B 7 Forslag til folketingsbeslutning om indførelse af 18-årsmindstealder for omskæring af raske børn (borgerforslag).

Udvalg: Retsudvalget
Samling: 2020-21
Status: 2. beh./Forkastet

Betænkning

Afgivet: 29-04-2021

Betænkning afgivet af Retsudvalget den 29. april 2021

20201_b7_betaenkning.pdf
Html-version

Betænkning afgivet af Retsudvalget den 29. april 2021

1. Ændringforslag

Der er stillet 2 ændringsforslag til beslutningsforslaget. Inger Støjberg (UFG) har stillet ændringsforslag nr. 1, og Enhedlistens medlemmer af udvalget har stillet ændringsforslag nr. 2.

2. Indstillinger

Et flertal i udvalget (S, V, KD, SIU, JF og Sikandar Siddique (UFG)) indstiller beslutningsforslaget til forkastelse. Flertallet vil stemme imod de stillede ændringsforslag.

Et mindretal i udvalget (SF, EL, IA og Simon Emil Ammitzbøll-Bille (UFG)) indstiller beslutningsforslaget til vedtagelse med det af Enhedslisten stillede ændringsforslag. Mindretallet vil stemme imod det af Inger Støjberg (UFG) stillede ændringsforslag.

Et andet mindretal i udvalget (KF) vil redegøre for sin stilling ved beslutningsforslagets 2. behandling. Det bemærkes, at folketingsgruppens medlemmer er fritstillet og derfor kan forventes at stemme forskelligt.

Et tredje mindretal i udvalget (DF) indstiller beslutningsforslaget til vedtagelse med de stillede ændringsforslag.

Et fjerde mindretal i udvalget (RV) indstiller beslutningsforslaget til forkastelse. Mindretallet vil stemme imod de stillede ændringsforslag. Det bemærkes, at folketingsgruppens medlemmer er fritstillet og derfor kan forventes at stemme forskelligt.

Et femte mindretal i udvalget (NB) indstiller beslutningsforslaget til vedtagelse uændret. Det bemærkes, at folketingsgruppens medlemmer er fritstillet og derfor kan forventes at stemme forskelligt.

Et sjette mindretal i udvalget (Inger Støjberg (UFG)) vil ved 2. behandling af beslutningsforslaget stemme hverken for eller imod beslutningsforslaget. Mindretallet vil stemme for det af mindretallet stillede ændringsforslag.

Der gøres opmærksom på, at et flertal eller mindretal i udvalget ikke altid vil afspejle et flertal/mindretal ved afstemninger i Folketingssalen.

Liberal Alliance, Alternativet og Sambandsflokkurin havde ved betænkningsafgivelsen ikke medlemmer i udvalget og dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske bemærkninger i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.

3. Politiske bemærkninger

Socialdemokratiet

Socialdemokratiets medlemmer af udvalget konstaterer, at spørgsmålet om omskæring af drengebørn er komplekst og indeholder en række værdimæssige elementer samt historiske, sundhedsmæssige og religiøse elementer og elementer af betydning for udenrigs- og sikkerhedspolitik. S konstaterer endvidere, at den lovgivning, som beslutningsforslaget sigter mod at indføre, i praksis vil være et de facto-forbud mod omskæring af drengebørn af ikkemedicinske årsager, og at Danmark således ville være et af de første lande i verden til at indføre et sådant forbud. S noterer sig endvidere, at et forbud mod omskæring, som det beslutningsforslaget sigter mod at indføre, vil gøre det meget vanskeligt for det jødiske mindretal at praktisere deres tro i Danmark. S finder på den baggrund, at et forbud mod omskæring, som det beslutningsforslaget sigter mod at indføre, ikke er den rigtige løsning.

Venstre

Venstres medlemmer af udvalget bemærker, at det er en vanskelig og kompleks problemstilling. V er modstander af omskæring, men samtidig modstander af et forbud mod rituel omskæring af drengebørn. Grunden til, at V ikke kan støtte nærværende beslutningsforslag, er, at det kan få store udenrigspolitiske konsekvenser, hvis Danmark som det første land i verden indfører et forbud mod rituel omskæring af drengebørn. Der er derudover helbredsmæssige konsekvenser forbundet ved at indføre en 18-årsaldersgrænse. Der er ifølge lægevidenskaben netop forbundet større risici og komplikationer med omskæring senere i livet end med omskæring som barn. Det læner sig op ad Sundhedsstyrelsens anbefalinger, som hverken tilråder eller fraråder rituel omskæring af drengebørn. Der er derudover nogle religiøse bekymringer, herunder at Det Jødiske Samfund, som er et anerkendt trossamfund i Danmark, ikke nødvendigvis vil kunne opretholde dets anerkendelse, hvis de vil fortsætte med at opfordre deres medlemmer til at få foretaget religiøs omskæring, skulle nærværende beslutningsforslag blive vedtaget. Af disse grunde kan V ikke støtte beslutningsforslaget.

