Det næste punkt på dagsordenen er:

2) 1. behandling af lovforslag nr. L 114:

Forslag til lov om ændring af lov om midlertidige foranstaltninger på børne- og undervisningsområdet og folkehøjskoleområdet og for den frie folkeoplysende virksomhed til forebyggelse og afhjælpning i forbindelse med covid-19. (Forlængelse af lovens gyldighed).

Af børne- og undervisningsministeren (Pernille Rosenkrantz-Theil).

(Fremsættelse 26.11.2020).

Forhandlingen er åbnet. Hr. Jens Joel, Socialdemokratiet, værsgo.

Tak for det, formand. Coronaen og den pandemi, vi har stået i i snart et år, har stillet ekstremt store krav til os alle. På børne- og undervisningsområdet er der leveret en kraftpræstation uden sidestykke. Ude i institutioner og på skoler rundtomkring i alle landets kommuner har der for alvor været rykket sammen i bussen – altså, man er ikke fysisk rykket sammen i bussen, for man må ikke være tæt på hinanden – og taget et ekstremt stort ansvar for at få alting til at glide bedst muligt. Det tror jeg vi er enige om herindefra at vi skylder en stor og oprigtig tak for. Det er meget imponerende arbejde.

Den situation er baggrunden for det lovforslag, vi behandler i dag, og jo i virkeligheden også for den nødlov, der har været gældende siden marts. Vi har haft brug for fleksibilitet – behov for ændring af eksamener eller prøver, afvigelser i pasningsgarantien, fravigelser, nødundervisning og meget, meget andet. Den har næsten været gældende i et år, og den har givet os en bedre mulighed for at passe på hinanden og bringe os bedst muligt igennem pandemien. Vi har truffet alle de væsentlige beslutninger på det her område i et bredt flertal i Folketinget, og Socialdemokratiet vil selvfølgelig gerne se, at det samarbejde fortsætter.

Nu står nødloven til at udløbe her til 1. marts, men coronaen er her stadig væk, og derfor har vi behov for at forlænge den – ikke så meget indholdet, men gyldigheden, for vi har stadig væk brug for den. I udkastet til lovforslaget står der, at den skal forlænges til midt i november i år, men vi ønsker den i sagens natur ikke en dag længere, end der er behov for den, og heldigvis har virkeligheden udviklet sig siden fremsættelsen. Sundhedsmyndighederne håber og tror på, at alle danskere vil have fået tilbudt en vaccine, inden vi når til sommerferien. Det er godt nyt, og det er kommet frem, siden lovforslaget blev sendt i høring og blev fremsat, og det synes jeg vi skal tage bestik af.

Derfor vil vi egentlig lægge op til, at vi laver et ændringsforslag, så loven udløber med skoleårets afslutning og kun forlænges, hvis vi mod forventning stadig væk er i en situation, hvor vi har brug for en nødlov. Derudover er det vigtigt for os, at Folketinget inddrages i de væsentligste beslutninger, hvilket også er blevet en del af den generelle epidemilov. Den fælles forståelse, der er nået på epidemiområdet og i den generelle epidemilov, vil vi sådan set gerne spejle i den her lov, og det er jo kommet, siden det blev fremsat.

Så set med vores øjne er det oplagt, at vi laver et ændringsforslag i udvalgsarbejdet, så vi sikrer, at de større beslutninger forankres i et bredt flertal. Det har sådan set også været det, vi har gjort det sidste år, men det er en god idé at skrive det ind, når det nu faktisk er sådan, vi arbejder.

Jeg håber, at udvalgsbehandlingen vil sikre et bredt flertal bag loven, som er nødvendig, så længe vi skal bekæmpe epidemien, men som selvfølgelig heller ikke skal gælde en dag længere, end vi har brug for det.

Tak for det.

Tak for det. Der er ingen korte bemærkninger, og derfor siger vi tak til hr. Jens Joel og går efter en afspritning videre til fru Ellen Trane Nørby, Venstre.

Tak for ordet. Corona har på mange måder været både begrundelsen og undskyldningen og forklaringen på nærmest alting det seneste lille års tid, og desværre ser det ud til at fortsætte noget tid endnu. Om præcis 2 måneder og 2 dage er det 1 år, siden vi førstebehandlede det lovforslag, der hed L 140 – den nødlov, som vi i dag står over for at skulle forlænge. Ligesom dengang står vi nu midt i en nedlukning, der igen har vidtrækkende konsekvenser, ikke mindst for børn og unge, som ikke ser deres kammerater, som ikke ser deres lærere sådan ansigt til ansigt, som sidder foran en skærm, og som oplever, at de både taber fagligt og socialt på de nedlukninger, der stadig væk er en del af dagligdagen.

Den utryghed og de bekymringer, der var dengang, eksisterer desværre endnu, for virussen vil være her et godt stykke tid endnu. Vi kan jo håbe på, at vi med vaccinerne kan få den til at forsvinde, men der er ingen tvivl om, at vi stadig væk er nødt til at forholde os til covid-19-situationen nogle måneder endnu. Vaccinerne spreder sig i hast i vores samfund. Vi er oppe på lidt over 2 pct., der er blevet vaccineret, og vi vil forhåbentlig med de planer, der er for at rulle vaccinerne ud, stå i den situation, at når vi rammer sommerferien, vil alle de danskere, der ønsker at blive vaccineret, også være blevet tilbudt en vaccine.

