Det næste punkt på dagsordenen er:

42) 1. behandling af lovforslag nr. L 116:

Forslag til lov om ændring af konkurrenceloven og straffeloven. (Indførelse af mulighed for civile bøder, strukturelle påbud, interviews, kontrolundersøgelser i private hjem m.v.).

Af erhvervsministeren (Simon Kollerup).

(Fremsættelse 09.12.2020).

Mødet er genoptaget.

Forhandlingen er åbnet. Den første, der får ordet, er den socialdemokratiske ordfører, og det er hr. Orla Hav.

Tak for det, formand, og tak for de salomoniske ti sekunder. Vi behandler L 116, lov om konkurrenceloven og straffeloven. Den økonomiske udvikling i Danmark, ja, i hele den vestlige verden, bygger i høj grad på sund konkurrence. Det gælder, når teknologier dyster om at være bedst, det gælder, når materialer skal vælges, og det gælder, når priser skal fastsættes for en ydelse. De fleste partier deler opfattelsen af, at konkurrence er en vigtig faktor for udvikling i og af et samfund. Der findes forskellige gradueringer af synet på sund konkurrence og dens vilkår. For Socialdemokratiet er det vigtigt, at sund konkurrence er kædet sammen med fair og lige konkurrence, og til sikring af, at der gælder fair og lige regler omkring konkurrence, er det væsentligt at sikre gennemsigtighed og åbenhed omkring vilkårene for konkurrencen. Vi ser L 116 som en præcisering af de vilkår, der skal gælde for konkurrence. Det er glædeligt, at ophavet til L 116 er EU og dets bestemmelser, for det er med til at sikre, at konkurrencereglerne gælder ved konkurrence på tværs af grænserne.

Når vi har et stærkt ønske om fair og lige konkurrencevilkår kombineret med gennemsigtighed, er det også ønskeligt at kunne håndtere reglerne med fornuftige beføjelser til de myndigheder, der skal sikre, at konkurrencereglerne overholdes. Med L 116 gives en række beføjelser: afholdelse af interviews, strukturelle påbud efter retskendelser og under visse betingelser mulighed for at foretage kontrolundersøgelser i private hjem. Det er suppleret med, at man åbner for indførelse af et civilt bødesystem, hvor virksomheder og virksomhedssammenslutninger kan pålægges såkaldte civile bøder ved domstolene inden for civilprocessens rammer og under iagttagelse af de tilhørende retssikkerhedsgarantier samt de yderligere retssikkerhedsgarantier, som er gældende efter EU-retten. L 116 præciserer bestemmelserne om den uafhængighed, som Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen allerede har i dag, og ydermere indeholder lovforslaget bestemmelser om aktindsigt, gensidig bistand til andre EU-landes konkurrencemyndigheder og justerede regler om forældelse. L 116 fastslår, at Danmark, ligesom de øvrige EU-lande, lader direktivets bestemmelser gælde for både sager efter EUF-traktatens regler og efter de danske konkurrenceregler, som indholdsmæssigt er de samme som de europæiske.

Set med socialdemokratiske briller er L 116 en fornuftig indhegning af vilkårene for konkurrence. For konkurrence er et sundt princip, der er med til at sikre borgerne, forbrugerne, virksomhederne og samfundet de bedste løsninger til den rigtige pris, hvis de hviler på lige og fair vilkår. Socialdemokratiet støtter lovforslaget.

Tak til den socialdemokratiske ordfører. Der er ingen ønsker om korte bemærkninger til ordføreren. Den næste ordfører kommer fra Venstre, og det er hr. Torsten Schack Pedersen.

Tak for det. Man kunne jo ønske sig, at den hyldesttale til den frie konkurrence hos Socialdemokratiet også ville gælde valget mellem en offentlig og en privat aktør. Det synes jeg at det kniber lidt med i øjeblikket. Det gælder især nogle af de initiativer, som regeringen har på det område. Jeg håber da, at de pæne ord om konkurrencen sætter sig også i forhold til andre eksempler end alene på erhvervsområdet.

