigtig mange ofre uden afklaring. Det er en uholdbar situation, som har stor betydning for både den forurettede, den sigtede og for den tiltalte, ligesom det er afgørende for muligheden for at opklare en forbrydelse og dermed i sidste ende for borgernes følelse af retssikkerhed i samfundet. Derfor behandler vi i dag et lovforslag, som gennem otte indsatser har til formål at lette sagsgangen i straffesager, så retsforfølgelse sker hurtigt og konsekvent.

Det første initiativ handler om at skærpe dokumentationskravet, når tiltalte udebliver fra retsmøder. Som det er i dag, skal tiltalte i en straffesag blot oplyse om årsagen til sin udeblivelse, men med forslaget her vil det blive et krav, at tiltalte kan dokumentere årsagen; eksempelvis vil den sigtede kunne dokumentere sygdom som årsag til udeblivelse ved fremlæggelse af lægeerklæring. Det er et initiativ, vi fra Socialdemokratiets side bakker op om, fordi det er med til at sikre, at anklagemyndigheden og domstolene ikke bruger unødige ressourcer, og at sager ikke trækkes i langdrag, fordi den tiltalte ikke møder op i retten.

Det andet initiativ handler om, at det skal være muligt for retten at afvise tiltaltes anke, hvis tiltalte ikke selv møder op til sagens behandling. Det er endnu et initiativ, vi fra Socialdemokratiets side bakker op om. Vi mener, det er rimeligt, at der er et krav om, at den sigtede selv deltager i sagens behandling, når vedkommende selv har ønsket at anke sagen.

Det tredje initiativ handler om at øge adgangen til afsigelse af udeblivelsesdomme og udeblivelseskendelser. Forslaget udvider rettens adgang til at fremme visse straffesager til dom, selv om tiltalte ikke er til stede under sagsbehandlingen. Initiativet vil også betyde, at retten kan indhente oplysninger om sigtedes personlige forhold til brug for mentalundersøgelse, hvis sigtede ikke på lovlig vis kan dokumentere årsagen til sit fravær. Også det her initiativ bakker vi op om, idet forslaget vil medvirke til at sikre, at anklagemyndigheden og domstolene ikke bruger unødige ressourcer, fordi den tiltalte ikke møder op i retten. Vi synes selvfølgelig, det er helt fornuftigt.

Det fjerde initiativ er et forslag om mulighed for digital forkyndelse af udeblivelsesdomme. Med forslaget her overgår meddelelsen af udeblivelsesdomme, der er afsagt uden tiltaltes samtykke, fra at skulle gives personligt til på forenklet vis at kunne forkyndes digitalt. Det vil sige, at anklagemyndigheden fremover vil kunne sende meddelelse af omgørelse af påtaleopgivelse eller tiltalefrafald med Digital Post eller anbefalet brev. I Socialdemokratiet ser vi naturligvis positivt på, at vi drager nytte af den digitale udvikling og på effektiv og tilsvarende vis meddeler tiltalte om afgørelser af sagen.

Det femte initiativ er et forslag, som skal åbne for mulighed for flere digitale retsmøder i tilfælde, hvor der ikke er beskikket en forsvarer eller bistandsadvokat eller en advokatfor den, som indgrebet vedrører. I de her tilfælde vil det med forslaget fremover være sådan, at anklageren kan deltage i retsmødet på video med billede og lyd. Det er også noget, vi bifalder, og det gør vi, da retsmøder af den her art som regel gennemføres alene med en repræsentant for anklagemyndigheden og en dommer. Vi mener, at det er fornuftigt, at vi effektiviserer sådan nogle sagsgange ved at drage fordel af den digitale udvikling.

Det sjette initiativ er en ændring af reglerne om sammenlægning og tilskæring af straffesager. Det handler grundlæggende om, at en tiltale for ny og mindre kriminalitet ikke skal kunne forsinke en større straffesag, dels ved at der gives domstolen og anklagemyndigheden bedre mulighed for at afskære nye forhold for allerede berammede straffesager, så der ikke sker sammenlægning af sagerne, der vil være med til at forsinke sagen, dels ved at der gives anklagemyndigheden udvidet mulighed for at tilskære straffesager af ressourcemæssige grunde, når det ikke kan forventes, at tiltalte kan dømmes, eller at der kun kan idømmes en ubetydelig tillægsstraf. Vi finder det faktisk fornuftigt at skærme sager for at trække unødigt ud, fordi den tiltalte bliver ved med at begå ny kriminalitet. Med det her forslag vil særlig større sager ikke i samme omfang kompliceres af adskillige mindre lovovertrædelser.

Så til det syvende, og jeg håber, I stadig væk er med: Det her initiativ drejer sig om at sikre en bedre ressourceanvendelse i forbindelse med brug af lægdommere. I dag er det allerede sådan, at straffesager vedrørende grov narkokriminalitet og grov berigelseskriminalitet undtages fra nævninge- og domsmandsbehandling. Med det her forslag skal sager om grov doping og hvidvask af særlig grov beskaffenhed også undtages fra nævningebehandling, idet bevisførelsen i de her sager skal være omfattende og langvarig og vedrøre komplekse forhold.

I Socialdemokratiet er der opbakning til, at vi sikrer en bedre ressourceanvendelse i forhold til brug af lægdommere ved at undtage bestemte kategorier af straffesager, som baseret på erfaringer fra praksis er mindre egnede til behandling af domsmænd og nævninge.

