Det næste punkt på dagsordenen er:

4) 1. behandling af lovforslag nr. L 181:

Forslag til lov om ændring af fiskeriloven. (Ændrede vilkår for registrering som erhvervsfisker og erhvervsfiskerselskab, forenkling af bierhvervsfiskerreglerne, indberetningspligt for fritidsfiskere, krav om digital kommunikation, kontrolpunkter til søs m.v.).

Af ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri (Rasmus Prehn).

(Fremsættelse 25.02.2021).

Forhandlingen er åbnet. Det er hr. Kasper Roug, Socialdemokratiet. Værsgo.

Tak for det, formand. Med det lovforslag, vi skal behandle her i dag, opdateres den gældende fiskerilovgivning på en lang række områder. Overordnet set er der fem hovedelementer. Jeg vil gerne komme med nogle bemærkninger til et par af disse elementer. For det første indeholder lovforslaget en opdatering af tilknytningskravet til dansk fiskeri ved registrering som erhvervsfisker. Jeg kan forstå, at det i dele af erhvervet har vakt en bekymring, i forhold til om det betyder, at udenlandske fiskere vil få lettere adgang til fiskerettigheder og -kvoter i Danmark. Det er ikke intentionen at give udenlandske fiskere lettere adgang til danske fiskerettigheder, og som jeg forstår det, sker den opdatering af reglerne om tilknytningskravet for at bringe fiskeriloven i overensstemmelse med EU-retten.

Dansk fiskeri er et helt centralt erhverv og har stor betydning. Det bidrager til at skabe arbejdspladser, økonomi, også til lokalsamfundene. Det skal vi værne om. Derfor sikrer vi ved lovforslaget, at det er fiskerne med en reel tilknytning til dansk fiskeri, som lever af fiskeriet i Danmark, der kan registrere sig og dermed også registrere sig som erhvervsfiskere. Det sker ved at stille et krav om, at 60 pct. af indtægterne de 24 foregående måneder skal stamme fra personlig arbejdsindsats på et fiskefartøj. Faktisk er det en skærpelse, der sikrer en reel tilknytning til dansk fiskeri, for hvor det i dag kan opfyldes på baggrund af 12 måneders arbejde i fiskeriet, forlænges dette til 24 måneder. Samtidig indføres krav om personlig arbejdsindsats på fiskefartøjer, samt at fiskefartøjer skal have tilknytning til en dansk fiskerihavn.

For det andet foreslås det også at styrke muligheden for kontrol til søs. Med forslaget kan fiskerikontrollen således indkalde fartøjer til en udpeget lokation til søs. Dog skal det siges, at kontrollen selvfølgelig prøver at gøre det så gelinde og smertefrit som muligt for dem, der nu bliver ramt af kontrollen. Det er rigtig godt, for det giver bedre muligheder for, at fiskerikontrollen, for at nå frem og kontrollere eksempelvis fartøjer med hensyn til fangstrapportering i forbindelse med farvandsskifte, så får mulighed for at kontrollere dem. Samtidig kan det fungere smidigt, for det giver mulighed for at tage højde for fiskefartøjets planlagte rute.

For det tredje indebærer lovforslaget også tiltag mod spøgelsesnet. I Socialdemokratiet er vi optaget af at bekæmpe spøgelsesnet og tabte redskaber, da de udgør et alvorligt problem for vores natur og havmiljø. De tabte net, garn og roser ligger på havets bund eller sætter sig fast på vrag eller sten og udskiller mikroplast i havet. Europa-Kommissionen anslår, at 27 pct. af det plastikaffald, der bliver fundet i EU-farvand, kommer fra mistet fiskegarn. Samtidig er det et problem for havets dyreliv, fordi fisk, fugle, skaldyr og havpattedyr kan sidde fast i spøgelsesnettet. Erhvervsfiskerne er allerede forpligtede til at bjærge eller indrapportere tabt fiskegarn og fiskegrej til Fiskeristyrelsen, men både erhvervs- og fritidsfiskerne fisker med garn, og derfor giver det god mening, at fritidsfiskerne med dette lovforslag også forpligtes til at bjærge deres tabte garn, og hvis dette ikke er muligt, at anmelde tabet til Fiskeristyrelsen.