Det betyder også, at vi ikke ser nogen grund til fra Venstres side, at det lovforslag, vi behandler i dag, L 114, om forlængelsen af den her særlov, nedlukningsloven, forlænges et øjeblik længere, end hvad der er nødvendigt, og vi ser slet, slet ingen grund til, at den forlænges frem til den 16. november, sådan som regeringen har lagt op til i sit lovforslag. Vi har haft en dialog med regeringen om præcis det her, og jeg kan også høre på den socialdemokratiske ordfører, at Socialdemokraterne – nu kommer ministeren jo til at tale på regeringens vegne – er villige til at kigge på at ændre på den dato. Det er jeg glad for at høre, og jeg er glad for at høre, at den dialog, vi har haft, så også har haft en vis effekt.

Men jeg tror også, det er vigtigt, at vi ligesom klart og tydeligt også får tilkendegivet her i Folketingssalen i dag, at vi ikke må gøre det til hverdag, at vi vedtager nødlove og særlove, fordi vi i den grad har behov for, at vi får det normale tilbage, ikke mindst for alle de børn og unge, som i dag sidder hjemme bag skærmen og savner deres kammerater og savner at være en del af et fagligt fællesskab.

Vi behandler i dag et lovforslag, som grundlæggende handler om, at vi skal kunne lukke daginstitutioner, skoler, efterskoler, ungdomsuddannelser, specialtilbud ned for at kunne indkapsle smitten. Det har været nødvendigt i en periode. Det ved vi; det anerkender vi også fra Venstres side. Men vi anerkender ikke behovet for at forlænge den frem til november. Vi ser udgangen af det her skoleår, altså når vi rammer sommerferien, som det absolut længste tidspunkt, vi ser det muligt at forlænge den her lovgivning til.

Så er det klart, som vi jo har set hele vejen igennem, at den her virus lige pludselig kan opføre sig anderledes, end hvad vi troede, og så er vi jo villige til, at ministeren indkalder os til forhandlinger, og vi kan møde op, også i Folketingssalen igen, hvis det bliver nødvendigt. Men jeg tror også, det er vigtigt, at vi bruger behandlingen af særloven til også at få sat fokus på de problemer, som rigtig mange børn og unge oplever: at de simpelt hen har fået et læringstab, der er kæmpestort, og at de sådan set ikke har behov for, at vi laver særlovgivning, der gør, at de kommer til at sidde derhjemme endnu længere tid. De har behov for, at vi kommer med en langsigtet plan for, hvordan vi får lukket de faglige huller, der er opstået, og hvordan vi sikrer, at vi tager hånd om de mange trivselsmæssige problemer, som rigtig mange unge kæmper med, og om dem, der var meget marginaliserede og socialt udsatte i forvejen, og som i endnu højere grad er blevet det under nedlukningen og den coronapandemi, vi stadig væk står i.

Det betyder også, at vi har behov for at gå i tæt dialog både med Danmarks Lærerforening, skolelærerne, forældrene og alle de øvrige aktører, som er kommet med deres bud på, hvordan vi kan sikre en langsigtet plan for også at få lappet de faglige huller, som rigtig mange unge står med. Vi må ikke stå i en situation, hvor vi lige pludselig begynder at tale om coronagenerationen, der i 2020 og 2021 ligesom fagligt tabte så meget, at de ikke kommer til at indhente det bagefter.

Vi har behov for, at vi netop nu får lavet den faglige plan med alt fra turbokurser til tilbud til den enkelte elev, men også med en større frihed og fleksibilitet i tilrettelæggelsen af skemaet, der gør, at den enkelte lærer sammen med forældrene og sammen med eleverne kan finde ud af, hvor det er, der er nogle særlige faglige huller, der skal fyldes ud; at vi ikke både kræver, at man kører med fuldt skema på fjernundervisning, at man har nødundervisning for de få, og at man samtidig også tager sig af de faglige huller, der er. Vi er nødt til at få realismen ind i den langsigtede plan, der skal til, og vi er også nødt til at afsætte de nødvendige ressourcer, for at vi løfter de børn og unge fagligt og socialt, som nedlukningen har haft store, store konsekvenser for.

Som sagt kan Venstre ikke støtte lovforslaget, som det ligger nu, men vi vil kunne støtte det, hvis der sker ændringer, så regeringens muligheder for at bare kunne agere alene indskrænkes, og så vi rykker datoen til at gælde ved udgangen af det her skoleår. Tak for ordet.

Tak for det. Der er ikke nogen kommentarer, så når der er sprittet af, går vi videre til den næste ordfører, og det er hr. Alex Ahrendtsen.

Tak, formand. Vi er jo alle sammen klar over, at det er en ekstremt ulykkelig situation for alle danskere, alle europæere og alle de mennesker, der er berørt af coronaen. På vores område, undervisningsområdet, er det jo en særlig ulykkelig situation for de mange elever, der nu er tvunget til at sidde bag skærmen i stedet for at være sammen med deres kammerater i skolen. De oplever ensomhed, og de oplever selvfølgelig også problemer i forbindelse med at få undervisning gennem skærmen. Det er svært for lærerne, og det er svært for skolerne at håndtere det.

Vi ved også, at det er svært for de mange familier derhjemme, hvor forældrene pludselig oplever, at de skal til at undervise eller støtte deres børn. Der er nogle, der har gode forudsætninger for det, mens der er andre, der af forskellige årsager absolut ikke har det. Det kan også være arbejdsmæssige ting, der gør, at det er enormt svært. Der er familier, hvor man bliver nødt til at arbejde hjemmefra, samtidig med at man skal passe børnene. Det er en svær situation. Vi ved det alle sammen. Heldigvis lægger lovforslaget op til fortsat at tage hensyn til specialskoleelever og andre udsatte, som har det meget svært med at få undervisning gennem skærmen. Der har vi selvfølgelig alle sammen været opmærksomme på og er enige om, at vi bliver nødt til at tage et særligt hensyn til de børn, så de fortsat kan komme i skole. Det er vi glade for også er en del af dette lovforslag.

