Det næste punkt på dagsordenen er:

9) 1. behandling af lovforslag nr. L 12:

Forslag til lov om ændring af lov om betalinger, hvidvaskloven, lov om kapitalmarkeder og forskellige andre love. (Gennemførelse af 2. betalingstjenestedirektiv, 4. og 5. hvidvaskdirektiv, ændringer til benchmarkforordningen og disclosureforordningen).

Af erhvervsministeren (Simon Kollerup).

(Fremsættelse 08.10.2020).

Forhandlingen er åbnet, og den første, der får ordet, er hr. Orla Hav fra Socialdemokratiet. Værsgo.

Tak for det. Formanden har jo læst titlen på lovforslaget op, så jeg vil sige, hvad formålet med lovforslaget er, og det er at gennemføre en række ændringer af den finansielle lovgivning, der har til formål at øge forbrugerbeskyttelsen og investorbeskyttelsen samt at sikre et styrket og målrettet tilsyn på bl.a. bæredygtigheds-, hvidvask- og betalingsområdet. Desværre har historien jo vist os, at der stadig er et behov for at sikre, at denne lovgivning er up to date, for vi ser stadig hændelser, hvor forbrugerbeskyttelsen og tilsynet med finansielle aktører er utilstrækkeligt.

Ud over forbrugerbeskyttelse og tilsyn i forhold til hvidvask og betalingsområdet åbnes der med lovforslaget mulighed for, at investorer kan sammenligne produkters bæredygtighed og virksomhedernes håndtering af dette emne. Heri indgår tilsyn med, at finansielle aktører overholder oplysningsforpligtelser om miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige forhold i forbindelse med investerings- og rådgivningsprocesser. Denne opgave skal varetages af Finanstilsynet.

Ikke mindst i en omstillingsfase til vedvarende energi, grønnere løsninger og bæredygtighed må man sige, at disse redskaber kommer vældig belejligt. Hvidvask er et sort kapitel i den finansielle verden og bidrager til at undergrave samfundsøkonomien. De nye redskaber er at justere Erhvervsstyrelsens og Advokatrådets tilsyn, så myndighederne får bedre mulighed for at samarbejde med tilsynsmyndighederne i EU- og EØS-landene. Derudover indføres der et forbud mod indløsning af anonyme forudbetalte kort udstedt i tredjelande for derigennem at sikre, at kortene ikke misbruges til eksempelvis finansiering af terrorisme.

På betalingsområdet får Finanstilsynet mulighed for at føre effektivt tilsyn med gebyrer for grænseoverskridende betalinger i EU. Her er formålet at sikre, at der er lave gebyrer på grænseoverskridende betalinger i EU, og at der for forbrugerne er større gennemsigtighed forbundet med sådanne gebyrer. Der skabes desuden større fleksibilitet til at kunne fastsætte nærmere regler om gebyropkrævninger for betalingsinstrumenter omfattet af den såkaldte abonnementsmodel, dvs. dankortet. Det betyder i praksis, at især mange små forretninger fremover vil kunne modtage dankortet billigere.

Alt i alt synes vi fra socialdemokratisk side, at det her er et rigtig godt lovforslag, som vi håber kommer til at køre hurtigt igennem salen.

Tak til hr. Orla Hav. Der er ikke nogen korte bemærkninger til ordføreren. Den næste er fru Anne Honoré Østergaard fra Venstre, Danmarks Liberale Parti. Velkommen.

Lovforslaget, som vi skal tale om i dag, indeholder mange ændringer af den finansielle lovgivning. Der er tale om et såkaldt samlelovforslag på det finansielle område, og det drejer sig hovedsagelig om en række direktiver, der skal implementeres. Det fremsatte lovforslag indeholder 71 ændringer i 10 forskellige love – love, som kun har ganske perifer indbyrdes relation. Dette har der også været rejst en kritik af i høringsfasen. Et så stort samlelovforslag øger sandsynligheden for overimplementering, og det går vi i Venstre ikke ind for. Det var også grunden til, at vi, da vi havde regeringsmagten, nedsatte et overimplementeringsudvalg med otte ministre, der skulle sikre, at Danmark ikke overimplementerede lovene fra EU. Det kan den nuværende regering godt lære meget af. Tilbage til substansen i lovforslaget. Ændringerne på det finansielle område har til formål at øge forbruger- og investorbeskyttelsen og sikre et styrket målrettet tilsyn på bl.a. bæredygtigheds-, hvidvasknings- og betalingsområdet. Det er jo lutter gode formål, som det er svært at være uenig i.