Det Konservative Folkeparti

Det Konservative Folkepartis medlemmer af udvalget bemærker, at den konservative folketingsgruppe er enig om, at der er hensyn på begge sider, der vejer for eller imod. Hensynene er blandt andet følgende: barnets ret til egen krop, spørgsmålet om smertelindring, forældrenes ret til at opdrage barnet inden for en bestemt tradition, hensynet til historie, kultur og religion, herunder det jødiske mindretal i Danmark, samt verdens syn på Danmark, hvis vi går enegang og indfører en aldersgrænse for omskæring af raske drengebørn.

Den konservatives folketingsgruppe er fritstillet i denne sag, og der er således gruppemedlemmer, der er for indførelse af en aldersgrænse, og der er gruppemedlemmer, der er imod en sådan aldersgrænse. Forholdet i folketingsgruppen af ikkeclearede medlemmer er 5:2 imod et forbud.

Dansk Folkeparti

Dansk Folkepartis medlemmer af udvalget bemærker, at DF støtter en aldersgrænse på 18 år for omskæring af raske drenge. DF har aldrig tidligere været tilhænger af at omskære drengebørn uden medicinsk indikation for indgrebet.

Når rituel omskæring alligevel har været tilladt i Danmark, skyldes det bl.a. det forhold, at omskæring af drengebørn er et centralt ritual i jødedommen. Det er nu kommet frem, at der dels er mange flere drengebørn end oprindelig antaget, som har fået komplikationer efter omskæring - nogle endda livstruende komplikationer. Derudover er det kommet frem, at det ikke er muligt at lokalbedøve drengebørnene tilstrækkeligt i forbindelse med indgrebet. Det fremgår af Styrelsen for Patientsikkerheds rapport om ikketerapeutisk omskæring, 20. februar 2020, at: »Tilstrækkelig smertedækning og bedøvelse er en forudsætning for gennemførelse af omskæring. Litteraturen om metoder til bedøvelse og smertedækning er meget forskelligartet. Litteraturgennemgangen viser, at flere metoder kan have smertelindrende effekt, men at fuld smertelindring næppe er mulig at opnå hos alle, med mindre der gives generel anæstesi. Generel anæstesi er indgribende over for barnets fysiologi og forbundet med en række risici, særlig hos børn under 1 år og nyfødte i særdeleshed«. Samtidig kunne de faglige selskaber ikke stå inde for styrelsens anbefalinger. På den baggrund mener DF, at der er behov for at sikre drengebørnene selvbestemmelse over egen krop, og at det bør ske ved indførelse af en aldersgrænse på 18 år for omskæring af raske drenge.

I anerkendelse af, at der hidtil ikke har været begrænsninger i adgangen til at omskære raske drengebørn, bakker DF op om ændringsforslag nr. 1, der er stillet af Inger Støjberg (UFG), fordi ændringsforslaget trods alt - hvis det vedtages - betyder et skridt i den rigtige retning i relation til at nedbringe antallet af omskæringer af raske drengebørn markant og samtidig sikre, at de omskæringer, der sker, finder sted på det tidspunkt i barnets liv, hvor der er mindst risiko for, at indgrebet fører til komplikationer og senfølger. DF ønsker ligesom stillerne af borgerforslaget en aldersgrænse på 18 år, men da et flertal i Folketinget formodentlig nedstemmer borgerforslaget, ser DF ændringsforslaget fra Enhedslisten om at lade Straffelovrådet se på sagen som et skridt i den rigtige retning og støtter derfor dette ændringsforslag.

Uanset ændringsforslagene mener DF, at tiden arbejder for borgerforslagets intention, så der forhåbentlig snarest muligt kan gennemføres et forbud mod omskæring af raske drenge i Danmark.

