Det første punkt på dagsordenen er:

1) 1. behandling af lovforslag nr. L 127:

Forslag til lov om ændring af færdselsloven. (Skærpet indsats mod vanvidskørsel).

Af transportministeren (Benny Engelbrecht).

(Fremsættelse 16.12.2020).

Forhandlingen er åbnet. Den første ordfører er fra Socialdemokratiet, og det er hr. Thomas Jensen. Velkommen.

Tak, formand. Vi har alle læst de skrækkelige historier i aviser og set gruopvækkende tv-indslag om sagesløse trafikanter, som er blevet ofre for vanvittige bilisters hensynsløse og ofte fuldstændig fatale kørsel på vores fælles veje. Det er bløde trafikanter på fortove og cykelstier, det er motionscyklister på landevejene, bilister i almindelige familiebiler, som bliver mast under muskelbilers brutale fremfærd. Det skal være slut.

Mennesker, der er ligeglade med andre menneskers ve og vel, skal vide, at vi fra politisk hold er parate til at slå knaldhamrende hårdt ned på dem, der gør det. Deres ugerninger skal stoppes. Det begynder vi med via forskellige lovforslag, som vi jo i de her måneder behandler på forskellige ministerområder. Det nærværende lovforslag er så en udmøntning af en række af de tiltag, som fremgår af regeringens initiativ fra februar 2020, som hedder »Vanvidskørsel skal stoppes«. Formålet med lovforslaget er således at skærpe indsatsen mod vanvidskørsel.

Jeg tror, vi alle er enige om, at vanvidskørsel er fuldstændig uacceptabelt, og når nogle på den måde groft tilsidesætter hensynet til andre i trafikken og skaber fare og utryghed, så skal der sættes hårdt ind. Ved siden af mærkbare strafferetlige og frakendelsesmæssige sanktioner er det vigtigt, at de køretøjer, ofte store muskelbiler, der benyttes til vanvidskørsel, hurtigt og effektivt kan fjernes fra vejene. Det er fra politiets side anført, at førerne, der kører særlig hensynsløst, i flere tilfælde ikke ejer de pågældende køretøjer, idet de f.eks. er leasede eller lånt. Dermed er der i flere tilfælde ikke mulighed for at konfiskere køretøjerne. Samtidig oplever politiet i dag problemer med at sætte ind over for ulovlig kap- og væddekørsel. Og ulovlig kap- og væddekørsel er utryghedsskabende og kan føre til farlige og alvorlige situationer.

Med lovforslaget udvides adgangen til at konfiskere køretøjer i førstegangstilfælde til også at omfatte tilfælde af særlig hensynsløs kørsel og kørsel med meget høje hastigheder. Det foreslås i den forbindelse samtidig, at konfiskation i disse tilfælde samt i tilfælde af spirituskørsel med en alkoholpromille over 2,0 i det klareste udgangspunkt skal ske uanset ejerforhold. Det vil så også sige i tilfælde, hvor føreren ikke selv ejer det anvendte køretøj.

Lovforslaget indeholder endvidere retningslinjer, der vil skærpe straffen markant for kørsel med meget høje hastigheder, ulovlig kap- og væddekørsel, kørsel i fraskillelsestiden, og hvis førerretsfrakendelsen skyldes vanvidskørsel. Efter lovforslagets retningslinjer kommer det fremover til at koste 20 dages ubetinget fængsel i førstegangstilfælde. Og lovforslaget indeholder endelig regler, der vil indebære en markant skærpelse af frakendelsestiden for førerret, der skyldes kørsel med meget høje hastigheder, ulovlig kap- og væddekørsel eller chikanøs kørsel til hinder for politiets arbejde.

Jeg håber, at de – og det indrømmer jeg blankt – meget vidtgående skærpelser, som lovforslaget indeholder, sammen med andre initiativer fra regeringens vanvidskørselspakke effektivt vil kunne nedbringe omfanget af vanvidskørsel. Hvis det håb ikke bliver indfriet, bør vi i fællesskab se på yderligere og mere vidtgående tiltag.

Socialdemokratiet kan støtte lovforslaget.

Tak til ordføreren. Der er ønske om en kort bemærkning til ordføreren, og den er fra hr. Ole Birk Olesen, Liberal Alliance.

Den aftale, som blev indgået, om vanvidskørsel var Liberal Alliance ikke med i, og det var ikke, fordi vi ikke rigtig gerne ville være med til at hæve straffene. Det lovforslag, som justitsministeren har fremsat på det område, vil vi stemme for. Vi synes, at det er nogle rigtig fornuftige strafforhøjelser for vanvidskørsel, for det er et alvorligt problem.

Grunden til, at vi ikke kunne være med i aftalen, er det her. Vi synes, det er et problem, at hvis man benytter sig af forskellige delebilsordninger som privatperson, f.eks. GoMore, og man låner sin bil ud til en anden – og det er jo faktisk godt for samfundet, for så behøver fire familier måske kun at have én bil tilsammen, i stedet for at alle har hver deres bil – så risikerer man altså, hvis man kommer til at låne bilen ud til en, der kører alt, alt for stærkt, at bilen med det her lovforslag ikke alene bliver beslaglagt og leveret tilbage til ejeren, men bilen bliver simpelt hen konfiskeret og solgt. Og ejeren, som ikke har kørt bilen, mister sin bil og altså de penge, som vedkommende har givet for sin bil. Det vil spænde ben for delebilsordninger og alle mulige andre ting. Hvorfor går man så langt?

Ordføreren.

Jamen jeg erkender blankt, at vi går langt, men det gør vi jo, fordi det er nogle meget vidtgående lovovertrædelser, der sker, på det her område. Og det er jo også sådan med den personkreds, der ofte kører vanvidskørsel, at det er folk, som vi ved vil udnytte det, hvis vi begynder at lave undtagelser og områder, hvor de så kan få fat i et køretøj og køre vanvittigt. Derfor bliver vi nødt til at være konsekvente og sikre, at de ikke kan omgå den regulering, vi laver, og på den måde få adgang til et køretøj og skabe utryghed for ganske almindelige mennesker. Så ja, det er vidtgående.

Samtidig vil jeg også sige om delebilsordninger, som vi jo har diskuteret meget i de forskellige forhandlinger, at jeg da også håber, at man inden for delebilsbranchen begynder at tage nogle af de instrumenter i brug med at kontrollere, hvem det er, man laver delebilsordninger med, og på den måde sørge for at holde brodne kar uden for nogle fuldstændig fornuftige ordninger.

Ole Birk Olesen.

Altså, det var det forslag, som Liberal Alliance havde, nemlig at hvis man var taget tilstrækkelig mange gange for at køre alt for hurtigt – eller bare én gang for vanvidskørsel – så skulle man på en liste, og så skulle udlejere og delebilsystemer osv. kunne få adgang til den liste og på baggrund af den sige til bestemte personer, at de ikke kunne få lov til at leje en bil hos dem, fordi de for ofte havde kørt for stærkt eller havde kørt vanvidskørsel. Men det var jo ikke godt nok.

Jeg kan godt forstå hensigten, men midlet her vil jo gå ud over helt almindelige mennesker, som aldrig nogen sinde kunne finde på at køre vanvidskørsel. Jeg forstår ikke, at man er villig til at bruge så hårde midler mod folk, der er helt uskyldige.

Ordføreren.

Der bliver lavet tiltag, som sikrer, at hvis man har kørt vanvidskørsel, vil det komme til at stå på ens straffeattest. Og hvis de inden for delebilsordningerne laver en ordning om, at man for at deltage i en delebilsordning skal fremvise sådan en ren straffeattest, så får vi jo på den måde holdt folk ude, og alle dem, som vil bruge en delebilsordning på fornuftig vis, har mulighed for at gøre det uden at løbe yderligere risiko.

Tak til den socialdemokratiske ordfører. Der er ikke flere korte bemærkninger til ordføreren. Og hvis ordføreren vil være venlig at gøre klar til næste ordfører ved at tage en af de fine desinfektionsservietter og bruge den, så vil jeg holder øje med, hvordan og hvorledes arbejdet udføres. (Munterhed). Tak.

Så er der gjort klar til Venstres ordfører, og det er hr. Kristian Pihl Lorentzen. Velkommen.

Tak for det, formand. Bilen er et kæmpestort gode for vores samfund. Titusinder af danske familier er fuldkommen afhængige af deres bil, ja, mange familier er endog nødt til at have to biler. Men hvis man bruger bilen uansvarligt og hensynsløst, bliver den omdannet til et dødsensfarligt våben, der kan dræbe og lemlæste andre mennesker. Det er lige præcis det, som vanvidsbilisterne gør sig skyldige i.

Efter Venstres opfattelse er det fuldkommen uacceptabelt, når nogle i et anfald af vanvid groft tilsidesætter hensynet til andre i trafikken. Det skal stoppes effektivt, ved at vi fremover sætter langt mere effektivt ind over for dette vanvid. Vanvidsbilisterne er i min optik potentielle drabsmænd. Og det er lige præcis, hvad L 127 her handler om: en markant styrkelse af indsatsen mod vanvidsbilister.

I de senere år nu har vi desværre konstateret et accelererende problem med hensynsløs og dødsensfarlig vanvidskørsel. Vanviddet bliver mere og mere udbredt, ikke mindst i forhold til visse bandemiljøer, hvor der er opstået et sygt æreskodeks om, at man skal køre råddent i biler med mange hestekræfter. Det har bragt menneskeliv i fare, og det har ført til dybt tragiske trafikdrab, der har vakt forståelig vrede og utryghed blandt borgerne.