En effektiv konkurrence er utrolig vigtig. Konkurrence er med til at fremme dygtige og innovative virksomheder. Den er med til at give os som forbrugere de laveste priser og tvinger virksomhederne til at være at skarpe. Den fremmer udvikling og nytænkning. Markedsøkonomi er ubetinget den bedste måde til at sikre vækst og velstand og dermed også råd til offentligt betalt velfærd. En effektiv markedsøkonomi er baseret på fuld konkurrence, og derfor er vi i Venstre også generelt tilhængere af, at vi har stærke og effektive konkurrencemyndigheder, som kan gribe ind, hvis der er virksomheder, som knægter konkurrencen gennem karteldannelser eller misbrug af sin dominerende stilling. Samtidig skal det selvfølgelig ske på en betryggende måde retssikkerhedsmæssigt både over for virksomhederne og over for virksomhedernes ansatte.

Lovforslaget, som vi nu behandler, har primært til formål at gennemføre det såkaldte ECN+-direktiv. Selve direktivet har til formål at styrke håndhævelsen af artikel 101 og 102 i EU-traktaten, og det er jo et ædelt formål, som jeg jo naturligvis grundlæggende er enig i. Men den danske implementering af lovforslaget har medført en temmelig stor kritik i høringssvarene. Den er faktisk temmelig voldsom, og det er en kritik, der bliver rejst i forhold til en række af lovforslagets i alt 21 elementer, og jeg skal nok skåne forsamlingen for at læse dem op. Det tillader tiden ej heller. Men der er altså en række af de elementer, som bliver mødt af meget kras kritik både fra Advokatsamfundet, fra erhvervsorganisationer og fra ngo'er.

I Venstre er vi som bekendt tilhængere af, at vi laver en så direktivnær implementering af EU-lovgivning i Danmark som muligt. Det sikrer ensartede vilkår for vores virksomheder, så vi ikke påfører virksomhederne yderligere restriktioner herhjemme, som de virksomheder, de konkurrerer med i andre lande, ikke bliver ramt af. Et af de spørgsmål, som er væsentlige, når det drejer sig om overimplementering af det her lovforslag, er, hvilke processuelle regler der skal gælde for hvilke sager. Høringssvarene er meget kritiske over for, at regeringen lægger op til at bruge de nye regler for samhandelssager, altså konkurrencesager på tværs af landegrænser, til også at skulle gælde i forhold til rent nationale konkurrencesager. Regeringen argumenterer både i et høringsnotat og vel også i den tekniske gennemgang, vi havde, med, at anvendelsen af samme regelsæt gør det lettere for erhvervslivet. Det lyder jo tillokkende, men når man så spørger det samme erhvervsliv, er ønsket det direkte modsatte, og de ser ingen problemer i at arbejde med to regelsæt, som jo er temmelig forskellige, og hvor beføjelserne er noget mere vidtgående det ene sted end det andet sted.

Lovforslaget lægger også op til, at en række bødebestemmelser vil overgå fra det strafferetlige til det civilretlige system. Det er der også nogle bekymringer og nogle bemærkninger om, og dem bliver der generelt rejst mange af i høringssvarene. Jeg kan ikke nå at komme ind på de mange delelementer, men jeg vil blot understrege, at der altså er en række udfordringer og problemer med det lovforslag. Dem synes jeg vi er nødt til at få grundigt belyst i det videre arbejde med lovforslaget. Jeg vil derfor anbefale, at vi i Erhvervsudvalget ud over den tekniske gennemgang, vi havde i sidste uge, også får afholdt en høring eller et ekspertmøde under udvalgsarbejdet, for vi har altså fra Venstres side brug for at arbejde os dybere ned i lovforslaget. Der er også nogle grundlæggende retssikkerhedsmæssige spørgsmål, som rejses, og dem er vi nødt til at tage alvorligt.

Lovforslaget skal allerede vedtages i begyndelsen af februar 2021, så vi får travlt. Men det er altså et meget vigtigt område, vi har med at gøre. Og det er også et område, hvor der tidligere er indgået brede politiske forlig, f.eks. i forhold til adgangen til at gennemgå lommerne på medarbejderne i konkurrencesager og krav om retskendelser og selvinkriminering og meget andet. Og der har også været en kritik af, at processen om lovforslagets tilblivelse har været meget lukket. Derfor er der altså brug for en meget grundig udvalgsbehandling. Fra Venstres side må vi sige, at vi ser et behov for såvel ændringer som gode forklaringer – i hvert fald bedre forklaringer end dem, vi hidtil er blevet mødt med, for at vi kan være trygge ved det her lovforslag.