Sidst, men ikke mindst, indeholder lovforslaget også ændringer, som forenkler reglerne for bierhvervsfiskeri og letter de administrative byrder samt den digitale kommunikation, så der sikres en effektiv kontrol gennem digital indberetning af kvoteandele. Jeg vil sådan set ikke dykke nærmere ned i det emne, men blot bemærke, at det er fornuftigt at lave en forenkling, da eksempelvis de gældende regler for bierhvervsfiskere var unødvendigt komplicerede.

Med de bemærkninger kan jeg selvfølgelig kun sige, at Socialdemokratiet støtter lovforslaget. Tak for ordet.

Tak for det. Der er ingen kommentarer. Så er det hr. Torsten Schack Pedersen, Venstre.

Tak for ordet. At vi behandler det her lovforslag på en dag, hvor blæsten for alvor går frisk over Limfjordens vande og raser uden for Christiansborgs tykke mure, er jo egentlig et meget godt billede på situationen for dansk fiskeri i øjeblikket. Et brexit har ramt dansk fiskeri meget hårdt; forventningen er, at det er over 1 mia. kr. i tabte kvoter, det får som konsekvens. I øjeblikket er der heller ikke adgang for danske fiskere til norsk farvand, og den aftale omkring kvoter, der blev indgået med virkning fra den 1. januar, dækker jo kun årets første måneder, og derefter er fiskerne i en uafklaret situation. Så storm er der nok af, ikke kun uden for Christiansborg, men så sandelig også over dansk fiskeri i øjeblikket. Og udsigten til at havne i smult vande og godt vejr er ikke lige rundt om hjørnet. Så det ville selvfølgelig være rigtig godt, hvis vi så her i dag kunne stå med en mængde supergode nyheder for dansk fiskeri.

Lovforslaget om en ændring af fiskeriloven giver nok ikke de store ændringer i vejrsituationen for dansk fiskeri. Der er hverken udsigt til storm, ej heller til at alle problemer forsvinder som dug for solen. Det er en række mindre justeringer – noget udspringer af Rigsrevisionens arbejde og kontrol med hele fiskeriområdet, og andre ting har ophæng i en opdatering i forhold til at sikre, at reglerne holder sig inden for EU-retten, og begge dele er jo sådan set ganske fornuftige, altså at der er styr på regelsættet, og at der er klarhed omkring reglerne. I forhold til det indholdsmæssige er ændringerne nok relativt begrænsede.

I forhold til det ændrede tilknytningskrav, som også den socialdemokratiske ordfører var inde på, handler det om – og det tror jeg vi alle har et meget, meget udtalt ønske om – at de danske kvoter som udgangspunkt er forbeholdt danske fiskere, og derfor skal der jo være nogle værnsregler om, hvad der skal til, for at man har adgang til de danske kvoter. Der bliver regelsættet opdateret, så det er i overensstemmelse med EU-retten. Og læser man høringssvarene, kan man jo så overveje, om de beskyttelsesforanstaltninger er gode nok, eller om der er muligheder for at gøre dem endnu stærkere. Det synes jeg er noget, vi skal kigge nærmere på under udvalgsbehandlingen. Jeg tror sådan set, vores politiske ønske er relativt sammenfaldende her i Folketinget omkring det. Så lad os lige give det et serviceeftersyn og se, om vi kan gøre mere omkring det. Det har også nogle konsekvenser, i forhold til om fiskere fra andre lande kan få adgang til en endnu større mængde fisk, end vi giver danske fiskere mulighed for – det skal vi i hvert fald også have belyst.

