Det sidste punkt på dagsordenen er:

9) 1. behandling af lovforslag nr. L 178:

Forslag til lov om ændring af afskrivningsloven, ligningsloven, pensionsafkastbeskatningsloven og lov om afgift af svovl. (Forhøjelse af grænsen for straksafskrivning m.v., midlertidig forhøjelse af afskrivningsgrundlaget for nye driftsmidler, forlængelse af den midlertidige forhøjelse af fradrag for udgifter til forsøgs- og forskningsvirksomhed og forlængelse af bundfradrag i svovlafgiften).

Af skatteministeren (Morten Bødskov).

(Fremsættelse 24.02.2021).

Forhandlingen er åbnet, og den første, der får ordet, er hr. Troels Ravn fra Socialdemokratiet.

Tak for ordet. Når vi skal nå i mål med den grønne omstilling, skal vi have erhvervslivet med. Det er en vigtig prioritet for Socialdemokratiet, at den grønne omstilling går hånd i hånd med virksomhedernes konkurrenceevne og det at fastholde og skabe danske arbejdspladser. Det lovforslag, vi nu skal behandle, er et godt eksempel på den balance.

Med aftalen om en grøn skattereform blev regeringen og et bredt flertal i Folketinget enige om en vej til en gradvis højere og mere ensartet beskatning af virksomheders CO2-udledninger. Vi starter med udgangspunkt i det eksisterende energiafgiftssystem, og ambitionen er, at det skal ende med en ensartet CO2-afgift i 2030. Det skal den netop nedsatte ekspertgruppe i øvrigt hjælpe os til at nå ved at komme med mulige modeller.

I den første fase sker der en gradvis indfasning af højere afgifter, samtidig med at virksomheder igennem målrettede skattelettelser får bedre betingelser for at omstille sig og skabe nye grønne arbejdspladser. At indfasningen er gradvis og modsvares af lempelser, er særlig vigtigt set i lyset af den nuværende situation, hvor erhvervslivet også er hårdt ramt af coronaepidemien. Virksomhederne skal kort sagt kunne følge med. Lovforslaget udmønter dele af aftalen om en grøn skattereform og iværksætter en række midlertidige og permanente ordninger, der nu og her giver virksomhederne et øget fradrag for deres investeringer, herunder de grønne investeringer.

Konkret består lovforslaget af fire dele. Det foreslås for det første permanent at forhøje grænsen for, hvornår driftsmidler som maskiner, inventar m.v. kan straksafskrives. Grænsen foreslås forhøjet fra 14.100 kr. til 30.000 kr. Det forventes særlig at gavne de mindre virksomheders investeringer.

For det andet foreslås et midlertidigt investeringsvindue, der øger virksomhedernes afskrivningsret. Det betyder, at virksomhederne får mulighed for at afskrive 116 pct. af anskaffelsessummen for køb af nye driftsmidler i perioden indtil udgangen af kalenderåret 2022. For at sikre, at investeringerne målrettes grønne formål, omfatter det midlertidige investeringsvindue ikke maskiner, der drives af fossile brændstoffer, samt personbiler og skibe. Det betyder, at virksomhederne er vidende om, hvilke afgifter de møder i de kommende år, og allerede nu kan investere i CO2-besparende tiltag. Investerer en virksomhed f.eks. i energibesparende maskiner for 100.000 kr., kan den trække 116.000 kr. fra i skat. Det er med andre ord et stærkt incitament, som også understøtter den økonomiske genopretning.

For det tredje foreslås det at forlænge det forhøjede fradrag for udgifter til forsøgs- og forskningsvirksomhed, så virksomhederne også i 2022 kan fratrække 130 pct. af udgifterne. Det er et vigtigt tiltag, der sikrer, at vores virksomheder fortsat investerer i at styrke konkurrenceevnen og danske styrkepositioner. For det fjerde foreslås det at forlænge bundfradraget i grundlaget for virksomheders betaling af svovlafgift, kul og koks m.v. til og med 2025.

Alt i alt udgør de fire tiltag til sammen en markant lempelse på 6 mia. kr. i årene 2021-2025, og denne lempelse vil både bidrage til, at erhvervslivet kan investere i en grøn omstilling af produktionen, og vil samtidig øge beskæftigelsen og dermed understøtte den økonomiske genopretning efter coronakrisen. Socialdemokratiet støtter forslaget.

Tak for det. Der er en kort bemærkning fra hr. Dennis Flydtkjær.