Tak til Venstres ordfører. Der er ikke ønsker om korte bemærkninger til ordføreren. Den næste ordfører kommer fra Dansk Folkeparti, og det er hr. Hans Kristian Skibby.

Det er jo sådan, at når vi har de her lovbehandlinger, som vedrører forskellige direktiver, er det altså sund fornuft, synes vi i Dansk Folkeparti, at kigge på, hvad indholdet er i de her direktiver, og hvis de er til gunst og gavn og glæde for danske virksomheder og danske forbrugere, danske vælgere eller andre, plejer vi som regel at være positivt indstillet. Er de det modsatte, plejer vi pænt og høfligt at sige nej tak.

Hvis man kigger på indholdet af ECN+-direktivet, er det jo en implementering af nogle ting, som skulle gøre det bedre, for Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens beføjelser bliver udvidet. Noget af det kan jo virke meget fornuftigt. Vi har egentlig ikke noget imod, at man får nogle bedre værktøjer til eksempelvis at kunne udstede påbud og til at kunne tilvejebringe oplysninger, som man anser for at være vigtige for at kunne påvise eller afvise, at der skulle være tale om en konkurrenceretlig tvist.

Men med hensyn til indholdet i det her pågældende lovforslag, L 116, er vi altså i Dansk Folkeparti noget bekymrede, i forhold til om det vitterlig er til gunst, gavn eller glæde for nogen som helst andre end dem, der ønsker, at vi bare skal implementere endnu et direktiv fra EU. Det er jo egentlig humlen i den her sag. Jeg synes egentlig, at når selv en såkaldt jubeleuropæer som Venstres ordfører kan stå hernede i salen og være så kritisk over for det her lovforslag, er det jo et tegn på, at vi ikke rammer helt ved siden af skiven, i forhold til at det faktisk indeholder nogle ting, som det er værd at kaste et ekstra blik på. Derfor skal tingene selvfølgelig også undersøges og belyses i forbindelse med udvalgsarbejdet.

Det er da fint nok, at man som sagt kan gennemføre interviews, udstede nogle påbud, og at man måske også kan komme ind og lave nogle kendelser, men vi er nødt til at få sikkerhed for, hvad der ligger i de der såkaldte »visse betingelser«, i forhold til at kunne udstede retskendelser og på den baggrund foretage kontrolundersøgelser i private hjem. Det mener vi er meget vidtgående. Der er jo noget, der hedder, at lov skal følges, men vi skal også være sikre på, at vi ikke laver en overimplementering af EU-direktivet på det her område.

De civile bøder, som der lægges op til kan pålægges, er dem, man i dag kan betale via straffesager, hvor det bliver skrevet ind i dommen osv. Jamen hvordan kommer det til at se ud med hensyn til den måde, som man vil gennemføre praksis på, hvis det her bliver fuldt ud implementeret, sådan som regeringen lægger op til?

Der er en række ting, som vi i Dansk Folkeparti ønsker skal belyses yderligere. Vi vil gerne have, at udvalgsarbejdet bliver gjort grundigt. Vi vil også gerne være med til at støtte det forslag, der kom fra Venstre, om, at der bliver lavet en intern høring om det, så vi er på sikker grund. For hvis man kigger på de høringssvar, der er kommet fra mange af parterne, så er de jo ikke ligefrem på julekortniveau, for at blive her i decemberbilledet. Det er jo faktisk en ret kras kritik af en del af de elementer, som det her lovforslag indeholder.

Så indtil videre vil vi gerne trykke på pauseknappen i forhold til at sige ja eller nej til det her lovforslag. Vi vil følge lovarbejdet, og vi vil også stille de nødvendige spørgsmål, der rettelig skal stilles, for at vurdere, om det er fornuftigt eller ikke er fornuftigt at stemme for det her lovforslag. Tak.

Tak til Dansk Folkepartis ordfører. Der er ingen korte bemærkninger til ordføreren. Den næste ordfører er fra Radikale Venstre, og det er fru Katrine Robsøe.

Tak for det. Jeg tror egentlig, at jeg kommer til at lægge mig lidt i slipstrømmen af et par af de foregående talere her. Det er jo ellers ikke så tit, at en radikal lige står her med et EU-direktiv og kan være enig i nogle af de ting, som ordføreren for Dansk Folkeparti lige forinden har sagt.

