L 193 B Forslag til lov om ændring af lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle virksomheder og ligningsloven.

(Oprettelse af gældsrådsgivningsenhed i Finansiel Stabilitet som følge af aftale om erstatning m.v. til minkavlerne og følgeerhverv berørt af covid-19).

Af: Erhvervsminister Simon Kollerup (S)
Udvalg: Erhvervsudvalget
Samling: 2020-21
Status: Stadfæstet

Om lovforslaget

Sagsgang:
2. behandlet/direkte til 3. behandling 25-05-2021
3. behandlet, vedtaget 01-06-2021
Oprindeligt forslag:
Ministerområde:
Erhvervsministeriet
Resumé:
Som opfølgning på dele af aftale om erstatning m.v. til minkavlerne og følgeerhverv berørt af covid-19 etablerer forslaget hjemmel til, at Finansiel Stabilitet opretter en enhed, der foranlediger vederlagsfri gældsrådgivning til de tidligere minkavlere, der på trods af erstatningsudmålingen står over for en personlig konkurs.

Loven træder i kraft den 1. juli 2021.
Afstemning:
Forslaget blev vedtaget. For stemte 90 (S, V, DF, SF, RV, EL, KF, LA, KD og Inger Støjberg (UFG)), imod stemte 6 (NB, Susanne Zimmer (UFG), Uffe Elbæk (UFG) og 1 V), hverken for eller imod stemte 0.