L 107 B Forslag til lov om ændring af ejendomsvurderingsloven og forskellige andre love.

(Adgang til fravalg af den midlertidige indefrysningsordning for grundskyld, ændring af vurderingsterminen for vurderingsåret 2021 og andre tilpasninger på ejendomsområdet samt ændring af beregningsgrundlaget for tinglysningsafgift og indførelse af særordning for godtgørelse af for meget betalt tinglysningsafgift m.v.).

Af: Skatteminister Morten Bødskov (S)
Udvalg: Skatteudvalget
Samling: 2020-21
Status: Stadfæstet

Om lovforslaget

Sagsgang:
2. behandlet/direkte til 3. behandling 18-12-2020
3. behandlet, vedtaget 21-12-2020
Oprindeligt forslag:
Ministerområde:
Skatteministeriet
Resumé:
Det foreslås, at den midlertidige indefrysningsordning for grundskyld gøres frivillig, så boligejere kan fra- og tilvælge indefrysning fra medio 2021.

Herudover foreslås der en forlængelse af funktionsperioden for vurderingsankenævn og fælles ankenævn, en udskydelse af virkningstidspunktet for de nye klagebehandlingsregler for vurderingssager, en fremrykning af en allerede vedtaget ændring af beregningsgrundlaget for tinglysningsafgiften ved ejerskifte af erhvervsejendomme m.v. og mulighed for godtgørelse af for meget betalt tinglysningsafgift.

Med ændringsforslaget er vurderingsterminen for vurderingsåret 2021 blevet ændret.
Afstemning:
Forslaget blev vedtaget. For stemte 76 (S, V, DF, RV, KF og LA), imod stemte 10 (EL, ALT, Susanne Zimmer (UFG) og Uffe Elbæk (UFG)), hverken for eller imod stemte 11 (SF og NB).