For bare lige at slå det helt fast: Vi er også rigtig glade for konkurrence. Det er der nogle af ordførerne der har bragt op heroppe. Det er med til at sørge for, at vi får bedre virksomheder og bedre produkter på markedet, og det er vi selvfølgelig rigtig glade for. Vi vil naturligvis også gerne implementere direktivet her i dansk lovgivning, men – og det er ikke, fordi vi ikke vil, for selvfølgelig skal vi det – der er bare kommet nogle ret krasse høringssvar i forbindelse med det her. Og der er i hvert fald nogle punkter, som jeg også bliver meget bekymret for i forbindelse med lovforslaget, og som jeg også gerne lige vil fremhæve; det bliver ikke dem alle sammen, for der er, som Venstre også påpegede, rigtig mange punkter, som der er bekymring om, i de mange høringssvar.

Jeg er i hvert fald bekymret for det, vi godt kan kalde overimplementering. Jeg hører argumentet om, at det er nemmere, hvis der kun er ét sæt regler, uanset om der er tale om samhandel eller national handel, men jeg bliver bare ret bekymret, når vel nærmest samtlige erhvervsorganisationer så modsiger, at det skulle være nemmere. Og når alle dem, som man vel argumenterer for man skal lave et lovforslag for, sætter sig imod det i forhold til at implementere det på den her måde, så synes jeg, at vi har behov for i hvert fald at diskutere og få belyst, hvorfor det er, man vælger at gøre det på den her måde.

Jeg er også ret forundret over, at et af de forslag, som er kommet fra erhvervsorganisationerne, nemlig det her om høringsofficerer, ikke er taget med i lovforslaget. Det vil jeg i hvert fald også gerne have belyst meget mere. I forbindelse med forberedelsen til implementeringen af det her direktiv foreslog erhvervsorganisationerne nemlig i enighed, at man også i dansk ret indfører regler for en høringsofficer efter de samme retningslinjer, som man har i EU. Og deres fornemste opgave dér er i hvert fald at sikre, at virksomheder, der er involveret i en sag, der behandles af det, der hedder DG Competition og afgøres af Kommissionen, får lejlighed til effektivt at præsentere deres synspunkter, ligesom de her høringsofficerer i EU sikrer, at de synspunkter tages i betragtning ved sagens afgørelse. Sidst, men absolut ikke mindst, er jeg også ret bekymret, når jeg læser høringssvarene i forhold til uafhængighed af Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen. Det mener jeg også er ret afgørende vi får belyst, når vi udvider beføjelserne dér.

Med de bemærkninger vil jeg meget gerne bakke op om det forslag, der er kommet også fra Venstre, om, at der kommer en høring i forbindelse med udvalgsarbejdet. Det tror jeg er ret nødvendigt, for jeg har nemlig også hørt de bekymringer, der har været, og den utilfredshed, der i hvert fald har været, i erhvervslivet med den manglende inddrivelse i forbindelse med udarbejdelse af forslaget til implementering af direktivet. Det skal jeg ikke gøre mig hundrede procent klog på, men muligvis har det også en betydning for, hvorfor man har fået så mange kritiske høringssvar. For det kunne jo være, det havde været en god idé at have inddraget dem mere til at starte med. Det synes jeg derfor vi skal få rettet op på i udvalgsarbejdet. Så vi venter med at tage stilling til det endelige lovforslag.

Tak til den radikale ordfører. Der er heller ingen korte bemærkninger til ordføreren her. Den næste ordfører kommer fra Socialistisk Folkeparti, og det er fru Theresa Berg Andersen (Ina Strøjer-Schmidt (SF): Det hedder jeg ikke, men jeg skal nok gå ind og rette det. Det er sikkert vores fejl, det tror jeg det er. Det er sikkert vores sekretær, der har skrevet forkert). Det beklager jeg.

Nå, men tak for ordet. Da vores sædvanlige ordfører ikke har mulighed for at være her, vil jeg læse hendes tale op.