Jeg vil understrege, at man ikke bare uforvarende kommer til at begå vanvidskørsel. Der er tale om ekstreme overtrædelser af loven, herunder kørsel med alkoholpromiller på over 2,0, kørsel med en fart på over 100 km/t. samtidig med en mere end 100 pct.s overskridelse af fartgrænsen, dvs. f.eks. 101 km/t. i byer, eller kørsel med en fart på over 200 km/t. eller uagtsomt manddrab under særligt skærpende omstændigheder i trafikken.

Dette lovforslag indebærer, at samfundet fremover for alvor lader forhammeren falde på vanvidsbilisterne. Lad mig nævne nogle af de vigtige skærpelser: 20 dages ubetinget fængsel som udgangspunkt; konfiskation af køretøjet uanset ejerforhold som udgangspunkt; hårdere straf for kørsel med ekstremt høje hastigheder, ulovlig kap- og væddekørsel, kørsel i frakendelsestiden eller chikanøs kørsel, der hindrer politiets eftersætning af andre køretøjer.

Det er velkendt, at en betydelig del af vanvidskørslen er knyttet til kriminelle bander og deres egne lyssky billeasingfirmaer. Det er vigtigt, at vi får sat en effektiv stopper for det. Samtidig er det vigtigt for Venstre, at de mange seriøse og ordentlige leasingfirmaer gives redskaber til at værne sig imod de tab, som en vanvittig kunde kan påføre dem, fordi bilen bliver konfiskeret. Her udvides den private straffeattest med overtrædelser af færdselsloven, der har medført ubetinget fængselsstraf, dvs. også vanvidskørsel. Dette værktøj kan bruges af leasingfirmaerne til at undgå leasing til sådanne personer. Værktøjet kan også bruges til at undgå lån eller udleje af f.eks. delebiler til dømte vanvidsbilister. Venstre vil desuden opfordre regeringen til at fremme leasingbranchens konstruktive forslag om en licensordning for leasingselskaberne. Derved får vi gjort op med de useriøse og lyssky dele af branchen.

Jeg har noteret mig, at der i en række høringssvar udtrykkes skepsis over for tredjemandskonfiskation af biler. Og ja, det er et meget vidtgående våben over for vanvidskørsel. Nogle vil endda spørge: Hvordan kan et liberalt parti støtte et sådant tiltag? Det kan vi, fordi vi er opsat på at få standset vanvidsbilisme. Der skal være tryghed i et samfund; i et liberalt samfund hører tryghed til, også i trafikken.

Men som det fremgår af den brede politiske aftale, er netop konfiskation og fjernelse af bilen et afgørende element i hele den her kamp, og det vil givetvis få en enorm præventiv og afskrækkende effekt. Igen vil jeg minde om, at der er tale om ekstreme overtrædelser af loven, altså noget, man ikke bare lige kommer til. Vi er nødt til at bruge forhammeren.

Lovforslaget åbner dog mulighed for, at konfiskation kan udelades, hvis der vil være tale om uforholdsmæssig indgribende tiltag. Dette vil Venstre bede om at få konkretiseret i forbindelse med udvalgsbehandlingen, så vi får udboret, hvad det konkret betyder.

Afslutningsvis vil jeg glæde mig over, at lovforslagets konsekvente og markante tiltag baserer sig på en meget bred politisk aftale. Dermed sender vi herfra til samfundet det stærkest tænkelige signal om, at vi ikke tolererer dette vanvid. Venstre støtter lovforslaget.

Tak til Venstres ordfører. Der er ønske om en kort bemærkning fra hr. Ole Birk Olesen, Liberal Alliance. Værsgo.

Vi er lige så meget modstandere af vanvidskørsel som resten af Folketinget. Hr. Kristian Pihl Lorentzen kører selv i en dejlig bil af mærket Mercedes, som ikke hører til blandt de billigste biler i det her samfund; så har vi ikke sagt for meget. Hvis hr. Kristian Pihl Lorentzen på et tidspunkt bliver spurgt af naboens søn, hvis mor og far er ude at køre i deres egen bil, om hr. Kristian Pihl Lorentzen kunne finde på måske i al venlighed at låne denne søn sin Mercedes, således at naboens søn kan komme til fodboldkamp i weekenden, ville hr. Kristian Pihl Lorentzen så synes, at det er rimeligt, hvis denne søn, som nu unge mennesker nogle gange kan finde på, især unge mænd, når de lige har fået kørekort, kører alt for stærkt og også kører på en måde, så det er vanvidskørsel, at det så er hr. Kristian Pihl Lorentzen, der skal betale med konfiskation af sin bil af over gennemsnitlig værdi, fordi hr. Kristian Pihl Lorentzen har vist naboens søn den venlighed at låne ham bilen, så han kunne komme til fodboldkamp?

Ordføreren.

Ja, det er rimeligt. Vi har alle et ansvar for, hvis vi låner vores bil ud, at lave en vurdering af den person, vi låner bilen ud til, og er jeg det mindste i tvivl om, om naboens søn kunne finde på at køre råddent, ville jeg overhovedet ikke låne bilen ud til ham. Det ville jeg i øvrigt altid være påpasselig med.

Så hvis det går galt, har jeg påtaget mig en risiko, og så må jeg bære det her tab.

Hr. Ole Birk Olesen.

Jeg er bange for, at ude på landet, hvor både hr. Kristian Pihl Lorentzen og jeg oprindelig kommer fra, er der rigtig mange unge mænd, der på en tom landevej kan finde på at køre rigtig stærkt, fordi de ikke tænker sig ordentligt om. Det vil sige, at det også er helt almindelige unge mænd, der kan finde på at gøre det, og det er også helt almindelige naboens sønner, der kan finde på at gøre det, og det skal de straffes for. Men skal hr. Kristian Pihl Lorentzen straffes?

Jeg vil gerne høre, om hr. Kristian Pihl Lorentzen, hvis der kommer en sag i fremtiden, hvor et menneske, f.eks. i Vestjylland, hvor hr. Kristian Pihl Lorentzen er valgt, får taget sin dyre bil, fordi vedkommende i al venlighed har lånt den ud til naboens søn, så vil garantere, at hr. Kristian Pihl Lorentzen ikke vil gå ud og sige, at det sandelig også er for galt, at det ikke var meningen med loven, og at det vil han gøre noget ved?

Ordføreren.

Ja, det vil jeg garantere, for det står klart for enhver her, hvad konsekvenserne er. Jeg tror, at det her lovforslag vil få den effekt, at man tænker sig rigtig godt om, også inden man udlåner sin bil fremover – og det skal man også. Vi er nødt til at få standset det her vanvid, og det har førsteprioritet. Derfor står vi ved den politiske aftale, der er indgået af en bred kreds af partier her i Folketinget.

Tak til hr. Kristian Pihl Lorentzen. Jeg håber, at naboens søn selv erhverver sig en bil og lærer at køre ordentligt. Tak for at gøre talerstolen klar til den næste ordfører.

Og den næste ordfører er fra Dansk Folkeparti, og det er hr. Dennis Flydtkjær. Velkommen.

Det skal være trygt at færdes i trafikken, og det må vi sige at det ikke er, når man kan støde på vanvidsbilister, som enten kører med en promille på over 2,0 og altså har drukket alt for meget eller kører 200 km/t. Der har jo været sager, hvor man har set, at folk er blevet slået ihjel på forfærdeligste vis. Jeg synes, det er helt på sin plads, at man siger fra over for det og får slået hårdt ned på det. For det er ikke i orden, at man sætter andres liv på spil i trafikken. Man kunne næsten sige, at hvis det så trods alt bare var deres eget liv, der var på spil, så måtte de sådan set selv om det, men det er det jo ikke. Det er jo alle andre, man sådan set også bringer i fare, og det skal vi selvfølgelig slå hårdt ned på. For det er totalt uacceptabelt, at man overskrider alle grænser ved at køre som en bindegal ude i trafikken.

Så vi støtter, at der bliver slået hårdt ned på det, som der bl.a. foreslås med det her lovforslag, hvor der er lagt op til nogle initiativer, men ikke nødvendigvis alle initiativer. Jeg kunne forstå på den socialdemokratiske ordfører, at der kommer flere ting efterfølgende, og der er jo også indgået en politisk aftale, der indeholder initiativer.

Vi synes, det er helt naturligt, at vi bl.a. kigger på, hvilken straf man får, hvis man kører vanvidskørsel, altså kører i høj fart eller med en høj promille, eller hvad det kan være. Straffen for det sættes i det her lovforslag til som udgangspunkt at være 20 dages fængsel og en frakendelse af kørekortet i mindst 3 år. Det er det samme i forbindelse med chikanekørsel, hvor man forhindrer politiets arbejde. Det virker helt utænkeligt, at det kan ske, for det er jo vanvittigt, men der er desværre eksempler på det, typisk i forbindelse med bandekriminelle, hvor nogle prøver at stikke af, mens andre så måske ligger og kører chikanekørsel for at undgå, at politiet kan udføre deres arbejde. Der slår man også som udgangspunkt ned med 20 dages fængsel og en frakendelse af kørekortet. Begge dele synes vi da er ganske fornuftigt.