Jeg synes, at det er et godt princip, der ligger bag aftalen, nemlig at man siger til selskaberne, at I kan få lov til at investere jer ud af det eller forske jer ud af det, og så kommer der måske noget afgiftstryk senere, som gør det dyrere at drive virksomhed. Det er sådan set et godt princip, men når man så kigger på realiteten i det, så for at kunne lave en god investering, når det bliver foreslået, skal man jo vide, hvad det høje afgiftstryk er. Det er jo det, der er problemet. Det ved virksomheden jo ikke, altså hvad det er, de skal investere op imod. Hvad skal de forske op imod? For de har jo ikke fået at vide, om det bliver en CO2-afgift, eller om det bliver noget andet. Hvis vi nu tager en landmand, skal han så investere i en ny stald, eller hvad er det, han skal investere op imod? Så princippet er jo godt, men hvad er det, man forventer virksomhederne skal investere op imod? Hvad er det for en forrentning, man skal lægge ind i det for at se, om det faktisk kan betale sig? Medgiver Socialdemokraterne, at det jo ikke giver så meget mening at lave et investeringsvindue, som giver folk mulighed for at investere sig ud af en problemstilling, hvis man ikke kan få at vide, hvad problemstillingen er?

Ordføreren.

Jamen jeg medgiver, at det kan være vanskeligt at lave sådan en positivliste, i forhold til hvad det eksempelvis er for maskiner, man kan investere i. Men der er sagen jo den, at vores Skattestyrelse gerne giver individuel vejledning og håndtering i forhold til den enkelte virksomhed, sådan at man kan investere målrettet. Det mener jeg er en rigtig god ordning, vi har fået stillet i udsigt.

Hr. Dennis Flydtkjær.

Men hvis Skattestyrelsen skulle kunne rådgive, skulle de jo også kunne vide, hvad det er, og det ved de jo heller ikke. Hvad bliver CO2-afgiften på? Er det nogle koprutter, man skal opgøre, og hvordan skal landmanden finde ud af det? Det er jo det, der er det svære ved det og det umulige i det. De har jo ikke noget at investere ud fra, og Skattestyrelsen kan altså ret logisk ikke mig bekendt rådgive om noget, som de heller ikke ved. Så det bliver sådan lidt en pseudodiskussion. Man siger, at nu har vi lavet det sådan, at I målrettet kan investere jer ud af de afgiftsstigninger, som kommer senere, og som vi ikke kan sige jer hvad er.

Ordføreren.

Jeg mener, at vi skal have udboret den problemstilling i det efterfølgende udvalgsarbejde. Ordføreren kan stille spørgsmål om det. Jeg mener alt i alt, at det her forslag er rigtig godt, fordi vi giver et incitament til at investere i den grønne omstilling i vores virksomheder, men ordføreren er helt sikkert inde omkring en problemstilling, som er relevant. Og derfor er det også vigtigt, som jeg sagde i mit første svar, at man kan søge råd og vejledning konkret i den givne sag som virksomhed i forhold til Skattestyrelsen.

Tak for det. Der er ikke flere korte bemærkninger til Socialdemokratiets ordfører. Den næste ordfører er fra Venstre, og det er fru Louise Schack Elholm.

Tak for ordet. Venstre har som en del af et bredt flertal i Folketinget været med til at indgå en aftale om, at Danmarks CO2-udledning skal reduceres med 70 pct. inden 2030. I den forbindelse indgik vi den 8. december en aftale om en grøn skattereform, som dette lovforslag udspringer af. I Venstre er vi glade for, at et så stort flertal i Folketinget tager de klimamæssige udfordringer, som hele verden står over for, alvorligt. Det er klart, at vi skal få løst de udfordringer, vi står med. Men når man ser på klimainitiativerne, står det klart, at der er forskellige oplevelser af, hvordan vi skal løse udfordringerne.

I Venstre mener vi, at vi skal løse klimaudfordringerne klogt, vi skal have en grøn omstilling, der gør en forskel. Vi skal kunne være et forbillede for resten af verden, som beviser, at den grønne omstilling sagtens kan gå hånd i hånd med vækst og frihed. Virksomhederne skal ses som medspillere og ikke modspillere, og vi tror på, at man kommer et godt stykke ad vejen med den grønne omstilling ved hjælp af gulerod frem for pisk. Derfor er det klogt at gøre det lettere for virksomheder at vælge grønne løsninger frem for at vælte dem med afgifter.

Derfor glæder det os, at vi med den her aftale, med det her lovforslag, her og nu giver nogle muligheder for at sikre bedre investeringer i grønne løsninger. Konkret foreslås det at forbedre muligheden for straksafskrivninger, at lave et investeringsvindue med øget afskrivningsret, en forhøjelse af FoU-fradraget og en forlængelse af bundfradraget i svovlafgiften. Det giver mulighed for, at virksomhederne kan investere sig ud af det. Men vi er sådan set også enige i det, Dansk Folkeparti siger, i forhold til at det havde været hensigtsmæssigt, at man vidste, hvad det var, man skulle investere hen imod. Men det ser vi frem til det videre arbejde med. Venstre støtter lovforslaget.

Tak. Der er en kort bemærkning. Hr. Dennis Flydtkjær.

Tak til ordføreren for, at man anerkender den problemstilling, der jo er for virksomhederne derude. Så jeg vil egentlig bare høre ordføreren: Hvis det nu var landbrug, mælkeproduktion, hvad er det så, man skal bruge de initiativer til? Altså, hvad er det, man skal investere i for at undgå det højere skattetryk, der kommer senere, CO2-afgift, eller hvad det nu ellers er af andre ting? Hvad er det, man forestiller sig man skal investere i for at kunne lave den her omstilling inden, hvis man nu er en mælkeproducent?