Direktivet, som vi i dag førstebehandler til implementering i dansk ret, er vigtigt for at sikre en ens håndhævelse i alle de europæiske lande. Det er helt afgørende, når vi handler så meget med hinanden i det europæiske fællesskab. Selv om det for dele af erhvervslivet opleves som store indgreb, er det helt nødvendigt at sikre en ordentlig konkurrence mellem vores virksomheder. Det skal naturligvis ske i overensstemmelse med proportionalitetsprincippet og med forudgående retskendelse, hvis der skal ransages på virksomheders adresser eller hos private. Det er vigtigt, at det altid sker med forelæggelse af en mistanke om konkurrenceforvridende adfærd, hvis Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen skal kunne benytte sig af beføjelser, som lovændringen giver, eksempelvis en ransagning eller udstedelse af strukturelle påbud.

Vi er i SF glade for, at en organisation som Forbrugerrådet Tænk vurderer, at det vil skabe en bedre og mere effektiv håndhævelse af konkurrencen på fair og ordnede vilkår. SF kan derfor støtte forslaget.

Tak til fru Ina Strøjer-Schmidt, som rettelig er SF's ordfører på det her lovforslag. For Enhedslisten kan jeg se at det er fru Jette Gottlieb der er ordfører på dette lovforslag. Velkommen.

Tak. Jeg er normalt ikke ordfører på området, men jeg vil gerne tale på vegne af vores ordfører, fru Victoria Velasquez. Som det fremgår af lovforslaget og høringsnotatet, handler det her om en ændring af konkurrencelovgivningen med henblik på at forbedre håndhævelsen af konkurrencereglerne. At hindre regelbrud og unfair og konkurrencehæmmende adfærd samt misbrug af markedsaktørernes dominerende stilling er efter vores mening værdige formål, som er vigtige for forbrugernes velfærd og priserne størrelse.

Men for at opnå et mere fair marked, der tjener forbrugerne, kræver det flere beføjelser til myndighederne, end tilfældet er i i dag. Det er derfor positivt, synes vi, at man supplerer gældende beføjelser med beføjelser til at afholde interviews, udstede strukturelle påbud samt, efter retskendelse vel at mærke og under visse betingelser, at foretage kontrolundersøgelser i private hjem.

Med hensyn til de konkrete tiltag i lovforslaget mener vi overordnet set, at formålet er fornuftigt, og kan i øvrigt i samklang med Forbrugerrådet Tænk støtte lovforslaget i sin helhed. Skulle der i øvrigt være retssikkerhedsmæssige problemer, er vi åbne for at se nærmere på eventuelle ændringsforslag, der kan løse den slags problemer.

Tak til fru Jette Gottlieb. Der er ingen korte bemærkninger til Enhedslistens ordfører. Den næste ordfører kommer fra Det Konservative Folkeparti, og det er fru Mona Juul. Velkommen.

Tak for ordet. Det er hamrende vigtigt for Danmark at kunne agere i en fri og åben konkurrence såvel nationalt som internationalt, for vi er en lille handelsnation, som har bygget vores velstand på samhandel med andre lande. Derfor er vi også afhængige af hele tiden at styrke vores konkurrenceevne, og det ville jeg ønske at lovforslag nr. 116 handlede om, altså hvordan vi styrker, hjælper og sikrer danske virksomheder gunstige vilkår, hvordan vi kan vækste, og hvordan vi kan skabe arbejdspladser.

I jagten på dette skal vi selvfølgelig samtidig have regler for, at man ikke må snyde og svindle – at man ikke lige kommer til at danne karteller eller misbruge sin dominerende position eller andet i den dur. Det vil vi ikke have. Her har vi så konkurrenceloven, og vi har Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen – heldigvis for det.

Med dette lovforslag får de så til gengæld suppleret deres gældende beføjelser, og der påtænkes indført et nyt civilt bødesystem – alt sammen, fordi vi skal have implementeret ECN+-direktivet. Men wow, wow – stop lige en halv. Er der nu igen tale om overimplementering, og indeholder lovforslaget ikke lige en lang række af problemstillinger, der er af stor betydning for erhvervsvirksomhedernes retssikkerhed, og som endda er hastet igennem, så der er klager over såvel proces som lovforslagets vidtgående konsekvenser i de massive høringssvar? Og begge dele kan vi i Konservative kun tilslutte os.

