Det næste punkt på dagsordenen er:

24) 1. behandling af lovforslag nr. L 172:

Forslag til lov om ændring af lov om undersøgelseskommissioner og retsplejeloven. (Indførelse af granskningskommissioner, Folketingets samtykke til nedlæggelse af undersøgelseskommissioner m.v.).

Af justitsministeren (Nick Hækkerup).

(Fremsættelse 24.02.2021).

Jeg kigger mig lige lidt rundt i salen efter dels justitsministeren, dels Retsudvalgets medlemmer.

Forhandlingen er åbnet. Jeg kan ikke lige se Socialdemokratiets ordfører, så vi tager Venstres ordfører. Hr. Karsten Lauritzen, værsgo.

Tak. Jeg tror, at grunden til, at nogle ordførere ikke var hernede fra starten, var, at mange var fanget i Retsudvalget, så jeg kan berolige dem, der ser med, med, at det ikke er, fordi folk ikke laver noget – de har nok bare ligesom justitsministeren været optaget af andre ting, der også skal passes.

Det er dog vigtigt, at vi også får passet det her lovforslag. Det er et vigtigt lovforslag til lov om ændring af lov om undersøgelseskommissioner og retsplejeloven. Den ene del af lovforslaget er den mindst komplicerede, nemlig gennemførelsen af dette såkaldte Jens Peter Christensen-udvalg. Højesteretsdommer Jens Peter Christensen har stået i spidsen for at kigge på nogle justeringer af lov om undersøgelseskommissioner, bl.a. for at få arbejdet til at glide hurtigere. Kommissionerne bliver jo ofte kritiseret for, at det tager meget lang tid og i øvrigt også er meget dyrt. I dette lovforslag gennemfører man nogle forslag, og jeg tror også, der er en enkelt ændring, der handler om regeringen og regeringens støttepartiers forståelsespapir, men det vil jeg lade være op til dem at forklare for det ærede Ting.

Jeg vil koncentrere mig om det, jeg betragter som værende det vigtigste i lovforslaget, nemlig gennemførelsen af granskningskommissioner. Det sker jo – det er i virkeligheden ganske historisk – på en sørgelig baggrund, nemlig minksagen, hvor et flertal i Folketinget har et ønske om at få undersøgt den her sag til bunds og finde ud af, hvem der var ansvarlig for de beslutninger, der blev truffet, og om lovgivningen blev overholdt – og ikke bare, om minkene blev slået ihjel på det rigtige faglige grundlag, hvilket jo er én diskussion – eller om beslutningen blev truffet uhjemlet, eller for at sige det mere direkte, på et ikkelovligt, eller for at sige det endnu mere direkte, ulovligt grundlag.

Det skal undersøges, og et flertal i Folketinget ønsker også, at det skal undersøges, ikke ved en kommission nedsat af regeringen, som hidtil har været muligheden, men en kommission nedsat af Folketinget, helt konkret ophængt på Udvalget for Forretningsordenen og et granskningsudvalg, som bliver gennemført ved en ændring af forretningsordenen. Så den egentlige lovhjemmel til, at det ikke er regeringerne – det er jo ikke noget nyt; sådan har det hele tiden været – der skal igangsætte undersøgelserne af sig selv eller deres forgængere, men at Folketinget også kan vælge at gøre det, er hovedindholdet i det lovforslag, vi behandler her i dag, og det er ganske fornuftigt, at vi nu får lavet de ændringer, og det støtter vi i Venstre.

Det er jo en dagsorden, som man har diskuteret i Folketinget i al den tid, jeg har været med, og det er 13-14 år. Folketinget vil gerne have nogle stærkere redskaber til at lave undersøgelser, og der er blevet udtrykt ønske om at få indført parlamentariske høringer. Det har mit parti ikke være positivt stemt over for – det er der så andre partier der har været – og når vi ikke har været det, handler det jo om, at når man undersøger noget og tager sådan et stort juridisk værktøj op af værktøjskassen, så følger der nogle retssikkerhedsgarantier med for dem, man undersøger. Uanset om ministrene er røde, blå, lilla eller en anden farve, er der retssikkerhed – sådan skal det være for borgere, og sådan skal det også være for ministre, og det skal der i særlig grad være for de embedsmænd, som normalt ikke stiller sig op i offentligheden og forsvarer sig. Så der skal være retssikkerhed og retsgarantier for dem, men det skal ikke være en forhindring for at kunne undersøge ting.