Ordføreren.

Jamen heldigvis er der en række af gode tiltag, som jeg ved Landbrug & Fødevarer har, bl.a. i forhold til staldtiltag, som også ordføreren nævnte tidligere, og forskellige andre tiltag, man kan gøre for at forbedre det. Jeg synes da, man skal arbejde hen imod at udslippe mindre CO2, da det nok er ret sandsynligt, at det er det, der er fokuspunktet fremadrettet.

Hr. Dennis Flydtkjær.

Jeg er grundlæggende enig i, at selve princippet med, at man giver et vindue, hvor man får lov til at investere, inden man så kan få det højere skattetryk, er godt, men det ville jo give mening, hvis man så vidste, hvad CO2-afgiften var. Det giver jo ikke så meget mening, at man ikke har noget at investere op imod. Altså, hvis man sidder i en virksomhed, laver man jo en beregning på, hvad forrentningen er i den her investering, og om det kan betale sig, om det faktisk kan hænge sammen med de investeringer, man laver, i forhold til at få CO2 ned, men også bare, at økonomien er god i forhold til det. Hvis man ikke ved, hvad der kommer om et par år, kan man jo ikke lave de beregninger, og så kan man jo ikke lave investeringen nu. Kan Venstres ordfører ikke godt se, at det er en kæmpe mangel i sådan en aftale?

Det er helt klart også en af de udfordringer, vi ser ved det, og det er også derfor, vi er bekymrede over, at det strækker sig over så lang tid. Vi er dog glade for, at vi ikke er oppe på tre faser, men kun to faser, så vi hurtigere får resultatet af den her ekspertgruppe og forhåbentlig kan give en vished om, præcis hvad der kommer til at ske. Men jeg tror, at man kan være ret sikker på, at fokusset er på en CO2-afgift. Det er jo sådan set det, vi er enige om – hvordan den konkret bliver udmøntet, er det, vi stadig væk mangler at få svar på.

Tusind tak til fru Louise Schack Elholm. Der er ikke flere korte bemærkninger, og jeg vil gerne byde velkommen til fru Anne Valentina Berthelsen fra Socialistisk Folkeparti. Er det DF først? Okay, vi følger reglerne i dag så. Så vil jeg gerne byde velkommen til hr. Dennis Flydtkjær fra Dansk Folkeparti. Værsgo.

Tak for muligheden, formand. Det her handler jo om udmøntning af en aftale om en grøn skattereform – nogle forhandlinger, som Dansk Folkeparti ikke var inviteret til. Derfor er vi heller ikke med i aftalen, og som man plejer at sige, er det jo ikke en skam at blive væk fra en fest, man ikke er inviteret til. Men derfor kan man jo alligevel godt have en holdning til, hvordan det er forløbet. Jeg tror, at vi var tre partier, som ikke fik en invitation til den forhandling, hvilket egentlig er lidt ærgerligt, for jeg tror godt, man kunne have fundet hinanden.

Det handler om at give virksomheder en række incitamenter til at forske eller investere og i det hele taget bare at give nogle bedre muligheder, så man har noget at stå imod med, når der måske senere kommer en CO2-afgift og man derved også kan blive ramt af det. Jeg synes egentlig, at princippet, som jeg allerede har nævnt, er godt, altså at man kan give virksomhederne tid til at indstille sig på ting, der kommer i fremtiden, og at man derved måske også kan undgå, at de bliver ramt så hårdt. Så grundtanken er sådan set rigtig god.

Men det her rammer bare ikke særlig målrettet, for for at det skal give mening at lave sådan et vindue, skal man jo vide, hvad man investerer op ad. Altså, som virksomhed sidder man og kigger på, hvad der forrenter ens investering, eller hvor meget, man kan nedbringe sin CO2-udledning, om det overhovedet giver mening at lave den her investering, eller om man måske skal gøre noget helt tredje. Men med den her aftale står der jo ingenting om, hvad f.eks. en CO2-afgift bliver på, eller om der overhovedet bliver sådan en afgift, eller om det bliver noget andet.

Hvis det nu f.eks. er et landbrug – og det er jo svært at opgøre – hvad er det så, man skal sige bliver afgiftsbelagt på et landbrug? Er det kiloprisen på kødet, eller er det den metangas, koen lukker ud, når den prutter, eller hvad er det, man vil beskatte? Man ved det jo ikke. Så man har jo ikke noget at investere ud fra. Det er derfor, det måske lige falder en smule igennem.