Socialistisk Folkeparti

Socialistisk Folkepartis medlemmer af udvalget bemærker, at SF har truffet en landsmødebeslutning om at indføre en aldersgrænse for omskæring, og derfor støtter SF forslaget om en aldersgrænse på 18 år for omskæring af drenge.

For SF handler en aldersgrænse udelukkende om børns ret til selv at træffe beslutninger om indgreb af irreversibel karakter, når de er gamle nok til det.

Aldersgrænsen handler efter SF's opfattelse ikke om, hvordan man politisk kan lægge størst mulige hindringer i vejen for religiøse mindretal i Danmark, men om, hvorvidt børn har selvstændige rettigheder til at bestemme, hvad der skal ske med deres krop på et tidspunkt, når de har alderen til det.

Vi har i Danmark en meget stolt tradition for at forsvare og lovgive om børns rettigheder. Når børn ikke er gamle nok til at give deres samtykke, skal vi efter SF´s opfattelse naturligvis ikke udføre indgreb på børnene, hvis indgrebene ikke er medicinsk velbegrundede. Heller ikke religion kan stå over barnets ret til at bestemme over egen krop. SF mener tillige, at en klog religion udvikler sig i overensstemmelse med det omgivende samfund, og SF bemærker, at den overvejende del af befolkningen støtter en aldersgrænse i forhold til omskæring af drenge.

Derudover er det værd at bemærke, at rituel omskæring af drenge hverken er ufarligt eller uden ulempe resten af livet for den, som er omskåret. SF finder det bekymrende, at narkoselægerne og urologerne ikke kan stå inde for den model, som Styrelsen for Patientsikkerhed lagde op til; nemlig at bruge lokalbedøvelse i stedet for fuld narkose. Eksperterne siger derimod, at der er en risiko ved narkose, og lokalbedøvelse er ikke tilstrækkelig. SF finder derfor, at vi ikke har en behandlingsmodel, som lægerne fagligt kan stå inde for.

SF anerkender, at forældre skal have ret til at opdrage deres børn i en bestemt tro, men der skal efter SF's opfattelse samtidig være en klar grænse for, hvilke beslutninger forældrene kan træffe på deres børns vegne.

SF anerkender ligeledes, at sagen om omskæring er en meget svær debat. Vi er ikke døve og blinde over for, at både jøder og muslimer synes, at det er indgribende med en aldersgrænse. Men vi har tidligere taget svære politiske beslutninger om regulering, hvor børns rettigheder bliver presset af forældres tro og kultur, og det bør vi også gøre her. Hvis man fortsat vil blive omskåret for at markere et tilhørsforhold til et trossamfund, skal man selvfølgelig have lov til at gøre det. Det skal bare ske på et tidspunkt, hvor barnet har mulighed for selv at tage stilling.

I forhold til ændringsforslagene støtter SF ændringsforslaget fremsat af Enhedslisten om at inddrage Straffelovrådets vurdering, fordi det vil være et skridt i retning frem mod en løsning. SF har tillige overvejet, om partiet skulle støtte ændringsforslaget fremsat af Inger Støjberg (UFG) om en aldersgrænse ved 8 dage, fordi ændringsforslaget vil medføre en forbedring, som giver beskyttelse til det store flertal af spædbørn. Men SF er imod dette ændringsforslag af principielle årsager, fordi SF ønsker den rene udgave af en aldersgrænse, hvor barnet reelt skal have mulighed for selv at tage stilling, da alle børn har krav på den beskyttelse, som en sådan aldersgrænse kan give.

Enhedslisten

Enhedslistens medlemmer af udvalget bemærker, at EL's holdning til drengeomskæring er klar: EL har en vedtagelse fra årsmødet i 2008, som helt klart siger, at religiøst og kulturelt betingede kirurgiske indgreb er et valg, som den enkelte selv må træffe. Bortskæring af raskt, funktionsdygtigt væv er et indgreb, der ikke kan træffes beslutning om af forældrene på deres umyndige børns vegne.

Til gengæld mener EL ikke, at reglerne vedrørende kvindelig omskæring bør lempes, hvilket ville være en konsekvens af dette borgerforslag, som det er formuleret nu. Derfor har EL fremsat et ændringsforslag, som præciserer forslaget, således at det alene handler om en aldersgrænse for omskæring af drengebørn, for på den måde at sikre, at borgerforslaget stadig vil leve op til de intentioner, som EL læser ud af debatten, at der ligger i forslaget.