Så er der et andet element i lovforslaget, som jo, må jeg medgive, er mere kontroversielt, og det kan man også se på høringssvarene. Det er det her med, at man kan lave tredjepartskonfiskering. Altså, man kan konfiskere en vanvidsbilists bil. Det kan man sådan set også godt i dag, men nu er det sådan, at man kan konfiskere bilen, selv om det ikke er føreren af bilen, der ejer bilen. Det kan typisk være, hvis man har leaset en bil eller andet. Vi har desværre set nogle problemer med, at typisk bandemedlemmer leaser en bil, for de har fundet ud af, at så bliver den ikke konfiskeret, eller man kan lave låneordninger med hinanden, og så undgår man, at bilen bliver taget fra en. Det er altså ikke hensigtsmæssigt, at de på den måde kan blive ved med at køre vanvidskørsel, og det er jo det, der er baggrunden for, at man tager de her ret så skrappe tiltag, hvor man allerede i førstegangstilfælde kan konfiskere bilen, hvis føreren af bilen har kørt særlig hensynsløst, altså har kørt i høj fart eller med en høj promille og alle de her ting, som allerede er nævnt flere gange i lovbehandlingen. Så vi er enige i, at der er behov for, at man går hårdt til de her tilfælde.

Jeg kan også nævne, at der er nogle undtagelsesmuligheder i lovforslaget, men der er altså også nogle steder, hvor man kan forestille sig, at man kommer i en gråzone, og vi kunne i udvalgsarbejdet måske godt kigge på, at der bliver en vis form for vurdering af det. For det er meget vigtigt, at vi rammer vanvidsbilisterne, men der kan også være nogle gråzonetilfælde, hvor jeg tænker, at der godt kunne være behov for en konkret vurdering. Man kunne forestille sig, at det var naboen søn, der kørte på motorvejen kl. 2.00 om natten, hvor der ingen trafik er. Der er vejarbejde – men vejarbejdet er der jo ikke midt om natten – og derfor er hastighedsgrænsen pludselig måske på 50 km/t., og der er man måske uopmærksom et øjeblik. Det er selvfølgelig den enkeltes ansvar at være opmærksom, men det er måske lidt uproportionalt, at man så beslaglægger bilen, for bilisten har ikke været til fare for nogen.

Så der kunne måske godt være behov for, at der var en slags kattelem, hvor man trods alt lige lavede en konkret vurdering af, om det nu stod mål med det, man har gjort. Altså, man kører midt om natten, hvor der ingen trafikanter eller intet vejarbejde er, og så er man måske uopmærksom og får ikke sænket farten hurtigt nok. Det er klart, at man skal have en straf for det, at man skal have en bøde for det, og det kan også være, at man mister en månedsløn eller to, som det er ifølge nogle af de regler, der i dag. Men lad os lige i udvalgsarbejdet kigge på, om der kunne være nogle tilfælde, hvor vi måske skulle have en slags undtagelsesbestemmelse. For det er jo de egentlige vanvidsbilister, bander og andre, vi vil være efter og måske ikke lige naboens søn, som kører midt om natten og måske ikke er hurtig nok til at få sat farten ned.

Men vi er fuldt ud fortalere for, at vi sætter hårdt ind over for vanvidsbilister og specielt i forbindelse med de her groteske eksempler, vi har set i medierne og andre steder, hvor folk er blevet slået ihjel. Det skal vi have stoppet, så derfor støtter vi det her lovforslag.

Tak til hr. Dennis Flydtkjær. Der er ønske om en kort bemærkning fra hr. Ole Birk Olesen, Liberal Alliance. Værsgo.

Hver gang jeg stiller et spørgsmål i dag, vil jeg gentage, at Liberal Alliance er lige så meget imod vanvidsbilisme som alle andre. Det er det her konkrete tiltag imod vanvidsbilisme, som vi sætter spørgsmålstegn ved.

Nogle mennesker har billige biler, andre mennesker har dyre biler. Jeg kan forstå, at Dansk Folkeparti synes, at det er en helt rimelig straf, at hvis man har lånt sin bil ud til naboens søn, som har kørt alt for hurtigt, mister man sin bil for bestandig. Er det rimeligt, at den, der låner en bil ud til 50.000 kr., får en meget mindre straf end den, der låner en bil ud, som koster 500.000 kr.? Er det en større forbrydelse, man har begået, fordi man låner en bil ud til 500.000 kr. til naboens søn, som kører for hurtigt, end hvis man havde lånt bilen ud, og den kun kostede 50.000 kr.?

Ordføreren.

Der ligger jo det i det, at jeg synes, at loven skal være lige for alle, i den forstand at har man lånt sin bil ud, er det ens personlige ansvar, og man skal selvfølgelig, som også hr. Kristian Pihl Lorentzen sagde, selv vurdere, om man tror, at den person, man låner ud til, vil køre forsvarligt, og måske også påtale, inden man låner bilen ud, at man trods alt forventer, at der bliver kørt ordentligt i bilen. Men der kommer helt sikkert nogle gråzonetilfælde, og det nævnte jeg sådan set også i min ordførertale, så der er nødt til også at komme en vurdering af, hvor alvorligt det er, altså om det står mål med den forseelse, man har lavet.

Målet er at sætte ind mod vanvidsbilisterne, typisk bandekriminelle eller andet, og det er jo i førstegangstilfælde. Jeg tror bare, man godt kan se ind i, at man kommer til at ramme skævt i nogle tilfælde. Det synes jeg vi skal have en ordentlig debat om i udvalgsbehandlingen, og det er sådan set også det, jeg kan høre hr. Ole Birk Olesen efterlyser. Det synes jeg da ville være helt fornuftigt, altså at vi trods alt får kigget på, om der skulle være nogle undtagelsesbestemmelser. Så laver man trods alt en konkret vurdering af, om det her virkelig er så farligt, at det retfærdiggør, at man laver den her konfiskation.

Hr. Ole Birk Olesen.

Men loven er jo sådan, som Dansk Folkeparti har aftalt den skal være, og der er ingen undtagelse. Det vil sige, at der ikke er lighed for loven her. Hvis man låner en bil til 500.000 kr. ud til naboens søn og han kører for hurtigt, kan man miste 500.000 kr. Hvis man i stedet havde været klog nok til at låne den gamle skrotkasse, som man også har stående derhjemme, ud til naboens søn, mister man kun de 20.000 kr., 30.000 kr., 40.000 kr. eller 50.000 kr., som den koster, hvis han kører for hurtigt og bliver taget for vanvidsbilisme. Så der er jo ikke lighed for loven. Folk, der låner en dyr bil ud, får en meget, meget større straf for den forbrydelse, det er, at de har lånt deres bil ud til en anden, end folk, der låner en billig bil ud.

Ordføreren.

Men det er vel ikke så meget anderledes, end det er ellers i vores færdselslov. Altså, hvis man bliver taget for at køre med utrolig høj fart, med 200 km/t., hvor man må køre 80 km/t., er det i forvejen sådan, at du kan få en straf, hvor du skal betale en månedsløn, og i gentagelsestilfælde er det flere månedslønninger, du skal betale. Der rammer det jo hårdere dem, der har en højere løn. Men de har jo også et højere rådighedsbeløb. Så omvendt kan man sige, at hvis de alle sammen skulle betale den samme lave takst, ville det betyde mere for den, der har en lav indkomst. Så jeg synes egentlig, det ligger i meget god forlængelse af de regler, der er der i forvejen.

Tak til Dansk Folkepartis ordfører. Der er ikke flere korte bemærkninger til ordføreren. Må jeg bede ordføreren om at gøre klar til næste ordfører ved lige tage en af desinfektionsservietterne?

Den næste ordfører er fra Socialistisk Folkeparti, og det er fru Karina Lorentzen Dehnhardt.

Tak for ordet. Vi skal simpelt hen gøre mere i kampen mod vanvidskørsel. Jeg synes, at de triste sager, vi har set i den seneste tid, hvor mennesker er omkommet, fordi andre har kørt groft uansvarligt, viser det.

I sidste uge behandlede vi i Retsudvalget et forslag, som skærper straffen for vanvidskørsel, og det synes jeg er helt på sin plads, både fordi straffene var ualmindelig lave, men også, fordi man må vide med sig selv, at sætter man sig ind bag rattet og kører voldsomt for stærkt – hasarderet eller chikanøst – så er der altså en stor risiko for, at det kan gå galt. Udfaldet kan i yderste konsekvens være, at man tager en andens liv.

Straf er jo ikke altid det, der gør, at folk holder op med en uhensigtsmæssig handling, men lige præcis, når det handler om færdselslovsovertrædelser, ved vi faktisk, at det virker bedre at skærpe straffen end ved andre forbrydelser. Til gengæld virker det mindre godt på unge. Derfor synes jeg, det er godt, at vi nu også øger muligheden for at konfiskere biler. For man kan jo håbe på, at når vi lukker det her sidste hul i forhold til at kunne tage bilen fra de mennesker, som vælger at køre sindssygt, så løber de på et eller andet tidspunkt tør for selskaber, som vil lease dem en bil, eller for venner, som vil agere stråmænd.

Jeg synes, der er et stort behov for forslaget, og jeg har godt set i høringssvarene, at der er mange organisationer, som synes, at der er store problemer med forslaget. Jeg er ikke tonedøv, jeg er faktisk lydhør. Og er der åbenlyse ting, som vi kan gøre, og som ikke allerede er undersøgt, vil jeg gerne være med til at undersøge det nærmere, men jeg vil også insistere på, at vi er nødt til at lukke det sidste hul med konfiskation. Og der er jo med forslaget en godt nok snæver adgang til, at man kan se bort fra at bruge muligheden for konfiskation, hvis det udgør for stort et indgreb, og der er også mulighed for, at det selskab, som bliver udsat for det her, kan gøre sit krav gældende over for vanvidsbilisten. Og endelig giver vi øgede muligheder for at undgå at lease en bil til den forkerte.

