Fremsat den 22. oktober 2020 af Karina Adsbøl (DF),
Liselott Blixt (DF),
Jens Henrik Thulesen Dahl (DF),
Kristian Thulesen Dahl (DF),
Morten Messerschmidt (DF) og Peter Skaarup (DF)
Forslag til folketingsbeslutning
om ny retssikkerhedsfond på
handicapområdet og opsættende virkning ved klage
Folketinget pålægger regeringen at
gennemføre følgende to tiltag på
handicapområdet:
1. Etablere en
retssikkerhedsfond, som skal sikre kompensation og rådgivning
til udsatte borgere med nedsat funktionsevne eller handicap, der
uretmæssigt får afslag på deres ansøgning
om hjælp fra kommunen.
2. Indføre
opsættende virkning for klager over kommunernes
afgørelser om nedsættelse og frakendelse af
hjælp på handicapområdet.
De to tiltag skal være gennemført
inden udgangen af indeværende folketingsår.
Bemærkninger til forslaget
Kommunernes sagsbehandling er i dag for
mangelfuld
Tal fra Ankestyrelsen viser, at kommunernes
sagsbehandling mangler faglighed og kvalitet. Det kan
fremhæves, at 46 pct. af de sager, som borgerne har indbragt
for Ankestyrelsen på voksenhandicapområdet, er blevet
omgjort eller hjemvist til fornyet behandling i kommunen. På
børnehandicapområdet er tallet hele 51 pct.
Mange borgere har ikke mentalt overskud til at
føre en klagesag, hvis de får afslag fra kommunen i en
handicapsag. Sådanne klagesager kan tage flere måneder.
Det betyder, at der potentielt træffes endnu flere forkerte
afgørelser i kommunerne, som ikke bliver indbragt for
Ankestyrelsen.
Lang sagsbehandlingstid kan sætte
hverdagen i stå for familier eller enkeltpersoner, der har
brug for hjælp fra kommunen. Processen er nemlig hård,
hvis man først må vente i flere måneder på
at få sin ansøgning om hjælp behandlet i
kommunen efter servicelovens regler om hjælp til personer med
handicap, og hvis man efterfølgende skal igennem et nyt
sagsbehandlingsforløb, fordi man har været
nødsaget til at klage til Ankestyrelsen over kommunens
afslag. Alene sagsbehandlingen i Ankestyrelsen kan tage 15-26
uger.
Servicelovens beskyttelse dækker ikke
nok
Lovgivningen forpligter kommunen til at
behandle sine sager hurtigt og objektivt. Der er til gengæld
ingen regler, der tager højde for de mange sager, hvor
kommunen ikke har sagsbehandlet godt nok, og hvor sagen hjemvises
til fornyet behandling. Det betyder i realiteten, at sagen starter
forfra, og at borgeren skal vente i yderligere 6-8 måneder
uden den hjælp, han eller hun har ansøgt om. Det er
retssikkerhedsmæssigt helt uacceptabelt for disse i forvejen
udsatte borgere.
Det følger af serviceloven, at borgerne
har en varslingsperiode på 14 uger, efter en kommune
afgør at nedsætte eller fjerne borgerens hjælp.
Borgerne kan derved beholde en eksisterende hjælp, som
kommunen nu har nedsat eller frakendt dem, i 14 uger. I den periode
har borgeren mulighed for at klage over kommunens afgørelse
til Ankestyrelsen. Denne mulighed må ikke forveksles med
opsættende virkning, da varslingsperioden løber i 14
uger, og ikke indtil en endelig afgørelse er truffet.
Servicelovens begrænsede
varslingsperiode gælder kun i nogle typer sager. Det
gælder sager om frakendelse eller nedsættelse af
personlig hjælp og pleje, borgerstyret personlig assistance,
særlig kontaktperson til døvblinde borgere, plads i et
særligt dag- eller klubtilbud, bilstøtte og
hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste til
personer, der i hjemmet forsørger et barn under 18 år
med betydeligt og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne
m.v. Serviceloven giver imidlertid ikke en varslingsperiode til de
borgere, der har søgt om en type hjælp, de ikke
tidligere har haft brug for, eller som har fået nedsat eller
frataget en anden type hjælp end dem, der er nævnt
ovenfor. Disse borgeres retssikkerhed er dermed ikke
tilstrækkeligt beskyttet.