Jeg vil nøjes med at kommentere nogle af de ændringer, der er væsentlige i lovforslaget, da tiden på ingen måde tillader, at jeg kan kommentere dem alle, selv om jeg gerne ville. Hvidvaskningsbegrebet må siges at have fyldt meget i debatten de seneste par år. Der har desværre været alt for mange grelle eksempler i forbindelse med bekæmpelse af hvidvask og terrorfinansiering af internationale opgaver, hvor man ofte vil drage nytte af et samarbejde på tværs af landegrænser. Derfor er det vigtigt, at hvidvaskningsloven indeholder regler om muligheden for at samarbejde med udenlandske tilsynsmyndigheder. Hvidvaskningsloven indeholder i dag bestemmelser om Finanstilsynet og Spillemyndighedens mulighed for at samarbejde med andre myndigheder i andre EU- og EØS-lande. Men der er ikke tilsvarende regler for Erhvervsstyrelsen eller for Advokatrådet.

Med lovforslaget vil Erhvervsstyrelsen og Advokatrådet få mulighed for at samarbejde med tilsynsmyndighederne i andre lande med hensyn til tilsynet med revisorer, ejendomsmæglere, kunsthandlere og advokater efter hvidvaskningsloven. Venstre bakker op om, at rammerne i hvidvaskningsloven justeres. For at bekæmpe hvidvask effektivt er landene nødt til at stå sammen i fælles front. Vi vil og skal ikke acceptere hvidvaskning af penge.

Lovforslaget sikrer også bedre vilkår for forbrugerne. Med lovforslaget får Finanstilsynet mulighed for at føre et effektivt tilsyn med gebyrer for grænseoverskridende betalinger i EU. Formålet er at sikre, at der er lave gebyrer på grænseoverskridende betalinger i EU, og at der bliver en større gennemsigtighed i forhold til gebyrerne for forbrugerne. Som Venstres forbrugerordfører er jeg tilfreds med, at der kommer større gennemsigtighed.

Et andet centralt element er, at der indføres et forbud mod indløsning af anonyme forudbetalte kort, som er udstedt i såkaldt tredjelande. Det er vigtigt, således at vi sikrer, at Danmark og resten af EU ikke involveres i eksempelvis terrorfinansiering.

Som udgangspunkt kan Venstre tilslutte sig lovforslaget, men vi har et par spørgsmål, som vi kommer til at stille i udvalgsbehandlingen.

Tak for det. Der er ingen korte bemærkninger, så vi iler videre til hr. Hans Kristian Skibby fra Dansk Folkeparti.

Jeg vil næsten tillade mig at sige, at jeg var lige ved at få brug for mit truckcertifikat, da jeg skulle bære hele det her lovforslag ned i Folketingssalen i dag. Jeg synes, det er noget af en krabat, som erhvervsministeren har sendt herind til behandling i Folketinget i dag. Det er imponerende, at man kan få folk til at skrive 360 sider om lov om betalinger, hvidvaskloven og lov om kapitalmarkeder. Vi går ud fra, at det er gennemtygget. Vi går ud fra, at ministeren har styr på sine embedsmænd. Ellers vil det jo komme frem i processen, hvor der selvfølgelig inden tredjebehandlingen er mulighed for også at stille nogle udvalgsspørgsmål om det.

Dansk Folkeparti er jo enig i de formål, som regeringen har skitseret med det fremsatte lovforslag, og de består i, at der skal gennemføres en række ændringer af finansiel lovgivning, som bl.a. kan øge forbrugernes retsstilling. Det kan også give en højere grad af investorbeskyttelse for de folk, som eksempelvis investerer i internationale investeringsprodukter. Der vil blive en styrkelse af tilsynet på bæredygtigheds-, hvidvask- og betalingsområdet, og der vil Dansk Folkeparti godt sige, at især de to sidste områder anser vi for at være vigtige og bærende. Det gælder ikke så meget bæredygtighed i forhold til det her. Jeg vil næsten sige, at alene lovforslagets størrelse gør, at der nærmest er røget en halv regnskov. Bæredygtighed er noget, man selvfølgelig skal have styr på, men vi skal også huske at gøre det med omtanke.