Selve elementerne i forslaget er jo sådan set ganske fornuftige. Der er en grænse for straksafskrivning på maskiner og inventar, der hæves fra 14.100 til 30.000 kr. Det er faktisk et rigtig godt tiltag. Det burde man gøre lige meget hvad efter vores mening. Der er en højere afskrivningsprocent på 116 i 2022 i det, man kalder et investeringsvindue. Det er også fornuftigt. Der er det her højere fradrag for forskningsudgifter på 130 pct. Det har vi selv været med i en aftale om tidligere, hvor det gjaldt i 2021, og nu bliver det så forlænget til 2022. Det synes vi også er ganske fornuftigt.

Så det er egentlig sådan gode tiltag, der er i det, men ligefrem at kalde det sådan en skattereform med de her tiltag, er måske lige at køre det lidt for højt op, for selve reformen kommer jo sådan set senere. Jeg tror, der var en radikal, der i en avisartikel, jeg læste, sagde, at det sådan var forarbejdet til reformen. Altså, det her er jo ikke reformen. Det er det, der gør det svært, for som jeg har sagt så mange gange: Hvad er det, man skal investere op ad? Det kommer jo først i reformen senere hen, så de gode tiltag, der er i det her, er det svært at udnytte for virksomhederne derude til at undgå at få en senere CO2-beskatning. Så tiltagene er gode, men ikke særlig målrettede.

Tak for det. Der er ingen korte bemærkninger. Så tror jeg, at vi hellere må prøve at gå over til fru Anne Valentina Berthelsen fra Socialistisk Folkeparti, men tak til hr. Dennis Flydtkjær. Velkommen.

Vi skal nok nå op på den plads på et tidspunkt – bare vent. Tak for ordet. Jeg står her, som jeg også sagde ved det foregående forslag, i stedet for den, der normalt er vores skatteordfører, og jeg skal forsøge at svare på diverse spørgsmål så godt som muligt.

Det her lovforslag er en del af en aftale om en grøn skattereform, som SF var med til at indgå i december sidste år. Den grønne skattereform, som ligger på bordet nu, vil føre til en CO2-reduktion på 0,5 mio. t i 2025, og samtidig slår aftalen fast, at der skal laves en ensartet CO2-afgift, som skal bidrage væsentligt til 70-procentsreduktionsmålet.

Det er ikke nogen hemmelighed, at SF gerne ville være gået lidt længere – for ikke at sige meget – på en lang række punkter. Det lykkedes os dog at rykke aftalen i en markant grønnere retning. Det står klart og tydeligt i aftalen, at Danmark skal have en ensartet CO2-afgift, der skal bidrage væsentligt til klimamålet, og SF fik desuden presset på i processen, så vi allerede i 2021 kan have de første drøftelser af ekspertudvalgets forslag til CO2-regulering.

Når det er sagt, var der jo tale om et kompromis. Efter SF's mening burde fossile køretøjer, f.eks. diesellastbiler og -varebiler, ikke kunne nyde godt af investeringsvinduet. Vi fik undtaget fossile stationære maskiner og personbiler, og det er vi glade for, men det er ganske enkelt ikke klogt et give incitament til at købe flere diesellastbiler og -varebiler.

Derudover er det særlig forhøjede forskningsfradrag, der forlænges til og med 2022, ikke en klog måde at støtte forskningen på. Ordningen øger fradraget til forskning, der også ville være udført uden det forhøjede fradrag. Det er spild af kroner og øre, og det sætter ikke nok gang i den grønne omstilling. Det havde været smartere, hvis man havde målrettet ordningen og øget midlerne til forskning yderligere. Vi anerkender, at der er sket en opprioritering i forhold til mængden af forskningsmidler, der går til grønne områder, men det er ikke godt nok.

Så vil jeg også lige nævne, at forøgelsen af energiafgiften, der gør, at vi opnår de 0,5 mio. t i 2025, er fast, mens rabatterne i det her lovforslag kun er midlertidige. Det er vi ret stolte af i SF. SF støtter lovforslaget og ser frem til det videre arbejde.

Tak til fru Anne Valentina Berthelsen. Der er ingen korte bemærkninger. Den næste ordfører er fru Kathrine Olldag fra Radikale Venstre. Velkommen.

Tak for det, formand. Så er vi i gang. Jeg savner verdenspressen, også selv om det her egentlig bare er de indledende knæbøjninger til noget, som bliver endnu større, og som kommer senere, nemlig en egentlig grøn skattereform baseret på en ensartet CO2-afgift. Nu er det sådan med Det Radikale Venstre, at vi ikke særlig tit praler; det gør vi faktisk ikke, hvis man lægger mærke til det. Vi er sådan lidt masochistiske og lader gerne andre tage æren for vores arbejde. Derfor har jeg lyst til i dag bare lige at kigge godt et års tid tilbage, hvor vores tidligere politiske leder foreslog en ensartet CO2-afgift på basis af en artikel, han havde læst, og hvor man igen, som man jo har gjort i en årrække, havde diskuteret det i den offentlige debat. Så tog han det op, og hele foråret gik vi og masserede den her idé ind i nakkemusklerne på vores kolleger her i Folketinget, og lige inden sommerferien fik vi så et flertal, der betød, at vores klimaindsats, i hvert fald vores fælles politiske træk mod et bedre klima, kom op i et helt andet gear, og hvor vi simpelt hen sammen erkendte, at en grøn skattereform jo er den hovedmotor, der kan få os i mål.