Et andet element omkring justeringer er sådan set at få noget mere klarhed omkring det indkomstkrav, man stiller for at være A-fisker. Der har været lidt uklarhed om, hvordan man egentlig opgør fiskernes indkomst, og det er jo altid fornuftigt at have nogle klare regler, der er til at administrere. Det samme gælder forslaget om at forenkle reglerne for bierhvervsfiskeri, hvor det i dag er en procentsats, man skal have af indkomsten, og i stedet for at skulle justere for, om der er lidt ændringer i eksempelvis en folkepensionists indkomstforhold, er det altså bøvlet at skulle sidde og kigge på procenter. Og regeringen lægger op til at lave nogle, i min optik, fornuftige grænser på 5.000 kr. og 2.000 kr. Det er noget lettere at administrere.

Jeg glæder mig selvfølgelig også over, at der kommer en indberetningspligt for tabte redskaber også for fritidsfiskere, for jeg tror, at skaden i forbindelse med et tabt fiskeredskab er uafhængig af, om det er en erhvervsfisker eller en fritidsfisker – der er nok forskel i størrelsen, men den potentielle skade ved, at der er efterladt et fiskeredskab, er uafhængig af, hvem der har efterladt det. Der er også en justering omkring det med kontrolpunkt til søs, men det har den socialdemokratiske ordfører også været omkring.

Så samlet set er det ganske fornuftige justeringer, som vi naturligvis sagtens kan støtte fra Venstres side. Der er sågar små positive konsekvenser i forhold til de administrative byrder, og der må jeg sige, at jeg tror, det er første gang siden valget for snart 2 år siden, at jeg har anledning til at rose regeringen for at gøre det. Men når det så endelig sker, må man også kvittere for det. Det er helt nye toner fra regeringen, og jeg håber, det breder sig til mange andre områder – det ville være gavnligt for dansk økonomi.

Men således opløftet vil jeg til sidst sige, at jeg glæder mig over lovforslaget. Det er fornuftigt – det fjerner ikke øjebliksalvoren for dansk fiskeri, men omvendt gør det heller ikke situationen værre, faktisk en lille smule bedre, og derfor støtter vi fra Venstres side lovforslaget.

Tak for det. Der er ikke nogen kommentarer. Vi går videre til hr. René Christensen, Dansk Folkeparti.

Tak for det, formand. Så står vi her med forslag til lov om ændring af fiskeriloven. Ordførerne før mig har været fint inde omkring de enkeltelementer, der er, og som det også blev sagt fra Venstres side, er det jo nogle fornuftige justeringer, der bliver lagt op til her. Der er nogle ting, som jeg lige vil nævne. Bl.a. er der jo en bemyndigelse igen, det er der næsten altid – det sker under skiftende regeringer, at der så altid er nogle bemyndigelser, for det er jo meget nemmere, når man kan være ovre i ministerierne og man ikke behøver at komme herover og spørge Folketinget, og det er de folkevalgte, der sidder herovre; ministrene behøver jo ikke at være folkevalgte – og det er lidt irriterende. Men man må sige, at lige den bemyndigelse, der ligger her, i forhold til spøgelsesnet, hvor man nu kan gå ind at have mere fokus på, at også de her fritidsfiskere og det mere rekreative fiskeri bliver en del af det, vil jeg håbe ministeren så benytter sig af. Det er den bemyndigelse, som ministeren får, når man siger ja til det her forslag om, at man også vil måle på det.

Vi har jo kunnet se nogle steder, at frivillige organisationer faktisk har været ude i vores nære farvande at lave nogle oprensninger, og der er det jo altså ikke de store industrinet, man finder. Der er det de her åleruser og andre mindre garn, som man finder, og der skal man jo bare huske, at sådan en åleruse, der bliver ved med at være ude i vandet, bliver ved med at fange fisk, indtil der ikke kan være flere i den. Fiskene kan ikke komme ud igen, og dermed dør de. Så jeg håber, at den bemyndigelse, som ministeren får, og den kommer vi jo også til at stemme for, selv om vi synes, det er irriterende med bemyndigelser, vil ministeren gør brug af.

