Fremsat den 21. oktober 2020 af Marcus Knuth (KF), Katarina Ammitzbøll (KF), Birgitte Bergman (KF), Rasmus Jarlov (KF), Brigitte Klintskov Jerkel (KF), Naser Khader (KF), Mai Mercado (KF) og Søren Pape Poulsen (KF)

Forslag til folketingsbeslutning

om krav om beskæftigelse for indvandrere på kontanthjælp eller integrationsydelse

Regeringen pålægges i indeværende folketingssamling at fremsætte et lovforslag, der sikrer, at alle indvandrere på enten kontanthjælp eller integrationsydelse har pligt til at komme i beskæftigelse eller i beskæftigelsestilbud i mindst 37 timer pr. uge for at have ret til at modtage kontanthjælp eller integrationsydelse.

Bemærkninger til forslaget

Beslutningsforslaget er en genfremsættelse af beslutningsforslag nr. B 156, folketingsåret 2019-20. Der henvises til www.folketingstidende.dk, Folketingstidende 2019-20, tillæg A, B 156 som fremsat.

Regeringen pålægges i indeværende folketingssamling at fremsætte et lovforslag, der sikrer, at alle indvandrere på enten kontanthjælp eller integrationsydelse har pligt til at komme i beskæftigelse eller i beskæftigelsestilbud i mindst 37 timer pr. uge for at have ret til at modtage kontanthjælp eller integrationsydelse.

I Danmark oplever vi en ringe beskæftigelsesfrekvens blandt borgere med ikkevestlig baggrund og især blandt kvinder. Det er meget alvorligt, når en bestemt gruppe af mennesker falder igennem arbejdsmarkedet og ikke kommer i beskæftigelse. Derfor bliver vi nødt til at iværksætte initiativer, som dæmmer op for denne lave beskæftigelsesfrekvens.

Det er forslagsstillernes klare opfattelse, at man som indvandrer i Danmark har pligt til at deltage i det danske arbejdsmarked og lære om skikke og sædvaner i det danske samfund. Næsten hver tredje ikkevestlige indvandrer i Danmark er på offentlig forsørgelse, og 40 pct. af de udenlandske kontanthjælpsmodtagere var ikke i et aktiveringsforløb i 2018 (»Indvandrere på kontanthjælp er kun i aktivering få timer«, DA Analyse, den 29. november 2019).

I Danmark kan vi ikke tillade, at indvandrere isolerer sig og lever et parallelt liv. Det er vigtigt, at man kommer ud i det danske samfund og tager ansvar. Gør man det, har det en lang række positive effekter. Man lærer om de danske samfundsforhold. Man har nemmere adgang til at lære det danske sprog, da sprog nemmest læres, ved at man anvender det i praksis.

Vigtigst af alt er, at man kommer ud og omgås danskere, når man kommer til Danmark. På den måde lærer indvandrere om danske skikke og væremåder. Dermed forhøjes indvandrernes mulighed for at agere som gode danske samfundsborgere.

I Norge har de en lignende model for at få indvandrere i aktivering. Her skal indvandrere, der modtager offentlig forsørgelse, deltage i beskæftigelsestilbud i ca. 37 timer om ugen. Gør man ikke det, trækkes man i ydelserne.

Forslagsstillerne er af den opfattelse, at forslaget vil have en mærkbar positiv effekt på integrationen i Danmark. Derfor ser forslagsstillerne heller ikke grund til at udskyde implementeringen af forslagets indhold i den danske lovgivning, hvorfor regeringen pålægges en kort tidsfrist til at fremsætte et lovforslag, som implementerer indholdet af dette forslag.

Skriftlig fremsættelse

Marcus Knuth (KF):

Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at fremsætte:

Forslag til folketingsbeslutning om krav om beskæftigelse for indvandrere på kontanthjælp eller integrationsydelse.

(Beslutningsforslag nr. B 42)

Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.