Derfor har vi i Venstre været lunkne over for parlamentariske undersøgelser, men vi er meget positive over for det, der foreligger her, og jeg håber, at et bredt flertal i Folketinget vil bakke op om det, for på den måde får man det, som jeg tror vil vise sig at være et effektivt undersøgelsesredskab, hvor man kan komme til bunds i, om loven er blevet overholdt af den regering, der sidder, eller tidligere regeringer, og gøre det på en måde, hvor der også er retssikkerhed og retsgarantier for dem, der skal afhøres, og man kan gøre det med en hastighed, som er noget højere end tidligere og derved også med en omkostning, som bliver noget mindre end tidligere. Så man opnår det samme resultat, nemlig at når man har en sag, man mener er så vigtig, at den skal undersøges af en undersøgelseskommission med en landsdommer i spidsen, så har Folketinget mulighed for at gøre det og er ikke afhængigt af, at regeringen gør det på Folketingets foranledning. Sådan er det i en række andre parlamenter, og nu bliver det også sådan i Danmark, og det tror jeg kommer til at være godt for både nuværende, tidligere og fremtidige regeringer og for Folketinget og for dem, det handler om, nemlig danskerne.

Med de ord skal jeg sige, at vi i Venstre støtter forslaget, som det ligger. Vi har nogle spørgsmål til det, og dem vil vi stille i udvalgsbehandlingen.

Tak til Venstres ordfører. Der er ikke nogen korte bemærkninger.

Som Venstres ordfører gjorde opmærksom på, er det jo svært for Retsudvalgets medlemmer at være to steder på en gang, og derfor fik vi også sprunget Socialdemokratiets ordfører over, men jeg giver nu ordet til hr. Jeppe Bruus.

Tak for det. Jeg skal beklage, at jeg ikke var her ved starten af behandlingen af det her. Jeg sad simpelt hen som formand for et udvalg et andet sted og fulgte med, men jeg kan forstå, at det lovforslag, der var på før det her, slog ny rekord i hurtig lovbehandling i Folketingssalen, og derfor blev jeg også taget lidt på sengen der. Det beklager jeg.

Ikke desto mindre burde det lovforslag, vi nu skal behandle, sådan set også glide forholdsvis nemt gennem behandlingen, al den stund at det var et enigt Folketing, der før jul vedtog det, der var grundlaget for det her lovforslag. Og jeg tænker, og det har jeg i hvert fald hørt fra min gode kollega Karsten Lauritzen fra Venstre, at han ligesom også har gennemgået hovedelementerne i det her lovforslag.

Det handler jo i al sin enkelhed om at sikre, at vi nu ændrer lov om undersøgelseskommissioner, så der fremadrettet kan laves de her nye typer af parlamentariske undersøgelser, herunder nedsættes granskningskommissioner. Og som jeg forstod på hr. Karsten Lauritzen, gav han også udtryk for den skepsis, der tidligere også har været fra Venstres side, og som vi deler i Socialdemokratiet, i forhold til hvordan man skal håndtere det her spørgsmål. Ikke desto mindre er det naturligt, at demokratiet udvikler sig. Det er jo ikke en statisk størrelse. Det samme gør sig jo gældende for det arbejde, vi har her i Folketinget: Det er heller ikke statisk; det udvikler sig også. Derfor er det også i demokratiets ånd, at vi løbende kigger på de balancer, der også er mellem en regering og det arbejde, der foregår i Folketinget. Der er det her jo sådan set et udtryk for det. Det er jo sådan set også et udtryk for, at vi i det forståelsespapir, vi lavede, da regeringen trådte til, også forholdt os til det her spørgsmål om at se på, hvordan det fungerer med parlamentariske undersøgelser. Derfor støtter vi naturligvis fra Socialdemokratiets side det lovforslag, som foreligger her.

