Betænkning afgivet af Retsudvalget
den 29. april 2021
1. Ændringforslag
Der er stillet 2 ændringsforslag til
beslutningsforslaget. Inger Støjberg (UFG) har stillet
ændringsforslag nr. 1, og Enhedlistens medlemmer af udvalget
har stillet ændringsforslag nr. 2.
2. Indstillinger
Et flertal i
udvalget (S, V, KD, SIU, JF og Sikandar Siddique (UFG)) indstiller
beslutningsforslaget til forkastelse.
Flertallet vil stemme imod de stillede ændringsforslag.
Et mindretal i
udvalget (SF, EL, IA og Simon Emil Ammitzbøll-Bille (UFG))
indstiller beslutningsforslaget til vedtagelse med det af Enhedslisten stillede
ændringsforslag. Mindretallet vil stemme imod det af Inger
Støjberg (UFG) stillede ændringsforslag.
Et andet
mindretal i udvalget (KF) vil redegøre for sin
stilling ved beslutningsforslagets 2. behandling. Det
bemærkes, at folketingsgruppens medlemmer er fritstillet og
derfor kan forventes at stemme forskelligt.
Et tredje
mindretal i udvalget (DF) indstiller beslutningsforslaget
til vedtagelse med de stillede
ændringsforslag.
Et fjerde
mindretal i udvalget (RV) indstiller beslutningsforslaget
til forkastelse. Mindretallet vil
stemme imod de stillede ændringsforslag. Det bemærkes,
at folketingsgruppens medlemmer er fritstillet og derfor kan
forventes at stemme forskelligt.
Et femte
mindretal i udvalget (NB) indstiller beslutningsforslaget
til vedtagelse uændret. Det
bemærkes, at folketingsgruppens medlemmer er fritstillet og
derfor kan forventes at stemme forskelligt.
Et sjette
mindretal i udvalget (Inger Støjberg (UFG)) vil ved
2. behandling af beslutningsforslaget stemme hverken for eller imod
beslutningsforslaget. Mindretallet vil stemme for det af
mindretallet stillede ændringsforslag.
Der gøres opmærksom på,
at et flertal eller mindretal i udvalget ikke altid vil afspejle et
flertal/mindretal ved afstemninger i Folketingssalen.
Liberal Alliance, Alternativet og
Sambandsflokkurin havde ved betænkningsafgivelsen ikke
medlemmer i udvalget og dermed ikke adgang til at komme med
indstillinger eller politiske bemærkninger i
betænkningen.
En oversigt over Folketingets
sammensætning er optrykt i betænkningen.
3. Politiske bemærkninger
Socialdemokratiet
Socialdemokratiets medlemmer af udvalget
konstaterer, at spørgsmålet om omskæring af
drengebørn er komplekst og indeholder en række
værdimæssige elementer samt historiske,
sundhedsmæssige og religiøse elementer og elementer af
betydning for udenrigs- og sikkerhedspolitik. S konstaterer
endvidere, at den lovgivning, som beslutningsforslaget sigter mod
at indføre, i praksis vil være et de facto-forbud mod
omskæring af drengebørn af ikkemedicinske
årsager, og at Danmark således ville være et af
de første lande i verden til at indføre et
sådant forbud. S noterer sig endvidere, at et forbud mod
omskæring, som det beslutningsforslaget sigter mod at
indføre, vil gøre det meget vanskeligt for det
jødiske mindretal at praktisere deres tro i Danmark. S
finder på den baggrund, at et forbud mod omskæring, som
det beslutningsforslaget sigter mod at indføre, ikke er den
rigtige løsning.
Venstre
Venstres medlemmer af udvalget
bemærker, at det er en vanskelig og kompleks problemstilling.