Endelig, og måske det mest kontroversielle, det ottende og sidste initiativ, som er forslag om, at hvis en tiltalt udebliver fra retsmøder uden at kunne dokumentere en gyldig årsag, ja, så kan vedkommende alene modtage offentlig ydelse på et minimumsniveau svarende til selvforsørgelse, hjemrejse- og overgangsydelse i en periode på 12 uger, og det er kun i tilfælde, hvor tiltalte i en straffesag er udeblevet fra et retsmøde uden gyldig dokumentation og retten har truffet anholdelsesbeslutning i sagen. Denne ydelsesnedsættelse er forventeligt selvfølgelig en mærkbar konsekvens for den tiltalte, uden det dog vil have en varig betydning for vedkommendes velfærd.

Det var de otte initiativer, som vil kunne gøre sagsgangen i straffesager mere effektiv, hvilket er en helt grundlæggende forudsætning for et velfungerende retssamfund.

I Socialdemokratiet bifalder vi lovforslaget, som kan være med til at sikre, at tidsrummet, fra en forbrydelse begås, til den skyldige afsoner sin straf, forkortes mest muligt, og at ressourcerne hos politi og anklagemyndighed og domstole anvendes effektivt og hensigtsmæssigt. Derfor støtter vi lovforslaget med glæde.

Tak til ordføreren. Den første korte bemærkning går til fru Karina Lorentzen Dehnhardt. Værsgo.

Tak for ordet. Jeg er faktisk enig i, at der ligger rigtig mange gode initiativer i det her lovforslag. De er overvejende gode alle sammen, men der er et enkelt, som jeg er en lille smule bekymret ved, og det er det, der handler om tage ydelser fra folk, hvis de ikke dukker op. Jeg vil ikke sige, at vi ikke skal gøre det. Jeg vil måske bare gerne efterlyse noget evidens for, at det kommer til at virke. Så ligger der nogle undersøgelser eller andet bag det her, som viser, at det får folk til at møde op?

Værsgo.

Det tror jeg ikke nødvendigvis der gør, men altså, det, vi jo i hvert fald et eller andet sted ved, er, at der bliver brugt rigtig mange ressourcer på udeblivelser i vores retssystem i forhold til det her, og der kan man sige, at i det her tilfælde er der altså lidt konsekvens for nogle af dem, der er med til at skabe nogle af alle de her udgifter. Men der er ikke mig bekendt noget videnskabeligt grundlag for det her; men man kan da godt efterfølgende få evalueret den her ordning for at se, hvad konsekvensen har været efter en periode.

Tak. Spørgeren, værsgo.

Jamen det bliver jeg faktisk oprigtig ked af at høre, for det betyder jo, at vi kommer til måske at tage ydelserne fra nogle mennesker, og at vi ikke engang ved, om det så kommer til at virke. Det, der er min bekymring i det her, er, med mit kendskab til nogle af de mennesker, som ikke møder op i retten, og som vi af og til sætter i fængsel, at der bare er rigtig mange af dem, der har et misbrug, har sindslidelser og har virkelig dårligt styr på deres kalender, e-Boks og alt muligt, og hvor det måske ikke er en bevidst handling. Jeg er med på, at dem, der gør det bevidst og udebliver bevidst, også findes, men jeg er rigtig bekymret for, at vi tager pengene fra nogle mennesker, som i virkeligheden har et meget, meget svært liv i forvejen, og gør det endnu mere surt for dem. Deler ordføreren den bekymring, og hvad har ordføreren tænkt at vi så kan gøre ved det?

Ordføreren, værsgo.

Der var engang en, der sagde, at man ikke kan klippe håret af en skaldet, og det er jo sådan lidt det, der ligger i forhold til nogle, som ressourcemæssigt måske kan have nogle problemer. Jeg synes, jeg vil henholde mig til det, der var mit svar før, og hvor man må sige, at der i dag altså desværre er rigtig mange ressourcer, der bliver brugt på folk, der ikke møder op. Men som sagt synes jeg, jeg kom med en imødekommenhed i forhold til at evaluere det her og så eventuelt se på, hvad der kan ligge for den gruppe, som uforvarende kommer ind i det her, i forhold til hjælpemuligheder.

Tak. Næste spørger er hr. Kristian Hegaard, Radikale Venstre. Værsgo.

Tak for det. Jeg tror, jeg vil starte med at fortsætte i Karina Lorentzen Dehnhardts spor. Ordføreren var inde på, at der slet ikke er noget videnskabeligt belæg for, at det at mindske ydelser for folk har en betydning for, om de møder op i retten eller ikke gør. Når det ikke har en betydning og det dermed ikke er med til at have en effekt på, at de så møder op og sagen dermed kan behandles, hvorfor støtter man så egentlig det forslag, altså når man på forhånd ved, at det ikke har nogen effekt? Er det ikke dumt at lave tiltag, der ikke har nogen effekt?

Spørgeren.

Det er vist en tilsnigelse at sige, at vi ved, det ikke har en effekt. Jeg siger, at der ikke foreligger noget dokumenteret grundlag i forhold til det. Altså, vi har jo en klar formodning om i forhold til det lovforslag, der ligger her, at det rent faktisk kommer til at virke, og at det kommer til at få en effekt. Det er derfor, forslaget er blevet fremsat. Så det er lidt en fordrejning at sige, at der ligger beviser på, at det ikke virker. Det er i hvert fald ikke noget, jeg kender til.

Hr. Kristian Hegaard, værsgo.

Så vil jeg også gerne spørge ind til det, der har med ændringen af retsplejelovens § 748 a at gøre, nemlig den øgede brug af telekommunikation, når der skal indhentes retskendelser ved tvangsindgreb. Der siger byretterne selv, at det risikerer at medføre en forlænget sagsbehandling og risiko for fejl i afgørelserne. Er det ikke noget, Socialdemokraterne vil være med til at pille ud, når dommerne så klart siger fra over for det her tiltag?