Så SF er for det her forslag, men lad os endelig tage en dybere diskussion om, hvordan vi kan forbedre ordningen. Men ordningen skal i vores optik bestå. Det er trods alt et snævert område, som kan medføre konfiskation. Vi skal op i noget, der ligner meget uansvarlig kørsel; det er ikke noget, man bare lige kommer til. Der skal med andre ord en hel del til, før det kan ske.

Til sidst vil jeg gerne sige, at vi synes, at det måske også vil være på sin plads at evaluere den her ordning, både for at se på effekterne af forslaget, men også for at tage bestik af de eventuelle udfordringer, som forslaget kunne afstedkomme, så vi får et kvalificeret grundlag at vurdere det nærmere på. Men med de ord vil jeg meddele, at SF bakker forslaget op.

Tak til ordføreren. Så er der ønske om en kort bemærkning fra hr. Ole Birk Olesen, Liberal Alliance. Værsgo.

De fleste biler bliver jo købt af folk, der kun bruger bilen f.eks. en halv time hver dag. Derfor er der grundlag for gode forretningsmodeller og deleordninger. I stedet for at alle har hver deres bil, kan man melde sig ind i en ordning, og så kan man bruge en fælles pulje af biler. Det vinder især udbredelse i de større byer i Danmark, hvor folk transporterer sig i små elbiler, og hvor de beslutter, at de ikke behøver en bil selv. Det er jo rigtig godt på alle mulige måder, især hvis man kalder sig rød-grøn, tænker jeg. Er SF's ordfører enig i, at det her forslag kommer til at besværliggøre og fordyre disse ordninger? Det gør det i første omgang for de virksomheder eller for de fællesskaber, der står bag, men i anden omgang vil den ekstra udgift blive påført forbrugerne og dermed gøre det mindre attraktivt at leje lånebiler igennem de her ordninger frem for at eje dem selv.

Ordføreren.

Jeg tror ikke, at man kan afvise, at det her forslag får en konsekvens for delebilsordninger, som jo ellers er noget, vi bakker rigtig meget op i SF. Men jeg må gentage mine ord: Jeg synes, der er behov for det her forslag om konfiskation. Kreativiteten er bare rigtig, rigtig stor blandt de kriminelle, som gerne vil køre råddent, og som gerne vil blive ved med at have en adgang til de her biler. Derfor bliver vi nødt til at gøre noget mere. Men jeg er indstillet på, og jeg har også været i dialog med de firmaer, som har de her ordninger, at prøve at se, om der er noget mere, vi kan gøre, for at man kan beskytte sig imod at låne sin bil ud til de forkerte.

Hr. Ole Birk Olesen.

Jeg synes ikke, det er godt nok, at SF's ordfører siger, at SF's ordfører ikke vil afvise, at det kan blive mere besværligt og mere dyrt med de ordninger. Det er ikke godt nok, når SF's ordfører ved, at det ville føre til det. Fru Karina Lorentzen Dehnhardt ved, at det vil føre til nogle ekstra omkostninger for de her delebilsordninger, fru Karina Lorentzen Dehnhardt ved, at det vil føre til, at det vil blive dyrere for forbrugerne, og fru Karina Lorentzen Dehnhardt ved, at der dermed vil være en mindre udbredelse af de her ordninger end uden den her lov.

Ordføreren.

Jeg tror, at vi skal afvente og se, hvad forslaget reelt kommer til at betyde. Og så er vi jo, som jeg sagde tidligere, indstillet på at foretage en evaluering af det her forslag. Jeg vil da ikke afvise, at vi på sigt kan blive nødt til at foretage nogle justeringer, men lige nu står vi altså med en meget stor og konkret udfordring, som handler om, at vi skal bekæmpe vanvidsbilisme. Det er et bredt flertal enig i, og det er vi altså også i SF.

Tak til SF's ordfører. Der er ikke flere korte bemærkninger til ordføreren. Og hvis ordføreren også vil være venlig at gøre talerstolen klar til den næste ordfører, er det fint.

Og den næste ordfører kommer fra Det Radikale Venstre, og det er hr. Rasmus Helveg Petersen. Velkommen.

Tak for det, og tak til de tidligere ordførere. Som flere har sagt, er vi jo ude i at forsøge at gøre noget ved vanvidsbilisme, og vi deler selvfølgelig præcis og akkurat det synspunkt, at det skal stoppes. Her er heldigvis et af de områder – et af de sjældne områder, kan jeg sige – som faktisk kan påvirkes af hårdere straf. Det er langtfra alle de strafskærpelser, der er lavet gennem tiden, der reelt har en kriminalpræventiv effekt. Det er noget, man gør for at straffe forbrydere hårdere, fordi man vil straffe forbrydere hårdere, men det er egentlig ikke noget, der forebygger forbrydelser. Det kan det her lovforslag været med til.

Politiet oplever, at de ikke i tilstrækkelig grad kan konfiskere f.eks. leasede køretøjer, der er blevet anvendt til vanvidskørsel. Vi vil gerne medvirke til en betydelig skærpelse af indsatsen, sådan at det er muligt at lave det her meget stærkt kriminalpræventive tiltag og fortælle folk, der kører dårligt, at de risikerer at miste deres bil.

Vi vil i lovbehandlingen se, om vi kan adressere de mest vidtgående konsekvenser for såkaldt uskyldige, herunder leasingselskaber med rent mel i posen eller delebilsordninger, så de ikke får uforholdsmæssig strenge konsekvenser af det her lovforslag. Vi vil gerne udbore præcis, hvad de er, og hvad vi kan gøre for at mildne dem. Det vil vi gøre i den kommende lovbehandling, og vi håber, at vi i tilstrækkelig grad kan få taget højde for de eventuelle utilsigtede virkninger af det her lovforslag. Under de betingelser vil vi støtte det. Tak for det.

Tak til ordføreren, og jeg kan se, at ordføreren venter på, at der netop er en kort bemærkning fra hr. Ole Birk Olesen, Liberal Alliance. Værsgo.

Alt det der snak om, hvad Radikale Venstre vil gøre i lovbehandlingen, er bare for at bilde eventuelle lyttere til den her debat ind, at der stadig vil ske noget. Radikale Venstre har aftalt, at det skal være sådan, som der står i lovforslaget her. Aftalen er lavet. Der er ikke nogen undtagelser for delebilsordninger. Der er ingen undtagelser for den, der låner bilen ud til naboens søn. Det her er det, som Radikale Venstre har aftalt. Kan vi i det mindste ikke få en ærlighed omkring det på bordet: at Radikale Venstre har aftalt det her uden de undtagelser, som hr. Rasmus Helveg Petersen nu efterspørger?

Ordføreren.

Tak for det. Jeg har i det her forløb insisteret på, at vi i den kommende lovbehandling ser nærmere på det her. Det må jeg insisterer på over for ordføreren.

Hr. Ole Birk Olesen.

Jeg har aldrig hørt om det her med, at først laver man en aftale og derefter går man i Folketingssalen og siger: Vi tror på, at det kan blive bedre, efter at der er lavet et lovforslag, som følger aftalen fuldstændig, og som der er meget insisteren fra regeringspartiet på, at det skal være sådan der, og at de undtagelser, som ordføreren her i det her tilfælde efterspørger, ikke må imødekommes ifølge regeringspartiet. Jeg har aldrig hørt om det. Så for mig at se er det bare Radikale Venstres ordfører, der forsøger at bilde nogle folk ind, at han vil gøre noget, som han udmærket ved han ikke kan gøre.

Ordføreren.

Tak for det. Jeg har med meget stor interesse læst høringssvarene, som jo kom efter indgåelsen af stemmeaftalen, og dem skal man selvfølgelig tage alvorligt. De kommer ikke bare for sjov. Sådan nogle høringssvar er en del af vores lovforberedende arbejde, og vi vil simpelt hen have det ind i behandlingen af det her lovforslag, og det synes jeg er helt naturligt. Og det må jeg sige ikke bare er bluf fra min tid. Det ønsker vi fra radikal side.

Tak til den radikale ordfører. Der er ikke flere korte bemærkninger til ordføreren. Den næste ordfører kommer fra Enhedslisten, og det er hr. Rasmus Vestergaard Madsen. Velkommen.

Når man sætter sig bag rattet i en bil, følger der et kæmpe ansvar med, det gør der for en selv, men særlig for ens passagerer og alle andre, der færdes i trafikken. Det er langt de fleste af os heldigvis bevidste om. Vi er bevidste om det ansvar og overholder de regler, vi har i trafikken. Men der er desværre også nogle få, som vælger at tilsidesætte hensynet til alle andre. Måske overvurderer de deres egne evner, eller måske er de slet og ret faktisk ligeglade med deres medmennesker. Det har vi desværre set alt for mange hjerteskærende historier i medierne om, når intetanende mennesker bliver ramt af vanvidsbilisternes hensynsløshed. Det er både uacceptabelt og uholdbart og sætter dybe spor i både ofrene og deres pårørende.

Der er derfor brug for, at vi strammer op og reagerer. Vi må som samfund trække en streg i sandet. Derfor er Enhedslisten også gået med til den aftale, som indeholder en lang række initiativer, der skal forhindre mennesker, der kører fuldstændig åndssvagt, i fortsat at kunne sætte sig bag rattet og udsætte andre for fare. En del af initiativerne sigter mod hårdere straffe. For os handler det ikke om at straffe disse mennesker for straffens skyld, men om at sikre, at de i højere grad bliver afskåret muligheden for igen at sætte sig bag rattet i en bil, ligesom det for Enhedslisten er vigtigt, at aftalen også har fokus på en forstærket forebyggende indsats mod vanvidskørsel i form af bedre muligheder for at afsløre stråmænd ved leasing og bedre mulighed for, at leasing-, udlejnings- og delebilsselskaber kan sikre sig mod personer, der tidligere er dømt for vanvidskørsel.