Jeg skal jo ikke lægge skjul på, at jeg havde håbet på en anden situation, sådan som vi alle havde. Det er jo en nødlov, vi skal til at tage stilling til igen. Jeg havde håbet på, at vi ikke skulle forlænge den. Jeg skal heller ikke lægge skjul på, at jeg måtte konferere med mine kloge kollegaer, som i sin tid støttede lovforslaget. Vi ser ikke rigtig nogen anden mulighed end at forlænge nødloven, selv om forlængelsen sker frem til november. Det er en lang forlængelse, og derfor er jeg egentlig også glad for Socialdemokratiets ændringsforslag, som jeg kan forstå er kommet i stand på grund af henvendelsen fra Venstre. Det er jo herligt med sådan et hemmeligt interparlamentarisk arbejde mellem de to gamle partier. Det ville vi da gerne være en del af, men det er fint, at det også foregår her i salen. Vi er enige i bemærkningen i ændringsforslaget om, at vi lader nødloven fortsætte frem til skoleårets begyndelse og derefter tager stilling til det. Jeg synes faktisk, det er en god beslutning.

Til sidst vil jeg sige, at nødlove jo er nødlove på grund af en nødsituation. Og jeg håber ikke, at vi skal forlænge denne lov yderligere, for som fru Ellen Trane Nørby jo så glimrende forklarede i sit indlæg, sker der jo et massivt videnstab blandt skoleeleverne. Det er jo næsten det værste. Det er ikke bare en skolereform, som har været svær at implementere; nu har de så også oplevet coronaepidemien. Det gør bare, at vi måske står foran at miste en række elever, som ganske enkelt har haft det alt for svært i skolen. Jeg ved ikke, hvordan vi kan håndtere det, men på et eller andet tidspunkt bliver vi nødt til at tage det op og snakke om det. Jeg ved ikke, om vi på et tidspunkt skal indføre lidt ekstra undervisning for særlige elever. Men der er ingen tvivl om, at det er et kæmpetab for mange elever, fordi de har det svært med at få undervisning gennem skærmen. Der er andre, der blomstrer, og som elsker det. Men der er mennesker jo forskellige.

Samlet set støtter Dansk Folkeparti nødloven. Vi vil også støtte ændringsforslaget og glæder os til behandlingen, som ser ud til at være en formsag, men vi kan vel tage en snak om det. Ellers håber jeg på, at vi snart får styr på coronaen. Det var mine ord – og så skal jeg huske at spritte af.

Tak for det. Og der er heller ikke kommentarer her, så vi venter lige på den næste ordfører, som er fru Marianne Jelved, Radikale Venstre.

Jeg oplever egentlig, at vi er i en situation nu, hvor en hvilken som helst ordfører for et hvilket som helst parti vil sige det samme som den foregående. For vi deler jo alle sammen opfattelsen af den ulykke, det har været for os at have coronaen, ikke mindst for vores børn og unge, som virkelig har båret rigtig, rigtig meget på deres små skuldre.

Derfor er der stor tilslutning fra Radikale Venstres side til dels at forlænge den her nødlov, som vi arbejder efter p.t., men også at gøre den forlængelse kortere, end der egentlig står i forslaget, vi behandler i dag. Det tilslutter vi os også, og det er frem til sommerferien, går jeg ud fra, og så håber vi virkelig, at der er sket store forandringer i løbet af det halve år, vi har her foran os, også med vacciner og hvad det indebærer for samfundet som helhed. Så vi kan måske se lys forude.

Den næste store udfordring bliver så: Hvordan får vi afhjulpet de mangler i deres uddannelse, altså det, de har skullet lære i folkeskolen og i ungdomsuddannelserne? Men det kan vi bruge tid på i vores udvalg – eller i den kreds af politikere, vi er, og som er fælles om de reformer, som har båret uddannelsesstederne, indtil coronaen indtraf.

Så vi accepterer fuldstændig forlængelsen her, og vi accepterer og påskønner, at den kan gøres kortere, som Socialdemokratiets ordfører annoncerede det på regeringens vegne.

Vi står bag det og håber, at det går godt, også for Danmark. Og så håber jeg, vi har lært noget undervejs, som kan hjælpe os i den tid fremover, hvor vi skal have tingene op at stå igen. Så med det gode samarbejde in mente: Ja fra Radikale Venstres side.

Tak for det. Så er det fru Trine Torp, Socialistisk Folkeparti. Værsgo.

Tak for det. SF's børne- og ungeordfører, hr. Jacob Mark, kunne ikke være her i dag, så derfor må I nøjes med mig. I SF er vi enige i, at der fortsat er brug for en nødlov. Det er vi, fordi vi stadig står i en meget alvorlig situation med mange smittede og med den britiske mutation og med et vedvarende stort pres på vores sundhedsvæsen. Nødloven har været nødvendig, og det er den stadig væk, for at vi kan inddæmme smitten samtidig med at håndtere den fortsatte situation med nødundervisning, ændringer i afholdelse af prøver og eksamener, optagelse til ungdomsuddannelse, fortsat støtte til børn og unge med særlige behov m.m. Det har krævet en høj grad af fleksibilitet for at få hverdagen til at fungere ude på alle institutionerne. De ansatte har knoklet og omstillet sig, fundet nye veje og været kreative. I SF er vi dybt imponerede over den måde, som man har fået hverdagen til at fungere på til gavn for vores børn og unge, selv om det selvfølgelig ikke er nogen ønskværdig situation, vi er i. Det er helt afgørende, at de ansatte ikke får hverdagen til at fungere på trods af loven og de folkevalgte; vi skal gøre, hvad vi kan for at understøtte, at det hele hænger sammen ude lokalt i en svær tid. Derfor er nødloven nødvendig.