Ordføreren, værsgo.

Det er klart, at det må indgå videre i udvalgsbehandlingen, som er omkring det her. Men, altså, jeg synes jo, vi lige præcis nu her under coronaen har vist, at man faktisk i den digitale verden kan lave noget effektivitet, at man kan gøre noget, der er lidt nemmere omkring det her. Vi er åbne over for at diskutere det, men vi har en forventning om, at det rent faktisk vil give en større effektivitet i de her sager, hvor det alligevel er de samme parter, der i og for sig er involveret i snakken.

Vi siger tak til ordføreren. Der er ikke flere korte bemærkninger. Den næste ordfører er hr. Preben Bang Henriksen, Venstre.

Tak for det, og tak til Socialdemokratiets ordfører, som på superfin måde jo har gennemgået detaljerne i det her lovforslag, og så behøver vi andre jo ikke at repetere det hele.

Jeg kan lidt overordnet sige, at lovforslaget jo har med det faktum at gøre, at domstolene er utrolig pressede. Domstolene er pressede i straffesager, hver tredje rocker sidder i – jeg måtte ikke sige spjældet i går for formanden, så det må jeg heller ikke sige i dag – fængsel, og det sker som oftest efter en langvarig nævningesag, som har lagt beslag på domstolene. Men vi skal ikke glemme de civile sager, for de er så stedmoderligt behandlet for øjeblikket, at man tror, det er løgn, og det medfører jo tit, at kreditor opgiver kravet eller går i voldgift og får en meget dyr behandling uden appelmuligheder osv. osv.

Så vi skal kigge på domstolene og skal ind at se på, hvad der kan gøres på det her punkt. Vi skal overveje de ressourcer, der skal til domstolene, og jeg vil bestemt ikke afvise, at det kan komme på tale at tilføre yderligere, men lad os nu lige se på, hvilke forenklinger der ligger, bl.a. i det her. Og her har vi fået Justitsministeriets bud, og det er en utrolig masse ændringer, og hvor meget de løber op i tidsmæssigt, er svært at stå og spå om her.

Jeg mener også, men er ikke helt sikker, og det kan justitsministeren måske svare på, at Retsplejerådet er nedsat og skal komme med deres forslag til revision af de civile regler. I hvert fald kan jeg sige, at alle forslag vil blive taget imod med kyshånd herindefra, hvis vi kan forenkle systemet på nogen måde.

For så vidt angår de enkelte forslag, vil jeg som nævnt ikke gentage dem, eftersom vores kollega har løbet dem igennem, men jeg vil helt generelt sige, at jeg synes, at det samlede forslag bærer præg af, at der skal være mere respekt for domstolene, og i den forbindelse vil jeg fremhæve tre forskellige ting.

For det første er det sygdom – det skærpede dokumentationskrav. Det er jo helt vildt, hvor syge folk bliver, når de skal i retten, og jeg kan sige rent ud, at i et vist omfang kan man godt få mistanke om, at det er pjæk under de omstændigheder, som dagen måtte bringe. Så at ministeriet kommer med et forslag, der forsøger at dæmme op for det, kan jeg kun hilse med glæde.

For det andet er det udeblivelse i sager, som man selv har anket til landsretten. Der er det sådan i dag, hvis det er et spørgsmål om straffens længde, så skal sagen køre, selv om appellanten er udeblevet, og det er jo helt skørt, så det ophæves også nu. Så udebliver man, står byretsdommen ved magt.

Det tredje element, som jo er det måske mest radikale, hvis man må bruge det udtryk, er jo nedskæringen i ydelserne. Jeg skal understrege, at det er en situation, hvor sagen ikke kan fremmes, hvis ikke den pågældende tiltalte møder op; det er en situation, hvor dommeren afsiger en anholdelsesbeslutning, og i den situation kan den udbetalende myndighed jo altså bringe alle de forskellige ydelser, der er nævnt i lovforslaget, og det er mange, ned på et niveau, der svarer til integrationsydelse.

Det er jo alvorlige ting, og derfor håber jeg også, at det er noget, der højt og klart kommer til at stå i forbindelse med forkyndelsen, i forbindelse med indkaldelsen til retsmødet. Nu står der jo i dag, hvilke situationer man kan blive dømt som udeblevet i, men det er i hvert fald også nødvendigt med det her at få præciseret, hvilke alvorlige konsekvenser en udeblivelse kan få, for så vidt angår ydelserne.

Sidst, men ikke mindst, som også der kom spørgsmål fra salen om, har der været nogen kritik af Dommerforeningen i relation til brug af telekommunikation i visse tilfælde. Det er telekommunikation i tilfælde af editionskendelser og ransagningskendelser og beslaglæggelseskendelser osv. Og der har jeg forstået, at det fremover mere eller mindre er op til politiet at beslutte, om det retsmøde skal foregå på video.

Jeg kan kun sige, at med den markante protest, der har været fra dommernes side, som man kan se i høringssvarene, så er der et eller andet, der kunne tyde på, at det er en god idé at bevare denne rettighed hos dommeren, der i forvejen skal lede retsmødet, således at det altså er dommeren, der ligesom i dag bestemmer, om dette eller hint retsmøde kan foregå på video. Tak.

Tak til ordføreren. Der er ikke nogen korte bemærkninger, og derfor kan vi efter lidt rengøring gå videre til fru Mette Hjermind Dencker, Dansk Folkeparti.

