Fremsat den 30. oktober 2020 af Sikandar Siddique (UFG), Uffe Elbæk (UFG) og Susanne Zimmer (UFG)

Forslag til folketingsbeslutning

om en klimalov 2.0, der sikrer ambitiøse reduktioner af Danmarks reelle samlede drivhusgasudledning

Folketinget pålægger regeringen inden udgangen af indeværende folketingsår at fremsætte et forslag til en klimalov 2.0, der sikrer, at 70-procentsreduktionsmålet i klimaloven også inkluderer de drivhusgasudledninger, der stammer fra vores forbrug og afbrænding af biomasse, og som i dag ikke er omfattet af klimaloven.

Bemærkninger til forslaget

Klimavidenskaben gør det tydeligt, at vores handlinger de næste 5-10 år er fuldstændig afgørende i forhold til at bremse klimakrisen. Klimaloven fastslår i forlængelse heraf, at Danmark har et både historisk og moralsk ansvar for at gå forrest i kampen for at opnå Parisaftalens målsætning om at tilstræbe at begrænse den globale temperaturstigning til 1,5 grader celsius. Men når vores forbrug og afbrænding af biomasse tælles med i det danske klimaftryk, er Danmark målt pr. indbygger er et af de mest drivhusgasudledende lande i verden.

I juni 2020 vedtog Folketinget en klimalov, der har det formål, at Danmark skal reducere udledningen af drivhusgasser i 2030 med 70 pct. i forhold til niveauet i 1990. Endvidere skal Danmark være et klimaneutralt samfund i senest 2050, for at sikre at Danmark tager ansvar for, at verden lever op til Parisaftalen. Men i det 70-procentsmål bliver vores forbrug og afbrænding af biomasse ikke talt med i det danske klimaftryk. Det skyldes, at klimalovens opgørelsesmodel alene bygger på UNFCCC's territoriale beregningsprincip, der ser bort fra de udledninger, som er forbundet med international transport og forbrugsbaserede udledninger uden for det enkelte lands grænser. Det giver en uretfærdig global ansvarsfordeling, hvor lande som Danmark, der har flyttet store dele af den mest klimabelastende produktion til andre lande, men fortsat opretholder en økonomi, som er afhængig af import af varer, tjenesteydelser og biomasse til energiproduktion, slipper for at tælle disse klimabelastninger med i deres klimaregnskaber. Ved alene at basere det danske nationale 70-procentsreduktionsmål på baggrund af territorialprincippet tager vi ikke det fulde ansvar for vores samlede globale klimabelastning.

Derfor foreslår Frie Grønne, at Folketinget for at leve op til Danmarks moralske og historiske ansvar for klimakrisen vedtager en klimalov 2.0, hvor 70-procentsreduktionsmålet udover UNFCCC's territorialprincip også omfatter et forbrugsbaseret princip, der medregner produktion og transport af varer, personlige flyrejser og tjenesteydelser uden for landets grænser, og at udledninger fra afbrænding af biomasse ikke opgøres som CO2-neutrale, men i stedet registreres i et regnskab, der kan supplere UNFCCC-opgørelserne.

Klimalov 2.0 består således i at tilføje en ekstra søjle i tillæg til den gældende klimalov. Beslutningsforslaget ve???d?rører altså kun tilføjelsen i søjle 2 i tabellen nedenfor, mens søjle 1 udgøres af den gældende klimalov. Søjle 2 skal forhandles som tillæg uden at genåbne forhandlingerne om søjle 1.

At opgøre de danske drivhusgasudledninger på denne måde er i udgangspunktet mere kompliceret end de opgørelsesmetoder, der kun måler efter territorialprincippet. Men der er allerede udviklet metoder, som kan medregne forbrugsprincippet, kaldet »environmentally extended input-output modelling«. Metoden består kort fortalt i at kortlægge nationaløkonomisk data for handel og transport mellem forskellige sektorer internt og på tværs af lande. Disse data kobles med tal for drivhusgasudledninger pr. produceret enhed fra forskellige sektorer i hvert enkelt land i verden. Anvendes input-output modelling på den danske økonomi, kan drivhusgasudledninger for hvert produktionsled af de produkter, der forbruges i Danmark, kortlægges og dermed medregnes i det danske nationale klimaregnskab.

Forskere fra Klima- og Omstillingsrådet (KOR) har i en rapport fra 2019 anvendt input-output modelling på den danske økonomi (»Outsourcing og omstilling: de danske drivhusgasudledninger genfortolket«, Samfundsøkonomen 2019, nr. 4, side 15-24). KOR's rapport giver et tydeligt billede af, hvor stor forskel der på, om forbrugsprincippet medtages i opgørelsen i Danmarks globale klimaftryk, og om det som med den nuværende tilgang alene baseres på territorialprincippet. Regnet ud fra det UNFCCC-beregnede territorialprincip, lå Danmarks udledninger i 1995 på 15 t CO2-ækvivalent pr. person og i 2015 på 8 t CO2-ækvivalent pr. person. Hvis man derimod regner efter et forbrugsprincip, var Danmarks drivhusgasudledning i 1995 19 t CO2-ækvivalent pr. person og i 2015 13 t CO2-ækvivalent pr. person.

Ligeledes kan de udledninger, der stammer fra afbrænding af biomasse, der indgår i energiforsyningen til den danske økonomi, også opgøres ved hjælp af solide metoder, som allerede er tilgængelige. Men i den opgørelsesmetode, som anvendes til at monitorere klimalovens 70-procentsmål, bliver afbrænding af biomasse opgjort som en CO2-neutral energikilde, på trods af at både Energistyrelsen, Klimarådet og flere internationale aktører har peget på, at energiproduktionen fra biomasse ikke er klimaneutral, da der kan gå flere årtier, fra biomassen afbrændes, indtil det resulterende CO2-tab er genvundet. Men ifølge KOR-rapporten blev der udledt 19 mio. t CO2 fra afbrænding af biomasse i 2018, som, hvis det blev talt med i klimaregnskabet, ville udgøre knap 40 pct. af Danmarks samlede CO2-udledninger.

De forbrugsbaserede udledninger og udledninger fra afbrænding af biomasse skal ikke inkorporeres i det officielle UNFCCC- og EU-regnskab. Vi skal i stedet udvikle et supplerende regnskab, der gør os i stand til at opsætte reduk?ti????onsmål for også denne klimabelastning.

Skriftlig fremsættelse

Sikandar Siddique (UFG):

Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at fremsætte:

Forslag til folketingsbeslutning om en klimalov 2.0, der sikrer ambitiøse reduktioner af Danmarks reelle samlede drivhusgasudledning.

(Beslutningsforslag nr. B 69)

Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.