B 91 Forslag til folketingsbeslutning om at gøre social kontrol til en skærpende omstændighed i strafudmålingen efter straffeloven.

Udvalg: Udlændinge- og Integrationsudvalget
Samling: 2020-21
Status: Beretning afgivet

Beslutningsforslag som fremsat

Fremsat: 18-11-2020

Fremsat: 18-11-2020

Fremsat den 18. november 2020 af Marlene Ambo-Rasmussen (V), Morten Dahlin (V), Mads Fuglede (V) og Fatma Øktem (V)

20201_b91_som_fremsat.pdf
Html-version

Fremsat den 18. november 2020 af Marlene Ambo-Rasmussen (V), Morten Dahlin (V), Mads Fuglede (V) og Fatma Øktem (V)

Forslag til folketingsbeslutning

om at gøre social kontrol til en skærpende omstændighed i strafudmålingen efter straffeloven

Folketinget pålægger regeringen i indeværende folketingssamling at fremsætte lovforslag, der indskriver social kontrol i straffeloven på samme måde som hadforbrydelser, så det bliver en skærpende omstændighed i strafudmålingen, når der som led i et strafbart forhold er udøvet social kontrol.

Bemærkninger til forslaget

De største angreb på ligestillingen i Danmark sker mod især muslimske kvinder i indvandrermiljøer, hvor der hersker et helt andet syn på mænd og kvinder, end der gør i resten af Danmark. Forslagsstillerne vil ikke acceptere, at der er miljøer i Danmark, hvor ligestillingen er sat helt ud af spil; hvor mænd mener, at de er mere værd end kvinder; hvor ægtemænd, fædre og brødre tyranniserer kvinders og pigers tilværelse, og hvor kvinder umyndiggøres og fratages deres frihed. I Danmark har vi ligestilling, og vi skal have lige muligheder. De personer, der modarbejder det, skal straffes hårdt. Venstre vil derfor kriminalisere social kontrol - og på den måde støtte indvandrerkvindernes frihedskamp.

Unge kvinder med ikkevestlig baggrund oplever at have markant mindre selvbestemmelse og frihed sammenlignet med andre unge. Det viser en undersøgelse fra 2018 om social kontrol blandt unge i alderen 15-29 år (»Unges oplevelser af negativ social kontrol«, undersøgelse udarbejdet for SIRI af Als Research, 2018). Undersøgelsen peger på, at der er en tæt sammenhæng mellem mistrivsel og konkrete oplevelser med negativ social kontrol i form af overvågning, trusler og vold. Unge, der er udsat for denne form for negativ social kontrol, har større statistisk risiko for psykisk mistrivsel i form af f.eks. depression eller langvarige stres???stilstande.

De aktuelle sager fra Odense, hvor imamer udøver negativ social kontrol ved at lave skil?smissekontrakter, der stiller krav til kvinder om at opføre sig på en bestemt måde, illustrerer problemets omfang (»Omstridt imam lavede skilsmissekontrakt, hvor muslimsk kvinde kunne miste børnene: »Det er psykisk vold udført med en shariakontrakt««, Berlingske, den 24. september 2020). På lignende vis har den iranske ambassade blandet sig i en skilsmisse, der ikke var gyldig efter iransk lov, da personen også var religiøst viet (»Irans ambassade sendte kvinde til omstridt moské for at tillade skils??misse: »Derfor er konsekvensen, at jeg ikke kan rejse til Iran i mange år««, Berlingske, den 7. oktober 2020).

Forslagsstillerne mener, at Folketinget skal sende et signal om, at her bestemmer kvinder selv over deres liv. Med beslutningsforslaget vil domstolene skulle tillægge det skærpende betydning, hvis der er tale om social kontrol. Det vil gælde, uanset om den sociale kontrol er rettet mod kvinder eller mænd, og uanset om der er tale om psykisk eller fysisk vold.

Lovgivningen skal tydeligt markere, at vi som samfund ikke vil acceptere, at der finder social kontrol sted i Danmark. Forslagsstillerne mener, at det er utilstedeligt, når vi oplever, at kvinder ikke må gå alene på jobcenteret eller tage et arbejde, hvor der er mandlige kolleger (»Ledige indvandrerkvinder udsat for massiv social kontrol«, pressemeddelelse fra Københavns Kommune, den 19. februar 2020).

På den baggrund foreslår forslagsstillerne, at social kontrol skrives direkte ind i straffeloven, sådan at domstolene kan skærpe straffen, hvis en forbrydelse er sket som led i social kontrol. Konkret er formålet, at domstolene skal behandle det som en skærpende omstændighed, hvis en forbrydelse er sket som led i social kontrol, når de fastsætter straffen. Af ændringen af straffeloven skal det fremgå, at en forbrydelse er værre, hvis den sker som led i social kontrol, på samme måde, som det fremgår med hadforbrydelser.

Skriftlig fremsættelse

Marlene Ambo-Rasmussen (V):

Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at fremsætte:

Forslag til folketingsbeslutning om at gøre social kontrol til en skærpende omstændighed i strafudmålingen efter straffeloven.

(Beslutningsforslag nr. B 91)

Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.