Tak for det. Der er ikke nogen korte bemærkninger til Socialdemokratiets ordfører, så vi er nået til Dansk Folkepartis ordfører. Hr. Morten Messerschmidt, værsgo.

Tak, formand. Det er en god dag for folkestyret i Danmark. I dag kan vi diskutere det her nye instrument, granskningskommissioner, som forhåbentlig også snart kan vedtages.

Det er jo en kendt sag, at regeringen har oprustet sine beføjelser i forskellig grad og på forskellig vis, især siden folketingsvalget. Det gælder i forhold til bemanding, det gælder, i forhold til hvordan man koordinerer arbejdet, og det gælder også, i forhold til at vi taler om en etpartiregering, som tydeligvis agerer langt mere egenrådigt, end man har oplevet det med tidligere regeringer, hvor flere partier har været involveret og skulle høres osv.

Derfor er det naturligt, at vi – som den enhed, der ud over at lovgive har det som sin kære beføjelse, måske endda vigtigste beføjelse, at kontrollere regeringen – så følger med og også sørger for at udvikle Folketingets muskler til at kunne sikre, at regeringens medlemmer bevæger sig inden for lovens rammer, og at vi får bedre mulighed for at kunne kigge den udøvende magt over skulderen.

Det er præcis det, som det her forslag gør, og som Venstres ordfører rigtigt beretter, er det initieret af en helt konkret sag, men jo ikke begrænset dertil; derimod som en helt ny, bred beføjelse, der altså uden solnedgangsklausul skal gælde for dansk parlamentarisme, som nu får den mulighed.

Det er jo, når man læser bemærkningerne igennem, ret tydeligt, at det er et lovforslag, der er skrevet af Justitsministeriet, men som jo altså entydigt kommer til at være på Folketingets side. Hvor almindelige undersøgelseskommissioner jo er et organ, der kan nedsættes af regeringen, og som refererer til regeringen, så bliver granskningskommissioner entydigt Folketingets værktøj.

Derfor har vi også, uden at det som sådan skal forstås som kritik – måske snarere lige et enkelt hævet øjenbryn – bemærket, at der jo er ganske mange forsøg, især på side 8 og 9, på at indsnævre, hvad granskningskommissioner så kan og skal bruges til.

Det behøver ikke være dårligt. Altså, det kan være godt, hvis man læser det på den måde, at det netop handler om at få en effektiv undersøgelse af, hvad det måtte være, man har sat sig for.

Det betyder ikke, at vi er imod, eksempelvis at granskningskommissioner skal arbejde hurtigere end undersøgelseskommissioner. Men det er klart, at det ikke er hastigheden, der er det afgørende, men derimod grundigheden.

Vi lægger heller ikke noget umiddelbart negativt i det forsøg på at afgrænse områderne, man kan granske fremadrettet, som værende af almenvigtig betydning. Men det er klart, at man have forskellige opfattelser af, hvad der er almenvigtigt. Er minkerhvervet almenvigtigt? Ja, det vil vi i hvert fald i Dansk Folkeparti mene. Men man kan jo argumentere for begge sider.

På samme måde er der en række forsøg fra Justitsministeriets side her på at afgrænse emnefeltet for, hvad der så kan undergives en granskning. Og det læser vi som sagt ikke nødvendigvis negativt. Men netop derfor er det også vigtigt for os at få sagt her i dag under førstebehandlingen, at vi først og fremmest opfatter det sådan, at granskningskommissioner altså bliver Folketingets værktøj til at kontrollere regeringen, og at de her forsøg på at indsnævre emnefeltet for granskningerne mest af alt skal ses med henblik på at få det så præcist og nøjagtigt som muligt, når man nedsætter de her granskningskommissioner, og ikke som et egentligt forsøg på at begrænse Folketingets anvendelse af granskningskommissioner.