Så: Så langt, så godt. Nu står vi så her i dag og skal indfase den første del af vores aftale. Det er målrettede fradrag, der gør det endda meget tillokkende at investere grønt i sin virksomhed, som vi også har hørt ordførere tale om tidligere. Det er også en forhøjelse af eksisterende energiafgifter, som vil hæmme eller udfase anvendelsen af fossile energikilder. Og nej, vi kan ikke rulle en ensartet CO2-afgift ud over det ganske land fra i morgen, selv om vi virkelig gerne ville i Radikale Venstre, for vi har ikke landbruget med. Det spor forfølges parallelt. Der arbejdes på højtryk for at finde egnede beregningsmodeller til det.

Den her første fase i den grønne skattereform forventes at medføre reduktioner i de klimabelastende udledninger på ca. 0,5 mio. t CO2 frem mod 2025, og det er slet ikke så ringe. Det er et solidt første skridt, også selv om vi i Radikale må leve med, at vi ikke kunne få det, vi ønskede os allermest, nemlig en pris på 1 t udledt CO2 i 2030. Det er et ønske, som jeg ved rigtig mange andre partier og samtlige organisationer, der har interesser i det her, også deler. Vi må sætte vores lid til, at den nedsatte ekspertgruppe finder prisen, så hver dansk virksomhed kan lave en beregning på netop deres grønne omstilling og investere efter det, hverken mere eller mindre.

Med disse ord vil jeg gerne sige, at vi med meget, meget stor fornøjelse stemmer for dette lovforslag, og så vil jeg bare gentage, at så er vi i gang.

Tak til fru Kathrine Olldag. Vi glæder os over, at det sker med stor fornøjelse. Det er jo altid en glæde, at politisk arbejde foregår på den måde. Så er den næste ordfører hr. Rune Lund fra Enhedslisten – De Rød-Grønne. Værsgo.

Enhedslisten havde rigtig gerne medvirket til en grøn skattereform, men det, som regeringen smed på bordet, var simpelt hen så langt fra Enhedslisten, at det ikke var muligt for os at være med. Helt grundlæggende er vi voldsomt utilfredse med, at man ikke landede på en ensartet CO2-afgift, som samtlige grønne eksperter og nationaløkonomer pegede på var nødvendigt. Nu skal man vente til udgangen af 2022, fremgår det af et kommissorium til den ekspertgruppe, der skal udvikle en sådan CO2-afgift, og så skal den komme med den endelige afrapportering. Det er så yderligere halvandet år, vi mister, i forhold til at nå 70-procentsmålsætningen, som et stort flertal i Folketinget bakker op om. Hockeystave ignorerer det forhold, at det ikke kun er slutpunktet for CO2-kurven, som er vigtigt. Arealet af kurven, altså hvor mange ton CO2 der slippes ud frem mod 2030, har jo også en betydning.

Med aftalen fastholder man desuden en problematisk skævvridning i afgiftsstrukturen, som netop betyder, at udleder ikke betaler den fulde pris for sine udledninger. Der er altså ikke gjort op med den uensartede afgift. Man har samtidig fastholdt den decideret uhensigtsmæssige forskel i afgiften mellem, om der anvendes kul, olie eller naturgas, hvor naturgas, som trods alt er bedre end kul og olie, stadig væk pålægges de højeste afgifter. Det giver ingen mening.

Dernæst er selve den økonomiske prioritering i den her aftale så skæv, at det nærmere er en erhvervspakke end en grøn skattereform. De grønne afgifter stiger fra 2023 til 2025 op til 240 mio. kr. Det er klart, at enkelte brancher, der udleder meget, vil blive relativt hårdt ramt, men for hele erhvervet er en skattestigning på under en kvart milliard altså ikke voldsomt. Alligevel vælger man så at lave en fuldkommen vild overkompensation. Allerede i år, hvor erhvervslivet slet ikke betaler afgiftsstigningen endnu, får erhvervslivet en skattenedsættelse på lidt over 1 mia. kr. Næste år betaler de heller ikke højere afgifter, og der skal erhvervet så have næsten 2,8 mia. kr. i skattenedsættelse. Samlet set i perioden 2020-2025 får erhvervet skattenedsættelser for i omegnen af 6 mia. kr., fordi de skal betale under 0,25 mia. kr. i højere afgifter. Det her er jo en aftale om virksomhedsskattelettelser og ikke en grøn skattereform.