Tak for det. I Dansk Folkeparti støtter vi varmt en mere smidig domstolsproces, for det er der i den grad brug for. Der går i dag alt for lang tid, fra kriminaliteten er begået, til der falder dom ved domstolene.

I den forbindelse skal vi finde de steder i systemet, hvor der kan spares tid. Det gælder bl.a. det problem, at gerningsmænd ved ikke at møde op i retten udskyder deres sager helt ud i det absurde. Her skal der flere sanktioner ind i billeder, så vi får minimeret fraværet. Det er i det hele taget på tide, at vi hurtigere får afsagt domme, og samtidig at vi bruger færre ressourcer på at beramme en sag, som så, netop som den skal gå i gang, må udsættes, fordi man ikke møder op i retten.

I Dansk Folkeparti støtter vi således forslaget, men vi vil gerne ved udvalgsbehandlingen gennemgå det nærmere med henblik på eventuelle opstramninger. Tak for ordet.

Vi siger også tak. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Så er det fru Karina Lorenzen Dehnhardt, SF.

Tak for ordet, og tak til ministeren for at fremsætte forslaget her. Det er jo overvejende en lang række fornuftige forslag. Med forslaget prøver man lidt at adressere den prop i systemet, som er opstået ved domstolene, hvor berammelsestiderne nu er inde i 2022. Det er selvfølgelig ikke holdbart, og derfor er det også positivt, at vi gør noget ved det. Rettidig og effektiv sagsbehandling ved domstolene er jo af helt afgørende betydning for forurettede, for vidner og for de tiltalte, men også for borgernes generelle retsfølelse.

I SF vil vi selvfølgelig gerne medvirke til at gøre noget ved de her problemer, som forslaget sigter mod, og vi kan også se os selv i langt de fleste elementer, der indgår i forslaget. Dog er vi af den opfattelse, at vi nok ikke, selv om de fleste elementer i forslaget er gode, kommer uden om, at vi også bliver nødt til at drøfte mere økonomi til domstolene, altså flere ressourcer.

Vi forsøgte jo at få det ind i politiforliget, men uden det store held; problemerne består sådan set, og selv om det her lovforslag måske kan gøre lidt ved ressourceudfordringerne, er det nok ikke det, der fuldstændig løser det. Jeg ved godt, at der er afsat midler til domstolene af et par gange, men da der jo stadig væk er et omprioriteringsbidrag ved domstolene, er de forbedringer sådan set spist op – med andre ord er der ikke rigtig et løft her.

I SF er vi egentlig meget store fortalere for at bruge video i større omfang end tidligere. Det er faktisk noget, som vi i SF har presset rigtig meget på for kan ske. Vi synes, det var et stort problem, at domstolene måtte lukke ned sidste forår, så ofre gik og ventede i lang tid på retfærdighed, altså fordi domstolene kom bagud. Vi mener, vi er helt afhængige af, at vi finder en løsning på det problem, så domstolene ikke bliver påvirket, hvis vi skulle rende ind i en pandemi igen engang.

Vi kommer et lille skridt ad vejen her, men jeg deler sådan set den bekymring, som hr. Preben Bang Henriksen adresserede i forhold til balancen mellem anklagemyndigheden og domstolene. Det tror jeg vi bliver nødt til at have kigget nærmere på.

Så er der den problemstilling, der handler om, at de tiltalte udebliver fra retsmøder, som jo betyder, at sagerne trækkes i langdrag, og det er en belastning for alle involverede parter. Vi er sådan set med på at adressere problemet med udeblivelser. Vi deler bekymringen, og vi mener faktisk heller ikke, det er holdbart, at tiltalte kan sygemelde sig lige før hovedforhandlingens forløb med en sms eller en e-mail, som lander i retten, nærmest samtidig med at retsmødet begynder – det er respektløst. Og det er fint, at vi begynder at indhente dokumentation for det.

Men vi har altså en bekymring i forhold til det her med at tage ydelser fra folk, hvis de udebliver fra retten. Vi siger ikke, at vi ikke skal kigge på det, men det kræver i hvert fald, at vi har evidens for eller en eller anden viden om, hvem det er, der udebliver, hvorfor de gør det, og om det her vil betyde, at vi i højere grad får dem til at møde op. Ellers kan jeg være meget bekymret for, at vi fattiggør nogle mennesker, som i forvejen har et meget sølle liv, fordi nogle af de mennesker, i hvert fald dem i straffesager, som vi tit ender med at sætte i fængsel, er mennesker, som har misbrug, og som ikke har styr på deres liv.

Det er mennesker, der har sindslidelser, personlighedsforstyrrelser og andre udfordringer, som gør, at de ikke lever lige så retlinet et liv som os. Og det gør altså, at de har lidt svært ved at holde styr på en kalender, på tid og på e-boks og alle de andre ting, som vi synes er ret almindelige at tjekke fra tid til anden.

Jeg frygter lidt, at vi så rammer nogle, der er sårbare. Det er klart, at de selvfølgelig skal stå til regnskab for det, de har lavet, men at fattiggøre dem ville jeg være en lille smule bekymret ved. Men jeg vil ikke afvise, at hvis ministeren kan fremlægge noget viden, som peger på, at det vil virke, i forhold til at vi så får dem til at møde op, så kan vi selvfølgelig også kigge på det. Og så er det jo selvfølgelig afgørende, at det ikke kun er gældende for dem, som er på kontanthjælp og lignende, men for alle mennesker.