I Dansk Folkeparti tror vi på, at ikke blot den forestående granskning af minkaffæren vil være vigtig, men at det instrument helt generelt – i forhold til at kunne kigge både denne og fremtidige regeringer efter i kortene – vil kunne blive et godt instrument, som forhåbentlig ikke hverken tidsmæssigt eller økonomisk vil belaste skatteyderne, borgerne, lige så meget, som undersøgelseskommissioner gør. Og vi tror på, at det derfor bliver et opdateret svar på den, hvad kan man sige, opgradering, som den udøvende magt har gennemført de seneste 2 år.

Så det er som sagt en god dag for dansk folkestyre. Vi har jo som bekendt ikke minister- eller regeringsstyre i Danmark, men folkestyre, og det manifesterer sig nu ved, at Folketinget får flere muskler at arbejde med. Det glæder vi os over.

Der er en kort bemærkning fra hr. Jeppe Bruus.

Det er egentlig blot et spørgsmål eller en kommentar til det om lovforslagets afgrænsning osv. Jeg skal bare bede ordføreren om at bekræfte, at det her lovforslag en til en er identisk med det, vi lavede i fællesskab i Udvalget for Forretningsordenen før jul.

Ordføreren.

Jeg har ikke varslet nogen ændringsforslag eller noget i den stil. Det, jeg har givet her, er sådan set kun en præcisering af, hvordan vi forstår den her tekst. Så hr. Jeppe Bruus skal ikke tage det som en krigserklæring, men derimod som en udstrakt venskabelig hånd, således at vi som parlamentarikere kan vandre igennem livet og i fællesskab holde øje med den til enhver tid siddende regering. Det føler jeg mig helt forvisset om at hr. Jeppe Bruus er enig med mig i.

Hr. Jeppe Bruus.

Absolut. Der er nok nogle andre, jeg foretrækker at vandre hånd i hånd med gennem livet med, og det er også smukt. Men jeg er sådan set enig i det øvrige. Tak.

Ordføreren.

Jeg tror nu alligevel, at når hr. Jeppe Bruus skal kigge indad, er han forhåbentlig folketingsmedlem før socialdemokrat. Sådan må det jo gælde for os alle sammen. Man kunne jo godt forestille sig, at der en dag – nogle drømmer nok mere om det end andre – igen måtte være en borgerlig regering her i landet. Man kunne også godt forestille sig – det er så en lidt mindre hed drøm – en borgerlig regering uden Dansk Folkeparti. Men hvis vi nu forestiller os den sådan lidt lunkne drøm, kunne det jo godt være, at hr. Jeppe Bruus og jeg dér kunne vandre sammen, og det kunne godt være, at det ikke skulle være hånd i hånd. Der er sikkert stadig værnemidler til den tid.

Tak for det. Der er ikke flere korte bemærkninger. Tak til Dansk Folkepartis ordfører. Den næste ordfører er fra Socialistisk Folkeparti, fru Karina Lorentzen Dehnhardt. Værsgo.

I dag behandler vi noget, som er et lille stykke demokrati, nemlig et nyt redskab i den parlamentariske værktøjskasse, for det her forslag kommer jo til at introducere en helt ny undersøgelsesform, men med samme grad af retssikkerhed og muligheder som en almindelig kommission. Den skal bare kunne arbejde hurtigere, og så er der en helt anden styring fra Folketingets side, for det er Folketinget, der nedsætter de her kommissioner og definerer kommissoriet. I dag er det som bekendt Justitsministeriet, der tager sig af den del. Det synes vi er rigtig godt. Vi var jo selv med til at lave den beretning om granskningskommissionen i Udvalget for Forretningsordenen, som danner baggrunden for forslaget her i dag.