Samlet set er vi altså ikke tilfredse med indholdet. Vi er ikke tilfredse med afgiftens udformning, med dens niveau, og vi er heller ikke tilfredse med den gavebod, man stiller til rådighed for virksomhederne som kompensation for beskedne afgiftsstigninger. En lille krølle på det er, at når vi taler om skatter og afgifter for erhvervet, så taler vi ofte om skattens incidens, altså hvem der betaler skatten. Vi har set utrolig mange beregninger fra ministerierne, hvor virksomhederne enten nedvælter en skat på lønmodtagerne i form af lavere løn eller overvælter den i priserne for forbrugerne. Og uden at gøre det alt for langhåret er konklusionen, at virksomhederne langtfra betaler hele skatten eller afgiften. Det er også derfor, at borgerligheden i det danske Folketing altid argumenterer for, at en skat på virksomhederne er en skat på husholdningerne. Det er bestemt diskutabelt, om det faktisk forholder sig sådan, men lad os nu antage, at det er det, som sker. Her må man jo så undre sig. For når der skal indføres grønne afgifter på virksomhederne, så får piben en anden lyd. Så er det pludselig enormt synd, at virksomhederne skal betale hele regningen. Så er det, som om man helt glemmer incidens. Hvis incidens faktisk finder sted, er konsekvensen af det her lovforslag, at virksomhederne både kan få i pose og sæk. De overvælter afgifterne på husholdningerne og scorer skattenedsættelserne. Hvorfor er det i grunden ikke borgerne, som man jo antager i sidste ende skal betale for de højere afgifter, som man kompenserer? Og hvorfor ikke bruge pengene på en højere grøn check? Det er endnu et kritikpunkt blandt mange.

Enhedslisten kan ikke støtte lovforslaget.

Tak til hr. Rune Lund. Der er ingen korte bemærkninger, og derfor vil jeg gerne byde velkommen til fru Merete Scheelsbeck fra Det Konservative Folkeparti – som kommer til en fuldstændig afsprittet talerstol.

Tak for ordet, formand. Det er vores klimaordfører, fru Mona Juul, der har forhandlet det her på vegne af Det Konservative Folkeparti, men hun er desværre her i sidste øjeblik blevet indkaldt til nogle andre møder, så jeg har lovet at læse hendes tale op for hende.

Vi ventede næsten et halvt år på, at regeringen fandt ud af, at den ikke var i stand til at indføre en mere ensartet CO2-beskatning. Nu skal vi så afvente en ekspertgruppe, så vi venter lidt endnu. I mellemtiden har vi lavet en aftale, som vi er godt tilfredse med, ikke mindst fordi vi med aftalen letter skatten for erhvervslivet med samlet set 5 mia. kr. – lettelser, der kompenserer for kommende grønne afgifter og genererer arbejdspladser; lettelser, der giver danske virksomheder bedre mulighed for at omstille sig til en grønnere produktion.

Investeringsincitamentet og den forhøjede grænse for straksafskrivninger er rigtig godt for dansk erhvervsliv. Det samme er det forhøjede fradrag for udgifter til forsøgs- og forskningsvirksomhed, så virksomheder også i 2022 kan fratrække 130 pct. af udgifterne. Den ordning mener vi i øvrigt godt må blive permanent.

Det Konservative Folkeparti er absolut tilfredse med aftalen og bakker derfor selvfølgelig op om lovforslaget.

Tak for det til Konservatives ordfører. Og lige om lidt går vi videre til hr. Lars Boje Mathiesen fra Nye Borgerlige. Værsgo.

Tak for det. Det her er også en aftale, som Nye Borgerlige ikke er en del af. Jeg kan godt lide første skridt af det her – det er jo nogle gode skattelettelser til erhvervslivet. Så jeg synes bare, at vi skal stemme det her igennem, og så skal vi glemme resten af den reform, som man så påtænker med de her stigninger – dem er der ingen grund til at vi får. Og så kunne vi bare lave nogle gode skattelettelser for erhvervslivet, der vil være til gavn for dansk økonomi. Det her kan vi jo godt støtte, men jeg går stærkt ud fra, at vi stemmer imod, når anden del af skattereformen kommer – men det må vi jo se. Men der er ingen grund til at belaste folk, så lad os bare nøjes med at stemme det her igennem og så stoppe det derfra.

Tak til hr. Lars Boje Mathiesen. Heller ikke her er der nogle korte bemærkninger. Og den næste ordfører er hr. Ole Birk Olesen fra Liberal Alliance.

Vi synes, at erhvervslivet i Danmark betaler for høje skatter – der er for høj skat på det at investere i produktion i Danmark, og det kommer især til udtryk i form af selskabsskatten; altså hvis man investerer i en ny produktionsmetode eller en ny maskine, ny innovation. Og grunden til, at man gør det, er jo, at man kan få et overskud af det, og lysten til at foretage den investering falder, i takt med at skatten på overskuddet er høj. Og derfor er vores mål at sænke selskabsskatten betragteligt, så vi højner lysten til at investere i Danmark. Det er der desværre ikke et flertal for i Folketinget for øjeblikket, og det var der sådan set heller ikke i noget nævneværdigt omfang i sidste valgperiode. Men det synes vi er den ideelle måde, altså hvis man f.eks. har de 6 mia. kr., som er til skattelettelser i det her lovforslag, så at bruge de 6 mia. kr. på at sænke selskabsskatten i stedet for at bruge pengene på det, som det her lovforslag foreslår.