Vi mener dog ikke umiddelbart, at der er grund til, at nødloven først skal udløbe i november, når regeringens melding er, at vi er færdige med at vaccinere i juni. Det frygter vi skaber usikkerhed ude på institutionerne. Det fremgår også af høringssvarene. Og lige så snart hverdagen kan blive normal igen, skal den blive det. Og derfor er jeg også glad for, at hr. Jens Joel siger, at vi godt kan se på en anden løsning, og at der vil blive stillet et ændringsforslag om det.

Ministeren har med loven fået vidtgående beføjelser, og derfor har det været vigtigt og godt med en høj grad af inddragelse af partiernes ordførere på området, når loven er taget i anvendelse – og særlig vigtigt med inddragelse af og tæt dialog med alle eksperterne; i praksis er det læger, pædagogisk personale, ledere, forældre og eleverne selv i sektorpartnerskaberne. Det er selvfølgelig SF's klare forventning, at ministeren vil fortsætte den høje grad af inddragelse og den tætte dialog. Senere i dag skal følgegruppen diskutere eksamener og fagligt efterslæb. Her er det vigtigt, at der er et bredt flertal bag beslutningerne, så vores unge ikke bliver nervøse eller usikre på, om det hele nok skal gå, og der er mange unge, der er nervøse lige nu, ligesom mange ansatte har brug for at vide, at der er et bredt flertal, der bakker dem op.

Tilbage i marts sagde vi til skolerne, der lige havde taget hul på nødundervisningen, at vi selvfølgelig ikke havde de samme krav og forventninger til undervisningen, og vi takkede dem for det store og vigtige arbejde, de gør. Det er der behov for at vi understreger endnu mere nu, hvor nødundervisningen er blevet forlænget med 3 uger. I grundskolen bliver både lærere, elever og forældre mere stresset af at prøve at køre fuldt skoleskema med fuldt pensum. Ambitionsniveauet skal sættes ned, så alle får mere ro på og vi passer på hinanden. Det skal nok gå alt sammen, selv om der ikke bliver undervist i alt pensum. Børn, der efter nedlukningen har brug for ekstraundervisning for at indhente et fagligt efterslæb, skal have den hjælp.

Lange perioder med nedlukning rammer socialt skævt, men lige nu bør fokus være på, at alle kommer bedst muligt igennem nedlukningen. Derudover er det vigtigt, at vi fortsat holder øje med og sikrer, at børn og unge trives så godt som muligt med den usikkerhed og anderledes hverdag, som corona har medført. Børn og unge, der har det dårligt med at være hjemme, bør i endnu højere grad få tilbud om fysisk undervisning på skolen, ligesom børn og unge, der har psykiske udfordringer, skal have hjælp hurtigst muligt.

Med det sagt kan jeg sige, at SF støtter lovforslaget og også er positiv over for det ændringsforslag, som er blevet varslet. Tak.

Tak for det. Heller ikke her er der nogen kommentarer, så der skal bare lige sprittes lidt af.

Værsgo, hr. Jakob Sølvhøj, Enhedslisten.

Tak for det. Da vi vedtog loven, vi nu står over for at skulle ændre, den 19. marts, var der næppe mange af os, der havde forestillet os, at vi 10 måneder efter ville stå med en undervisningssektor, der var ikke lukket ned, for der arbejdes jo, men hvor al undervisning foregik virtuelt. Vi havde næppe forestillet os, at der var et så enormt pres på vores dagtilbud, sådan som vi oplever lige nu. Jeg tænker, at det vel var begyndt at gå op for os der den 19. marts, da vi vedtog loven, at der var tale om en alvorlig situation, men det er mildest talt noget, der overrasker os alle, at vi står i en situation, hvor vi nu altså igen må have lukket ned.

Sådan er virkeligheden. Jeg synes, som andre ordførere har nævnt, at vi skal påskønne det noget mere, for den aktuelle situation stiller enorme krav til de lærere, som skal foretage al undervisning digitalt, til de elever, som skal omstille sig til en anden undervisningssituation, til de ansatte ude i daginstitutionerne, som er bekymrede for deres helbred, og som synes, at det er meget belastende at skulle arbejde under de nuværende vilkår, og ikke mindst til de forældre, som jo også må tilpasse sig de vilkår, der nu ændrer sig ude i daginstitutionerne, og som naturligvis nok også er bekymrede for, om man nu dér er nødt til at lukke helt ned med alle de konsekvenser, det vil kunne få. Så vi skylder en stor tak til alle, der har tilpasset sig på det her område.

Det har siden marts været nødvendigt, at vi tilpassede regler løbende, sådan som epidemien udviklede sig. Jeg vil her godt sige, at jeg synes, vi har gjort det på fornuftig vis i det samarbejde, der har været mellem ordførerne og ministeren. Det er vel ingen statshemmelighed, at det er forekommet, at vi ikke har været helt enige, ordførerne imellem og nogle af ordførerne med ministeren. Det er jo naturligt, også med de forskellige udgangspunkter, vi har til områderne. Men jeg synes, det har været en meget frugtbar måde, vi har håndteret det på, og jeg er glad for, at det indtil videre er lykkedes os at finde fælles løsninger. Nogle gange må man jo godt opleve, at holdningerne brydes, men i den her situation er der, som flere andre har sagt, et stort behov for tryghed derude og en oplevelse af, at det samlede folkestyre prøver at håndtere det og få os godt igennem krisen her.

Som hr. Alex Ahrendtsen sagde, havde vi nok også tænkt, at den 26. november kunne vi såmænd nok leve med, hvis vi vurderede, at det var nødvendigt, så vi ikke skulle strides for meget om dét. Men omvendt er det også rigtigt at sige, at vi jo ikke skal have nedlukket vores uddannelsesinstitutioner længere end højst nødvendigt, og kan vi signalere, at vi forhåbentlig bevæger os mod normale tider, og at vi herindefra tror, vi bevæger os mod normale tider – nu, hvor der vaccineres, og hvor vaccinerne er ved at blive rullet ud – tror jeg også, det kan være med til at skabe så meget ro og tryghed, der nu kan skabes i den nuværende situation.