Lovforslaget lukker samtidig det hul, at en justitsminister eller en regering alene kan lukke en kommission, bare formålet er sagligt. Vi synes egentlig, det er rimeligt nok, at man spørger Folketinget, inden man lukker en kommission. Og sådan bliver det jo så fremover. Der skal ikke herske nogen tvivl om, at vi især i SF var ærgerlige over Irakkommissionen, som jo blev lukket af en Venstreledet regering. Det er jo ikke sikkert, det var gået anderledes, hvis man havde spurgt Folketinget om det, men det havde dog været mest demokratisk, om man havde gjort det. Vi synes jo stadig væk i SF, at den kommission var vigtig.

Med det in mente kan vi bakke forslaget op her i dag.

Tak for det. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Tak til SF's ordfører. Kan jeg bede ordføreren om lige at gøre klar til Radikale Venstres ordfører? Tak for det.

Hr. Rasmus Helveg Petersen, værsgo.

Tak for det. Tak til de ordførere, der har været på talerstolen, og tak på forhånd til alle Folketingets partier for det her udmærkede lovforslag, som vi fra radikal side ganske længe har ønsket. Vi har altid ønsket os et smidigt og mindre vidtgående værktøj til at undersøge sager, der vedrører regeringens regeringsførelse. Vi synes, det skal være forankret i Folketinget, når man laver den type undersøgelser. Vi kan se i dag, at det tager lang tid, endda meget lang tid, at nedsætte og gennemføre en undersøgelseskommission, og så sker det endda i regi af regeringen, og det synes vi ikke er den rigtige måde at gøre det på. Så vi vil meget gerne med en fremstrakt hånd til f.eks. hr. Morten Messerschmidt og de øvrige ordførere gennemføre det her redskab, der bemyndiger Folketinget til at stå for de her ting.

Vi får den her mulighed for at nedsætte granskningskommissioner i forlængelse af debatten om, hvad der skete i starten af coronaepidemien med hensyn til minkene. Det bliver forhåbentlig det undersøgelsesredskab, der fremover skal i brug, når der er forskelligt omkring regeringsførelsen, som Folketinget føler sig kaldet til at undersøge, og det glæder os, at det er forankret i det danske Folketing. Det giver god mening, at Folketinget er udspring for denne type undersøgelser, og det er også parallelt med det, der foregår i andre lande.

Vi takker for den almindelige opbakning, der på forhånd er til dette forslag, og glæder os fra radikal side meget til, at det her bliver virkelighed. Tak.

Tak for det. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Tak til den radikale ordfører. Den næste ordfører, jeg kan se i salen, er hr. Marcus Knuth.

Tak, formand. Det her lovforslag udmønter den fælles beretning, som Folketinget vedtog i december 2020. Et nyt parlamentarisk instrument kommer nu til verden, et mere fleksibelt og et mindre tungt instrument, men stadig væk i form af en kommission. For langt hen ad vejen ligner granskningskommissionen det almindelige og kendte redskab, en undersøgelseskommission, men en undersøgelseskommission er typisk meget langsomt arbejdende og tager lang tid. Den her såkaldte granskningskommission er hurtigt arbejdende og skal have et kommissorium, der lader sig undersøge inden for 1 år. Det stiller store krav til folketingsmedlemmerne i forhold til begrænsningens kunst, og vi har haft mange drøftelser i Udvalget for Forretningsordenen – min gode kollega fru Mai Mercado har i hvert fald – om vi skulle udvide kommissoriet, efter at det var vedtaget, fordi der kom naturligt interessante vinkler op, som også kunne være interessante.

Den anden forskel er selvfølgelig, at redskabet her er forankret i Folketinget og ikke i Justitsministeriet, og det er udtryk for, at Folketinget og folkestyret får en større rolle at spille. Granskningskommissionen får sit ophæng i Folketinget og ikke i Justitsministeriet. Og det er i øvrigt også fornuftigt at få formelt præciseret, at undersøgelseskommissioner – som den foregående ordfører var inde på – ikke kan nedlægges af justitsministeren uden om Folketinget. Reelt vil det i dag afhænge af et flertal i Folketinget, men det er godt at få uformelle processer formaliseret.