Jeg tror, at det skal være mine indledende bemærkninger, og jeg ser frem til, at vi får en udvalgsbehandling. Der er stadig væk elementer i det her, som jeg synes er værd at udbore, men altovervejende er det et godt forslag. Tak.

Tak til ordføreren. Der er ikke nogen korte bemærkninger til ordføreren, og så er det hr. Kristian Hegaard, Radikale Venstre.

Mange tak, formand. En kæde er ikke stærkere end det svageste led. Sådan gælder det også i straffesagskæden. Mange af jer kan nok huske tv-programmet for et par år siden, der hed »Det Svageste Led«. Det var et quizprogram, hvor man vragede den svageste deltager i hver runde. Men i straffesagskæden er der ikke nogen svage deltagere. Både politi, anklagemyndigheden og domstolene løber hurtigt hvad eneste dag.

Men på trods at det kan man se, at sagsbunkerne vokser og vokser. I stedet for at vrage dem må vi forsøge at vrage nogle af de regler, der gør straffesagskæden sløv, så længe det ikke svækker retssikkerheden. Og for 1½ år siden var det særlig anklagemyndigheden, der var under pres, og derfor foreslog Radikale Venstre at styrke anklagemyndigheden, ved finanslovsforhandlingerne i 2019. Det lykkedes, og vi har givet dem yderligere et løft med politiforliget.

Jeg tror, vi må indse, at sagsbunkerne nu ophober sig hos domstolene. Danske dommere er blandt de mest produktive i Europa, og alligevel ser vi retskredse med ventetid langt ud i fremtiden. Og jeg tror, at vi alle sammen er enige om, at en væsentlig del af retssikkerheden er, at sager behandles så hurtigt som muligt.

I lovforslaget her er der forslag til at smøre olie på straffesagskæden og få den til at glide lidt hurtigere rundt. Jeg deler opfattelsen af, at tiltalte såvel som andre af sagens parter ikke skal kunne trække sagen i langdrag og optage plads i retten ved at melde fra uden grund. Men Radikale Venstre savner alligevel noget mere baggrund for, hvad de forskellige udeblivelser egentlig skyldes, så vi får et større overblik over det.

Jeg var selv domsmand i en del år, inden jeg blev valgt her til Folketinget, og der var det altså både forglemmelse for indkaldelse af tolk, manglende forkyndelse, politiets forglemmelse for at hente tiltalte, der førte til udeblivelser. Så der er mange, der medvirker, når straffesagskæden ikke lige kører som smurt.

Der er i nærværende lovforslag både tiltag, som Radikale Venstre kan støtte, og tiltag, vi ikke kan støtte. Radikale Venstre tror ikke, det giver mening at mindske offentlige ydelser til dem, der udebliver, og som vi har hørt tidligere i debatten, er der heller ikke nogen videnskabelige undersøgelser, der tyder på, at det har effekt. Så lad os starte med at kappe det initiativ i hvert fald.

Samtidig stiller det de mennesker, der får offentlige ydelser, ringere end andre mennesker. Og hvorfor skal de stilles ringere for at udeblive fra retten?

Radikale Venstre er også bekymrede for ændringen i retsplejelovens § 748 a, stk, 4, hvor udgangspunktet ved sager med indhentelse af retskendelse for en række tvangsindgreb ikke længere skal foregå fysisk, men digitalt. Vi synes stadig, at udgangspunktet skal være fysisk, men vi anerkender, at digitalt kan give mening i flere tilfælde, og derfor er det også sådan, det foregår i dag. Men det skal ikke være udgangspunktet, hvilket der lægges op til her.

Indhentelse af retskendelse for agentvirksomhed, blokering af hjemmesider osv. er meget vigtigt og bør foregå fysisk. Vi synes også, det er fint, at der bliver stillet krav om dokumentation for, hvorfor man har lovligt forfald. Men når kravet er, at det skal indleveres ved retsmødets start, så tager det ikke højde for, at man rent faktisk kan blive syg på selve dagen.

Derfor tror jeg også, at der – som følge af de mange og mange forskelligartede dele, der er i et lovforslag som det her – godt kunne være brug for en teknisk gennemgang i Retsudvalget, fordi der er rigtig mange forslag.

Derfor ser vi frem til en grundig udvalgsbehandling for at gå de mange forslag igennem, hvoraf der både er flere forslag, Radikale Venstre støtter, og flere, vi ser mindre positivt på.

Tak til ordføreren. Der er ikke nogen korte bemærkninger, og derfor kan vi gå videre i ordførerrækken til fru Rosa Lund, Enhedslisten.

Tak for det. Og også tak til ministeren for det her lovforslag om en effektivisering af straffesagskæden, som jo også må siges at være en effektivisering af lovbehandlingen, når man kigger på, hvor mange ting der egentlig er proppet ind i det her lovforslag på en gang.

Af hensyn til både ofre og gerningsmænd og ikke mindst retsfølelsen er vi sådan set fuldstændig enige i, at en effektiv og rettidig straffeproces er fuldstændig essentielt. Og det lader til, at mange af de foreslåede ændringer kan have en mindre, men dog positiv effekt på processerne ved domstolene, f.eks. at skifteretten skal digitalisere deres kommunikation – det er noget af det, vi i Enhedslisten kan støtte. Og jeg er fuldstændig enig med hr. Kristian Hegaard, når han siger, at det kunne være gavnligt med en teknisk gennemgang i Retsudvalget af det her meget store lovforslag.

