Fremsat den 7. oktober 2020 af Flemming Møller Mortensen (S),
Peter Skaarup (DF),
Sofie Carsten Nielsen (RV),
Karsten Hønge (SF),
Peder Hvelplund (EL), Mai Mercado (KF),
Pernille Vermund (NB),
Ole Birk Olesen (LA), Torsten Gejl (ALT),
Aaja Chemnitz Larsen (IA) og Susanne Zimmer (UFG)
Forslag til folketingsbeslutning
om forlængelse af nedfrysning af befrugtede
og ubefrugtede æg (borgerforslag)
Befrugtede og ubefrugtede æg, der er
udtaget i forbindelse med fertilitetsbehandling, skal kunne fryses
ned, indtil kvinden er fyldt 46 år og derfor ikke
længere må modtage fertilitetsbehandling i Danmark.
Bemærkninger til forslaget
Ifølge den danske lovgivning må
befrugtede og ubefrugtede æg udtaget i forbindelse med
fertilitetsbehandling kun opbevares på frys i 5 år
efter udtag af kvinden. I de 5 år skal de være brugt,
ellers skal de destrueres. Der er ingen sundhedsfaglig begrundelse
for de 5 år, da selve risikoen for cellebeskadigelse sker i
forbindelse med nedfrysning og optøning. Derudover er der
på ingen måde ligestilling på denne front, da
sædceller må fryses på ubestemt tid.
Fertilitetsbehandling og ægudtagning er
en omstændig og hård proces for kvinden. Hvis
parret/kvinden er heldige, så kommer der flere befrugtede
æg ud af behandlingen. Og hvis man er endnu mere heldig,
så bliver kvinden gravid, og der er derfor flere befrugtede
æg, der kan blive frosset ned.
Parret/kvinden skal altså nå at
beslutte sig for at bruge de befrugtede æg senest 5 år
efter udtagning, hvilket desværre betyder, at æg, der
ellers kunne være brugt, bliver destrueret, fordi parret
eller kvinden ikke når eller ikke er parate til at bruge
æggene.
Man kan måske mene, at man bare kan tage
flere æg ud af kvinden, men ægkvaliteten falder
betydeligt med alderen, og for nogle kan muligheden helt være
elimineret. Så hvorfor gennemgå endnu en ubehagelig
hormonbehandling med efterfølgende smertefuld
ægudtagning, hvis man har mulighed for en graviditet med
yngre og derfor bedre æg.
Det er en stor psykisk og fysisk belastning at
være i fertilitetsbehandling, og vi ønsker især
på baggrund heraf, at det bliver lovligt for alle kvinder
selv at bestemme over egne æg. Hvorfor bestemmer politikerne
udløbsdatoen på dem, når al forskning siger, der
ingen er? Vi mener ikke, at det skal koste det offentlige flere
penge, men foreslår i stedet mulighed for egenbetaling af
opbevaring af nedfrosne æg efter de 5 år.
Det er ikke et ønskescenarium at
være i fertilitetsbehandling. Og det er ikke med ens gode
vilje, man ender der. Og der er derfor desto større grund
til at give lidt af egenbestemmelsen over kroppen og æggene
tilbage til kvinden selv. Vi vil gerne selv kunne bestemme,
hvornår og hvor mange børn vi får - eller kan
prøve at få.
Om fremsættelsen i Folketinget
Forslagsstillerne i Folketinget
bemærker, at der er tale om et borgerforslag, som inden for
den fastsatte frist har opnået det antal
støttetilkendegivelser fra borgere, som kræves for at
få forslaget fremsat og behandlet som beslutningsforslag i
Folketinget.
Borgerforslaget er oprindeligt indgivet af
Julie Sams Agerschou, Hillerød, som hovedstiller med
Kristian Frostholm Røeboe, Hillerød, Lisbeth
Frostholm Røeboe, Stevns, og Cathrine Widunok Wichmand,
adressebeskyttelse, som medstillere.
Forslagsstillernes fremsættelse af
forslaget for Folketinget er alene udtryk for, at forslagsstillerne
på vegne af de partier, som støtter
borgerforslagsordningen, påtager sig at opfylde en
nødvendig betingelse for, at borgerforslaget kan blive
behandlet i Folketinget i overensstemmelse med intentionerne bag
ordningen for borgerforslag.
Fremsættelsen kan således ikke
tages som udtryk for, at forslagsstillerne nødvendigvis
støtter forslagets indhold.
Skriftlig fremsættelse
Flemming Møller Mortensen (S), Peter
Skaarup (DF), Sofie Carsten Nielsen (RV), Karsten Hønge
(SF), Peder Hvelplund (EL), Mai Mercado (KF), Pernille Vermund
(NB), Ole Birk Olesen (LA), Torsten Gejl (ALT), Aaja Chemnitz
Larsen (IA) og Susanne Zimmer (UFG):
Hermed tillader vi os for Folketinget at
fremsætte:
Forslag til folketingsbeslutning om
forlængelse af nedfrysning af befrugtede og ubefrugtede
æg.
(Beslutningsforslag nr. B 8)
Der er tale om et
borgerforslag, som inden for den fastsatte frist har opnået
det antal støttetilkendegivelser fra borgere, som
kræves for at få forslaget fremsat og behandlet som
beslutningsforslag i Folketinget. Der henvises til
folketingsbeslutning af 2. juni 2016 om mulighed for at få
borgerdrevne beslutningsforslag behandlet i Folketinget, lov om
etablering af en ordning for borgerforslag med henblik på
behandling i Folketinget og bekendtgørelse om en ordning for
borgerforslag med henblik på behandling i Folketinget.
Borgerforslaget
er oprindeligt indgivet af Julie Sams Agerschou, Hillerød,
som hovedstiller med Kristian Frostholm Røeboe,
Hillerød, Lisbeth Frostholm Røeboe, Stevns, og
Cathrine Widunok Wichmand, adressebeskyttelse, som medstillere.
Fremsættelsen er alene udtryk for, at forslagsstillerne
på vegne af de partier, som støtter
borgerforslagsordningen, påtager sig at opfylde en
nødvendig betingelse for, at borgerforslaget kan blive
behandlet i Folketinget i overensstemmelse med intentionerne bag
ordningen.