På den baggrund kan Enhedslisten støtte lovforslaget.

Tak til ordføreren. Så er der ønske om en kort bemærkning fra hr. Ole Birk Olesen, Liberal Alliance.

Liberal Alliance er lige så meget imod vanvidsbilisme som alle andre. Det er forfærdeligt, og det skal stoppes. Men fordi man er imod noget, er det jo ikke retfærdiggjort, at man bruger alle midler, uanset hvor hårde og hvor retfærdige de er. Nu er jeg ikke er helt klar over, om Enhedslisten for tiden overhovedet synes, at biler skal være tilladt i byen, men såfremt det skal være tilladt med biler i byen, synes Enhedslisten så ikke, det er bedre med de her delebilsordninger, hvor flere familier deler den samme bil i stedet for at have en bil hver? Og er Enhedslisten ikke enig i, at med det her lovforslag bliver det gjort både dyrere og mere besværligt at være firma, der tilbyder delebilsordninger, og at være kunde, som benytter sig af delebilsordninger?

Ordføreren.

Det er fuldstændig rigtigt, at vores byer bliver fyldt med biler, som fylder op og skaber lange køer. Derfor er vi meget positivt indstillet over for delebilsordninger. Og det er rigtigt, som SF's ordfører også sagde, at det her godt kan have nogle, jeg tror, ret små konsekvenser for delebilsselskaberne. Men det vil jeg sådan set gerne acceptere, for at vi kan undgå, at vanvidsbilister kan gøre brug af delebilsordninger til at køre rundt.

Hr. Ole Birk Olesen.

Jeg tror, mange mennesker har det ligesom mig: Ja, det kunne da godt være, man skulle prøve at stille sin bil til rådighed for andre gennem en delebilsordning. Men hvis det er sådan, at man så kan miste den bil, fordi den person, som låner den, måske ikke tidligere er blevet taget for vanvidskørsel og det derfor ikke fremgår af nogen straffeattest, at vedkommende er taget for vanvidskørsel, nu har tænkt sig at gøre det for første gang i min bil – og det er en dejlig bil, også at accelerere i – tror hr. Rasmus Vestergaard Madsen så, at der er flere mennesker eller færre mennesker, som har lyst til at stille deres bil til rådighed for en delebilsordning med det her forslag?

Ordføreren.

Jeg tror ikke, det her forslag gør nogen nævneværdig forskel, i forhold til om folk vil lade deres bil være en del af en delebilsordning. Og i lovforslaget er der jo sådan set også indskrevet muligheder for, at ejeren, hvis der er nogle uforholdsmæssigt voldsomme indgrebsmuligheder, kan få sin bil igen. Men jeg er åben for at se på det, hvis – som SF's ordfører også sagde – der er behov for nogle små justeringer i lovforslaget. Så lad os se på det i udvalgsarbejdet.

Tak til Enhedslistens ordfører. Der er ikke flere korte bemærkninger til ordføreren. Den næste ordfører er fra Det Konservative Folkeparti, og det er hr. Niels Flemming Hansen. Velkommen.

Mange tak. Ja, nu er meget jo efterhånden sagt i denne sag i salen. Jeg er nødt til at sige, at der ikke er nogen, der skal være i tvivl om, at vanvidsbilister skal væk fra de danske veje. Det sikrer vi på flere måder, eksempelvis ved at give politiet de nødvendige ressourcer til at være dér, hvor vanvidsbilisterne er, og ved at lave den her lov om at kunne tage de her biler, som jo er leasede. Lovforslaget er jo ikke så meget anderledes, end loven er i dag. Når jeg kører i min privatbil og jeg vælger at køre 220 km/t. på motorvejen, hvor jeg må køre 110 km/t., ja, så kan man tage min bil. Det er jo den risiko, der er.

Jeg er nødt til at sige, at når man har med det her at gøre, handler det jo om, at der er nogle lømler og vandaler derude, som har det ene formål her i livet at skade andre mennesker. Og det kan de gøre enten ved at bruge deres biler som de dødsmaskiner, som de kan være, hvis ikke de behandler dem ordentligt, eller de kan gøre det ved at sælge stoffer, eller hvad ved jeg.

Det, som jeg selv sådan er en lille smule skeptisk over for i det her lovforslag, er i virkeligheden det med den relativt høje, synes jeg, promillegrænse, som der er i den. Ved en promille på 2,0 er man altså, som vi siger i Jylland, godt dingel. Og så er der det her med, når man har taget stoffer. Jeg snakkede med ministeren om det i går, og han sagde, at ja, men det der med at tage stoffer er jo enten-eller. Det er jo svært at graduere, hvor skæv man er, og det grinte vi så lidt ad, og sådan er det.

Men det ændrer altså ikke ved, at når vi laver en lov som den her, bliver den nødt til at være voldsomt restriktiv, og det bliver den desværre nødt til, fordi de her tosser, som ligger og kører rundt i gaderne i København og i Jylland og andre steder, jo altid vil kunne finde smuthuller i den her leasingverden. Derfor bliver man nødt til at være meget, meget restriktiv.

Men det er klart, at som konservativ er jeg selvfølgelig bekymret over de konsekvenser, restriktionerne har for erhvervslivet, den her ulighed, der lidt kan være mellem bankerne, som har finansieret en bil og har pant i den, og leasingselskaberne. Jeg har også talt med både leasingselskaber og biludlejningsselskaber og green mobility-selskaber osv. i de sidste par dage, og der er jo nogle måder, hvorpå et leasingselskab kunne skrive sig ud af det her, i forhold til hvordan man opretter sine selskaber, hvem der kautionerer for hvem, og hvordan man tager pant i bilerne osv. Der er et lille problem med biludlejningsselskaberne, som jo ikke har bilerne i så voldsom lang tid i landet, før de bliver eksporteret igen, og det må vi så håbe at de kan finde løsninger på.

Men jeg glæder mig meget til at følge andenbehandlingen og se, hvad vi kan gøre i den, og om vi kan gøre noget ved det, som hr. Ole Birk Olesen tidligere har sagt godt kan være besværligt. Mange tak.

Tak til den konservative ordfører. Der er ønske om en kort bemærkning fra hr. Ole Birk Olesen, Liberal Alliance. Værsgo.

Er det Det Konservative Folkepartis opfattelse, at man har begået en stor forbrydelse, som bør resultere i konfiskation af ens bil, som måske er 300.000-400.000 kr. værd eller et eller andet i den stil, fordi man ikke har kunnet regne ud, at naboens søn, der kom og spurgte, om han måtte låne bilen, havde den intention at køre for stærkt på en øde landevej i Jylland? Altså, der har man simpelt hen begået en forbrydelse, som gør, at man har fortjent at få konfiskeret sin bil, fordi man ikke kunne regne ud, at naboens søn havde tænkt sig at køre for hurtigt eller måske på et tidspunkt i løbet af turen fandt ud af, at han havde lyst til at køre hurtigt?

Ordføreren.

Det er Det Konservative Folkepartis opfattelse, at hvis man kører med dobbelt hastighed af det, man må, så er man gal i hovedet, og hvis man er dér, bør man ikke have lov til at føre en bil – undskyld mig. Og det ville hr. Ole Birk Olesen med garanti også sige, hvis der dér, hvor han bor – det kunne vi se i et tv-program for nylig – kom biler kørende med over 100 km/t. i en 50-kilometerzone. Det er ikke anderledes. Du udsætter dig selv for fare, men du udsætter frem for alt andre menneskers liv for fare, og det er vanvidsbilisme.

Loven er jo ikke anderledes, end sådan som det er i dag, hr. Ole Birk Olesen. Hvis jeg gør det i min private hybridbil – jeg har desværre ikke en elbil endnu – altså kører dobbelt op, jamen så bliver bilen taget. Så det her er altså spørgsmålet om at sidestille leasingbiler med privatejede biler.

Hr. Ole Birk Olesen.

Jeg tænkte, at det måtte have været en fortalelse, da hr. Niels Flemming Hansen i første omgang sagde, at loven i dag, hvor man også kan få konfiskeret sin bil, hvis man kører for stærkt, ikke er anderledes end den nye lov, som gør, at hr. Niels Flemming Hansen kan få konfiskeret sin bil, eller jeg eller hr. Rasmus Helveg Petersen kan, hvis vi har lånt bilen ud til naboens søn og naboens søn kører for hurtigt. Jeg tænkte, at det var en fortalelse, da hr. Niels Flemming Hansen sagde, at der ikke var forskel på situationen, hvor det er den, der kører for hurtigt, der bliver straffet, og situationen, hvor det er den, der har lånt sin bil ud til en, som har kørt for hurtigt, der bliver straffet – altså at der ingen forskel er der. Men nu har hr. Niels Flemming Hansen gentaget det. Så det er ikke en fortalelse. Han mener vitterlig, at der ikke er nogen forskel på, om man får konfiskeret sin egen bil, eller om man får konfiskeret en andens bil.

Ordføreren.

Hvis jeg låner min bil ud til naboens søn eller for den sags skyld til min egen søn, som lige er blevet 18 år, så er det jo mit ansvar, altså at låne den ud til en person, som jeg har tillid til ikke vil bruge min bil som et mordvåben.

Tak til den konservative ordfører. Der er ikke flere korte bemærkninger til ordføreren. Og vil ordføreren være så venlig lige at gøre klar til den næste ordfører. Tak.