Lighederne mellem de to redskaber er mange, men det vigtigste er, at begge instrumenter får embedsfolk i tale. Undervejs i drøftelserne om et nyt redskab var der politiske drøftelser om, hvorvidt man kunne bøje principperne i forhold til retssikkerhedsgarantier, når det gjaldt om at få embedsfolk i tale, og der stod vi konservative vagt op om princippet for retssikkerhed hele vejen. Undervejs i arbejdet med beretningen drøftede vi instrumenterne med en række interessenter, herunder Djøf og Dommerforeningen, der gjorde os både klogere og gav anledning til god refleksion i forhold til at bevare de vigtige retsgarantier for embedsværket.

Der ser dog også ud til at være en række uafklarede spørgsmål, som blev nævnt på et tidligere møde for Udvalget for Forretningsordenen, men her fra talerstolen er det også vigtigt at præcisere en række af de spørgsmål. Vi er enige i, at behovet for at få konkretiseret forsigtighedsprincippet for granskningskommissioner er præcis det samme som for undersøgelseskommissioner, og spørgsmålet om forsigtighedsprincippet er meget, meget vigtigt for os konservative.

Så vi ser frem til, at den første granskningskommission bliver nedsat om lidt. Den indeholder en meget skarpt afgrænset problemstilling, som knytter sig til regeringens beslutning om at slå alle mink i Danmark ihjel og om lovligheden, eller rettere ulovligheden, bag denne beslutning. Og konstaterer granskningskommission, at der er begået lovbrud, forventer vi selvfølgelig, at udkommet af kommissionen bliver en rigsretssag præcis ligesom den rigsretssag, som vi har skullet stemme om i januar måned. Kort sagt: Der er lige standarder for alle.

Det glæder mig, at det er et enigt Folketing, der i dag bakker det her lovforslag op. På et tidspunkt frygtede vi, at det blandt de røde partier kun ville være Radikale Venstre, der støttede op, men da der så var et flertal, valgte SF, Enhedslisten og til sidst Socialdemokratiet også at bakke op om aftalen. Det er jo rigtig, rigtig godt. Men hvis det er sådan, at det i historien hedder sig, at det var et enigt Folketing, der indførte det her nye parlamentariske redskab, så håber jeg, at vi husker kronologien: at det var Radikale Venstre, der var med til at skabe flertallet, og derefter rykkede det hele sig. Så særlig tak til Radikale Venstre for deres rolle i arbejdet med den nye undersøgelsesform.

Det Konservative Folkeparti støtter lovforslaget.

Tak for det. Der er en kort bemærkning fra hr. Rasmus Helveg Petersen.

Jeg vil gerne takke ordføreren for de venlige ord, men det er jo netop et enigt Folketing, der gennemfører det her. Og det er det vigtigste for os – det er såmænd ikke, hvem æren tilkommer, men mere, at vi får et effektivt og grundigt redskab. Så jeg takker for de venlige ord, men jeg må dele dem med det samlede Folketing.

Ordføreren.

Det er selvfølgelig en god pointe, men kronologien er dog værd lige at nævne, synes vi i hvert fald herfra. Så tak igen til Radikale Venstre.

Hr. Rasmus Helveg Petersen.

Jamen også tak for det, og jeg håber, at vi kan bruge redskabet sammen i den gode ånd, det er blevet udviklet i, nemlig som et redskab til at varetage vores kontrol med den til enhver tid siddende regering.

Ordføreren.

Jamen jeg ville sige tak, men jeg tror, at vi har takket hinanden nok.

Så er der en kort bemærkning fra hr. Jeppe Bruus.