Det med at sige, at man synes, at der er nogle investeringer, der er meget bedre end nogle andre investeringer, så der får man en større ret til at afskrive sin investering i skatteregnskabet, hvis man investerer på den her måde frem for på andre måder – altså den form for central styring af, hvordan virksomhederne skal håndtere deres økonomi – er vi faktisk ikke tilhængere af. Men vi er tilhængere af lavere skat for virksomheder, så derfor står vi i det der skisma, hvor vi siger: Jamen hvis man havde de penge til rådighed, burde man bruge dem på en anden form for skattelettelse, en mere generel skattelettelse, der tillod virksomhederne at gøre det, de synes er det mest fornuftige, men det er der ikke flertal for, og så må vi i stedet tage det næstbedste, og det er så det her, hvor man beslutter sig for, at der skal være nogle flere afskrivningsmuligheder ved bestemte former for investeringer. Det tager vi så og stemmer for i mangel af det bedre.

Tak til hr. Ole Birk Olesen. Skatteministeren har ordet. Værsgo.

Tak for det, formand. Tusind tak for opbakningen til lovforslaget her, og tak for det, der jo er opbakningen til et første vigtigt skridt i retningen af, at vi også via vores skattesystem kan sikre, at vi når de fælles målsætninger, som vi har sat os her i Folketinget, nemlig at vi skal reducere CO2-udledninger med 70 pct. i 2030. Det er en stor opgave, og derfor er den opgave, vi har sat os ved at sikre, at vores skattelovgivning også bidrager hertil, en tilsvarende stor opgave.

Tak for den positive modtagelse af lovforslaget, som jo som sagt er med til at udmønte dele af aftalen om grøn skattereform, som regeringen har indgået med Venstre, Radikale Venstre, SF og Det Konservative Folkeparti. Med forslaget sætter vi så gang i erhvervslivets investeringer på en grøn og bæredygtig måde. Det sker ved at iværksætte en række midlertidige og permanente ordninger, der nu og her giver virksomhederne forøget fradrag for deres investeringer, herunder deres grønne investeringer. Dermed vil virksomhederne være bedre rustet i den nuværende økonomiske situation til de grønne afgifter, som gennemføres i de kommende år.

Samlet set skønnes forslaget at reducere erhvervslivets skatter og afgifter med ca. 6 mia. kr. i årene 2021-2025. Det er en ambitiøs investering i en grønnere fremtid for vores erhvervsliv, men også for vores arbejdspladser og en solid håndsrækning til at komme sikkert over på den anden side af den sundhedskrise og vækstkrise, vi også er i nu med covid-19-krisen.

Lovforslaget skal ses i sammenhæng med forhøjelsen af afgiften på CO2-udledninger, der også blev aftalt som en del af aftalen om en grøn skattereform, og hvor den netop nedsatte ekspertgruppe skal udarbejde de modeller, der kan bidrage til klimalovens mål om 70 pct.s reduktion i 2030. Vores ambition er jo, at Danmark i 2030 skal have en ensartet beskatning af alle klimabelastende udledninger frem mod 2030. Det skal sikre, at erhvervslivet har de samme incitamenter til at belaste klimaet mindre, uanset hvilke typer af udledninger der er tale om og hvilke sektorer udledningerne kommer fra.

Med forslaget får virksomhederne de største lempelser i de første år, så virksomhederne som nævnt står bedre rustet til at klare de nuværende økonomiske udfordringer. Samtidig får de også mulighed for at investere i energieffektiviseringer, der mindsker deres udledninger. Det er som sagt to spor, vi går ad her: 1) et grønt vækstspor og 2) muligheder for, at man allerede nu kan begynde at indstille sig på, at der kommer grønne afgifter ude i fremtiden.

Det foreslås for det første at forhøje beløbsgrænsen for, hvornår virksomhederne kan straksafskrive driftsmidler. Grænsen foreslås permanent forhøjet. For 2020 forhøjes grænsen fra 14.100 kr. til 30.000 kr. Det ventes at gavne særlig mindre virksomheder, bl.a., hvis de vil investere i nyt teknologisk udstyr.

Så er der også et investeringsvindue, hvor det som sagt for det andet, som det også har været fremme, foreslås at indføre et investeringsvindue, så virksomhederne opnår en ekstra afskrivningsadgang på 16 pct. af deres investeringer foretaget frem til udgangen af 2022. Den yderligere afskrivningsadgang gælder generelt for investeringer i driftsmidler. For at målrette investeringsvinduet til grønne investeringer undtages maskiner, der drives af fossile brændsler, samt personbiler og skibe. Initiativet vil styrke virksomhedernes incitament til at investere og skabe arbejdspladser her og nu. Det er der ingen tvivl om, og det har vi brug for både for som sagt at komme mere sikkert igennem den store krise, vi er havnet i som følge af corona, og også for at sætte turbo på den grønne omstilling.