Som Venstres ordfører også nævnte, er der en ting, som vi også lige vil spørge ind til. Vi opfatter det ikke som et konfliktpunkt. Det er i forhold til høringssvarene, også fra Danmarks Fiskeriforening, omkring det her med udenlandske opkøb af kvoter. Når man ser baggrundsmaterialet, kan man se, at ministeren og ministeriet egentlig har prøvet at svare fornuftigt på det, synes jeg, men det kan godt være, at det alligevel bliver nødvendigt, at vi lige får hegnet det lidt mere ind end det, der er lagt op til. Det er jeg sikker på vi kan finde ud af i forbindelse med udvalgsbehandlingen og i et godt samarbejde med ministeren og ministeriet.

Så hvis vi får rettet de små ting og ministeren også vil benytte sig af sin bemyndigelse – det vil jeg selvfølgelig spørge om ministeren vil; det er jeg sikker på ministeren vil gøre – så er jeg sikker på, at Dansk Folkeparti også kan stemme for det her lovforslag, når det kommer til tredjebehandling.

Tak til ordføreren. Vi går videre i ordførerrækken. Hr. Rasmus Nordqvist, Socialistisk Folkeparti.

Tak. Det er jo en god samling af forskellige tiltag, der ligger i det her forslag. Nu har der været tre ordførere oppe at gennemgå de forskellige elementer, så jeg skal nøjes med at gå ned i de elementer, som jeg synes er vigtige at forholde sig til. Og i lighed med den tidligere ordfører synes jeg, at specielt i forhold til det her med spøgelsesnet er det vigtigt også at bruge de muligheder, der kommer med det her, og det kunne jeg egentlig også godt tænke mig ministerens kommentar til. For det er jo noget, vi skal handle på. Overalt, også i forhold til fritidsfiskere, skal vi gøre meget mere i forhold til producentansvar, og vi skal gøre mere i forhold til erhvervsfiskerne. Vi skal hele tiden se på, hvordan vi går grundigt til værks i forhold til de her spøgelsesnet, og der er det her med at skulle indmelde, hvor man har tabt og når man har tabt noget, jo rigtig vigtigt.

Så er vi også glade for de kontrolmuligheder, der ligger i det her, og som ville være gode at få ind, selvfølgelig også i forhold til den digitale kommunikation, og alt i alt kan vi støtte lovforslaget, som det ligger.

Tak for det. Fru Susan Kronborg, Radikale Venstre.

Tak for ordet, formand. Radikale Venstre er glade for lovforslaget. Det indeholder forskellige elementer. Det, jeg vil fremhæve, er implementeringen af EU-retten, sådan at der kommer en ens tilgang, ens regler, for danske statsborgere og EØS-statsborgere i forbindelse med retten til at blive registreret som erhvervsfisker. Der er den fælles betingelse nu, at mindst 60 pct. af deres personlige indkomst skal stamme fra personlig arbejdsindsats på et fiskefartøj.

I den forbindelse vil jeg også lige nævne, at der ikke kun er tale om, at man ligestiller de to grupper, men at der også i den del af lovforslaget er den vigtige del omkring, at man skal sørge for at bekæmpe kvotekongesymptomet. Som det blev fastlagt i en politisk aftale i 2017, er der en indsats mod kvotekoncentration i dansk fiskeri, og den indsats vil Radikale Venstre i hvert fald i forbindelse med udvalgsarbejdet sørge for bliver fastholdt, også i forbindelse med at man implementerer reglerne her fra EU.

Det næste, som Radikale Venstre synes er meget interessant, handler om spøgelsesnet, og vi synes, det er rigtig fint, at den indberetning, der skal være omkring spøgelsesnet, også bliver udvidet til fritidsfiskere. Men Radikale Venstre vil også i forbindelse med udvalgsarbejdet opfordre til, at man sætter kadencen op i forbindelse med spøgelsesnet, og at der eventuelt kan komme yderligere tiltag.

Alt i alt ser Radikale Venstre frem til udvalgsarbejdet og støtter lovforslaget. Tak for ordet.

Tak for det. Der er ikke nogen kommentarer, så derfor er den næste hr. Søren Egge Rasmussen, Enhedslisten. Værsgo.