Jeg synes, det er fint, at der nu signaleres fra den socialdemokratiske ordfører, at vi kan justere på det her, sådan at vi har en lovgivning, der løber, frem til vi når sommerferien. Vi skal også bare finde en eller anden måde, vi kan gardere os på, for det, vi jo har talt om mand og kvinde imellem, er: Hvad nu – og vi gjorde det jo i foråret – hvis vi kommer i den situation, og alt må forbyde det, at vi alligevel er nødt til at justere på nogle ting? Så er det rigtigt, at vi kan mødes i juli måned – vi kan jo ikke rejse så langt, kan man sige – og så må vi jo gøre det. Men jeg synes også, det ville være fornuftigt, at vi havde en mulighed for og at vi gav ministeren en mulighed for også at kunne agere. Med den måde, vi hidtil har håndteret det på, og som jeg som sagt synes har været udmærket i det forum, der har været i følgegruppen, altså samarbejdet mellem ordførerne, tænker jeg, at ministeren vil fortsætte samarbejdet på den facon, så der ikke bare handles ensidigt med bekendtgørelser og midlertidige regelfastsættelser, men at vi får en fælles dialog om det.

Så det er fint med ændringsforslaget. Vi kan støtte det og ser frem til, at vi får det justeret i fællesskab.

Tak for det. Så er den næste ordfører hr. Per Larsen, Det Konservative Folkeparti. Værsgo.

Tak for det, formand. Jeg er her som substitut for Mai Mercado, som desværre er forhindret, så I må nøjes med mig. Situationen omkring coronapandemien er dybt alvorligt, både i Danmark og i resten af verden. Overalt i Europa bliver grænserne lukket ned, tusinder af ansatte sendes hjem, også i Danmark her under anden bølge. Vi håber selvfølgelig på, at den nedlukning, vi oplever i øjeblikket, med dens voldsomme restriktioner har den virkning, at smittetallet kommer ned, og at vi i vid udstrækning kan ophæve restriktionerne igen i februar. Det er i hvert fald mit håb.

Vi skal selvfølgelig gøre, hvad vi kan, for at børnenes læring sikres i så stor udstrækning som muligt, lige så vel som det er vigtigt, at daginstitutionerne kan forblive åbne, så længe myndighederne vurderer, at det er forsvarligt.

Som en konsekvens af, at dagtilbuddene og skolerne er blevet midlertidigt lukket, har regeringen fremsat dette lovforslag, som giver ministeren en lang række beføjelser til at fravige reglerne på dagtilbuds- og undervisningsområdet og foretage midlertidige foranstaltninger. Det har vi som udgangspunkt forståelse for. Men lad det være sagt helt ærligt: Forståelsen her i anden bølge er mindre end i første bølge. Vi tager et ansvar på os som parti. Det har vi gjort hele vejen igennem denne pandemi. Men det er også vigtigt at sige klart, at der er tale om meget vidtgående beføjelser til ministeren med denne nødlov og dette lovforslag. I Mai Mercados tale i foråret ved samme lovforslag sagde hun, at det må man aldrig tage let på, og det skal jeg hilse og sige gælder stadig væk.

Vi har selvfølgelig også undret os over det meget lave ambitionsniveau i forhold til at få smittetallene bragt ned frem mod den 16. november, men vi ser med fortrøstning på, at der trods alt viser sig gode takter her i salen, i forhold til at nødloven senest skal lukkes ned igen til sommerferien. Så i Det Konservative Folkeparti bakker vi op om lovforslaget, dog med det forbehold, at vi gerne vil have det ophævet igen inden sommerferien. Tak for ordet.

Tak for det. Og den næste er fru Mette Thiesen, Nye Borgerlige.

Der er ingen sundhedsmæssig evidens for, at man bremser coronasmitten ved at lade skolerne forblive lukkede. Derfor er det Nye Borgerliges klare holdning, at børnene skal tilbage i skole. Sammenligner man smittetal i Finland, hvor grundskolerne har været lukkede, og smittetal i Sverige, hvor skolerne har været åbne gennem hele epidemien, ses der ikke nogen forskel i incidensen for bekræftede covid-19-tilfælde hos børn fra 1 år til 19 år. Sådan lød det i november fra afdelingschef i Statens Serum Institut Tyra Grove Krause.

Alligevel har skolerne nu været lukkede og eleverne hjemmeundervist siden december. Foreløbig gælder de forlængede restriktioner frem til den 7. februar. Det udfordrer forståeligt nok rigtig mange danske familier, der ikke ved, hvordan ugerne efter den 7. februar ser ud – om de fortsat skal jonglere med både hjemmearbejde og undervisning. Og det udfordrer naturligvis også børnene.

Skoler driver ikke epidemien. Sådan lød det fra børnelæge og formand for Dansk Pædiatrisk Selskab Klaus Birkelund Johansen, der ydermere har gjort det klart, at børnene ikke bliver smittet i institutionerne eller skolerne, men af forældrene i hjemmet. Der er altså ingen sundhedsmæssig evidens for at holde landets skoler lukkede for at bremse smitten. Tværtimod, siger forsker Christian Kanstrup Holm, er der bevis for, at det ikke nytter noget at lukke skolerne ned. Samme melding kommer fra professor og virolog Søren Riis Paludan. Når man ser omkostningerne i forhold til gevinsterne, må man bare sige, at der ikke er noget som helst belæg for at lukke skoler og daginstitutioner, siger han. Alligevel har regeringen sendt alle børnene hjem.