Med lovforslaget styrker man investorernes mulighed for at sammenligne investeringsprodukter, og Finanstilsynet får bedre mulighed for at føre et effektivt tilsyn med, at alle aktører lever op til de oplysningsforpligtelser, som der er omkring miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige forhold. Det er jo en del af EU-direktivet om ESG-faktorer osv., og det er også det, der hegnes ind i forhold til rådgivnings- og investeringsprocesserne. Så det er sådan set ganske fornuftigt, at vi får de ting styrket.

Netop på hvidvaskområdet, som er noget af det, der har fyldt allermest i vores finansielle lovgivning her i Danmark i de senere år, justerer man rammerne for Erhvervsstyrelsens og Advokatrådets tilsyn, så myndighederne vil få bedre mulighed for at samarbejde med andre landes tilsynsmyndigheder i EØS-lande og naturligvis EU. Det er jo også et af de steder, hvor vi i hvert fald efter Dansk Folkepartis opfattelse, hvis vi kigger lidt i bakspejlet, kunne have udnyttet vores internationale samarbejde bedre, eksempelvis med estiske kontrolmyndigheder i forhold til udenlandske banker i Estland osv. Så der er nogle steder, hvor tingene kan gøres bedre. Med det her lovforslag skaber vi en bedre mulighed for at gennemføre de her tilsyn, også på kryds og tværs af landegrænserne.

Så gives der, som Venstres ordfører sagde, et forbud mod indløsning af anonyme forudbetalte kort, som er udstedt i tredjelande, og det er et af de steder, hvor man har fundet eksempler på, at der har været mulighed for at finansiere terrorisme og flytte penge fra land til land. Det giver god mening, at vi får stoppet den mulighed, som der har været indtil nu.

Så er der hele betalingsområdet med Finanstilsynet, der får mulighed for at føre tilsyn med gebyrer på grænseoverskridende betalinger inden for EU-samarbejdet. Vi ved jo, at forbrugerlovgivningen i Danmark altid er vågen, havde jeg nær sagt, og det er Forbrugerombudsmanden og andre også, og man følger også løbende med i, hvordan det går med gebyrstrukturen, og hvor kreative de forskellige udstedere er i forhold til at lægge nye gebyrer og udgifter på kortindehavere osv.

Til allersidst vil jeg gerne sige, at jeg undrer mig lidt over noget, når nu vi skal finde hårene i suppen. Den her førstebehandling er jo faktisk blevet udsat; jeg tror, det er en måned siden, vi skulle have haft førstebehandlingen. Alligevel er der faktisk en del af lovforslaget, som stadig befinder sig i høringsfasen, og det betyder jo, at vi her ved førstebehandlingen egentlig lovbehandler nogle ting, som ikke er gjort færdige i forhold til at have været i høring. Det er i hvert fald det, der står i fremsættelsestalen. Der vil vi gerne have ministeren til kort at belyse, om det er nogle af de ting, der er noget i, havde jeg nær sagt, i forhold til at have betænkeligheder og andre ting.

Men overvejende er Dansk Folkeparti positive over for det fremsatte lovforslag.

Tak til hr. Hans Kristian Skibby. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Velkommen til fru Katrine Robsøe fra Det Radikale Venstre.

Tak for det. Jeg tror, vi er mange ordførere og nok også en minister i salen i dag, der har rigtig travlt i de her dage, så jeg vil forsøge ikke at gøre det unødvendigt langt. Tak for gennemgangen af de rigtig, rigtig mange siders lovgivning til de forrige ordførere.

Det er rigtig fornuftigt, at Finanstilsynet får mulighed for at lave mere effektivt tilsyn af grænseoverskridende betalinger i EU, så vi også sikrer, at der ikke betales unødvendigt høje gebyrer. Så er der delen om hvidvask, som er meget alvorlig, hvor udfordringen med de forudbetalte betalingskort fra tredjelande tages op, fordi man har set eksempler på, at det er en kilde til finansiering af terror. Det er naturligvis meget, meget fornuftigt, at det bliver adresseret. Derudover er der også muligheden for et mere effektivt tilsyn med bæredygtighedsområdet fra Finanstilsynets side, hvilket også er rigtig fint, så vi øger gennemsigtigheden der, og så man kan navigere efter det.