Spørgsmålene hober sig simpelt hen op. Er det ret og rimeligt at give mulighed for at pålægge virksomheder civile bøder for overtrædelse af konkurrenceregler? Ønsker vi reelt at kunne påbyde en virksomhed at sælge en aktiepost, uden at det er prøvet ved en domstol? Er vi helt sikre på, at det er en god idé at styrke Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen med beføjelser, der tidligere kun lå hos anklagemyndigheden eller hos Bagmandspolitiet, altså at det er konkurrencemyndigheden, der i stedet for politiet kan troppe op i dit private hjem? Og er det ikke i stedet netop nu, at vi skal få opbygget en konkurrencemyndighed, således at den sikres fuldstændig uafhængighed af politisk indflydelse, når den håndhæver konkurrenceloven.

Det er bare nogle af de spørgsmål, der trænger sig på, og jeg ser derfor meget gerne en høring i udvalgsarbejdet, som det også er foreslået heroppefra. For det er kompliceret, og det kommer til at kræve sin tid. Og som konservativ er det i hvert fald utrolig vigtigt, og det tror jeg også det er for mange andre, at der er noget principielt omkring retssikkerheden, og at vi derfor har brug for mere afklaring.

Derfor ser vi også frem til udvalgsarbejdet og ministerens vilje i dette. Tak for det.

Tak til den konservative ordfører. Der er ingen korte bemærkninger til ordføreren. Den næste ordfører kommer fra Nye Borgerlige, og det er hr. Lars Boje Mathiesen. Velkommen.

Tak. Nu er den fungerende minister selvfølgelig undskyldt, men det her er et utrolig ringe lovforslag. Det er i min optik en overimplementering af noget fra EU, og vi er jo ikke de store tilhængere af EU, som blander sig i alt muligt. Det er godt, hvis vi kan sikre nogle lige konkurrencevilkår, men det kunne man have gjort på en meget bedre måde end den her. Der er en række elementer – der er jo 21 i alt – men en lang række af de her elementer er alt for vidtgående, og man giver nogle beføjelser, som vi mener og tror kommer til at skade dansk erhvervsliv. Så det kan vi ikke støtte.

Tak til ordføreren for Nye Borgerlige. Den næste ordfører kommer fra Liberal Alliance, og det er hr. Henrik Dahl.

Tak for ordet. Hvis det her lovforslag gik ud over forbrydere, ville Enhedslisten jo helt sikkert være imod, men nu går det kun ud over folk fra erhvervslivet, og så gør det åbenbart ikke så meget. Men det er grove løjer, der bliver budt på her. Hellere overimplementere end slet ikke at implementere – det synes at have været udgangspunktet her.

Der har jo været mange skeptiske høringssvar. En af de ting, som vi er meget opmærksomme på, er uafhængigheden af regeringen, som jo ellers er sådan et grundprincip i direktivet. Det meste af Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen er jo ikke en myndighed, der er uafhængig af regeringen; det er myndighedsbetjening, det er en del af departementet, det er overhovedet ikke uafhængighed. Og det er så alligevel det, som man i virkeligheden burde leve op til, men som man så ikke lever op til her. Styrelsen og ministeriet er filtret ind i hinanden, og der er ikke den uafhængighed, som der skulle være.

Der er heller ikke nogen beskyttelse i forhold til myndighedernes vilkårlighed, f.eks. med hensyn til adgangen til privatadresser, som jo er meget, meget vidtgående. Det er jo noget, som i dag skal ske i en eller anden form for samarbejde med politiet; men det skal altså ikke involvere politiet her, og det er jo virkelig en svækkelse af de regler, der gælder i dag. Den strafferetlige håndtering bliver svækket, og det kan jo blive meget dyrt for de virksomheder, som er blandet ind i det nu; for sådan som det er i dag, laver Bagmandspolitiet en eller anden form for kvalitetskontrol og filtrerer ligesom den dårligste sagsbehandling fra, hvis man kan sige det sådan, altså der, hvor beviserne ikke er tilstrækkelig overbevisende.

Den sidste ting, som jeg vil tage frem, er, at det jo er lige før, at lovforslaget indebærer indførelse af en eller anden form for dummebøder, og det er jo ellers noget, som man bruger i organisationer, som offentlige myndigheder ikke skal kopiere. I dag er det jo sådan, at man skal handle forsætligt eller groft uagtsomt, for at man kan blive udsat for bøder – simpel uagtsomhed kan altså også være tilstrækkelig grund i dag. Og så er vi jo næsten ovre i en form for dummebøde.