V er modstander af omskæring, men samtidig modstander af et
forbud mod rituel omskæring af drengebørn. Grunden
til, at V ikke kan støtte nærværende
beslutningsforslag, er, at det kan få store udenrigspolitiske
konsekvenser, hvis Danmark som det første land i verden
indfører et forbud mod rituel omskæring af
drengebørn. Der er derudover helbredsmæssige
konsekvenser forbundet ved at indføre en
18-årsaldersgrænse. Der er ifølge
lægevidenskaben netop forbundet større risici og
komplikationer med omskæring senere i livet end med
omskæring som barn. Det læner sig op ad
Sundhedsstyrelsens anbefalinger, som hverken tilråder eller
fraråder rituel omskæring af drengebørn. Der er
derudover nogle religiøse bekymringer, herunder at Det
Jødiske Samfund, som er et anerkendt trossamfund i Danmark,
ikke nødvendigvis vil kunne opretholde dets anerkendelse,
hvis de vil fortsætte med at opfordre deres medlemmer til at
få foretaget religiøs omskæring, skulle
nærværende beslutningsforslag blive vedtaget. Af disse
grunde kan V ikke støtte beslutningsforslaget.
Det Konservative Folkeparti
Det Konservative Folkepartis medlemmer af
udvalget bemærker, at den konservative folketingsgruppe er
enig om, at der er hensyn på begge sider, der vejer for eller
imod. Hensynene er blandt andet følgende: barnets ret til
egen krop, spørgsmålet om smertelindring,
forældrenes ret til at opdrage barnet inden for en bestemt
tradition, hensynet til historie, kultur og religion, herunder det
jødiske mindretal i Danmark, samt verdens syn på
Danmark, hvis vi går enegang og indfører en
aldersgrænse for omskæring af raske
drengebørn.
Den konservatives folketingsgruppe er
fritstillet i denne sag, og der er således gruppemedlemmer,
der er for indførelse af en aldersgrænse, og der er
gruppemedlemmer, der er imod en sådan aldersgrænse.
Forholdet i folketingsgruppen af ikkeclearede medlemmer er 5:2 imod
et forbud.
Dansk Folkeparti
Dansk Folkepartis medlemmer af udvalget
bemærker, at DF støtter en aldersgrænse på
18 år for omskæring af raske drenge. DF har aldrig
tidligere været tilhænger af at omskære
drengebørn uden medicinsk indikation for indgrebet.
Når rituel omskæring alligevel
har været tilladt i Danmark, skyldes det bl.a. det forhold,
at omskæring af drengebørn er et centralt ritual i
jødedommen. Det er nu kommet frem, at der dels er mange
flere drengebørn end oprindelig antaget, som har fået
komplikationer efter omskæring - nogle endda livstruende
komplikationer. Derudover er det kommet frem, at det ikke er muligt
at lokalbedøve drengebørnene tilstrækkeligt i
forbindelse med indgrebet. Det fremgår af Styrelsen for
Patientsikkerheds rapport om ikketerapeutisk omskæring, 20.
februar 2020, at: »Tilstrækkelig smertedækning og
bedøvelse er en forudsætning for gennemførelse
af omskæring. Litteraturen om metoder til bedøvelse og
smertedækning er meget forskelligartet.
Litteraturgennemgangen viser, at flere metoder kan have
smertelindrende effekt, men at fuld smertelindring næppe er
mulig at opnå hos alle, med mindre der gives generel
anæstesi. Generel anæstesi er indgribende over for
barnets fysiologi og forbundet med en række risici,
særlig hos børn under 1 år og nyfødte i
særdeleshed«. Samtidig kunne de faglige selskaber ikke
stå inde for styrelsens anbefalinger. På den baggrund
mener DF, at der er behov for at sikre drengebørnene
selvbestemmelse over egen krop, og at det bør ske ved
indførelse af en aldersgrænse på 18 år for
omskæring af raske drenge.
I anerkendelse af, at der hidtil ikke har
været begrænsninger i adgangen til at omskære
raske drengebørn, bakker DF op om ændringsforslag nr.