Tak for det. Vi støtter fra Enhedslistens side de her relativt små justeringer af fiskeriloven, og vi synes, det er rigtig godt, at man også har haft øje for, at bierhvervsfiskernes spøgelsesnet nu også skal indberettes, og at man tager det med i lovforslaget. Så Enhedslisten støtter lovforslaget.

Tak til ordføreren. Det var hurtigt overstået. Nu må vi se, om hr. Per Larsen, der er ordfører for Konservative, gør det lige så hurtigt. Vi siger velkommen til hr. Per Larsen, Konservative. Værsgo.

Tak for det, formand. Som flere andre ordførere også har nævnt, står fiskeriet faktisk i en noget usikker og vanskelig situation i øjeblikket. Brexit har været nævnt, der er også en problemstilling i forhold til de norske farvande, og så kalder hele reguleringen jo på en afbureaukratisering. Grunden til, at jeg nævner det, er lidt, at vi også har en problematik med generationsskifte, i og med at det ikke altid er ganske let at tiltrække unge, nye fiskere til erhvervet. Så der er nogle ting der, som man skal være opmærksom på.

Der er i den her justering små forbedringer på det administrative niveau, eksempelvis muligheden for at kunne regulere bierhvervsfiskerne, så de skal lande for 5.000 kr. og for 2.000 kr., hvis man er pensionist. Det synes jeg er ganske nemt at administrere, så det er rigtig fint.

Der er også en kontrolforanstaltning i forhold til positioner til søs, og det hænger naturligvis sammen med den problemstilling, der er vedrørende de hollandske og andre fiskere, hvor det kan være vanskeligt at udøve kontrol, når de skifter farvand og så fremdeles. Så det er ganske positivt, og det støtter vi selvfølgelig.

Så er der også nogle opmærksomhedspunkter i forhold til det her med arbejdsindsatsen og indkomsten de sidste 24 måneder. Det er jo sådan, at der er nogle af fiskerne, som godt kan have anden indkomst, som er tilknyttet det maritime erhverv. Der kan f.eks. være nogle, som måske har aktiviteter ved en dok, eller der kan være nogle andre ting. Derfor er det jo væsentligt, at man sørger for at medregne det, når man skal ind at regulere i forhold til arbejdsindsatsen.

Så er der også et opmærksomhedspunkt vedrørende det her med tilknytning til danske fiskerihavne, i forhold til hvordan det kan sikres. For der er det lidt væsentligt, at bare ét krav ud af kravene om f.eks. landing i Danmark, fangstrejser fra Danmark eller fast forretningssted i Danmark kan opfyldes.

Så er der noget i forhold til landingerne. Nu ændrer tingene sig jo væsentligt i forbindelse med brexit, og det kan jo godt gøre, at det måske bliver mere vanskeligt at få en ordentlig pris for ens fisk, alt efter hvor henne man lander dem. Det kan give nogle andre fangstmønstre, og det kan måske resultere i nogle meget lange rejser, hvis det er sådan, at man skal lande sine fisk. Vi har eksempler på, at der faktisk nærmest er monopol på at modtage fiskene i Danmark. Hvis der kun er én aftager af en speciel fiskeart, kan den pågældende måske selv bestemme prisen, og det er ikke særlig hensigtsmæssigt.

Så der synes vi i hvert fald fra konservativ side, at man bør kigge på de arter, som måske er ganske vanskelige at afsætte i Danmark, sådan at man ikke fælder nogen på den baggrund. Der har jeg i hvert fald forhørt mig hos erhvervet og fået en liste over en række arter, men det kan vi tage i udvalgsbehandlingen. Det er lidt væsentligt, at fiskerne ikke bliver nødsaget til at give deres fisk væk i slutningen af sæsonen eller på tidspunkter, hvor der måske ikke er efterspørgsel hos en dansk opkøber, og så kan det måske være mere hensigtsmæssigt at afsætte fiskene andre steder.

Men grundlæggende er vi positivt indstillet over for forslaget og ser frem til udvalgsbehandlingen.