Jeg vil gerne benytte lejligheden til at nævne nogle af de ting, faktisk mest en af de ting i lovforslaget, som vi i Enhedslisten er meget kritiske over for. At skulle dokumentere lovligt forfald er sådan set et ganske rimeligt krav, synes vi, men jeg er enig med flere af dem, der har afgivet høringssvar, i, at vi risikerer, at flere sager kommer til at tage længere og skulle gå om, fordi det er svært, hvis man skal møde i retten kl. 9, at nå at fremskaffe en lægeerklæring på, at man er syg, hvis det først konstateres, når man vågner om morgenen.

Endvidere er der ikke taget hensyn til den gruppe borgere, som ofte sidder på anklagebænken i straffesager som følge af et misbrug eller andet, og som man kan forestille sig ofte vil være dem, der har svært ved at dokumentere et lovligt forfald grundet deres personlige omstændigheder. Vi ved dog ikke, om det er tilfældet, for det fremgår ikke af lovforslaget, blandt hvem eller hvornår eller hvordan sagerne med udeblivelse fordeler sig.

At man også med lovforslaget vil skære i personers ret til at modtage offentlige ydelser som følge af udeblivelse fra retten uden lovligt forfald, synes vi i Enhedslisten er under al kritik. Desværre er det jo sådan, at de fleste af de mennesker, som det er aktuelt for, er mennesker, som i forvejen er på kanten af samfundet.

Udsatte borgere som f.eks. hjemløse, stofbrugere eller andre, som virkelig har det svært i livet, har jo ofte slet ikke mulighed for at tjekke deres e-boks for overhovedet at finde ud af, om de skal møde op i retten, altså hvornår det rigtige tidspunkt egentlig er. Og derfor frygter vi, at det her altså virkelig vil ramme socialt skævt og vil have en social slagside, som egentlig vil ramme hårdere end det, som lovforslaget prøver at rette op på med hensyn til den hurtigere sagsgennemgang. At skulle skære i deres ydelser ud fra en tankegang om, at det er på grund af manglende respekt for retten, synes jeg er dybt problematisk, ikke mindst i hensynet til, at der jo netop er tale om en form for straf til personer, der ikke er i arbejde, hvor mennesker, der er i arbejde, jo så ikke bliver straffet. Det synes vi rammer skævt.

Den foreslåede digitale forkyndelse af udeblivelsesdomme er ligeledes problematisk i forhold til de socialt udsatte, der kan risikere at springe frister eller udeblive fra afsoning, simpelt hen fordi de ikke er bekendt med den dom, de har fået, fordi de ikke er bekendt med, hvornår de skal møde op i retten, og det bør der tages hensyn til. Jeg mener altså, at vi har brug for at tage en diskussion af de sociale forhold, som ligger i det her lovforslag – eller som i hvert fald, tror vi i Enhedslisten, vil opstå på baggrund af det her lovforslag.

Der er også flere områder af forslaget, hvor der ikke er taget hensyn til, om der er psykiske eller sociale forhold, der undtagelsesvis kan gøre, at de foreslåede ændringer ikke bør finde anvendelse – altså, er der nogle undtagelsesmuligheder her? Det mener jeg selvfølgelig der bør være.

Så selv om vi i Enhedslisten selvfølgelig ønsker at bidrage til en effektivisering af domstolene, mener vi stadig væk, at vi skal finde en måde, hvor vi sikrer, at vi ikke skubber hjemløse og stofbrugere længere væk for resten af samfundet, end de er i dag. Og derfor ser jeg frem til: 1) at vi kan få en teknisk gennemgang i Retsudvalget, 2) at ministeren vil, det håber jeg, se velvilligt på et ændringsforslag fra Enhedslisten, som deler lovforslaget op og skiller de ting ud, vi ikke er uenige i, og 3) at vi kan have en fælles udvalgsbehandling, som sikrer, at vi kan få en hurtigere sagsgennemgang hos domstolene.

Så det er en lidt lunken modtagelse herfra, men vi ser frem til udvalgsbehandlingen.

Tak til ordføreren. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Så går vi videre til fru Brigitte Klintskov Jerkel fra Det Konservative Folkeparti.

Mange tak. Og tak til ministeren for et rigtig godt lovforslag. Sagen handler jo i virkeligheden om at gøre vores retsvæsen mere smidigt. Det vil vi altid gerne i Det Konservative Folkeparti.

Vi vil gerne fremhæve et par vigtige elementer. Bl.a. skal der være mere respekt om vores retssystem og de aktører, der arbejder i det. Det vil sige, at det skal være sværere for straffetiltalte at udeblive fra retssager. Det går der alt for meget kostbar tid med. Det foreslås, at det skal dokumenteres, når man har forfald. Forslaget giver også retten mulighed for at afvise anke, hvis tiltalte selv udebliver fra ankesagen. Det synes vi også er en rigtig fin stramning.

Og så skal den digitale og teknologiske udvikling også tages ind i vores retssystem. Det skal være lettere at afholde videoretsmøder ved mere simple sager. Den umiddelbare kommunikation imellem flere af instanserne skal digitaliseres og gøres mere smidig. I Det Konservative Folkeparti glæder vi os til at arbejde videre med lovforslaget her, som vi selvfølgelig kan støtte.

Tak for det. Der er ikke nogen korte bemærkninger, og derfor går vi videre til fru Mette Thiesen, Nye Borgerlige.

Jeg skal undlade at ridse alle punkterne i den her lovgivning op; det er der nogle, der har gjort før mig. Jeg vil bare konstatere, at Nye Borgerlige som udgangspunkt er positivt indstillet over for det her lovforslag. Vi synes sådan set også, det er fint, at det har nogle konsekvenser, hvis man eksempelvis udebliver. Det gælder også mange af de andre punkter, der er i det her lovforslag.