Advokatrådet har udgivet rapport med gode
løsningsforslag
Advokatrådet anbefaler i en rapport fra
marts 2020, at retssikkerheden skal forbedres for borgere med
nedsat funktionsevne eller handicap. I rapporten gives en
række løsningsforslag, herunder oprettelsen af en
retssikkerhedsfond på handicapområdet. En
retssikkerhedsfond skal kompensere borgere, der har modtaget
forkerte afgørelser, og understøtte retssikkerheden
ved at give adgang til juridisk bistand til borgeren.
Advokatrådet foreslår, at
retssikkerhedsloven ændres, så lovgivningen kommer til
at tage højde for den meget store andel af
fejlbehæftede afgørelser, vi ser i dag. Særligt
de 14 ugers varsling efter serviceloven hænger ikke sammen
med, at Ankestyrelsens gennemsnitlige sagsbehandlingstid er
på 15-26 uger. Advokatrådet anbefaler derfor, at der
indføres en reel opsættende virkning i klagesager,
så borgeren ikke får frataget hjælp,
førend sagen er afgjort i Ankestyrelsen, og kun hvis
Ankestyrelsen giver kommunen medhold i afgørelsen om
fratagelse af hjælp.
Advokatrådets rapport
»Retssikkerhed for udsatte borgere« fra marts 2020 kan
findes på advokatsamfundets hjemmeside:
www.advokatsamfundet.dk
Dansk Folkeparti ønsker at etablere en
retssikkerhedsfond på handicapområdet
Dansk Folkeparti foreslår i
overensstemmelse med Advokatrådets rapport og
løsningsforslag, at der etableres en retssikkerhedsfond
på handicapområdet. Fonden skal skabe et incitament for
kommunerne til markant at forbedre sagsbehandlingen af sagerne
på handicapområdet og skal samtidig tjene som et
sikkerhedsnet for de borgere, der får sat livet og hverdagen
i stå af kommunens kritisable sagsbehandling.
Retssikkerhedsfonden på
handicapområdet bør yde kompensation til borgere, der
på grund af kommunens fejl må vente længe
på at få den hjælp, de har ret til efter
lovgivningen. Kompensationen vil ikke være en egentlig
erstatning for et opgjort tab, men der vil eksempelvis kunne gives
kompensation til pårørende, der har udført det
arbejde, som kommunen burde have bevilliget. Fonden skal ligeledes
kunne udbetale tilskud eller ydelser med tilbagevirkende kraft,
når Ankestyrelsen har afgjort, at kommunens afgørelse
var forkert.
Dansk Folkeparti foreslår desuden, at
fonden skal sikre juridisk bistand til de borgere, der har brug for
en stærk og kompetent hjælp i kampen mod systemet.
Overordnet set skal retssikkerhedsfonden gerne
ligne den ordning, der kendes fra Erstatningsnævnet for
voldsofre. Erstatningsnævnet har til formål at beskytte
den svage part og sikre en mere enkel adgang til erstatning for
ofrene, så de ikke midt i en krisesituation er afhængig
af at skulle føre en egentlig retssag mod deres
voldsmand.
Klager skal medføre opsættende
virkning
Dansk Folkeparti foreslår, at der
indføres opsættende virkning for klager over
kommunernes afgørelse om nedsættelse eller frakendelse
af allerede tildelt hjælp til borgere med nedsat
funktionsevne eller handicap. Således risikerer borgeren ikke
at miste hjælpen, før sagen er
færdigbehandlet.
Det er et faktum, at sagsbehandlingstiderne i
både kommunen og Ankestyrelsen er så lange, at borgeren
meget vel kan stå uden hjælp i længere perioder.
Det er desuden et faktum, at knap halvdelen af de sager, der bliver
påklaget, bliver hjemvist til fornyet behandling i kommunen
eller omgjort direkte af Ankestyrelsen. Derfor er der behov for en
lovændring, der sikrer, at det aldrig går ud over
borgeren, at kommunen har lavet fejl i sagsbehandlingen, og at der
er lange sagsbehandlingstider i kommunen og Ankestyrelsen.
Finansiering
Retssikkerhedsfondens opstart finansieres via
reserven efter satspuljen. Herefter finansieres
retssikkerhedsfonden af kommunerne, ved at kommunen indbetaler de
besparelser til retssikkerhedsfonden, som de har opnået ved
uretmæssige afslag eller forkerte afgørelser.
Skriftlig fremsættelse
Karina
Adsbøl (DF):
Som ordfører for forslagsstillerne
tillader jeg mig herved at fremsætte:
Forslag til folketingsbeslutning om ny
retssikkerhedsfond på handicapområdet og
opsættende virkning ved klage.
(Beslutningsforslag nr. B 49)
Jeg henviser i øvrigt til de
bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til
Tingets velvillige behandling.