Det foreslås for det tredje at styrke virksomhedernes investeringer i forsøgs- og forskningsvirksomhed. Det sker ved at forlænge det forhøjede fradrag, som allerede gælder for indkomstårene 2020 og 2021, så virksomhederne også i indkomståret 2022 kan opnå et forhøjet fradrag på 130 pct., når de altså afholder udgifter til forsøgs- og forskningsvirksomhed. Herved holder vi hånden under den innovation og den nyskabelse, der er så vigtigt for, at vi kan sikre erhvervslivets konkurrenceevne og dermed også bedre omstilling til en grønnere fremtid.

For det fjerde foreslås det at forlænge bundfradraget i grundlaget for virksomhedernes betaling af svovlafgift for kul og koks. Bundfradraget udløb i 2020, men foreslås nu forlænget til udgangen af 2025.

Der er tale om fire tiltag, der i høj grad vil bidrage til at styrke virksomhedernes investeringer i den grønne omstilling, men også i innovationen og investeringerne i nye grønne arbejdspladser. Som tidligere nævnt er der i alt lempelser for ca. 6 mia. kr. til erhvervslivet i årene 2021-2025. Forhøjelsen af grænsen for straksafskrivningen skønnes at lempe skatten for landets virksomheder med ca. 0,5 mia. kr. alene i 2021, mens investeringsvinduet skønnes at lempe skatten med 560 mio. kr. i 2021. Forlængelsen af det forhøjede fradrag for forsøgs- og forskningsvirksomhed skønnes at give skattebesparelser på 1,47 mia. kr. i 2022. Endelig skønnes forlængelsen af bundfradraget i svovlafgiften at reducere virksomhedernes afgiftsbetalinger med 10 mio. kr. årligt i 2021-2025.

Forslaget vil derfor også medvirke til, at virksomhederne som sagt kommer bedst muligt igennem den alvorlige situation, vi er i nu som følge af corona. Det vil styrke beskæftigelsen, samfundet generelt og dermed jo altså også være med til at understøtte den grønne omstilling, som er og bliver nødvendig for hele det danske samfund, hvis vi skal nå de meget ambitiøse mål, vi i fællesskab har sat os for den grønne omstilling af vores samfund.

Tak til ministeren. Der er en enkelt kort bemærkning fra hr. Dennis Flydtkjær. Værsgo.

Nu hedder det jo en grøn skattereform, selv om der ikke er så meget, der bliver reformeret i den, men da den er solgt på, at den er grøn, vil jeg egentlig bare høre, om ministeren kan oplyse: Hvor meget CO2 nedbringer den her grønne skattereform samlet CO2-mængden med?

Ministeren.

Den nedbringer det med det, vi har snakket om, nemlig 0,5 mio. t. Og det er en stor øvelse, der skal til, og den bliver endnu større, ved at vi nu har bedt en ekspertgruppe om at se på, hvordan vi når målet om en ensartet CO2-beskatning for hele det danske samfund. Så der er ingen tvivl om, at det er en meget ambitiøs reform og en stor omstilling af ikke bare vores skattelovgivning, men af hele det danske samfund, der nu lægges op til.

Spørgeren.

Nu må ministeren korrigere mig, hvis jeg husker forkert, men er der ikke noget med, at den samlede øvelse er 15 mio. t, hvor det her udgør 0,5 mio. t? Kan man så sige, at det her er ambitiøst? Og er det her virkelig reformen, så man lægger sine æg i den kurv? Altså, når den giver en reduktion på 0,5 mio. t, mens målet er 15 mio. t, er der måske ikke så meget grøn skattereform over det.

Nogle gange bliver man jo overrasket over, hvilken side af salen her angrebene kommer fra. Nu springer hr. Dennis Flydtkjær ud som et helt nyt grønt medlem af Dansk Folkeparti og vil, må jeg forstå, have højere ambitioner for den grønne omstilling og have højere ambitioner for den grønne skattereform. Det synes jeg er helt fantastisk, og det vil jeg meget gerne diskutere med Dansk Folkeparti, og det får Dansk Folkeparti mulighed for, når ekspertgruppen kommer med sin indstilling til, hvordan vi skal sikre, at vi når målet om en ensartet CO2-beskatning i 2030. Der vil helt sikkert være muligheder for Dansk Folkeparti for at komme med. Der er ingen tvivl om, at det vil være stærkt at have Dansk Folkeparti med som en grøn stemme.

Det er klart, at det også har en pris for det danske samfund at sikre en ambitiøs grøn omstilling. Det er det, vi gør nu. Vi starter indfasningen af grønne afgifter og CO2-beskatningen, samtidig med at vi altså giver dansk erhvervsliv muligheder for at indstille sig på det i god tid, så de ved, hvad de investerer hen imod, og de får ekstra fradrag for – om man vil – at skubbe deres investeringer i den retning. Det er det, der er essensen i det her.

Tak til skatteministeren. Der er ikke flere korte bemærkninger, og da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen slut.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Skatteudvalget, og hvis ikke nogen af jer gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.

(Talen er under udarbejdelse)