EL synes, det er vigtigt, at forslaget følges op af en informationsindsats rettet mod de forældre, som er i de miljøer, hvor drengeomskæring enten er religiøst eller kulturelt udbredt. Det vil efter EL's opfattelse være fint, hvis vi kan have en dialog med de respektive trossamfund om en aldersgrænse, men EL mener, at det, der for alvor skal til, hvis vi ønsker en holdningsændring til omskæring af drengebørn, er, at vi også taler med de forældre, som er dem, som konkret står med de her spørgsmål omkring deres børn.

Der er ingen tvivl om, at denne diskussion om drengeomskæring er følsom, og det er den, fordi to fundamentale rettigheder støder sammen. På den ene side er der barnets ret til selv at bestemme over sin egen krop og hensynet til, at man ikke udsætter et barn, som ikke selv kan blive inddraget i den beslutning, for unødig smerte eller for unødig risiko for komplikationer, og komplikationer er der altid en risiko for, når man laver et kirurgisk indgreb. På den anden side har vi religionsfrihed og dermed retten til at praktisere sin tro. Det er relevant i den her sammenhæng, fordi rituel omskæring er en del af både jødedommen og islam.

Når Enhedslisten vejer disse to hensyn op imod hinanden, er det hensynet til barnets ret til at bestemme over sin egen krop, som vejer tungest. Det er derfor, at EL kan støtte borgerforslaget med det af EL stillede ændringsforslag.

Det må dog ikke være sådan, at de forældre, hvis der udføres en omskæring, som der er et forbud mod, ikke tør gå til lægen, hvis der skulle opstå store komplikationer ved indgrebet. Derfor finder EL det vigtigt, at vi efterfølgende har en debat om, hvis vi kommer så langt, at vi kan indføre en aldersgrænse for omskæring, samtidig med at det sikres, at det strafniveau, der eventuelt måtte følge ved at overtræde forbuddet, er proportionelt med den aldersgrænse, der indføres.

Det Radikale Venstre

Radikale Venstres medlem af udvalget anerkender, hvor følelsesladet debatten om omskæring af drenge er, fordi den berører en lang række følsomme områder. Det handler naturligvis om tro og kultur, og derfor vækker debatten stærke følelser. Det handler om sundhedspolitik, for der er jo tale om et kirurgisk indgreb. Det handler også om børneopdragelse og familieliv. Men det handler også om retspolitik, integrationspolitik, udenrigspolitik og sikkerhedspolitik.

RV accepterer, at i en så forgrenet diskussion om et følsomt emne kan de enkelte medlemmer nå frem til forskellige konklusioner. De fleste radikale folketingsmedlemmer er imod drengeomskæring, men et flertal mener ikke, at forslaget om en aldersgrænse er den rette løsning, mens andre folketingsmedlemmer vægter den enkeltes ret til kropslig autonomi højest og støtter en aldersgrænse.

RV respekterer, at de enkelte folketingsmedlemmer når frem til forskellige svar på, hvordan de skal stille sig til forslaget, hvilket vil afspejle sig ved afstemningen i overensstemmelse med Danmarks Riges Grundlov, § 56: »Folketingsmedlemmerne er ene bundet ved deres overbevisning og ikke ved nogen forskrift af deres vælgere.«

Nye Borgerlige

Nye Borgerliges medlem af udvalget bemærker, at NB som parti går ind for et forbud mod omskæring af drenge under 18 år, når det sker uden en medicinsk begrundelse. NB anerkender, at spørgsmålet om forbud eller ikke forbud vækker stærke følelser, som vi hver især baserer på moral og etik og nogle gange har svært ved at få til at passe ind i et partiprogram, og derfor er folketingsgruppen fritstillet til at stemme efter deres personlige holdning i spørgsmålet.

NB anerkender blandt andet, at der på den ene side er tale om et medicinsk indgreb, der ikke er risikofrit, og som for en del drengebørn giver komplikationer, og anerkender samtidig, at der på den anden side er hensyn til, at børn tilhører deres forældre, og at det er forældrenes ret at påvirke og opdrage deres børn til bærere af den moral, kultur og religion, som forældrene vælger at give videre.

I Nye Borgerliges folketingsgruppe støtter tre ud af fire et forbud mod omskæring af drengebørn.