Omkostningerne ved at fortsætte en nedlukning af skolerne er alt, alt for store, både for forældrene, for samfundet og for børnene. Derfor er vores klare budskab til regeringen: Lad børnene komme tilbage i skole nu. Om det sker, er det kun statsministeren, der kan svare på. Vil man lade det baseres på sundhedsfaglig evidens eller på en socialdemokratisk mavefornemmelse?

Uanset hvornår det sker, venter der et meget stort oprydningsarbejde forude efter to store nedlukninger med hjemsendelser og onlineundervisning. Flere fagfolk råber vagt i gevær og siger, at eleverne efter denne tid vil komme til at mangle nogle faglige og sociale kompetencer. Og at fjernundervisningen har gjort eleverne mindre motiverede, er bekymrende.

Jeg håber rigtig meget, at statsministeren lytter til de mange mennesker, der har faglig viden på området. Ingen, hverken børn, forældre eller samfundet, er tjent med lukkede skoler. Det er vores klare holdning i Nye Borgerlige, og derfor kan vi selvfølgelig heller ikke støtte en forlængelse af denne nødlov. Tak.

Tak for det. Jeg ser ikke Liberal Alliances ordfører, så derfor må det være børne- og undervisningsministerens tur. Værsgo.

Tak for det. Jeg tror faktisk, at behandlingen af L 140 og i øvrigt også det, der gik forud, med at sidde og svare på rigtig mange af de rigtig gode spørgsmål, der blev stillet under behandlingen, vil være den lovbehandling, jeg senest kommer til at glemme. Det var enormt voldsomt sidste år, da vi meget hurtigt skulle have lovgivning på plads, og en af de ting, der i den proces blev opfundet af fru Ellen Trane Nørby, var idéen om at have en politisk følgegruppe. Det rettede vi til i L 140, og den politiske følgegruppe blev og er fortsat grundstammen i den måde, vi arbejder parlamentarisk omkring coronasituationen på. Så det vil jeg gerne sige tusind tak for. Jeg tror, at vi havde fået et anderledes forløb på børne- og undervisningsområdet, hvis ikke det havde været for dén ene anderledes måde at tænke det helt fra starten på, fordi det betød, at samtlige folketingspartier kom til at sidde sammen omkring alle de beslutninger, som vi har skullet træffe i den her periode. Så det var simpelt hen bare godt fundet på, og i en situation, hvor vi hver eneste dag skulle træffe rigtig mange nye beslutninger i et helt nyt landskab, og hvor vi ikke havde de sædvanlige parlamentariske principper, var det simpelt hen afgørende for os, at vi så tidligt i forløbet faktisk fik på plads, at det er sådan her, vi griber det an parlamentarisk.

Det betyder også – og det er jo så en tak til alle kollegaerne herinde – at den politiske følgegruppe har været med inde over stort set alle beslutninger, der er taget. Det er jo ikke – og det var også det, Enhedslistens ordfører sagde – fordi vi har været enige om det hele, det er noget helt andet, men vi har ladet meningerne brydes, og vi har haft forskellige holdninger til det med de forskellige udgangspunkter, vi har. Men vi har stået sammen om det i fællesskab, og det vil sige, at de forskellige perspektiver, som jo også afspejler de forskellige perspektiver, der er i befolkningen, har været med inde ved bordet, og vi har kigget på dem, og vi har diskuteret dem med hinanden, og der er blevet truffet beslutninger om langt de fleste ting, hvor samtlige af Folketingets partier har været med. Indimellem har der været et enkelt eller to, der ikke har været med. Det synes jeg egentlig at vi kan være ret stolte af i fællesskab.

Så har vi samtidig med det haft det, vi kalder sektorpartnerskabet, som jeg egentlig startede som en art minihøring, fordi jeg simpelt hen ikke kunne finde ud af, hvad man egentlig stillede op, når vi satte høringsperioden ud af kraft i forbindelse med behandlingen af L 140, som var forgængeren for det lovforslag, vi behandler i dag. De minihøringer udviklede sig til at blive det, der nu hedder sektorpartnerskabet, og det vil sige, at det er der, hvor lærere og forældre og elever og skoleledere og kommuner osv. sidder med. Der har vi haft helt usandsynlig mange møder. Det samme har vi i den politiske følgegruppe. Det har altså betydet, at selv om vi ikke har kunnet køre de almindelige lovgivningsprocesser i perioder på grund af nedlukninger og høj hastighed, har vi alligevel kunnet gøre det, vi er bedst til i Danmark, nemlig at få hørt alle parter og få alle de forskellige perspektiver ind på bordet og få lavet aftaler om alt, hvad vi overhovedet kan lave aftaler om, sådan at vi bøjer os mod hinanden og får taget hensyn til de forskellige interesser, der kan være.

Jeg er utrolig glad for den måde, vi har kunnet gribe det an på i fællesskab med hinanden, og jeg vil sige det sådan, at jeg har stået på amerikansk fjernsyn og sagt, at en af hovedårsagerne til, at det gik så godt med skolegenåbningerne i Danmark i foråret, var, at vi havde så stærke fagforeninger. Som socialdemokrat er det en selvstændig fornøjelse at stå og sige det på amerikansk fjernsyn, vil jeg gerne sige. Men jeg mener det faktisk, for det betyder jo, at vi har haft nogle organisationer med – og det er jo, hvad enten vi taler om forældreområdet, eller vi taler om det, at kommunerne har organiseret sig i Kommunernes Landsforening, eller vi taler om det, der decideret er fagforeninger, nemlig Danmarks Lærerforening, BUPL og FOA osv. Og det, at vi har så stor en foreningstradition i Danmark, gør, at når der er en krise, der rammer, så er der etableret fora, hvor man kan drøfte forskellige ting med udgangspunkt i de forskellige interesser, man har, og det har gjort det så meget nemmere end i lande, hvor man ikke har samme fundament at stå på.