Vi siger tak til ordføreren. Der er ikke nogen spørgsmål. Den næste ordfører er klar, og det er hr. Peter Seier Christensen, Nye Borgerlige. Værsgo.

Tak for det. Lovforslaget er et forslag om lov om ændring af fiskeriloven. Forslaget indeholder fem hovedelementer. Kun aktive fiskere, der har tilknytning til dansk fiskeri, kan registreres som erhvervsfiskere i Danmark og få andel i danske fiskerirettigheder. Reglerne for bierhvervsfiskeri forenkles. Der gives bemyndigelse til at udvide eksisterende regler for tiltag mod spøgelsesnet til at omfatte rekreativt fiskeri, bemyndigelse til krav om digital kommunikation angående ejerskab af kvoteandele og bemyndigelse til at fastsætte regler, som muliggør, at Fiskerikontrollen kan indkalde fartøjer til kontrol på udpegede positioner til søs.

Der udtrykkes i høringssvarene fra Danmarks Fiskeriforening og fra Danmarks Pelagiske Producentorganisation en del bekymringer i forhold til lovforslaget, herunder bl.a., at fiskere fra EU- og EØS-lande lettere vil kunne erhverve fiskerirettigheder; at disse ikke vil være omfattet af de danske kvotekoncentrationsbestemmelser; at de nye regler kan være til hinder for eksisterende praksis i dansk fiskeri; at krav om landing i danske havne kan være uhensigtsmæssigt for visse fiskerier, og dertil kommer en række andre forhold. Der synes at være taget hensyn til i hvert fald de fleste af disse opmærksomhedspunkter ved justering af lovforslaget.

Nye Borgerlige er umiddelbart positivt indstillet over for forslaget. Men der er dog tale om en væsentlig lov med potentielt store konsekvenser for den enkelte fisker og virksomhed, så vi vil først tage endelig stilling i forbindelse med udvalgsbehandlingen. Tak for ordet.

Vi siger tak til ordføreren. Det ser ikke ud til, at der er nogen fra Liberal Alliance. Så er der ikke flere ordførere, og vi går over til ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri. Værsgo.

Mange tak, formand, også tak til ordførerne for en, synes jeg, meget positiv og velvillig førstebehandling. Det er rart at opleve en så stor opbakning. Fiskeriet har altid været et vigtigt erhverv i Danmark. Mange danske byer er stadig afhængig af den aktivitet, der udspringer fra fiskeriet. Livet på havnen forgrener sig til resten af samfundet og bidrager til at holde hjulene i gang.

Det her lovforslag har to hovedformål: For det første skal det sikres, at tilknytning til dansk fiskeri er en forudsætning for at fiske på danske kvoter. Vi ønsker altså ikke at have store udenlandske kapitalejere, der kommer og overtager dansk fiskeri. For det andet giver lovforslaget bedre mulighed for kontrol af fiskefartøjer i danske farvande, ved at fiskerikontrollen kan indkalde fartøjer til kontrol til søs på en position udpeget af fiskerikontrollen. Endelig er der også et element af regelforenklinger og afbureaukratiseringer. Det er jeg selvfølgelig glad for at Venstres ordfører, hr. Torsten Schack Pedersen, kvitterede for, og jeg påtager mig gerne opgaven at være en slags afbureaukratiseringsminister også på det her område. Der er jeg sikker på, at Venstre og hr. Torsten Schack Pedersen vil holde mig i ørerne. Men der er nok noget at komme efter på det felt.

Det første formål opfyldes ved, at der i forbindelse med registrering som erhvervsfisker stilles krav om forudgående personlig arbejdsindsats på et fiskefartøj. I forslaget er det formuleret som et krav om, at 60 pct. af indtægten de forudgående 24 måneder er fra personlig arbejdsindsats på et fiskefartøj. I sammenhæng med det stilles der også krav om arbejdets tilknytning til dansk fiskeri. Det er en forudsætning for adgang til fiskeri på danske kvoter, at man har status som erhvervsfisker, og det forudsætter opfyldelse af tilknytningskravet. Reglerne sikrer, at de danske fiskeriressourcer også i fremtiden bidrager til aktiviteten i det danske fiskeri.