Den næste ordfører er fra Nye Borgerlige, og det er fru Mette Thiesen. Velkommen til.

Tusind tak. Vi har set nogle helt forfærdelige eksempler på vanvidskørsel. Vi har set eksemplet med en mand, der kørte fuldstændig vanvittigt på Langebro og slog en politimand ihjel. Vi har senest set et fuldstændig sindssygt og hjerteskærende eksempel på en, igen, mand, som kørte fuldstændig sindssygt og slog en 5-årig pige ihjel. Derfor er det helt essentielt, at vi slår meget hårdt ned på dem, som kører vanvidskørsel.

Derfor er Nye Borgerlige selvfølgelig også med i den meget, meget brede aftale om netop at få stoppet vanvidskørsel. Og vi har sådan set været klare i mælet fra start af. Vi synes, det er rigtig godt, at man sætter straffen markant op, og vi har også et dybfølt ønske, som jeg ved at min partiformand også har bedt om bliver adresseret særskilt til justitsministeren, om, at kriminelle udlændinge selvfølgelig også skal udvises for den her form for kriminalitet. Det manglede da bare.

Med hensyn til vanvidskørsel er det sådan i vores optik, at det vil vi godt slå meget hårdt ned på, for det vil vi simpelt hen ikke tolerere i Danmark. Vi vil ikke tolerere, at der er nogle, der bruger biler som mordvåben; vi vil ikke tolerere, at der er nogle, der er fuldstændig bedøvende ligeglade med, om der er børn eller i det hele taget borgere i Danmark, der går rundt på gader og stræder, og som kan blive ramt af det her. Det er hensynsløst, og det er hjerteskærende igen og igen at opleve de her frygtelige sager fra alle dele af Danmark.

Så derfor støtter Nye Borgerlige selvfølgelig også op om det her konkrete lovforslag, som også er en del af den samlede aftale, som vi lavede i sin tid, om vanvidskørsel. Det manglede bare.

Tak til Nye Borgerliges ordfører. Så er der en kort bemærkning til hr. Ole Birk Olesen, Liberal Alliance. Værsgo.

Da Nye Borgerlige gik til de her forhandlinger om vanvidskørsel, som vi også ville deltage i og gerne ville have været med i, hvis der ikke havde været det her fuldstændig uacceptable forslag som en del af det, var det da Nye Borgerliges intention, at folk skulle kunne miste deres egen bil, hvis de lånte den ud til naboens søn, som kører for stærkt, eller at folk, der låner deres bil ud gennem delebilsordninger, skulle kunne miste deres bil, altså få den konfiskeret og solgt, og miste dens værdi, hvis de lånte den ud gennem en delebilsordning til en anden, som viste sig at køre for stærkt? Var det et ønske, som Nye Borgerlige gik til forhandlinger med, eller var det noget, hvor Nye Borgerlige sagde: Nå ja, okay – det vil regeringen gerne, og vi vil også rigtig meget af det andet; vi vil godt nok ikke det her, men vi vil gerne være med i aftalen alligevel, selv om det her er med, som vi egentlig er imod? Eller kom Nye Borgerlige til forhandlingerne med det ønske, at folk, der ikke kører for stærkt, skal have frataget deres bil, hvis de har lånt den ud til en, som har kørt for stærkt?

Ordføreren.

Når man sidder og forhandler en aftale, f.eks. som den her aftale, så er der jo nogle konkrete krav. Altså, vi havde eksempelvis det med, at de kriminelle udlændinge selvfølgelig også skal udvises for det her, altså vanvidskørsel – selvfølgelig skal man det. Og jeg skal være fuldstændig ærlig og sige til hr. Ole Birk Olesen, som nu har anført det her over for samtlige ordførere i salen, at det er væsentlig vigtigere for os i Nye Borgerlige at få sikret, at der ikke er vanvidsbilisme, end at fremme delebilsordninger.

Hr. Ole Birk Olesen.

Hvad med den private ejendomsret? Hvad med det, at folk har deres ejendom, og at den straf, de eventuelt skulle have for at gøre noget i deres ejendom, skal være knyttet til, om det er dem, der gør det? Den skal ikke være knyttet til, at de gerne ville gøre en tjeneste over for deres nabo eller gerne ville deltage i en delebilsordning, som så bliver udnyttet af nogle andre, som kører for stærkt. Den slags civilsamfund skal have lov til at eksistere, uden at man påfører straffen med konfiskation af bilen over for den, der ikke har gjort noget, men at man nøjes med at straffe den, som har gjort noget.

Ordføreren.

Igen: Jeg har hørt ordføreren anføre det her flere gange. Personligt ville jeg aldrig selv udlåne min bil, heller ikke til naboens søn – jeg tror i øvrigt, han er 12 år, så det ville heller ikke være særlig relevant. Men det ville jeg simpelt hen ikke gøre, fordi det er mit ansvar at sikre, at jeg ikke udlåner min bil til en, som måske kunne køre vanvittigt. Så nej, jeg forstår simpelt hen ikke, hvad skal man sige, hele den her problematik.

Det er selvfølgelig klart, at man eksempelvis som leasingselskab skal være fuldstændig klar over, at man ikke udlejer de her biler til hvem som helst. Det er dem, der låner bilen ud, der sådan set har ansvaret. Så nej, det er ikke en problematik, som vi ser stå i vejen for, at man laver det her i øvrigt rigtig gode tiltag til at stoppe vanvidsbilisme.

Tak til fru Mette Thiesen. Der er ikke flere korte bemærkninger. Jeg vil gerne bede ordføreren om at gøre klar til det sidste partis ordfører.

Og den næste er ordføreren for Liberal Alliance, hr. Ole Birk Olesen.

Folk, der kører vanvittigt i trafikken, er et kæmpe problem. Det er fuldstændig angribeligt, at man på den måde udsætter andre mennesker for livsfare, fordi man selv er egoist, eller fordi man betror sine egne køreevner for meget. Man skal ikke køre for hurtigt i det her samfund, for der er alt for stor risiko forbundet med det.

Vanvidskørsel er den mest vanvittige form for hurtig kørsel. Derfor stemmer vi med glæde for det lovforslag, som justitsministeren har fremsat – det har vi allerede meddelt – med en række effektive strafforhøjelser for folk, der kører vanvidskørsel. Det manglede bare, det er på sin plads, og det er nødvendigt.

Hvis det alene havde været en del af den aftale mod vanvidskørsel, som var blevet indgået af Folketingets partier, ville vi også have været med i den aftale, for vi er lige så meget imod vanvidskørsel, og vi tror lige så meget på, at højere straffe vil hjælpe her, som alle andre. Problemet er, at den aftale også rummer det her element og det her lovforslag, som i sin essens gør, at hvis en person har lånt en bil af en anden person, så kan den anden person straffes med konfiskation af bilen, hvis låneren kører vanvidskørsel.

Konfiskation af bilen er ikke det samme som beslaglæggelse. Altså, beslaglæggelse handler om, at en person kører for hurtigt, man tager bilen fra vedkommende, fordi man ikke vil have det, og bilen kun bliver udleveret, mod at man lægger et eller andet beløb. Eventuelt kan den, der i virkeligheden ejer bilen, faktisk få udleveret bilen, fordi det jo ikke var ham, der kørte for hurtigt. Konfiskation er, at man tager bilen og sælger den til højest bydende og stopper pengene i statskassen.

Det vil sige, at hvis hr. Jensen gerne vil låne sin bil ud til naboens søn, fordi naboens søn har brug for at komme til fodboldkamp i serie 3, hvor han spiller – hans forældre bruger selv bilen, og han har behov for en bil et andet sted fra, så nu låner han altså en bil af hr. Jensen – kan hr. Jensen nu fremover kun gøre det med bæven. For tænk, hvis sønnen, som er 19 år og lige har fået kørekort, synes, at han skal udnytte, at det er en stille søndag i Vestjylland og vejen er tom, til at køre alt, alt for stærkt. Det har sønnen fortjent en straf for, men har hr. Jensen fortjent at miste sin bil, fordi han i al venlighed lånte den ud til naboens søn, der skulle til fodboldkamp? Det synes jeg ikke. Jeg kan simpelt hen ikke se rimeligheden i det. Det er fuldstændig urimeligt.

Formålet med at stoppe vanvidskørsel er et godt formål, men ikke at bruge dette middel, som gør, at folk ikke kan hjælpe hinanden i naboskabet, og at folk ikke kan benytte sig af delebilsordninger, hvor man stiller bilen til rådighed for andre, som ikke har bil, fordi man jo ikke nødvendigvis kender de mennesker så godt, at man ved, at de aldrig kunne finde på at køre så meget for stærkt, at det er vanvidskørsel. Man kender ikke engang naboens søn så godt. Selv om man måske har kendt ham i alle 19 år af hans liv, kan det godt være, at han kunne finde på det her. Det ødelægger jo sammenholdet i lokalsamfundet; det ødelægger, at man kan være sammen om noget og stille ting til rådighed for hinanden; det ødelægger civilsamfundet, at man på den måde pålægger den, der er venlig, en enorm straf for den venlighed, som dem, der modtager venligheden, kunne finde på at misbruge.

Og så er der jo ingen som helst lighed for loven i det her. Den, der låner en bil til 50.000 kr. ud, kan maksimalt risikere at miste 50.000 kr. Hvis man er sådan en, der går lidt op i bilen og har brugt flere penge på bilen og måske sparet lidt på boligen i stedet for, fordi man hellere vil have en lækker bil at køre i, og har en bil til 500.000 kr., risikerer man at miste 500.000 kr., hvis man låner den ud til naboens søn. Altså, det er den samme forseelse, man har begået, og forseelsen er den frygtelige, at man har haft tillid til naboens søn, og at man ikke har været i stand til at vurdere, om naboens søn kunne finde på at køre for stærkt. Forseelsen er den samme, men den, der har en bil til 50.000 kr., får en meget mindre straf end den, der har en bil til 500.000 kr.

