B 78 Forslag til folketingsbeslutning om udvisning af kriminelle udlændinge efter første dom.

Udvalg: Udlændinge- og Integrationsudvalget
Samling: 2020-21
Status: 2. beh./Forkastet

Betænkning

Afgivet: 25-05-2021

Afgivet: 25-05-2021

Betænkning afgivet af Udlændinge- og Integrationsudvalget den 25. maj 2021

20201_b78_betaenkning.pdf
Html-version

Betænkning afgivet af Udlændinge- og Integrationsudvalget den 25. maj 2021

1. Indstillinger

Et flertal i udvalget (S, V, SF, RV, EL, KF og Sikandar Siddique (UFG)) indstiller beslutningsforslaget til forkastelse ved 2. (sidste) behandling. 

Et mindretal i udvalget (DF og NB) indstiller beslutningsforslaget til vedtagelse uændret.

Et andet mindretal i udvalget (Inger Støjberg (UFG)) vil ved 2. (sidste) behandling af beslutningsforslaget redegøre for sin stilling til beslutningsforslaget.

Liberal Alliance, Alternativet, Kristendemokraterne, Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ved betænkningsafgivelsen ikke medlemmer i udvalget og dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske bemærkninger i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.

2. Politiske bemærkninger

Venstre

Venstres medlemmer af udvalget kan ikke støtte beslutningsforslaget, da international lovgivning forhindrer Danmark i at udvise kriminelle udlændinge, og vi kan ikke bryde med vores internationale forpligtelser. Når det er sagt, skal udgangspunktet være, at domstolene skal udvise så mange som muligt, i det omfang det ikke strider imod vores internationale forpligtelser. Venstre kan ikke støtte beslutningsforslaget.

3. Udvalgsarbejdet

Beslutningsforslaget blev fremsat den 6. november 2020 og var til 1. behandling den 17. december 2020. Beslutningsforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Udlændinge- og Integrationsudvalget.

Oversigt over beslutningsforslagets sagsforløb og dokumenter

Beslutningsforslaget og dokumenterne i forbindelse med udvalgsbehandlingen kan læses under beslutningsforslaget på Folketingets hjemmeside www.ft.dk.

Møder

Udvalget har behandlet beslutningsforslaget i 2 møder.

Bilag

Under udvalgsarbejdet er der omdelt 1 bilag på beslutningsforslaget.

Spørgsmål

Udvalget har under udvalgsarbejdet stillet 6 spørgsmål til udlændinge- og integrationsministeren til skriftlig besvarelse, som ministeren har besvaret.

Bjørn Brandenborg (S) Birgitte Vind (S) Camilla Fabricius (S) Christian Rabjerg Madsen (S) fmd. Jeppe Bruus (S) Julie Skovsby (S) Lars Aslan Rasmussen (S) Rasmus Horn Langhoff (S) Rasmus Stoklund (S) Samira Nawa (RV) Kristian Hegaard (RV) Carl Valentin (SF) Halime Oguz (SF) Peder Hvelplund (EL) Rosa Lund (EL) Sikandar Siddique (UFG) Mads Fuglede (V) Erling Bonnesen (V) Heidi Bank (V) Inger Støjberg (UFG) Kenneth Mikkelsen (V) Marlene Ambo-Rasmussen (V) Morten Dahlin (V) Karsten Lauritzen (V) Pia Kjærsgaard (DF) nfmd. Marie Krarup (DF) Kristian Thulesen Dahl (DF) Marcus Knuth (KF) Pernille Vermund (NB)

Liberal Alliance, Alternativet, Kristendemokraterne, Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.

Socialdemokratiet (S)49
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)39
Dansk Folkeparti (DF)16
Socialistisk Folkeparti (SF)15
Radikale Venstre (RV)14
Enhedslisten (EL)13
Det Konservative Folkeparti (KF)13
Nye Borgerlige (NB)4
Liberal Alliance (LA)3
Alternativet (ALT)1
Kristendemokraterne (KD)1
Inuit Ataqatigiit (IA)1
Siumut (SIU)1
Sambandsflokkurin (SP)1
Javnaðarflokkurin (JF)1
Uden for folketingsgrupperne (UFG)7