1, der er stillet af Inger Støjberg (UFG), fordi
ændringsforslaget trods alt - hvis det vedtages - betyder et
skridt i den rigtige retning i relation til at nedbringe antallet
af omskæringer af raske drengebørn markant og samtidig
sikre, at de omskæringer, der sker, finder sted på det
tidspunkt i barnets liv, hvor der er mindst risiko for, at
indgrebet fører til komplikationer og senfølger. DF
ønsker ligesom stillerne af borgerforslaget en
aldersgrænse på 18 år, men da et flertal i
Folketinget formodentlig nedstemmer borgerforslaget, ser DF
ændringsforslaget fra Enhedslisten om at lade
Straffelovrådet se på sagen som et skridt i den rigtige
retning og støtter derfor dette ændringsforslag.
Uanset ændringsforslagene mener DF,
at tiden arbejder for borgerforslagets intention, så der
forhåbentlig snarest muligt kan gennemføres et forbud
mod omskæring af raske drenge i Danmark.
Socialistisk Folkeparti
Socialistisk Folkepartis medlemmer af
udvalget bemærker, at SF har truffet en
landsmødebeslutning om at indføre en
aldersgrænse for omskæring, og derfor støtter SF
forslaget om en aldersgrænse på 18 år for
omskæring af drenge.
For SF handler en aldersgrænse
udelukkende om børns ret til selv at træffe
beslutninger om indgreb af irreversibel karakter, når de er
gamle nok til det.
Aldersgrænsen handler efter SF's
opfattelse ikke om, hvordan man politisk kan lægge
størst mulige hindringer i vejen for religiøse
mindretal i Danmark, men om, hvorvidt børn har
selvstændige rettigheder til at bestemme, hvad der skal ske
med deres krop på et tidspunkt, når de har alderen til
det.
Vi har i Danmark en meget stolt tradition
for at forsvare og lovgive om børns rettigheder. Når
børn ikke er gamle nok til at give deres samtykke, skal vi
efter SF´s opfattelse naturligvis ikke udføre indgreb
på børnene, hvis indgrebene ikke er medicinsk
velbegrundede. Heller ikke religion kan stå over barnets ret
til at bestemme over egen krop. SF mener tillige, at en klog
religion udvikler sig i overensstemmelse med det omgivende samfund,
og SF bemærker, at den overvejende del af befolkningen
støtter en aldersgrænse i forhold til omskæring
af drenge.
Derudover er det værd at
bemærke, at rituel omskæring af drenge hverken er
ufarligt eller uden ulempe resten af livet for den, som er
omskåret. SF finder det bekymrende, at narkoselægerne
og urologerne ikke kan stå inde for den model, som Styrelsen
for Patientsikkerhed lagde op til; nemlig at bruge
lokalbedøvelse i stedet for fuld narkose. Eksperterne siger
derimod, at der er en risiko ved narkose, og lokalbedøvelse
er ikke tilstrækkelig. SF finder derfor, at vi ikke har en
behandlingsmodel, som lægerne fagligt kan stå inde
for.
SF anerkender, at forældre skal have
ret til at opdrage deres børn i en bestemt tro, men der skal
efter SF's opfattelse samtidig være en klar grænse for,
hvilke beslutninger forældrene kan træffe på
deres børns vegne.
SF anerkender ligeledes, at sagen om
omskæring er en meget svær debat. Vi er ikke
døve og blinde over for, at både jøder og
muslimer synes, at det er indgribende med en aldersgrænse.
Men vi har tidligere taget svære politiske beslutninger om
regulering, hvor børns rettigheder bliver presset af
forældres tro og kultur, og det bør vi også
gøre her. Hvis man fortsat vil blive omskåret for at
markere et tilhørsforhold til et trossamfund, skal man
selvfølgelig have lov til at gøre det. Det skal bare
ske på et tidspunkt, hvor barnet har mulighed for selv at
tage stilling.