Jeg forudser, at når de første historier kommer frem, så begynder ordførerne at falde fra. De kommer til at sige i deres lokalpresse, hvis det er i deres lokalområde: Det her var sandelig ikke meningen med loven, og det kunne jeg aldrig finde på at bakke op om; nu vil jeg gå til ministeren, og jeg vil rejse sagen for ministeren; nu må han gøre noget; det er ministeren, der må gøre noget. Og dem, der hører den slags snak, skal bare vide, at alle er opmærksomme på, at det er det, de har aftalt, og de vil ikke kunne undskylde sig, når enkeltsagerne dukker op, for det er helt urimeligt, hvad den her lov får af konsekvenser.

Tak til Liberal Alliances ordfører. Der er ønske om en kort bemærkning fra hr. Kristian Pihl Lorentzen, Venstre. Værsgo.

Tak for det. Nu er jeg jo liberal, og det tror jeg også Ole Birk Olesen er. Vi kan jo godt lide princippet om frihed under ansvar, og det er jo lige præcis det, det handler om – ansvar for at bruge en bil forsvarligt. Mener hr. Ole Birk Olesen ikke, at hvis man har det hypotetiske tilfælde, at man låner en bil ud til nabosønnen, så har man også selv et ansvar? Man udstyrer en anden person med et køretøj, der potentielt kan blive en dræbermaskine. Har man ikke et ansvar selv? Og hvis hr. Ole Birk Olesen er i tvivl, kan jeg da give det gode råd, at man skal lade være med at låne bilen ud til naboens søn, hvis ikke man kender hans karakter godt nok.

Ordføreren.

Man har et ansvar for det, man kan have et ansvar for. Hvis naboens søn kommer til hr. Kristian Pihl Lorentzen – og han ved, at nabosønnen er en bølle og en farttosse, og at han kører ræs i weekenden i forældrenes bil – og beder om at låne hr. Kristian Pihl Lorentzens bil, så har hr. Kristian Pihl Lorentzen et ansvar for at bruge sin sunde fornuft og ikke låne sin bil ud.

Men det er helt almindelig knægte i Jylland, som kan finde på at køre for stærkt, når de kommer ud på en øde landevej, på et tidspunkt hvor der ingen mennesker er. Vi kender dem alle; måske har vi endda selv gjort det, dengang vi var 18-19 år og lige havde fået kørekort. Måske har hr. Kristian Pihl Lorentzen selv gjort det, måske har hans egen søn gjort det.

Altså, der er mange ude på landet, der, når de ser en tom landevej og er unge og overmodige, godt kan finde på at trykke på speederen. Man kan ikke se det, og når man ikke kan se det, er det svært at have det ansvar.

Hr. Kristian Pihl Lorentzen.

Jeg synes, hr. Ole Birk Olesen bliver lidt svag i argumentationen her, for det er, som om det der med at køre vanvidskørsel er noget, man kan komme til. Og jeg er lidt ked af, at det sådan skulle være et særligt jysk fænomen, for jeg tror faktisk, at det er særlig udbredt her i hovedstadsområdet – det er det også i Jylland, men der i hvert fald store problemer med det her i hovedstadsområdet.

Så mener hr. Ole Birk Olesen virkelig, at det er noget man sådan lige kommer til, altså at køre over 100 km/t. i en by eller over 200 km/t. på en motorvej? Det er, som om det er en bagatellisering af begrebet vanvidsbilisme.

Ordføreren.

Det er absolut ikke en bagatellisering af begrebet vanvidsbilisme. Det kommer man ikke til, det gør man bevidst, og det skal man lade være med, og det kan alle fornuftige mennesker lade være med.

Men hr. Kristian Pihl Lorentzen kan ikke se på naboens søn, om han er en, der kunne finde på at køre alt for hurtigt. Man kan måske vide, at Kenneth dér ikke skal have bilen, for jeg ved, han kan finde på at køre for hurtigt. Men det er ikke sikkert, man kan se det på Peter, altså om han er en, der kunne finde på at gøre det, når landevejen er tom og han lige har fået kørekort. Det er ikke sikkert, at man kan se det på ham. Og i det tilfælde synes jeg ikke, det er rimeligt, at man risikerer at miste sin bil, fordi man ikke kunne forudse, at Peter kunne finde på at køre alt, alt for stærkt.

Den næste korte bemærkning er til hr. Niels Flemming Hansen, Det Konservative Folkeparti. Værsgo.

Mange tak. Hr. Ole Birk Olesen nævnte tidligere de her delebilsordninger, og det kan jo både være GoMore-ordninger og green mobility-ordninger, og hvad de ellers hedder. I mine snakke med de her selskaber har jeg fået at vide, at man kan skrive sig ud af det i de her lejekontrakter, man jo trods alt får, når man laver aftaler; at man altså kan skrive sig ud af, at man er erstatningsansvarlig osv. osv. i forhold til bilen. Mener hr. Ole Birk Olesen ikke, at det er nok i den her situation?

Ordføreren.

Der er to måder, man kan sikre sig på. Man kan jo sikre, at den, der fører bilen, har ansvaret for at erstatte bilen – og det tror jeg måske allerede vil ligge i lovgivningen på en eller anden måde. Men det kan være svært at opkræve de penge.

Så kan man forsikre sig, men det vil jo fordyre selve den vare, man leverer til kunden; altså dette, at man nu skal til at købe en forsikring, som man skal betale for, og som man bliver nødt til at opkræve forbrugerne de ekstra penge for. Så dermed vil det blive dyrere for forbrugerne at benytte sig af de her delebilsordninger, og det vil mindske udbredelsen af dem – alt andet lige.

Hr. Niels Flemming Hansen.

Ja, det kan hr. Ole Birk Olesen givetvis have ret i. Mener hr. Ole Birk Olesen, at der ville være fornuft i at evaluere loven om 12 måneder og sige: Hvor har vi så ramt, og har der været ramt skævt i det her tilfælde?

Ordføreren.

Ja, det er da bedre end ingenting, men jeg synes, at man burde lade være med at gøre det her. Det, man burde gøre, var at sige: Hvis en person har fået tilstrækkeligt mange alvorlige domme for overtrædelse af fartgrænserne i løbet af en periode eller én overtrædelse for vanvidskørsel, kommer vedkommende på en liste, og så kan alle, der låner biler ud – professionelle, måske også private – gå ind på den liste og se, om den person, der gerne vil låne bilen, står på listen, fordi vedkommende har kørt meget for stærkt eller ligefrem vanvidskørsel.

Tak til hr. Ole Birk Olesen. Der er ikke flere korte bemærkninger. Hermed har alle ordførerne fra partierne haft ordet, og nu bliver der gjort klar til, at transportministeren kan komme til talerstolen.

Tak til ordførerne for bemærkningerne til lovforslaget.

»Betjent dræbt af vanvidsbilist på Langebro«. »Vanvidsbilist kørte 124 km/t. i byzone«. »Vanvidsbilist sendte kvinde i koma og kørte 5-årig pige ihjel«. Det er desværre den virkelighed, vi lever i, hvor overskrifter som disse er nogle, børn og voksne kan læse i medierne.

Vi lever desværre i en verden, hvor nogle opfører sig så hensynsløst i trafikken, at det rammer medierne, at det rammer avisernes forsider. Deres opførsel er så alvorlig en trussel mod vores trafiksikkerhed, at vi er nødt til at lovgive imod det. Det er derfor, vi er her i dag, fordi deres adfærd er til stor fare for os alle sammen. Det er en trussel mod vores samfundsorden. Det er en skændsel mod den måde, vi lever sammen på som civiliserede mennesker, og det skal stoppes nu.

Det er egentlig ret enkelt. Vores veje skal være trygge. De skal være et sikkert sted at færdes, og det kan vi kun opretholde, hvis vi alle sammen overholder færdselsloven og i øvrigt har en god opførsel over for hinanden i trafikken. Det er ikke ønsketænkning. Det er sådan, det er. Det er sådan, det bør være, men det er ikke alle, der er enige i det, i vores samfund. Der er nemlig et fåtal herhjemme, som kører med speederen helt i bund og bevidst ignorerer hastighedsgrænserne, bevidst ignorerer skiltning om byzoner og bevidst ignorerer andre trafikanters tilstedeværelse på veje og stier. De smadrer vores fælles forståelse af, hvordan vi skal opføre os over for hinanden i trafikken.

De overtrædelser af færdselsloven, der sker, er så eftertrykkelige, at de trækker et hjulspor af død og ulykke i kølvandet på dem. Men vi kan ikke stoppe føreren, hvis vi ikke også stopper bilen, og vi skal have stoppet vanvidsbilisme. Det er regeringens absolutte mål, og det gælder også de partier, der står bag denne aftale, men vi kan ikke stoppe vanvidskørsel, hvis vi ikke også tager skrappe midler i brug. Vi er nødt til at sætte hårdt mod hårdt.

Jeg er sikker på, at alle herinde vil give mig ret i, at hvis man først har kørt 120 km/t. igennem en byzone, der er skiltet til 50 km/t., så er det ikke en bøde, der får føreren til at ryste i bukserne af skræk. Det, der virker, er helt at fjerne førerens mulighed for at foretage vanvidskørsel igen. Det er den eneste måde, vi kan være sikre: uden bil, ingen kørsel. Det er derfor, vi foreslår som en del af lovforslaget, at bilen bliver taget, i det sekund den er blevet anvendt til vanvidskørsel, uanset om føreren selv ejer køretøjet, eller om køretøjet er ejet af en tredjemand.