Der er nogle enkelte ting, som vi vil spørge lidt videre ind til i forbindelse med udvalgsbehandlingen, eksempelvis det her med, at man dropper nævninge i nogle specifikke sager, for som udgangspunkt synes vi jo, det er en god idé, at der altid er nævningebehandling. Men vi er også optaget af spørgsmålet vedrørende de her digitale forkyndelser, altså om der er nogen, der simpelt hen bliver udelukket fra at kunne få en indkaldelse, fordi de ikke har NemID – det kunne være en hjemløs eller noget andet. Så der har vi nogle spørgsmål i udvalgsbehandlingen. Men vi er positivt indstillet over for lovforslaget og synes, det retter op på mange ting i retssystemet, som også er nødvendigt. Så der er positiv opbakning herfra.

Tak til ordføreren. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Da der ikke er flere ordførere, som har bedt om ordet, er det nu justitsministeren.

Tak for det, og tak for den overvejende meget positive modtagelse hele vejen rundt. Jeg forstår sådan set godt – lad mig sige det med det samme – at der kan være ønsker om en teknisk gennemgang. For det er rigtigt, som det også blev sagt af en af ordførerne, at det her er et komplekst lovforslag, hvor vi har prøvet at pakke en række ting, som har det tilfælles, at de vil effektivisere vores straffesagskæde, men jo også er vidt forskellige i deres natur. Så målet er det samme, men elementerne er der stor forskel på.

Jeg kan sagtens forstå, at der kan være detailspørgsmål til enkeltelementer: Hvordan forholder vi os til det? Hvordan gør vi med det? Derfor er det selvfølgelig min grundlæggende opfattelse, at noget af det værste, jeg kan blive stillet over for, er et uoplyst Retsudvalg. Derfor vil jeg selvfølgelig være overordentlig positivt indstillet over for et ønske om en teknisk gennemgang. Det manglede da bare.

Der vil i øvrigt også være rig mulighed som sædvanlig for at stille skriftlige spørgsmål, og det ved jeg jo at retsordførerne er flittige til. Jeg tror, jeg har absolut rekord i svar på skriftlige spørgsmål. Jeg tror, jeg besvarede 2.000 skriftlige spørgsmål sidste år. Det vil sige, at jeg besvarer omkring syv spørgsmål om dagen inklusive juleaften osv. Så den mulighed for at betjene sig af demokratiske værktøjer skal Retsudvalget og retsordførerne i bred almindelighed også roses for.

Udgangspunktet er, som det også blev nævnt af nogle af ordførerne, at vi har nogle domstole, som er pressede. Der er også nogle, som har sagt – og det er rigtigt: Mon ikke også vi skal se på ressourcesituationen hos domstolene? Hvorfor tog vi det ikke med i politiaftalen?

Altså, vi står jo med den her sagskæde med politi, med anklagemyndighed, med domstole og med afsoning, og jeg synes – og der vil jeg gerne rose alle tilstedeværende – at vi nåede rigtig, rigtig langt med den aftale, vi fik lavet, om politi og anklagemyndighed, for så vidt angår de to første elementer, nemlig politiets ressourcesituation og anklagemyndighedens ressourcesituation.

Jeg erkender fuldt ud, at det her meget vel – jeg tror også, der var en af ordførerne, der sagde det – kan føre til en situation, hvor der så vil ske en sagsophobning hos domstolene, og jeg erkender også, at her er der noget, vi skal håndtere. Vi har givet ekstra ressourcer i forlængelse af coronaindsatsen, men den, som spørger, om vi så er i hus, har nok ret i at stille det relevante spørgsmål. Så det skal der kigges på.

Det her forslag, som vi står med i dag, løser jo ikke domstolenes problem, men det skulle gerne hjælpe på, at vi får drejet på nogle af knapperne, sådan at ressourceanvendelsen hos domstolene bliver så effektiv som muligt.

Jeg skal kommentere nogle af de kommentarer, der har været. Det her med, at der skal være dokumentation for lovlig udeblivelse, er jo – tror jeg man i alle mulige andre sammenhænge ville sige – fuldstændig rimeligt. Selvfølgelig skal der det, og jeg tror, at vi alle sammen er blevet præsenteret for historier om, at man har stået klar med anklager, med forsvarer, med dommer, måske også med lægdommere, med tolk, med alt mulig andet, og så udebliver tiltalte, og så kan sagen ikke nyde fremme, og på den måde spilder vi jo virkelig samfundets ressourcer og muligheden for at skabe den retssikkerhed, der ligger i, at sagerne kommer hurtigt igennem. Det er selvfølgelig det, som det her vil rette op på.

Det er så rigtigt, som det blev sagt: Hvad nu, hvis man bliver syg på dagen? Er der ikke et dilemma der? Det er der jo, og der må man sige, at svaret på det først og fremmest er, at bliver man syg på dagen, er der mulighed for at anke. Der er også mulighed for genoptagelse, og endelig vil retten jo kunne undlade at køre sagen som en udeblivelsessag. Men man kan sige, at den mulighed, der er i dag, for den, der er tiltalt, for selv at bestemme, om sagen skal køre – altså selv bestemme ved at udeblive – vil bortfalde. Der er selvfølgelig nogen, der reelt bliver syge, men de tilfælde, som man har hørt om, giver grund til at formode, at der også er nogen, som udebliver uden reelt at have en lovlig grund til ikke at være til stede.