Jeg ved egentlig ikke, hvorfor den der kronologi er vigtig. Jeg synes jo sådan set, at vi har haft et godt og konstruktivt stykke arbejde, også med den konservative kollega Mai Mercado, og det er jo klart, at der er diskussioner i sådan en sammenhæng. Der er jo mange ting i det her, som er gode, bl.a. at man ikke kan få en gentagelse af det, som den daværende borgerlige regering gjorde, altså at man så bare nedlægger en kommission, fordi man er uenig i indholdet, sådan som man gjorde med krigskommissionen, og sådan kunne vi jo blive ved med den slags bemærkninger. Jeg glæder mig nu over, at vi faktisk kan have et Folketing, hvor vi, til trods for at det suser lidt om ørerne en gang imellem, også kan samarbejde og snakke os frem til fælles løsninger, og det bør da trods alt være det centrale.

Ordføreren.

Jeg er ikke helt sikker på, om der var et spørgsmål. Men jeg synes nu stadig væk, at det var værd at notere, at det var, lad os sige Radikale Venstre, der så at sige blev tungen på vægtskålen, der gjorde, at der var et flertal, hvorefter vi selvfølgelig er glade for, at det er et enigt Folketing, der har bakket om det her. Det er jo alt andet lige det vigtigste. Det er jeg enig i.

Tak for det. Så er der ikke flere korte bemærkninger. Tak til Det Konservative Folkepartis ordfører. Den næste ordfører er fra Nye Borgerlige, og det er hr. Peter Seier Christensen. Værsgo.

Tak. Vi støtter også lovforslaget i Nye Borgerlige. Der er flere af de tidligere ordførere, der har beskrevet, hvad det indeholder, herunder den væsentligste del, som er den her nye undersøgelsesform, granskningskommissionen, og vi er rigtig glade for, at det er en mulighed, som nu bliver manifesteret her i lovgivningen på basis af den aftale, vi lavede før jul. Vi ser også rigtig meget frem til den første granskningskommission, som nu er i støbeskeen, og som kommer til at handle om minksagen, minkskandalen, så vi kan få det belyst. Tak.

Tak til Nye Borgerliges ordfører, og kan jeg bede ordføreren om lige at gøre klar til Liberal Alliances ordfører? Hr. Ole Birk Olesen, værsgo.

Tak for det. Dette lovforslag handler om at indføre muligheden for såkaldte granskningskommissioner, som modsat undersøgelseskommissioner har tre store fordele. Undersøgelseskommissioner er typisk meget dyre, undersøgelseskommissioner er typisk meget langvarige, og undersøgelseskommissioner har deres forankring i regeringsapparatet. Granskningskommissionen har vi en forventning om kan gennemføres billigere, hurtigere og med forankring i Folketinget, og det er årsagen til, at vi gerne vil indføre denne mulighed for at undersøge regeringers virke, som jo er nødvendig i et demokrati.

Folketinget er jo det lovgivende organ i Danmark, og sådan er det i et demokrati som det danske. Regeringen er den udøvende magt, og med jævne mellemrum kan der være et behov for, at Folketinget gennemfører en undersøgelse af regeringens måde at forvalte den udøvende magt på, med henblik på enten bare at blive klogere eller også subsidiært eller efterfølgende at statuere et eksempel, ved at man drager konsekvenser for regeringen af det, som undersøgelsen viser, og det er til det formål, vi her opretter muligheden for granskningsundersøgelser.

Det er jo aktuelt bundet op på behovet for at granske og eventuelt bagefter effektuere konsekvenser som følge af regeringens minkskandale, hvor man, til trods for at man havde en mangelfuld faglig ballast til det, valgte at slå et landbrugserhverv ned og ihjel og lukke det, inden Folketinget havde givet sit tilsagn til det, altså uden at have et lovgrundlag for at gøre det. Det er den største skandale, jeg kan huske i dansk politik, den overstiger langt andre, der har været undersøgt af rigsretter og undersøgelseskommissioner, og det skulle undre mig meget, når vi nedsætter en undersøgelse af det her, om den undersøgelse ikke når frem til, at der er tale om en hidtil helt uset skandale. Og det, som vi har fordelen af her, er, at vi nu kan forvente, at vi i løbet af et års tid kan få en klarlægning af, hvad der foregik i de uger, hvor regeringen besluttede at slå minkerhvervet ihjel, og den mangel på lovhjemmel, der var til det.