I forhold til ændringsforslagene
støtter SF ændringsforslaget fremsat af Enhedslisten
om at inddrage Straffelovrådets vurdering, fordi det vil
være et skridt i retning frem mod en løsning. SF har
tillige overvejet, om partiet skulle støtte
ændringsforslaget fremsat af Inger Støjberg (UFG) om
en aldersgrænse ved 8 dage, fordi ændringsforslaget vil
medføre en forbedring, som giver beskyttelse til det store
flertal af spædbørn. Men SF er imod dette
ændringsforslag af principielle årsager, fordi SF
ønsker den rene udgave af en aldersgrænse, hvor barnet
reelt skal have mulighed for selv at tage stilling, da alle
børn har krav på den beskyttelse, som en sådan
aldersgrænse kan give.
Enhedslisten
Enhedslistens medlemmer af udvalget
bemærker, at EL's holdning til drengeomskæring er klar:
EL har en vedtagelse fra årsmødet i 2008, som helt
klart siger, at religiøst og kulturelt betingede kirurgiske
indgreb er et valg, som den enkelte selv må træffe.
Bortskæring af raskt, funktionsdygtigt væv er et
indgreb, der ikke kan træffes beslutning om af
forældrene på deres umyndige børns vegne.
Til gengæld mener EL ikke, at
reglerne vedrørende kvindelig omskæring bør
lempes, hvilket ville være en konsekvens af dette
borgerforslag, som det er formuleret nu. Derfor har EL fremsat et
ændringsforslag, som præciserer forslaget,
således at det alene handler om en aldersgrænse for
omskæring af drengebørn, for på den måde
at sikre, at borgerforslaget stadig vil leve op til de intentioner,
som EL læser ud af debatten, at der ligger i forslaget.
EL synes, det er vigtigt, at forslaget
følges op af en informationsindsats rettet mod de
forældre, som er i de miljøer, hvor
drengeomskæring enten er religiøst eller kulturelt
udbredt. Det vil efter EL's opfattelse være fint, hvis vi kan
have en dialog med de respektive trossamfund om en
aldersgrænse, men EL mener, at det, der for alvor skal til,
hvis vi ønsker en holdningsændring til omskæring
af drengebørn, er, at vi også taler med de
forældre, som er dem, som konkret står med de her
spørgsmål omkring deres børn.
Der er ingen tvivl om, at denne diskussion
om drengeomskæring er følsom, og det er den, fordi to
fundamentale rettigheder støder sammen. På den ene
side er der barnets ret til selv at bestemme over sin egen krop og
hensynet til, at man ikke udsætter et barn, som ikke selv kan
blive inddraget i den beslutning, for unødig smerte eller
for unødig risiko for komplikationer, og komplikationer er
der altid en risiko for, når man laver et kirurgisk indgreb.
På den anden side har vi religionsfrihed og dermed retten til
at praktisere sin tro. Det er relevant i den her sammenhæng,
fordi rituel omskæring er en del af både
jødedommen og islam.
Når Enhedslisten vejer disse to
hensyn op imod hinanden, er det hensynet til barnets ret til at
bestemme over sin egen krop, som vejer tungest. Det er derfor, at
EL kan støtte borgerforslaget med det af EL stillede
ændringsforslag.
Det må dog ikke være
sådan, at de forældre, hvis der udføres en
omskæring, som der er et forbud mod, ikke tør gå
til lægen, hvis der skulle opstå store komplikationer
ved indgrebet. Derfor finder EL det vigtigt, at vi
efterfølgende har en debat om, hvis vi kommer så
langt, at vi kan indføre en aldersgrænse for
omskæring, samtidig med at det sikres, at det strafniveau,
der eventuelt måtte følge ved at overtræde
forbuddet, er proportionelt med den aldersgrænse, der
indføres.