Jeg vil stoppe her, men jeg vil sige, at det ser fornuftigt ud. Radikale støtter lovforslaget, og jeg skal også hilse fra SF, der desværre ikke havde mulighed for at være i salen, og sige, at de også støtter.

Tak for det. Jeg vil gerne byde velkommen til fru Victoria Velasquez fra Enhedslisten – De Rød-Grønne.

Tak for det. Det er jo et stort lovforslag, som stikker i mange retninger, hvilket, må man sige, nogle gange er karakteristisk for lovforslagene på erhvervsområdet. Man skal holde tungen lige i munden. Så lad os tage det fra en ende af.

Den prismodel, som vi har i dag, betyder, at små virksomheder med lave gennemsnitsbeløb betaler en relativt høj pris for betalinger med dankortet, hvorimod virksomheder med høje gennemsnitsbeløb betaler en relativt lav pris. Jeg forstår på lovforslaget, at lovændringen i praksis betyder, at små forretninger fremover vil kunne bruge dankortet billigere. Det er godt for både forbrugerne og de små virksomheder, og det er godt for billige betalingsløsninger i al almindelighed nu, hvor, hvis man må være lidt fræk, markedet for alternative, dyre og tvivlsomme betalingsmodeller er i hastig udvikling.

Enhedslisten ser positivt på denne lovændring, ligesom vi ser positivt på hvidvaskdelen, hvor lovforslaget sigter efter at modvirke den betydelige risiko for hvidvask og terrorfinansering, der er ved anonyme forudbetalte kort udstedt i tredjelande. Jeg forstår på lovforslaget, at man vil indføre et forbud mod indløsning, kontanthævninger og transaktioner for over 50 euro med sådanne betalingsinstrumenter, men det, jeg ikke helt forstår, er, hvorfor man ikke helt forbyder betaling med disse såkaldte anonyme forudbetalte kort, for det lægger direktivet faktisk op til man kan gøre.

Enhedslisten ser også positivt på det sidste element i lovforslaget, som handler om at styrke investorers muligheder for at sammenligne produkters bæredygtighed og virksomheders tilgang til bæredygtighed. Det er fint, at Finanstilsynet får hjemmel til at føre effektivt tilsyn med, om man under investerings- og rådgivningsprocesserne efterlader sine oplysningsforpligtelser om sociale og miljømæssige dele. Derfor støtter vi lovforslaget. Tak for ordet.

Selv tak, og den næste i rækken er fru Mona Juul fra Det Konservative Folkeparti – en af dagens stamgæster. Velkommen.

Tak for ordet. Ja, det her er en ordentlig omgang: en række forskellige ændringer af primært teknisk karakter vedrørende den finansielle lovgivning er simpelt hen samlet sammen i L 12. En stor del af de forslag, som ligger der, er justeringer i forhold til implementering af både fjerde og femte hvidvaskdirektiv, og jeg har særlig læst med henblik på at identificere eventuelle alarmklokker. Dem var der ikke rigtig så mange af, der ringede, heldigvis. Jeg vil kun fremhæve et par stykker af de ting, som jeg synes er rigtig vigtige i det her lovforslag, for ellers kommer vi til at være her i meget lang tid, altså hvis vi skal gennemgå det hele.

Bl.a. indsættes der en ny bestemmelse, § 5 a, hvor indløsning af betalinger foretaget med anonyme forudbetalte kort fra tredjelande samt indløsning af disse ved kontanthævninger eller betaling via internettet forbydes i Danmark. Brugen af anonyme forudbetalte kort fra tredjelande er ikke særlig udbredt i Danmark, heldigvis. Men vi er glade for, at det bliver et forbud, og at der ikke er tale om en løsning, som bankerne skal administrere. Det var der lagt op til i det første lovudkast, og det blev heldigvis ændret i forbindelse med høringen.

I § 64 udvides Advokatrådets kompetence til også at skulle føre tilsyn med advokater, som er etableret i et andet EU-land, og som udøver advokatvirksomhed i Danmark. Og med den nye § 64 a skal Advokatrådets reaktioner i forbindelse med tilsyn efter hvidvaskloven, også politianmeldelse, offentliggøres på Advokatrådets hjemmeside. Det kræver så, vil jeg have lov at bemærke, at myndighederne griber ind, når der er sådanne anmeldelser. Vi får jo desværre indimellem henvendelse om, at det ikke sker. Når det er sagt, støtter Konservative forslaget.