Så vil vi også kunne gøre det, som vi her i Folketinget har gjort for ikke så mange uger siden, hvor en undersøgelseskommission sagde, at fru Inger Støjberg, den daværende udlændinge- og integrationsminister, havde administreret ulovligt, hvor Folketinget traf den beslutning, at der så måtte igangsættes en rigsretssag. På samme måde vil de beslutninger, som er blevet truffet af regeringens Koordinationsudvalg med statsministeren i spidsen i minkskandalen, kunne resultere i efter granskningsundersøgelsen, at Folketinget, hvis der ellers er den samme sans for retfærdighed, så beslutter, at der også skal nedsættes en rigsretssag mod statsministeren i minkskandalen.

Men det forudsætter selvfølgelig, at granskningsundersøgelsen viser, hvad vi forventer at den vil vise, og det er det, som jeg forventer, og det er også derfor, jeg glæder mig over, at Folketinget nu har den her mulighed for at iværksætte en granskningsundersøgelse.

Tak for det. Der er ikke nogen korte bemærkninger til Liberal Alliances ordfører. Så er vi igennem ordførerrækken, og den næste, der får ordet, er justitsministeren.

Tak for de faldne bemærkninger. Folketinget har en række opgaver, og de vigtigste er jo de to at føre kontrol med regeringen og lave reguleringen. Og det her handler om at styrke Folketingets muligheder for at kunne udføre sin kontrol med regeringen.

Jeg er glad for, at de regler, der lægges op til om de nye granskningskommissioner, i vidt omfang svarer til de regler, som gælder for undersøgelseskommissioner, herunder med hensyn til uafhængighed og de involveredes retssikkerhed. Jeg synes også, det er godt, at Folketinget med den her regulering får mulighed for at nedsætte granskningskommissioner, herunder jo at udarbejde det kommissorie, der skal undersøges efter, at udpege medlemmerne og modtage den beretning, som kommer ud i den sidste ende.

Et af de elementer, som er spændende, og som det bliver spændende at se forløbet af, er det her med, at arbejdet skal kunne afsluttes inden for 12 måneder, som jo har været et af problemerne ved undersøgelseskommissioner, altså den lange tid, som der alt andet lige er medgået til undersøgelseskommissioner. Det kræver betydelig selvdisciplin af dem, som skal formulere kommissoriet, at sikre, at det kommer til at lykkes. Hvis man imidlertid kan lykkes med det, tror jeg, at granskningskommissioner vil kunne risikere, på den gode måde, at blive et overordentlig relevant undersøgelsesinstrument. Tak.

Der er en kort bemærkning. Hr. Karsten Lauritzen.

Tak. Jeg skal bare spørge justitsministeren om noget. Det, man laver her, er jo en tvilling til de regler, der gælder om lov om undersøgelseskommissioner, og det vil sige de principper, der regulerer det. Og noget af det, der er beskrevet i bemærkningerne, er jo, at der ikke er tiltænkt eller efter justitsministerens opfattelse tale om nogen ny praksis eller fortolkning eller noget som helst andet. Der er skrevet noget mere tekst, end der står i den nuværende lov om undersøgelseskommissioner, og det giver god mening, men den her tekst indeholder ikke en udvidelse eller indskrænkelse af nogen af de principper, der regulerer, hvad en undersøgelseskommission skal undersøge. Det var spørgsmålet.

Ministeren.

Det, som vi har bestræbt os på i konciperingen af lovforslaget, er præcis at tage den beretning, der er lavet fra Folketinget omkring det her, og implementere den og i forhold til de elementer, som ikke er nævnt, hverken at lægge til eller trække fra.

Tak for det. Der er ikke flere korte bemærkninger. Tak til justitsministeren.

Da der ikke er flere, som har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Udvalget for Forretningsordenen. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.