Det Radikale Venstre
Radikale Venstres medlem af udvalget
anerkender, hvor følelsesladet debatten om omskæring
af drenge er, fordi den berører en lang række
følsomme områder. Det handler naturligvis om tro og
kultur, og derfor vækker debatten stærke
følelser. Det handler om sundhedspolitik, for der er jo tale
om et kirurgisk indgreb. Det handler også om
børneopdragelse og familieliv. Men det handler også om
retspolitik, integrationspolitik, udenrigspolitik og
sikkerhedspolitik.
RV accepterer, at i en så forgrenet
diskussion om et følsomt emne kan de enkelte medlemmer
nå frem til forskellige konklusioner. De fleste radikale
folketingsmedlemmer er imod drengeomskæring, men et flertal
mener ikke, at forslaget om en aldersgrænse er den rette
løsning, mens andre folketingsmedlemmer vægter den
enkeltes ret til kropslig autonomi højest og støtter
en aldersgrænse.
RV respekterer, at de enkelte
folketingsmedlemmer når frem til forskellige svar på,
hvordan de skal stille sig til forslaget, hvilket vil afspejle sig
ved afstemningen i overensstemmelse med Danmarks Riges Grundlov,
§ 56: »Folketingsmedlemmerne er ene bundet ved deres
overbevisning og ikke ved nogen forskrift af deres
vælgere.«
Nye Borgerlige
Nye Borgerliges medlem af udvalget
bemærker, at NB som parti går ind for et forbud mod
omskæring af drenge under 18 år, når det sker
uden en medicinsk begrundelse. NB anerkender, at
spørgsmålet om forbud eller ikke forbud vækker
stærke følelser, som vi hver især baserer
på moral og etik og nogle gange har svært ved at
få til at passe ind i et partiprogram, og derfor er
folketingsgruppen fritstillet til at stemme efter deres personlige
holdning i spørgsmålet.
NB anerkender blandt andet, at der på
den ene side er tale om et medicinsk indgreb, der ikke er
risikofrit, og som for en del drengebørn giver
komplikationer, og anerkender samtidig, at der på den anden
side er hensyn til, at børn tilhører deres
forældre, og at det er forældrenes ret at påvirke
og opdrage deres børn til bærere af den moral, kultur
og religion, som forældrene vælger at give videre.
I Nye Borgerliges folketingsgruppe
støtter tre ud af fire et forbud mod omskæring af
drengebørn.
Inger Støjberg (UFG)
Inger Støjberg (UFG) bemærker
følgende: Jeg er grundlæggende modstander af
omskæring af raske drengebørn, for jeg mener ikke, at
man skal udføre livsændrende indgreb på raske
børn.
Helt principielt bør det være
sådan, at ethvert menneske har retten til selv at bestemme
over sin egen krop. Derfor bør en omskæring, der ikke
er medicinsk begrundet, grundlæggende først finde
sted, efter at en mand er blevet myndig. Efter det tidspunkt kan
man naturligvis selv beslutte, om man vil omskæres eller
ej.
Spørgsmålet er dog alligevel
kompliceret. Det er fyldt af følelser og dilemmaer. Derfor
har jeg fremsat et ændringsforslag. Ændringsforslaget
lyder på at forbyde omskæring af drengebørn i
Danmark, der er ældre end 8 dage. Når jeg
foreslår det, så er der en række årsager
til det; både sundhedsfaglige og etiske, men ikke mindst
fordi danske politikere i efterkrigstiden lovede, at vi altid vil
beskytte de danske jøder og deres mulighed for at dyrke
deres religion. Det er et tilsagn, som jeg aldrig kommer til at
svigte. Selv om jeg inderligt er imod omskæring af raske
drengebørn, ønsker jeg ikke at true det
jødiske samfunds eksistens i Danmark. Jeg ønsker
derimod at indrette lovgivningen, så den giver jøderne
mulighed for at udleve deres tro, men samtidig reducerer de
sundhedsmæssige risici, der er forbundet med omskæring.