Tak for det. Jeg vil igen spørge, om der er nogen, der ønsker at tale på vegne af Nye Borgerlige og Liberal Alliance? Det er der ikke. Så giver vi ordet til erhvervsministeren. Velkommen.

Tak for det. Jeg kunne godt, men jeg er ikke sikker på, at de ville føle sig dækket ind med min tale.

Tak for bemærkningerne. Det er rart at vide, at der blandt erhvervsordførerne i hvert fald er mindst en med truckcertifikat. Det kan jo være nyttigt, når vi har sådan en moppedreng som den, vi behandler her, på dagsordenen. Helt overordnet kan man sige, at sigtet med lovforslaget er at gennemføre en række tiltag, som styrker tilsynet på bl.a. betalingsområdet, området for bæredygtig finansiering og hvidvaskområdet. Lovforslaget har samtidig til formål at understøtte en bedre forbruger- og investorbeskyttelse på det finansielle område.

Med lovforslaget får Finanstilsynet bl.a. mulighed for at gøre et mere effektivt tilsyn med grænseoverskridende betalinger i EU. Det skal sikre lave gebyrer på grænseoverskridende betalinger og sikre, at der for forbrugerne er en høj grad af gennemsigtighed om sådanne gebyrer. Lovforslaget har også til formål at skabe større fleksibilitet i forhold til mulighederne for at fastsætte nærmere regler om gebyropkrævninger for udbydere af visse betalingsinstrumenter. Med den øgede fleksibilitet i forhold til forretningernes gebyrbetalinger vil det bl.a. blive muligt at fastsætte en prismodel baseret på en procentsats af transaktionsbeløbet, hvilket især vil være til gavn for de mange mindre forretninger.

Med lovforslaget gennemfører vi også en række tiltag, som styrker indsatsen mod hvidvask og finansiering af terrorisme. Indløsning af anonyme forudbetalte kort udstedt i tredjelande forbydes for at være på forkant med den risiko for hvidvask og terrorfinansiering, der er forbundet med brugen af disse kort. Derudover styrker vi rammerne for Erhvervsstyrelsens og Advokatrådets samarbejde med tilsynsmyndigheder i andre EU-lande, både i forhold til hvidvaskinspektioner i Danmark og i forhold til hvidvaskinspektioner i udlandet. Formålet med det er at styrke det grænseoverskridende tilsynssamarbejde. Endelig er der fundet anledning til at foretage visse præciseringer og justeringer af implementeringen af 4. hvidvaskdirektiv.

På bæredygtighedsområdet får Finanstilsynet mulighed for at føre et mere effektivt tilsyn med de finansielle virksomheders overholdelse af den såkaldte disclosureforordning. Disclosureforordningen stiller krav til de oplysninger om miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige forhold, som finansielle virksomheder skal give i forbindelse med investerings- og rådgivningsprocesser. Formålet er at øge gennemsigtigheden på området for bæredygtig finansiering, så det bliver nemmere at sammenligne produkters bæredygtighed og virksomheders tilgang til bæredygtighed. Det skal være med til at fremme den grønne omstilling ved at styrke investorers mulighed for at investere bæredygtigt.

Så har jeg bare en enkelt bemærkning til Dansk Folkepartis ordfører, som jo spørger til det her med, om der stadig er noget, som er i høring, nu mens vi behandler her. Nu sagde ordføreren selv, at det havde været udskudt lidt, og jeg kan bare oplyse, at høringen er overstået, og der skulle også være fremsendt et høringsnotat til Erhvervsudvalget. Det er det, jeg er blevet oplyst lige for et par minutter siden.

Med de ord vil jeg sige tak for den positive modtagelse. Og jeg ser frem til den videre udvalgsbehandling.

Selv tak til ministeren. Der er ingen kommentarer.

Der er ikke flere, der har bedt om ordet, så forhandlingen er afsluttet.

Jeg vil foreslå, at lovforslaget henvises til Erhvervsudvalget. Hvis ikke nogen af jer gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.