Ja, nu behandler vi så efterfølgeren til det, og jeg vil sige i forhold til det med datoerne, at som I vil se af det første, vi sendte i høring, så har det sådan en lidt skæv dato dér i november, og det har det, fordi det var det første tidspunkt, man ville kunne nå med en almindelig lovproces at tredjebehandle et lovforslag, hvis vi stod efter sommerferien og stadig væk var i en coronasituation. Det er derfor, det ikke hedder den 1. januar, men at det har sådan en skæv dato midt i november, for der ville man med alle de sædvanlige procedurer kunne nå at lave en lovgivningsproces. Det er jo selvfølgelig, fordi det, jeg har været bekymret for – og det var derfor, at datoerne var på den måde – var, at vi ville stå i august måned og ikke have nogen regler, der gjorde os i stand til at tage de forbehold, der skulle til for enten at beskytte personalet eller børn eller nogle andre i forhold til smitteudbrud, der var kommet sådan dér med et fingerknips. Og det er jo, fordi tingene har været enormt uforudsigelige.

Jeg vil sige med hensyn den ændring, jeg ved er blevet drøftet omkring det med datoer, nu, hvor vi ved noget om vacciner og alt muligt andet, at vi intet ønske har om, at det her skal vare så meget som 10 sekunder længere end det, der er dikteret af coronaen. Derfor synes jeg, det lyder helt rigtigt at få lavet de ændringsforslag, der har været drøftet mellem et par af partierne – også med den elastik, der ligger i det, så vi ikke mister det der augustheat, som betyder ret meget netop på skoleområdet, fordi der er så mange, der starter i august. Det lyder, som om det er blevet håndteret, og det er selvfølgelig rigtig godt.

Så vil jeg bare sige meget klart i forhold til det, som SF var inde på, vedrørende fuldt skema og alle fag, at det at lave fjernundervisning for folkeskolelærere – nu tager vi bare lige udgangspunkt i folkeskolen et øjeblik – er en opgave, som lærerne ikke er uddannet til. Derfor må man bare bøje sig i støvet for den kreativitet, den faglighed, den ildhu, og de muskler, man har brugt på at få det her til at køre. Man må virkelig bøje sig i støvet. Dermed må man jo også anerkende, at det er en kæmpe arbejdsopgave, i forhold til hvad det ville være at gennemføre den normale undervisning, som man er vant til.

Jeg er blevet spurgt nogle gange: Jamen skal vi så køre med fuldt skema? Nej, det skal man ikke. Fuld fagrække, fuldt skema og årsnorm er noget, der hører til i den almindelige folkeskole. Det hører ikke til i nødundervisningen. Man skal gøre det så godt, man kan. Det er også det, der står. Man skal leve op til folkeskoleloven så godt, man kan. Det der »så godt, man kan« dækker over, at lærerstanden helst skal kunne overleve en lang vinter med nødundervisning. Derfor skal man selvfølgelig forholde sig til den opgave, man bliver stillet over for. F.eks. er der jo også den opgave, at man skal tage sig rigtig godt af de børn, der mistrives lige nu. Der er rigtig mange børn, der mistrives, og der er brug for, at lærerne er meget tættere på, fordi de ikke mødes ansigt til ansigt med børnene, og altså får nogle one on one eller sidder og snakker med tre-fire elever over længere tid i nogle rul i klasserne. Det kan man jo ikke, hvis man skal køre fuldt skema, og hvis man skal køre fuld fagrække og man skal leve op til årsnormen.

Det vil sige, at man lige nu skal leve op til folkeskoleloven så godt, man kan. Det er jo der, ambitionsniveauet skal sættes. Man skal jo ikke begynde at slække på tingene, men man skal omvendt også huske på, at vi altså kun har de lærerressourcer, vi har, og de skal kunne holde til en lang vinter. Det er bare for at sige, at vi selvfølgelig skal give børnene alt det bedste, de overhovedet kan nå at få ud af det her – det ville have været forfærdeligt, og det ville have været endnu værre, hvis ikke der var den virtuelle undervisning, der er – men vi skal heller ikke spænde buen for hårdt.

Så vil jeg sige i forhold til skolehuller i det hele taget: Det vender vi tilbage til. Det er jo utrolig dejligt at have med coronaen at gøre nu i sammenligning med i foråret, fordi vi har haft meget bedre tid til at forberede os på det. Det vil sige, at vi står et helt andet sted, både i forhold til at forholde os til eksamener, men også i forhold til at forholde os til de faglige huller. Så vil nogle jo spørge: Hvorfor er der så ikke truffet en beslutning, og hvorfor er der så ikke fremlagt en fuldstændig plan nu? Det er jo simpelt hen af den simple årsag, at den plan ville være ret forskellig, alt efter om der har været lukket ned i 2 uger, eller om der har været lukket ned i 6 eller 8 uger, eller hvor lang tid der ender med at nå at være lukket ned.

Det vil sige, at det, vi har forberedt, simpelt hen er værktøjskassen, og vi har sagt: Det er de her værktøjer, der kunne være relevante, når vi taler om skolehuller. Men hvordan man skruer den konkrete pakke sammen, må i sagens natur hænge sammen med, hvor kort eller hvor lang tid der er lukket ned.

Vi påbegynder drøftelserne om det i eftermiddag, hvor jeg ser meget frem til at få sådan en første indledende drøftelse med alle Folketingets partier. Hen over de sidste måneder har jeg løbende talt med både elevorganisationer, lærerforeninger og lederforeninger om spørgsmålet om skolehuller og eksamener og også alt muligt andet, men særlig om skolehuller og eksamener, også for løbende at vurdere situationen.