Så det her er ikke noget særlig godt lovforslag, og vi kan ikke bakke det op. Tak for ordet.

Tak til Liberal Alliances ordfører. Der er netop kommet en kort bemærkning til ordføreren – og det kan være, at ordføreren næsten skal have lov at gætte. Spørgsmålet er fra Enhedslisten. Fru Jette Gottlieb, værsgo.

Jamen jeg noterer mig med interesse, at Liberal Alliance mener, at Enhedslistens holdning til det her spørgsmål er meget central, siden det er det, der bliver fremhævet. Men jeg vil spørge, om ordføreren lagde mærke til, at det faktisk blev understreget, at der var tale om, at man skulle have retskendelse for at gå ind i private hjem og sådan nogle ting. Det er trods alt en ret almindelig betingelse i forbindelse med den slags.

Ordføreren.

Jo, tak. Det er vi opmærksomme på. Men altså, det er jo ikke, fordi Enhedslistens stillingtagen sådan er langt mere afgørende end alle mulige andre partiers. Men jeg noterer mig bare, at når det handler om forbrydere, så er Enhedslisten tit meget, meget bange for, at der skal ske dem noget slemt. Men når det handler om folk fra erhvervslivet, er det, som om at det ikke er helt så alvorligt, at man beskytter dem. Og det kan man jo godt ironisere lidt over.

Så er der ikke flere korte bemærkninger til ordføreren for Liberal Alliance. Hermed kan jeg give ordet til den fungerende erhvervsminister.

Tak for de mange bemærkninger og for at have modtaget lovforslaget her i Folketingssalen. Det overordnede formål med lovforslaget er at styrke konkurrencemyndighedernes beføjelser, så de kan sikre en hurtig og effektiv håndhævelse af konkurrencereglerne. Med lovforslaget supplerer vi Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens gældende beføjelser med beføjelser til at afholde interviews, udstede strukturelle påbud samt efter retskendelse og under visse betingelser at foretage kontrolundersøgelser i private hjem. Lovforslaget vil også indføre et nyt civilt bødesystem, hvor virksomheder og virksomhedssammenslutninger kan pålægges såkaldte civile bøder ved domstolene. Det er selvfølgelig inden for civilprocessens rammer og under iagttagelse af de tilhørende retssikkerhedsgarantier og de yderligere retssikkerhedsgarantier, der gælder efter EU-retten. Lovforslaget indeholder også en præcisering af bestemmelserne om den uafhængighed, som Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen allerede besidder i dag. Jeg kan høre, at det er noget af det, vi skal have udfoldet yderligere i udvalgsbehandlingen, da det er noget, der bekymrer ordførerne. Men jeg kan sige, at vi er af den faste overbevisning, at Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen allerede i dag har den uafhængighed, som kræves for at leve op til direktivet. Men lad os endelig få det uddybet yderligere i udvalgsbehandlingen. Der er ikke nogen grund til at have utryghed omkring det.

Så indeholder lovforslaget bestemmelser om aktindsigt, gensidig bistand til andre EU-landes konkurrencemyndigheder og justerede regler om forældelse. Endelig er det fra dansk side foreslået – og jeg kan sige til Folketingets partier, at det også gør sig gældende i de andre EU-lande – at lade direktivets bestemmelser gælde for både sager efter EUF-traktatens regler og de danske konkurrenceregler, som indholdsmæssigt er de samme som de europæiske.

En offentlig høring har vist, at der har været en del bemærkninger til lovforslaget, bl.a. i forhold til retssikkerhedsgarantier. Ligeledes har der været en del bemærkninger til konkurrencemyndighedernes uafhængighed. Jeg tror, at hr. Torsten Schack fra Venstre sagde, at der har været en del kritik, og jeg kan jo her orientere ordførerne om, at der også har været en del justeringer af lovforslaget i forlængelse af høringen, så kritikken vedrørende retssikkerhed i stor udstrækning er blevet imødekommet. Men lad os også få det uddybet og udfoldet i udvalgsbehandlingen.

Med de ord ser jeg frem til, hvad jeg er sikker på bliver en god udvalgsbehandling i udvalget. Og jeg kan også sige, at Erhvervsministeriet – og også min kollega erhvervsministeren, er jeg sikker på – gerne deltager i en høring i forbindelse med udvalgsarbejdet.

Så siger vi tak til ministeren.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Erhvervsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.