Betænkning afgivet af Miljø-
og Fødevareudvalget den 24. februar 2021
1. Ændringsforslag
Nye Borgerliges medlem af udvalget har
stillet 2 ændringsforslag til beslutningsforslaget.
2. Indstillinger
Et flertal i
udvalget (udvalget med undtagelse af DF og NB) indstiller
beslutningsforslaget til forkastelse
ved 2. (sidste) behandling. Flertallet vil stemme imod de stillede
ændringsforslag.
Et mindretal i
udvalget (DF og NB) indstiller beslutningsforslaget til vedtagelse med de stillede
ændringsforslag.
Alternativet, Inuit Ataqatigiit, Siumut,
Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ved
betænkningsafgivelsen ikke medlemmer i udvalget og dermed
ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske
bemærkninger i betænkningen.
En oversigt over Folketingets
sammensætning er optrykt i betænkningen.
3. Ændringsforslag med
bemærkninger
Ændringsforslag
Til Titlen
Af et mindretal
(NB), tiltrådt af et mindretal
(DF):
1)
Titlen affattes således:
»Forslag til folketingsbeslutning om
at indføre en mærkningsordning for halalcertificerede
varer og produkter«.
[Konsekvens af
ændringsforslag nr. 2]
Til teksten
2)
Teksten affattes således:
»Folketinget pålægger
regeringen at fremsætte lovforslag om, at både
importerede og hjemmeproducerede halalcertificerede varer og
produkter fremover skal gives en tydelig mærkning.«
[Ændringsforslaget udvider
rækkevidden af beslutningsforslaget til at omfatte alle
halalcertificerede varer og produkter]
Bemærkninger
Til nr. 1 og 2
Forslagsstillerne har stillet
ændringsforslag om, at rækkevidden af
beslutningsforslaget udvides til ikke kun at omfatte
halalcertificeret kød, men også alle andre
halalcertificerede varer og produkter som f.eks. krydderier.
4. Udvalgsarbejdet
Beslutningsforslaget blev fremsat den 4.
november 2020 og var til 1. behandling den 10. december 2020.
Beslutningsforslaget blev efter 1. behandling henvist til
behandling i Miljø- og Fødevareudvalget.
Oversigt over beslutningsforslagets
sagsforløb og dokumenter
Beslutningsforslaget og dokumenterne i
forbindelse med udvalgsbehandlingen kan læses under
beslutningsforslaget på Folketingets hjemmeside
www.ft.dk.
Møder
Udvalget har behandlet beslutningsforslaget
i 4 møder.
Bilag
Under udvalgsarbejdet er der omdelt 4 bilag
på beslutningsforslaget.
Spørgsmål
Udvalget har under udvalgsarbejdet stillet
3 spørgsmål til ministeren for fødevarer,
landbrug og fiskeri til skriftlig besvarelse, som ministeren har
besvaret.
Anders Kronborg (S) Karin
Gaardsted (S) Bjarne Laustsen (S) Camilla Fabricius (S) Kasper Roug
(S) nfmd. Malte Larsen (S) Mette
Gjerskov (S) Troels Ravn (S) Zenia Stampe (RV) Kathrine Olldag (RV)
Carl Valentin (SF) Rasmus Nordqvist (SF) Signe Munk (SF)
Søren Egge Rasmussen (EL) Peder Hvelplund (EL) Susanne
Zimmer (UFG) Erling Bonnesen (V) Hans Christian Schmidt (V) Thomas
Danielsen (V) Torsten Schack Pedersen (V) Anni Matthiesen (V) Jacob
Jensen (V) René Christensen (DF) fmd. Bent Bøgsted (DF) Lise Bech
(DF) Egil Hulgaard (KF) Per Larsen (KF) Peter Seier Christensen
(NB) Henrik Dahl (LA)
Alternativet, Inuit Ataqatigiit, Siumut,
Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i
udvalget.
Socialdemokratiet (S) | 49 | |
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) | 40 | |
Dansk Folkeparti (DF) | 16 | |
Socialistisk Folkeparti (SF) | 15 | |
Radikale Venstre (RV) | 14 | |
Enhedslisten (EL) | 13 | |
Det Konservative Folkeparti (KF) | 12 | |
Nye Borgerlige (NB) | 4 | |
Liberal Alliance (LA) | 3 | |
Alternativet (ALT) | 1 | |
Inuit Ataqatigiit (IA) | 1 | |
Siumut (SIU) | 1 | |
Sambandsflokkurin (SP) | 1 | |
Javnaðarflokkurin (JF) | 1 | |
Uden for folketingsgrupperne (UFG) | 8 | |