I skal have tusind tak for tilsagnet om at ville støtte den her afløsning af L 140 med det, der nu hedder L 114. Jeg tror stadig, at det er L 140, jeg altid vil huske, men det har også været en god behandling i dag. Så tak for tilsagnet.

Tak for det. Der er en bemærkning fra fru Ellen Trane Nørby. Værsgo.

Tak for det. Også tak for den dialog, vi har haft, i forhold til at sikre, at vi ikke får sendt et signal ud til sektoren om, at vi egentlig laver en særlov, der varer helt frem til midten af november, når vi har behov for at sende håb om, at det næste skoleår bliver så normalt og så kedeligt og så forudsigeligt, som vi overhovedet kan ønske os, oven på det her år med coronapandemien. Så det ændringsforslag i konkret form ser jeg frem til at vi modtager i Folketinget.

Noget andet, jeg vil sige, er tak for anerkendelsen fra ministeren i forhold til det arbejde, vi har haft i covid-19-følgegruppen. Jeg vil også gerne kvittere den anden vej, fordi jeg synes, at det har fungeret langt mere hensigtsmæssigt på det her område, end jeg ved det har gjort på andre områder. Derfor er der et behov for at signalere, at vi også har nogle ønsker til, at det her lovforslag justeres i relation til det, vi jo også har aftalt i forbindelse med den nye epidemilov om egentlig at indføre negativ parlamentarisme i den forstand, at det ikke længere bare skal være sådan, at ministeren i princippet kan overrule os alle sammen, men at ministeren er nødt til at respektere, at hvis der er et flertal i Folketinget, som mener noget andet, så kan regeringen ikke gå den vej. Og det ønsker vi selvfølgelig forankret i det lovforslag, som vi behandler i dag, og det håber jeg også vi får ind inden andenbehandlingen. Tak.

Ministeren.

Man er allerede i gang med at forberede ændringsforslag til det, for det kom netop ind i epidemiloven, som var efter, at vi havde sendt lovforslaget i høring. Jeg synes, at det er helt oplagt, fordi det ligger i forlængelse af, hvordan vi alligevel har arbejdet på det her område. Og det kan man jo, sådan som den socialdemokratiske ordfører også sagde i sin ordførertale, lige så godt skrive ned på et stykke papir, for det har faktisk en betydning, om ting står der eller ikke står der.

Jeg mener, at den samarbejdsform, vi har haft på det her område – og der er jeg helt enig med ordføreren – har fungeret rigtig godt, og det kan man lige så godt også få lagt ind i forbindelse med ændringsforslagene. Så det kommer vi bestemt også med.

Fru Ellen Trane Nørby.

Jamen tak for det. Ja, der er jo en parallelitet til de forhandlinger, vi har haft, omkring epidemiloven, og derfor også vores ønske om, at det her lovforslag så kommer til at afspejle den brede politiske aftale, vi lavede, omkring af epidemiloven.

En anden del, som flere ordførere jo også har fremhævet – mig selv inklusive – er det læringstab, vi kan se en lang række elever har. Og jeg ved godt, at vi går i gang med forhandlinger senere i dag, men jeg håber også, at ministeren her i Folketingssalen vil tilkendegive, at regeringen også er opmærksom på, at det ikke løses uden ressourcer, og at regeringen også er villig til at lade de her forhandlinger inkludere en økonomi, så lærerne, skolelederne, alle aktørerne derude, også kan løfte den opgave, det er at sikre, at hvert enkelt barn og hver enkelt ung ikke kommer til at betale prisen for nedlukningen.

Værsgo.

Det har jeg allerede tilkendegivet i offentligheden. Det er klart, at når man står med det, vi står med nu, så vil vi selvfølgelig også skulle kigge på ressourcer. Og man kan sige, at præcis på grund af spørgsmålet om ressourcer har det jo også en tæt sammenhæng med, hvor lang tid der egentlig er lukket ned, og det vil sige proportionerne i pakkerne. Hvis man lyttede til Skolelederforeningens formand i går, så sagde han, at han i og for sig mener, at vi dér, hvor vi var i går, ville kunne fylde de faglige huller, men at for hver uge, der går fra nu af, vil det blive sværere og sværere. Så derfor hænger det sammen med, hvor lang tid der er lukket ned.

Selvfølgelig skal vi kigge på ressourcer, og jeg mener i øvrigt, at nogle af de bud, som Venstres ordfører kom med heroppe fra talerstolen i forhold til at gå ind at kigge på fagbindingerne – altså kan man løsne mere op, så der kommer lidt mere elastik i, og hvor meget man skal undervise i de enkelte fag, så man kan koncentrere kræfterne der, hvor eleverne har nogle skolehuller? – kunne være det ene eksempel. Et andet eksempel kunne jo være at kigge på den understøttende undervisning, altså om man kunne bruge den mere offensivt i forbindelse med coronatiden.

Så jeg mener, at vi simpelt hen også har nogle ret store strukturelle elastikker på området i forvejen, som vi også skal have kigget på, ligesom jeg også mener, at vi skal have kigget på læseferiens længde, i forbindelse med at vi drøfter eksamener. Og det er jo præcis de ting, vi har brugt tid på at forberede fra regeringens side hen over det sidste halve år.

Så må vi jo se, hvad volumen på alt det her er, i forhold til at vi endnu ikke ved, hvor lang tid nedlukningen samlet set kommer til at vare. Men der er god grund til, at vi allerede nu går ind og får identificeret – det har vi allerede gjort i ministeriet – hvad det er for en stribe af værktøjer, der er, og begynder at snakke med hinanden om, hvor hinandens præferencer ligger.

Tak for det.

Der er ikke flere, der har bedt om ordet, så forhandlingen er sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Børne- og Undervisningsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.