Derfor foreslår jeg at forbyde omskæring for
børn, der er ældre end 8 dage, med mindre noget
sundhedsfagligt tilsiger det modsatte.
Jødernes religiøse
omskæring foregår på ottendedagen. Det gør
den, fordi de følger Første Mosebog fra Bibelen, hvor
det står klart, at det er på dén dag og ikke
senere, at barnet skal omskæres. Muslimernes omskæring
sker ikke på et fast tidspunkt i drengens liv, men skal blot
udføres, inden puberteten indtræffer. Det betyder i
praksis, at det kan ske på langt større børn
end spædbørn, og det sker ofte, når drengen er
6-7 år gammel, men det ses også, at det sker
umiddelbart inden puberteten.
Det er lægefagligt påvist, at
der er større risiko for komplikationer ved sen
omskæring, samtidig med at det kan det være en
traumatisk oplevelse for drengen med omskæring i en senere
alder. Flere studier viser, at jo yngre barnet er, desto mindre er
risikoen for komplikationer ved indgrebet. WHO's rapport fra 2010
samt et stort registerstudie fra USA viser f.eks., at
komplikationer i forbindelse med omskæring optræder
mindre hyppigt blandt nyfødte og børn under 1
år end blandt ældre børn. Desuden har det
selvsagt betydning, om den, der foretager omskæringen, har
viden og erfaring, og om hygiejnen er god. WHO finder, at alle tre
faktorer (alder, oplæring og hygiejne) har en positiv
betydning for at reducere komplikationsraten ved omskæring.
Desværre kunne Styrelsen for Patientsikkerhed i Danmark i en
rapport fra 2020 offentliggøre, at der i muslimske
miljøer ikke altid er vilje til at betale de 2.000-3.000
kroner, som en omskæring i gode kliniske rammer og med
uddannet personale koster.
Samlet set giver det derfor god mening at
få strammet op og sætte en 8-dagesgrænse for,
hvornår et barn må omskæres, også fordi det
må formodes, at en tidsmæssig begrænsning i
forhold til lovligheden for omskæring med sandsynlighed vil
betyde, at færre drenge omskæres.
4. Ændringsforslag med
bemærkninger
Ændringsforslag
Til teksten
Af Inger
Støjberg (UFG), tiltrådt af et mindretal (DF):
1) I
den indledende tekst ændres »en kønsneutral
mindstealder på 18 år for omskæring« til:
»et forbud mod omskæring af spædbørn, der
er ældre end 8 dage«.
[Ændring af
anvendelsesområde]
Af et mindretal
(EL), tiltrådt af et mindretal
(DF, SF, IA og Simon Emil Ammitzbøll-Bille (UFG)):
2)
Efter 1. afsnit indsættes som nyt afsnit:
»Straffelovrådet skal udarbejde
konkrete forslag til udfærdigelse af en strafbestemmelse, som
skal indgå i regeringens arbejde i forbindelse med
udarbejdelse af det konkrete lovforslag om indførelse af en
mindstealder for omskæring.«
[Inddragelse af
Straffelovrådet]
Bemærkninger
Til nr. 1
Med forslaget indføres der et forbud
mod omskæring af spædbørn, der er ældre
end 8 dage, såfremt der ikke foreligger helbredsmæssige
årsager til omskæringen. Desuden skal det sikres, at
omskæringen foregår under betryggende forhold og med
bedøvelse.
Det understreges, at
ændringsforslaget ikke har til formål at åbne op
for omskæring af nyfødte pigebørn, hvor der
allerede i dag gælder et generelt forbud. Formålet med
ændringsforslaget er således at sikre, at
omskæring af drenge som det helt klare udgangspunkt
også skal forbydes, med mindre omskæringen finder sted
senest 8 dage efter fødslen, eller at der foreligger
helbredsmæssige årsager, der kan begrunde en senere
omskæring.
