Fremsat den 30. oktober 2020 af Pernille Skipper (EL),
Jette Gottlieb (EL), Christian Juhl (EL),
Victoria Velasquez (EL) og Mai Villadsen (EL)
Forslag til folketingsbeslutning
om et indirekte objektivt ansvar for
arbejdsgivere i chikanesager
Folketinget pålægger regeringen
inden udgangen af indeværende folketingsår at
fremsætte lovforslag, der ændrer ligebehandlingsloven
og arbejdsmiljøloven, så der indføres et
indirekte objektivt ansvar, så arbejdsgivere kan holdes
ansvarlige for chikane, der udøves af kolleger, ledere,
kunder, klienter eller andre, der kunne være undgået
med passende forholdsregler.
Bemærkninger til forslaget
Den seneste tids debat har endnu en gang vist,
at problemer med sexisme og seksuel chikane er udbredt på
danske arbejdspladser. Omfattende underskriftsindsamlinger blandt
kvinder har sat fokus på problemer med sexisme og den kultur,
der præger det danske arbejdsmarked. Det ses i både
mediebranchen, i politik, i sundhedsvæsenet og
universitetsverdenen.
Det står på baggrund af en lang
række undersøgelser klart, at det særlig er unge
kvinder og kvinder i udsatte positioner eller med løs
tilknytning til arbejdsmarkedet, der er i særlig risiko for
at blive udsat for chikane.
Der er desværre mange
undersøgelser, der viser, at chikane er udbredt i
forskellige brancher. En undersøgelse fra
Fagbevægelsens Hovedorganisation viser, at 48 pct. af kvinder
mellem 18-29 år har været udsat for krænkende
hændelser på deres nuværende eller tidligere
arbejdsplads (»Balance og ligestilling rapport«, FH,
februar 2019). Hvert fjerde medlem af HK har været udsat for
seksuelle krænkelser inden for det seneste år
(»Hver fjerde HK'er har været udsat for seksuelle
krænkelser«, HK, den 16. oktober 2020). Det
gælder både mænd og kvinder. Hver femte elev i
hotel- og restaurationsbranchen har været udsat for seksuel
chikane (»SEXCHIKANE MOD ELEVER I HOTEL- OG
RESTAURATIONSBRANCHEN«, Bjarne Oxlund, Kirsten Precht og Kenn
Warming, Institut for Menneskerettigheder, 2019). Mere end dobbelt
så mange kvinder med svag tilknytning til arbejdsmarkedet
oplever ofte at blive presset, eller forsøgt presset til sex
af magtfulde personer eller overordnede på arbejdspladsen
(»Kvinder med svag tilknytning til arbejdsmarkedet
føler sig oftere forsøgt presset til sex«,
Martine Amalie Krogh og Mads Thorup Thomsen, Information, den 3.
august 2020).
Problemet med sexisme og seksuel chikane er
omfattende, og det rammer især kvinder, der i forvejen
befinder sig i udsatte og sårbare positioner. Således
mener forslagsstillerne, at der er behov for grundlæggende
strukturændringer, hvis problemet med seksuel chikane og
sexisme skal kommes til livs.
Et opgør med sexisme kræver
kulturændring
I sin tale til Folketingets åbning sagde
statsminister Mette Frederiksen: »Som folkevalgte - som
ledere af partier og organisationer har vi en særlig
forpligtigelse. Også for at forandringen ikke kun sker hos
os, men i hele Danmark. Skurvognen, sygehuset,
lærerværelset - alle dele af arbejdsmarkedet. Det
oprør, som nu er i gang, må ikke ende med at blive en
opdatering af medarbejderhåndbogen. Denne her gang skal
kulturen ændres - det skylder vi hinanden«.
Forslagsstillerne er enige med statsministeren
og foreslår derfor, at der indføres et indirekte
objektivt ansvar, der giver arbejdsgiverne styrkede incitamenter
til at forebygge sexisme og chikane og dermed skabe et inkluderende
arbejdsmiljø for alle.
Fagbevægelsen har stillet et lignende
forslag om, at lederne i højere grad skal stilles til ansvar
for sexchikane (»Lederne skal stilles til ansvar for
sexchikane, mener fagforeninger«, Anne Sofie Møller
Petersen, TV 2, den 18. september 2020), fordi fagbevægelsen
konstaterer, at selv om arbejdsgiverne har det klokkeklare ansvar
for at sikre ordentligt arbejdsmiljø, så bliver det i
alt for mange tilfælde ikke gjort ordentligt, og derfor er
der brug for en stramning af lovgivningen.
Socialdemokratiet har selv bragt et lignende
forslag tilbage i 2017 (»Oppositionen vil give arbejdsgivere
tungere ansvar for sexchikane«, Birgitte Erhardsen,
Berlingske, den 29. november 2017), men uden at der er blevet fulgt
op på det, siden Socialdemokratiet overtog regeringsmagten.
Det er derfor forslagsstillernes forhåbning, at dette
beslutningsforslag kan sætte skub i processen, da
lovændringer efterspørges af fagbevægelsen, og
der samtidig er et politisk ønske om at ændre
lovgivningen.
Det psykiske arbejdsmiljø er
arbejdsgivers ansvar
Arbejdsgivere har ansvar for både vores
fysiske og psykiske arbejdsmiljø, men hvor en arbejdsgiver
kan holdes ansvarlig, hvis en medarbejder kommer til skade på
grund af dårligt fysisk arbejdsmiljø, påhviler
samme ansvar ikke arbejdsgiveren, når det handler om det
psykiske arbejdsmiljø. I dag er reglerne nemlig sådan,
at en arbejdsgiver kun holdes ansvarlig, hvis vedkommende har
været vidne til seksuel chikane eller vidende herom uden at
handle.
Med et indirekte objektivt ansvar
skærpes arbejdsgiverens forpligtigelser til at gøre en
aktiv indsats for at forebygge sexisme og chikane på
arbejdspladsen. Det indirekte objektive ansvar henviser til, at
arbejdsgiveren kun kan holdes ansvarsfri, hvis vedkommende kan
godtgøre, at chikanen ikke kunne være undgået
ved passende forholdsregler. Det betyder altså, at en
arbejdsgiver kan pålægges at betale erstatning, hvis
der kunne være gjort noget for at stoppe eller forhindre
chikanen.
Forslagsstillerne mener, at et skærpet
arbejdsgiveransvar vedrørende psykisk arbejdsmiljø og
chikane er et helt nødvendigt skridt på vejen mod den
kulturforandring, der fremover skal forhindre sexisme og seksuel
chikane på vores arbejdspladser.
Forslagsstillerne vurderer ikke, at forslaget
vil have negative økonomiske konsekvenser for hverken det
private eller det offentlige. Såfremt forslaget måtte
have økonomiske konsekvenser, vurderes de at være
positive, da det er forventningen, at beslutningsforslaget vil
medføre bedre arbejdsmiljø og dermed færre
sygedage og færre, der overgår til offentlig
forsørgelse.
Skriftlig fremsættelse
Pernille Skipper
(EL):
Som ordfører for forslagsstillerne
tillader jeg mig herved at fremsætte:
Forslag til folketingsbeslutning om et
indirekte objektivt ansvar for arbejdsgivere i chikanesager.
(Beslutningsforslag nr. B 63)
Jeg henviser i øvrigt til de
bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til
Tingets velvillige behandling.