Inger Støjberg (UFG)

Inger Støjberg (UFG) bemærker følgende: Jeg er grundlæggende modstander af omskæring af raske drengebørn, for jeg mener ikke, at man skal udføre livsændrende indgreb på raske børn.

Helt principielt bør det være sådan, at ethvert menneske har retten til selv at bestemme over sin egen krop. Derfor bør en omskæring, der ikke er medicinsk begrundet, grundlæggende først finde sted, efter at en mand er blevet myndig. Efter det tidspunkt kan man naturligvis selv beslutte, om man vil omskæres eller ej.

Spørgsmålet er dog alligevel kompliceret. Det er fyldt af følelser og dilemmaer. Derfor har jeg fremsat et ændringsforslag. Ændringsforslaget lyder på at forbyde omskæring af drengebørn i Danmark, der er ældre end 8 dage. Når jeg foreslår det, så er der en række årsager til det; både sundhedsfaglige og etiske, men ikke mindst fordi danske politikere i efterkrigstiden lovede, at vi altid vil beskytte de danske jøder og deres mulighed for at dyrke deres religion. Det er et tilsagn, som jeg aldrig kommer til at svigte. Selv om jeg inderligt er imod omskæring af raske drengebørn, ønsker jeg ikke at true det jødiske samfunds eksistens i Danmark. Jeg ønsker derimod at indrette lovgivningen, så den giver jøderne mulighed for at udleve deres tro, men samtidig reducerer de sundhedsmæssige risici, der er forbundet med omskæring. Derfor foreslår jeg at forbyde omskæring for børn, der er ældre end 8 dage, med mindre noget sundhedsfagligt tilsiger det modsatte.

Jødernes religiøse omskæring foregår på ottendedagen. Det gør den, fordi de følger Første Mosebog fra Bibelen, hvor det står klart, at det er på dén dag og ikke senere, at barnet skal omskæres. Muslimernes omskæring sker ikke på et fast tidspunkt i drengens liv, men skal blot udføres, inden puberteten indtræffer. Det betyder i praksis, at det kan ske på langt større børn end spædbørn, og det sker ofte, når drengen er 6-7 år gammel, men det ses også, at det sker umiddelbart inden puberteten.

Det er lægefagligt påvist, at der er større risiko for komplikationer ved sen omskæring, samtidig med at det kan det være en traumatisk oplevelse for drengen med omskæring i en senere alder. Flere studier viser, at jo yngre barnet er, desto mindre er risikoen for komplikationer ved indgrebet. WHO's rapport fra 2010 samt et stort registerstudie fra USA viser f.eks., at komplikationer i forbindelse med omskæring optræder mindre hyppigt blandt nyfødte og børn under 1 år end blandt ældre børn. Desuden har det selvsagt betydning, om den, der foretager omskæringen, har viden og erfaring, og om hygiejnen er god. WHO finder, at alle tre faktorer (alder, oplæring og hygiejne) har en positiv betydning for at reducere komplikationsraten ved omskæring. Desværre kunne Styrelsen for Patientsikkerhed i Danmark i en rapport fra 2020 offentliggøre, at der i muslimske miljøer ikke altid er vilje til at betale de 2.000-3.000 kroner, som en omskæring i gode kliniske rammer og med uddannet personale koster.

Samlet set giver det derfor god mening at få strammet op og sætte en 8-dagesgrænse for, hvornår et barn må omskæres, også fordi det må formodes, at en tidsmæssig begrænsning i forhold til lovligheden for omskæring med sandsynlighed vil betyde, at færre drenge omskæres.

4. Ændringsforslag med bemærkninger

Ændringsforslag

Til teksten

Af Inger Støjberg (UFG), tiltrådt af et mindretal (DF):

1) I den indledende tekst ændres »en kønsneutral mindstealder på 18 år for omskæring« til: »et forbud mod omskæring af spædbørn, der er ældre end 8 dage«.

[Ændring af anvendelsesområde]

Af et mindretal (EL), tiltrådt af et mindretal (DF, SF, IA og Simon Emil Ammitzbøll-Bille (UFG)):

2) Efter 1. afsnit indsættes som nyt afsnit:

»Straffelovrådet skal udarbejde konkrete forslag til udfærdigelse af en strafbestemmelse, som skal indgå i regeringens arbejde i forbindelse med udarbejdelse af det konkrete lovforslag om indførelse af en mindstealder for omskæring.«

[Inddragelse af Straffelovrådet]

Bemærkninger

Til nr. 1

Med forslaget indføres der et forbud mod omskæring af spædbørn, der er ældre end 8 dage, såfremt der ikke foreligger helbredsmæssige årsager til omskæringen. Desuden skal det sikres, at omskæringen foregår under betryggende forhold og med bedøvelse.

