B 8 Forslag til folketingsbeslutning om forlængelse af nedfrysning af befrugtede og ubefrugtede æg (borgerforslag).

Udvalg: Sundhedsudvalget
Samling: 2020-21
Status: 2. beh./Forkastet

Beslutningsforslag som fremsat

Fremsat: 07-10-2020

Fremsat: 07-10-2020

Fremsat den 7. oktober 2020 af Flemming Møller Mortensen (S), Peter Skaarup (DF), Sofie Carsten Nielsen (RV), Karsten Hønge (SF), Peder Hvelplund (EL), Mai Mercado (KF), Pernille Vermund (NB), Ole Birk Olesen (LA), Torsten Gejl (ALT), Aaja Chemnitz Larsen (IA) og Susanne Zimmer (UFG)

20201_b8_som_fremsat.pdf
Html-version

Fremsat den 7. oktober 2020 af Flemming Møller Mortensen (S), Peter Skaarup (DF), Sofie Carsten Nielsen (RV), Karsten Hønge (SF), Peder Hvelplund (EL), Mai Mercado (KF), Pernille Vermund (NB), Ole Birk Olesen (LA), Torsten Gejl (ALT), Aaja Chemnitz Larsen (IA) og Susanne Zimmer (UFG)

Forslag til folketingsbeslutning

om forlængelse af nedfrysning af befrugtede og ubefrugtede æg (borgerforslag)

Befrugtede og ubefrugtede æg, der er udtaget i forbindelse med fertilitetsbehandling, skal kunne fryses ned, indtil kvinden er fyldt 46 år og derfor ikke længere må modtage fertilitetsbehandling i Danmark.

Bemærkninger til forslaget

Ifølge den danske lovgivning må befrugtede og ubefrugtede æg udtaget i forbindelse med fertilitetsbehandling kun opbevares på frys i 5 år efter udtag af kvinden. I de 5 år skal de være brugt, ellers skal de destrueres. Der er ingen sundhedsfaglig begrundelse for de 5 år, da selve risikoen for cellebeskadigelse sker i forbindelse med nedfrysning og optøning. Derudover er der på ingen måde ligestilling på denne front, da sædceller må fryses på ubestemt tid.

Fertilitetsbehandling og ægudtagning er en omstændig og hård proces for kvinden. Hvis parret/kvinden er heldige, så kommer der flere befrugtede æg ud af behandlingen. Og hvis man er endnu mere heldig, så bliver kvinden gravid, og der er derfor flere befrugtede æg, der kan blive frosset ned.

Parret/kvinden skal altså nå at beslutte sig for at bruge de befrugtede æg senest 5 år efter udtagning, hvilket desværre betyder, at æg, der ellers kunne være brugt, bliver destrueret, fordi parret eller kvinden ikke når eller ikke er parate til at bruge æggene.

Man kan måske mene, at man bare kan tage flere æg ud af kvinden, men ægkvaliteten falder betydeligt med alderen, og for nogle kan muligheden helt være elimineret. Så hvorfor gennemgå endnu en ubehagelig hormonbehandling med efterfølgende smertefuld ægudtagning, hvis man har mulighed for en graviditet med yngre og derfor bedre æg.

Det er en stor psykisk og fysisk belastning at være i fertilitetsbehandling, og vi ønsker især på baggrund heraf, at det bliver lovligt for alle kvinder selv at bestemme over egne æg. Hvorfor bestemmer politikerne udløbsdatoen på dem, når al forskning siger, der ingen er? Vi mener ikke, at det skal koste det offentlige flere penge, men foreslår i stedet mulighed for egenbetaling af opbevaring af nedfrosne æg efter de 5 år.

Det er ikke et ønskescenarium at være i fertilitetsbehandling. Og det er ikke med ens gode vilje, man ender der. Og der er derfor desto større grund til at give lidt af egenbestemmelsen over kroppen og æggene tilbage til kvinden selv. Vi vil gerne selv kunne bestemme, hvornår og hvor mange børn vi får - eller kan prøve at få.

Om fremsættelsen i Folketinget

Forslagsstillerne i Folketinget bemærker, at der er tale om et borgerforslag, som inden for den fastsatte frist har opnået det antal støttetilkendegivelser fra borgere, som kræves for at få forslaget fremsat og behandlet som beslutningsforslag i Folketinget.

Borgerforslaget er oprindeligt indgivet af Julie Sams Agerschou, Hillerød, som hovedstiller med Kristian Frostholm Røeboe, Hillerød, Lisbeth Frostholm Røeboe, Stevns, og Cathrine Widunok Wichmand, adressebeskyttelse, som medstillere.

Forslagsstillernes fremsættelse af forslaget for Folketinget er alene udtryk for, at forslagsstillerne på vegne af de partier, som støtter borgerforslagsordningen, påtager sig at opfylde en nødvendig betingelse for, at borgerforslaget kan blive behandlet i Folketinget i overensstemmelse med intentionerne bag ordningen for borgerforslag.

Fremsættelsen kan således ikke tages som udtryk for, at forslagsstillerne nødvendigvis støtter forslagets indhold.

Skriftlig fremsættelse

Flemming Møller Mortensen (S), Peter Skaarup (DF), Sofie Carsten Nielsen (RV), Karsten Hønge (SF), Peder Hvelplund (EL), Mai Mercado (KF), Pernille Vermund (NB), Ole Birk Olesen (LA), Torsten Gejl (ALT), Aaja Chemnitz Larsen (IA) og Susanne Zimmer (UFG):

Hermed tillader vi os for Folketinget at fremsætte:

Forslag til folketingsbeslutning om forlængelse af nedfrysning af befrugtede og ubefrugtede æg.

(Beslutningsforslag nr. B 8)

Der er tale om et borgerforslag, som inden for den fastsatte frist har opnået det antal støttetilkendegivelser fra borgere, som kræves for at få forslaget fremsat og behandlet som beslutningsforslag i Folketinget. Der henvises til folketingsbeslutning af 2. juni 2016 om mulighed for at få borgerdrevne beslutningsforslag behandlet i Folketinget, lov om etablering af en ordning for borgerforslag med henblik på behandling i Folketinget og bekendtgørelse om en ordning for borgerforslag med henblik på behandling i Folketinget.

Borgerforslaget er oprindeligt indgivet af Julie Sams Agerschou, Hillerød, som hovedstiller med Kristian Frostholm Røeboe, Hillerød, Lisbeth Frostholm Røeboe, Stevns, og Cathrine Widunok Wichmand, adressebeskyttelse, som medstillere.

Fremsættelsen er alene udtryk for, at forslagsstillerne på vegne af de partier, som støtter borgerforslagsordningen, påtager sig at opfylde en nødvendig betingelse for, at borgerforslaget kan blive behandlet i Folketinget i overensstemmelse med intentionerne bag ordningen.