Der var også en del, der rejste det her med muligheden for, at det er en dommer, der skal bestemme, om der skal være videomøde eller ej. Udgangspunktet i de sager, som der er nævnt her, og som jo langtfra er alle sager, men f.eks. indgreb i meddelelseshemmelighed, legemsindgreb, ransagninger osv. – de sager, hvor vi i forvejen typisk har en situation, hvor der jo ikke er en forsvarer til stede, men en dommer og en anklager, som forholder sig til situationen – er, at de kan klares som videomøder. Jeg tror vel også, man må sige, at vi har lært meget under coronaen. Noget af det, vi har lært, er, at man faktisk også kan nå ret langt med videomøderne, og her er der utvivlsomt en mulighed for at effektivisere processerne.

Jeg hører imidlertid jeres bekymringer, og jeg er sådan set indstillet på at se på, om vi kan gøre det sådan, at det her er udgangspunktet, men f.eks. at retten kan beslutte, at der skal være fysiske møder, hvis anvendelse af videomøder ikke vil være forsvarligt, eller hvis retten f.eks. skønner, at det er nødvendigt af logistiske eller ressourcemæssige grunde. Så det skal ikke være sådan, at så står det mejslet i granit. Jeg er sådan set villig til at tage en dialog i det videre forløb med at sikre, hvordan vi kan få det her til at fungere fornuftigt.

Så er der jo også rejst spørgsmål om det her med, om det er fair nok at nedsætte ydelser til folk, der er på offentlig ydelse, hvilket er en helt klassisk diskussion. Jeg vil bare pege på, at der er to forudsætninger, som efter forslaget skal være opfyldt, nemlig dels at man skal være udeblevet uden lovlig grund, dels at der skal være truffet en anholdelsesbeslutning. Så det vil jo ikke være, om jeg så må sige, påvirkninger, som hentes ned fra himlen.

Så sagde hr. Preben Bang Henriksen, at for så vidt angår den civile retspleje, har vi altså også et problem, hvilket er fuldstændig rigtigt. Til gengæld pegede hr. Preben Bang Henriksen også på – og det er fuldstændig rigtigt – at Retsplejerådet skal komme med forslag til forenkling af de civile regler. Den diskussion får vi også, men det er jo så i et andet regi end her.

Grundlæggende vil jeg gerne takke for modtagelsen. Jeg forstår sagtens, at med karakteren af det her lovforslag kan der være behov for, at vi har ekstra dialog undervejs. Jeg er indstillet på at lytte og selvfølgelig også foretage nogen ændringer, som forhåbentlig kan bringe så bredt et flertal i hus i Folketinget som vel muligt. Så tak for det.

Der er en kort bemærkning fra hr. Kristian Hegaard, Radikale Venstre.

Tak for talen til ministeren, og også tak for imødekommelsen dels af en teknisk gennemgang, dels af, hvad jeg hørte som en åbning for at kigge nærmere på retsplejelovens § 748 a – forslaget om øget brug af telekommunikation i de her sager, der har med indhentelse af retskendelse vedrørende tvangsindgreb at gøre. For det, vi behandler her, er jo et stort lovforslag, som skal kigge på en lang række ting, der skal effektivisere straffesagskæden, og der er det bare, at jeg lige vil høre ministerens kommentar til, om man ikke lige skal være ekstra opmærksom, når man i et lovforslag, der har med at effektivisere straffesagskæden at gøre, kan se, at byretterne skriver, og de finder, at forslaget om øget brug af telekommunikation med billede »dels er overflødigt, dels risikerer at medføre en forlænget sagsbehandlingstid og risiko for fejl i afgørelserne«.

Ministeren.

Jo, det har jeg godt noteret mig, og jeg må sige helt ærligt: Lad os prøve at dykke ned i det. Jeg kan godt høre, hvad de siger, og jeg kan godt forstå, hvad de skriver, men jeg har svært ved at se, hvad det er, der ligger til grund for at antage, at det her vil føre til forlænget sagsbehandlingstid. Jeg forestiller mig i virkeligheden en situation, hvor man, ligesom vi har andre steder, kan have et videolink, hvor anklageren og dommeren kan være på og tage stilling til f.eks., om der skal gives en ransagningskendelse. Og alt andet lige, og frem for at man skal bevæge sig ned til retten osv., så må man antage, at den type sager kan ekspederes rimelig kvikt.

Hr. Kristian Hegaard.

Nu befinder hverken jeg eller ministeren os dagligt i retten, og det er der måske gode grunde til, dels fordi det er dygtige mennesker, der sidder der, dels fordi vi ikke lige har gjort noget, der har gjort, at vi skulle derned en tur. Derfor tænker jeg jo, om ministeren så ikke er enig i, at man må have respekt for dem, der sidder der til daglig og har stor indsigt i det, og hvis ord man derfor må lægge meget stor vægt på, trods ministeren lige tænker: Hvad er nu op og ned i det?

Ministeren.

Jo, det synes jeg er rigtigt, men jeg tror også, at vi deler den erfaring, bl.a. fra den kommunale verden, at der nogle gange også kan være – og jeg siger ikke, at der er det i vores domstolssystem – systemtræghed, og der kan også være sådan lidt: Det har vi aldrig gjort; vi falder tilbage til den måde, vi altid har gjort tingene på. Dér kan der nogle gange godt være behov for, at der kommer nogen udefra og giver et venligt, men bestemt skub i ryggen i forhold til at få bevægelse i sagerne.

Tak til ministeren. Der er ikke flere korte bemærkninger. Ministeren behøver ikke at spritte af, for ministeren er også den næste, der skal tale.

Da der er ikke flere, som har bedt om ordet, er forhandlingen er sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Retsudvalget, og hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.