Der er kritikere af dette lovforslag, der siger, at det er for indgribende, at vi går for langt, og jeg er enig i, at det er indgribende – det er det – særlig hvis bilen ikke tilhører føreren selv. Det er et stort og et alvorligt skridt at fratage nogen deres ejendom, hvis de ikke selv har kørt bilen på den her måde, men der er ingen tvivl for mig om, at det er det, der skal til. Det er simpelt hen nødvendigt, hvis reglerne skal have den ønskede effekt. Derfor er jeg ikke enig i, at vi går for langt med forslaget, for vi er nødt til at gå langt, hvis vi skal indhente og i sidste ende stoppe de bilister, der kører vanvidskørsel.

Når vi foreslår så vidtgående krav, har vi selvfølgelig også taget højde for de konsekvenser, det kan få for dem, som ubevidst bliver inddraget. Det gælder f.eks., hvis føreren har lånt en bil af sin tante, sin nabo eller sin chef og derefter brugt den til vanvidskørsel. Hvis det sker, har ejeren mulighed for at rette et økonomisk krav imod den, der har ført bilen. Det er vigtigt at huske, og det vil give ejeren mulighed for at få dækket sit tab.

Så er der måske samtidig også anledning til som transportminister i dag at løfte en moralsk pegefinger over for alle bilejere her i landet: I skal overveje, hvem I låner jeres bil ud til. I skal tage en alvorssnak med jeres store børn, inden de låner bilen, I skal overveje, hvem i familien eller vennekredsen I låner nøglerne ud til. Og hvis du er chef i en transportvirksomhed, en servicevirksomhed eller et andet sted, hvor der er chauffører ansat, så skal de selvfølgelig have en grundig instruktion i, hvad man bruger bilen til, og især hvad man ikke skal bruge bilen til. Det forventer jeg faktisk allerede sker rigtig mange steder i ansvarlige virksomheder, men nu er der altså det, at det nu kan få en endnu større konsekvens for ejeren, hvis det viser sig, at bilen er anvendt til vanvidskørsel, uanset om man var vidende om, at det skete, eller ej. Det er skrappe metoder, ingen tvivl om det, men jeg ved også, at vanvidskørslen fortsætter, hvis vi ikke gør netop dette. Det at tage bilen skal gælde for alle vanvidsbilister. Der må ikke være undtagelser, og der må ikke være smuthuller.

Vi ved fra politiets gennemgang i forbindelse med den aftale, der er lavet, at der er visse leasingselskaber, der har kontakt til bandemiljøet. De bruger selskaberne til at få adgang til dyre luksusbiler, selv om de ofte selv har ret beskedne indtægter, f.eks. kontanthjælp. Så bruger de bilerne til at køre vanvidskørsel, og det får ikke nogen konsekvenser for dem. Derfor, hvis vi begynder at undtage specifikke brancher og specifikke køretøjstyper – det kunne være delebilbranchen, det kunne være korttidsudlejning, det kunne være mindre biler, det kunne være lån af biler i familieforhold osv. – så får vi smuthuller, og jo flere smuthuller, jo større sandsynlighed er der for, at de bliver udnyttet af f.eks. bandemedlemmer og andre bilister, der har en tilsvarende mangel på respekt for lov og orden og hensyn til andre, og det hænger jo ikke sammen.

Jeg er overbevist om, at disse brodne kar hurtigt vil kunne gemme sig bag forskellige konstruktioner med delebilsordninger, virksomhedskonstruktioner, erhvervstransport og udlånsmodeller, hvor bilen angiveligt tilhører et familiemedlem og derefter er udlånt til vanvidsbilisten. Den mulighed må vi ikke give dem, den mulighed vil jeg og regeringen ikke give dem.

Derfor er jeg også uenig med dem, der har kritiseret forslaget for ikke at have de her særlige undtagelser. Det er vores ansvar at sikre, at vi ikke får sat flere menneskeliv på spil, når de her vanvidsbilister ikke selv kan finde ud af det, og derfor er vi nødt til at tage bilen fra dem.

Jeg vil lige komme med en kort bemærkning til hr. Dennis Flydtkjærs bemærkninger om vejarbejde. Jeg skal her minde om, at hovedudgangspunktet på motorveje er, at man skilter ned til 80 km/t. Medmindre man decideret krydser over et vejarbejde, hvor der så typisk vil være meget markant skiltning, så er den typiske nedskiltede hastighed på motorveje 80 km/t. Det vil altså sige, at hvis man, om jeg så må sige, uforvarende skulle komme til at overskride hastighedsgrænserne meget markant, er det, fordi man i forvejen kører mere end 160 km/t., altså alt for hurtigt, uanset om det er en motorvej med en fartbegrænsning på 130 km/t. eller 110 km/t. Derfor mener jeg heller ikke, at man kan antage, at folk på den måde uforvarende kommer i den her situation.

Det er klart, at jeg ser frem til den videre behandling her i Folketinget, og de spørgsmål, der måtte være, stiller vi os naturligvis til rådighed for at besvare i den forbindelse. Tak for ordet.

Tak til transportministeren. Der er ønske om en kort bemærkning fra hr. Ole Birk Olesen, Liberal Alliance. Værsgo.

Jeg har jo over for Folketingets ordførere her fremført en række situationer, hvor jeg synes, at den her lov vil være uretfærdig og uhensigtsmæssig, og jeg tror, at der var tre af ordførerne, der svarede – ordføreren fra DF, ordføreren fra SF og ordføreren fra Det Radikale Venstre: Jo, jo, men nu går vi i gang med udvalgsarbejdet, og der vil vi sikkert lave nogle ting om, sådan at der kommer nogle undtagelser, som gør, at loven ikke bliver så uhensigtsmæssig som påpeget af dig, Ole Birk Olesen.

Er det noget, som regeringen er åben over for: at der skal være nogle undtagelser? Eller har regeringen over for de ordførere givet indtryk af, at der ville komme nogle undtagelser? Eller hvad bygger de udsagn fra Folketingets talerstol mon på?

Ministeren.

Det forslag, der ligger, er det, som vi forventer også bliver vedtaget. Jeg har noteret mig, at der har været en opmærksomhed om spørgsmålet om pant i biler. Det er jo sådan, at hvis man har tinglyst pant i en bil, så vil f.eks. den bank, der har pant i bilen – efter at bilen først er blevet beslaglagt af politiet, efterfølgende i en retssag er blevet konfiskeret gennem retsvæsenet, for det kan politiet jo ikke gøre selv, da det skal ske via en dommer – når bilen bliver sat på auktion, kunne få andel i de midler, som kommer ind via auktionen. Og det er klart, at det er der så nogle i leasingbranchen der har opfattet som en skævhed, men det er sådan, at man i leasingbranchen jo også kan vælge at pantsætte sin bil, hvis man har en konstruktion, hvor man benytter sig af det her. Så jeg tror, at noget af det handler om bl.a. disse elementer omkring, hvordan man gør det.

Så er det klart, at man jo ikke skal tage fejl af, at den privatretlige indretning af udlejningskontrakter også er ganske afgørende, og det uddyber vi også meget gerne, altså hvordan man fra leasingselskabernes side kan indrette sine kontrakter, så man tager flest mulige forsikringer i forhold til de ting, der er, og derudover anvender de metoder, som nu sikres igennem f.eks. indsigt i straffe – altså, man kan få en privatretlig straffeattest og også gøre brug af de muligheder, der er, for at få indblik i en persons skatteforhold.

Hr. Ole Birk Olesen.

Det var en lang snak om nogle finansieringstekniske forhold, som ikke har været drøftet i salen i dag. Det, der har været drøftet, er nogle forhold omkring delebilsordninger og private, der låner ud, osv. Hr. Dennis Flydtkjær har nævnt en, der kører på motorvejen om natten – et sted, hvor der om dagen er vejarbejde, hvilket der altså ikke er om natten, men der er stadig væk en hastighedsbegrænsning.

Er der i de tilfælde, som har været nævnt i debatten i dag, nogen udsigt til, at regeringen synes, at der skal laves nogle undtagelser fra den her lovgivning i løbet af lovbehandlingen i udvalget?

Ministeren.

Jeg synes, der er gode svar på alt, herunder også spørgsmålet om hastighed på motorveje, og det vil vi selvfølgelig også meget gerne gøre klart opmærksom på i de svar, der måtte være. De svar, der kommer, kan man jo også vælge at få optrykt i betænkningen, så det fremgår klart og tydeligt.

Jeg vil også bare understrege, at når det handler om evaluering, så kommer jeg naturligvis til meget nøje at følge den udvikling, der er på området. Vi lægger ikke op til at lave en egentlig evaluering af det her på kort sigt, for det giver ikke mening. Hvis vi gjorde det allerede efter et år, ville vi næppe kunne se en konsekvens af det her. Men vi kommer naturligvis til at følge den konkrete udvikling, der er på det her område – og det tror jeg alle vil være interesserede i at vi følger med i løbende.

Tak til transportministeren. Der er ikke flere korte bemærkninger til ministeren. Og mange tak for at gøre klar til den næste, der skal på talerstolen. (Transportministeren (Benny Engelbrecht): Det tror jeg selv jeg skal). Ja, det er da fuldstændig korrekt!

Hvad angår denne førstebehandling, er der ikke flere, som har bedt om ordet, og derfor er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Transportudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.