Det understreges, at ændringsforslaget ikke har til formål at åbne op for omskæring af nyfødte pigebørn, hvor der allerede i dag gælder et generelt forbud. Formålet med ændringsforslaget er således at sikre, at omskæring af drenge som det helt klare udgangspunkt også skal forbydes, med mindre omskæringen finder sted senest 8 dage efter fødslen, eller at der foreligger helbredsmæssige årsager, der kan begrunde en senere omskæring.

Der er sundhedsfagligt belæg for, at en tidlig omskæring af drengebørn medfører færre gener, komplikationer og senfølger end omskæring senere i livet, og derfor er grænsen for omskæring sat så tidligt som muligt af hensyn til barnet. Grænsen på de 8 dage er også sat ud fra det forhold, at der i forbindelse med fødsel og den første tid herefter i forvejen er en tæt tilknytning og kontakt til sundhedsvæsenet.

Til nr. 2

Ændringsforslaget indebærer, at Straffelovrådet skal udarbejde konkrete forslag til udfærdigelse af lovforslag om forbud mod drengeomskæring, således at der tages højde for, at det gældende forbud mod omskæring af kvinder uanset deres alder ikke ændres. Straffelovrådets forslag skal præsenteres for Folketinget og skal indgå i regeringens overvejelser om udformning af lovforslaget.

5. Udvalgsarbejdet

Beslutningsforslaget blev fremsat den 7. oktober 2020 og var til 1. behandling den 19. november 2020. Beslutningsforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Retsudvalget.

Oversigt over beslutningsforslagets sagsforløb og dokumenter

Beslutningsforslaget og dokumenterne i forbindelse med udvalgsbehandlingen kan læses under beslutningsforslaget på Folketingets hjemmeside www.ft.dk.

Møder

Udvalget har behandlet beslutningsforslaget i 5 møder.

Bilag

Under udvalgsarbejdet er der omdelt 21 bilag på beslutningsforslaget.

Skriftlige henvendelser

Udvalget har under udvalgsarbejdet modtaget 11 skriftlige henvendelser om beslutningsforslaget.

Deputationer

Udvalget har under udvalgsarbejdet modtaget 5 deputationer, der mundtligt har redegjort for deres holdning til beslutningsforslaget.

Spørgsmål

Udvalget har under udvalgsarbejdet stillet 24 spørgsmål til justitsministeren til skriftlig besvarelse, som ministeren har besvaret.

Leif Lahn Jensen (S) Jeppe Bruus (S) Julie Skovsby (S) Kasper Roug (S) Rasmus Stoklund (S) Annette Lind (S) Kristian Hegaard (RV) nfmd. Jens Rohde (KD) Karina Lorentzen Dehnhardt (SF) Theresa Berg Andersen (SF) Rosa Lund (EL) Søren Søndergaard (EL) Sikandar Siddique (UFG) Aaja Chemnitz Larsen (IA) Aki-Matilda Høegh-Dam (SIU) Sjúrður Skaale (JF) Preben Bang Henriksen (V) Jan E. Jørgensen (V) Britt Bager (KF) Inger Støjberg (UFG) Morten Dahlin (V) fmd. Michael Aastrup Jensen (V) Kristian Pihl Lorentzen (V) Peter Skaarup (DF) Simon Emil Ammitzbøll-Bille (UFG) Karina Adsbøl (DF) Mads Andersen (KF) Marcus Knuth (KF) Pernille Vermund (NB)

Liberal Alliance, Alternativet og Sambandsflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.

Socialdemokratiet (S)49
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)39
Dansk Folkeparti (DF)16
Socialistisk Folkeparti (SF)15
Radikale Venstre (RV)14
Enhedslisten (EL)13
Det Konservative Folkeparti (KF)13
Nye Borgerlige (NB)4
Liberal Alliance (LA)3
Alternativet (ALT)1
Kristendemokraterne (KD)1
Inuit Ataqatigiit (IA)1
Siumut (SIU)1
Sambandsflokkurin (SP)1
Javnaðarflokkurin (JF)1
Uden for folketingsgrupperne (UFG)7