Der er sundhedsfagligt belæg for, at
en tidlig omskæring af drengebørn medfører
færre gener, komplikationer og senfølger end
omskæring senere i livet, og derfor er grænsen for
omskæring sat så tidligt som muligt af hensyn til
barnet. Grænsen på de 8 dage er også sat ud fra
det forhold, at der i forbindelse med fødsel og den
første tid herefter i forvejen er en tæt tilknytning
og kontakt til sundhedsvæsenet.
Til nr. 2
Ændringsforslaget indebærer, at
Straffelovrådet skal udarbejde konkrete forslag til
udfærdigelse af lovforslag om forbud mod
drengeomskæring, således at der tages højde for,
at det gældende forbud mod omskæring af kvinder uanset
deres alder ikke ændres. Straffelovrådets forslag skal
præsenteres for Folketinget og skal indgå i regeringens
overvejelser om udformning af lovforslaget.
5. Udvalgsarbejdet
Beslutningsforslaget blev fremsat den 7.
oktober 2020 og var til 1. behandling den 19. november 2020.
Beslutningsforslaget blev efter 1. behandling henvist til
behandling i Retsudvalget.
Oversigt over beslutningsforslagets
sagsforløb og dokumenter
Beslutningsforslaget og dokumenterne i
forbindelse med udvalgsbehandlingen kan læses under
beslutningsforslaget på Folketingets hjemmeside
www.ft.dk.
Møder
Udvalget har behandlet beslutningsforslaget
i 5 møder.
Bilag
Under udvalgsarbejdet er der omdelt 21
bilag på beslutningsforslaget.
Skriftlige henvendelser
Udvalget har under udvalgsarbejdet modtaget
11 skriftlige henvendelser om beslutningsforslaget.
Deputationer
Udvalget har under udvalgsarbejdet modtaget
5 deputationer, der mundtligt har redegjort for deres holdning til
beslutningsforslaget.
Spørgsmål
Udvalget har under udvalgsarbejdet stillet
24 spørgsmål til justitsministeren til skriftlig
besvarelse, som ministeren har besvaret.
Leif Lahn Jensen (S) Jeppe Bruus
(S) Julie Skovsby (S) Kasper Roug (S) Rasmus Stoklund (S) Annette
Lind (S) Kristian Hegaard (RV) nfmd. Jens Rohde (KD) Karina Lorentzen
Dehnhardt (SF) Theresa Berg Andersen (SF) Rosa Lund (EL)
Søren Søndergaard (EL) Sikandar Siddique (UFG) Aaja
Chemnitz Larsen (IA) Aki-Matilda Høegh-Dam (SIU)
Sjúrður Skaale (JF) Preben Bang Henriksen (V) Jan E.
Jørgensen (V) Britt Bager (KF) Inger Støjberg (UFG)
Morten Dahlin (V) fmd. Michael
Aastrup Jensen (V) Kristian Pihl Lorentzen (V) Peter Skaarup (DF)
Simon Emil Ammitzbøll-Bille (UFG) Karina Adsbøl (DF)
Mads Andersen (KF) Marcus Knuth (KF) Pernille Vermund (NB)
Liberal Alliance, Alternativet og
Sambandsflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.
Socialdemokratiet (S) | 49 | |
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) | 39 | |
Dansk Folkeparti (DF) | 16 | |
Socialistisk Folkeparti (SF) | 15 | |
Radikale Venstre (RV) | 14 | |
Enhedslisten (EL) | 13 | |
Det Konservative Folkeparti (KF) | 13 | |
Nye Borgerlige (NB) | 4 | |
Liberal Alliance (LA) | 3 | |
Alternativet (ALT) | 1 | |
Kristendemokraterne (KD) | 1 | |
Inuit Ataqatigiit (IA) | 1 | |
Siumut (SIU) | 1 | |
Sambandsflokkurin (SP) | 1 | |
Javnaðarflokkurin (JF) | 1 | |
Uden for folketingsgrupperne (UFG) | 7 | |