Den nærmere udmøntning af tilknytningskravet vil skulle ske ved bekendtgørelse. Man kan som fisker opfylde tilknytningskravet på tre måder: enten gennem fiskeri, der organiseres fra et fast forretningssted i Danmark, eller ved landing af 50 pct. af fangsten i en dansk havn, eller ved at 50 pct. af fangstrejserne udgår fra en dansk havn. Udmøntningen af reglerne skal ske inden for rammerne af EU-retten. Derfor vil danske statsborgere og EU-borgere skulle opfylde de samme krav. EU-Domstolen har dog anerkendt, at det er et legitimt hensyn, at fiskerirettighederne skal komme befolkningen til gode i de områder, som historisk har været afhængige af fiskeriet. Det hensyn forfølger vi i udmøntningen af tilknytningskravet.

Med loven indføres såkaldte kontrolpunkter til søs. Det giver fiskerikontrollen mulighed for at indkalde fiskefartøjer til kontrol på en position bestemt og udpeget af fiskerikontrollen. Efter gældende regler, altså som det er i dag, skal fiskerikontrollen sejle frem til det fiskefartøj, som skal kontrolleres. Det begrænser altså effektiviteten af kontrollen og kan give udfordringer ved gennemførelsen af kontrol langt fra land og navnlig i hårdt vejr. Det er desuden en udfordring at kontrollere fartøjernes fangstrapportering i dansk farvand, hvis de efterfølgende er overgået til et andet farvand. Indførelsen af kontrolpunkter til søs vurderes at være et effektivt redskab for fiskerikontrollen.

I forbindelse med ændring af loven foreslår vi desuden regelforenklinger, der både skal lette fiskernes dokumentationsopgaver og fiskerikontrollens administration og kontrol, altså regelforenkling og afbureaukratisering, og det er noget, der længe er blevet efterspurgt. Der lægges op til en forenkling af reglerne for bierhvervsfiskerne. Det gældende krav er, at mindst 5 pct. af bierhvervsfiskernes indkomst skal stamme fra fiskeri. Det erstattes nu af et krav om en årlig landing til en værdi af mindst 5.000 kr. og 2.000 kr. for pensionister. Hermed vil fiskerikontrollen alene skulle forholde sig til oplysninger om landing af fisk og ikke fiskernes øvrige indtægter. Tilsvarende kan bierhvervsfiskerne nøjes med at oplyse fiskerikontrollen om deres fiskeri.

I forbindelse med indførelsen af B-kvoter, der bygger på økonomiske mellemværender mellem fiskere, lægger vi desuden op til, at der skal stilles krav om digital indberetning til Fiskeristyrelsen.

Afslutningsvis vil jeg fremhæve, at forslaget udvider de eksisterende regler om indberetning af såkaldte spøgelsesnet til også at omfatte fritidsfiskere. Kampen mod spøgelsesnet er noget, der fylder rigtig, rigtig meget, og jeg er glad for det fokus, der er på det her i salen, og I skal vide, at som minister er det en opgave, som jeg er meget fokuseret på, og jeg vil gerne gøre meget ud af netop den her opgave. Ved udmøntning af reglerne vil fritidsfiskere ligesom erhvervsfiskere inden for 24 timer skulle meddele Fiskeristyrelsen om tab af redskaber, f.eks. garn, ruser osv. Formålet er bedre at kunne tilrettelægge indsatsen mod de herreløse net, som volder skade på bl.a. havpattedyr.

Med de her ord ser jeg frem til en velvillig udvalgsbehandling af lovforslaget, og jeg vil gerne takke for den debat, der har været indtil nu, og også for de velvillige bemærkninger, der har været. Men jeg er selvfølgelig åben over for spørgsmål. Tak for ordet.

Så siger vi tak til ministeren.

Da der ikke er flere, der bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Miljø- og Fødevareudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.

Så siger vi tak til ministeren. Da der ikke er flere, der bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Miljø- og Fødevareudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.